Min ordførertale om seniorførtidspension

Sidste punkt på dagsordenen idag var forslaget om fremrykning af forhøjelse af folkepensionsalderen og forslaget om seniorførtidspension. De borgerlige blev ved med at påstå at her var virkelig noget nyt og godt til de nedslidte. Det fik vi da gennemhullet. Læs min ordførertale her.

Finn Sørensen, ordførertale vedr. 1. Behandling af L 22 – ændring af lov om social pension (forhøjelse af folkepensionsalderen, seniorførtidspension m.v.)

Der er to gode ting i dette lovforslag:

Forslaget om en nedsættelse af beskæftigelseskravet, når man udsætter sin pension, og forslaget om en forhøjelse af bundfradraget ved arbejdsindtægt, når der skal beregnes pensionstillæg og personlige tillæg.

Men det kan ikke overskygge det faktum, at resten af forslaget er et groft angreb på de rettigheder som det store flertal af lønmodtagerne har haft indtil nu. Det gælder fremrykningen af forhøjelsen af folkepensionsalderen, og forslaget om seniorførtidspension.

Fremrykning af forhøjelse af folkepensionsalderen skal ses i sammenhæng med forslagene om forringelse af efterløn og fleksydelse. Men det skal også ses i sammenhæng med at dagpengeperioden er blevet halveret, og at det er blevet dobbelt så svært at generhverve dagpengeret.

Den samlede konsekvens af disse ændringer vil være, at mange flere mister dagpengeretten inden de når efterlønsalderen. Mange flere vil risikere at stå uden indtægtsgrundlag til de kan gå på folkepension som 67 årige og i fremtiden måske 68, 69 og 70 år. Og mange flere vil blive tvunget til at blive ved med at arbejde, selvom de i virkeligheden er nedslidt, og burde have mulighed for et værdigt otium.

Forligspartierne – VKO og De Radikale – har forsvaret sig med at seniorførtidspension er en solidarisk ordning, fordi den ikke er betinget af at man er medlem af en A-kasse.

Hr. Kristian Thulesen Dahl har direkte påstået, at “der er en gruppe nedslidte, der bliver bedre stillet ved denne ordning”.

Hr. Morten Østergaard fra De Radikale har udtalt at “Vi har i stedet spændt et sikkerhedsnet ud under alle – også dem, der ikke har været medlem af en A-kasse”.

De efterlader det indtryk, at seniorførtidspension er et slags plaster på såret til de mange a-kasseforsikrede der mister retten til efterløn.

De herrer taler imod bedre vidende.

Det fremgår krystalklart af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er tale om en ny ordning, men blot om en ny ansøgningsmulighed til den eksisterende førtidspensionsordning.

Der gælder nøjagtig det samme krav for tilkendelse af seniorførtidspension som for tilkendelse af førtidspension. Arbejdsevnen skal være væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde.

Det betyder, at det vil være uendeligt få af de, der i dag kan gå på efterløn, der vil have ret til seniorførtidspension. For at have ret til efterløn skal man jo stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

At vi taler om en meget lille gruppe bliver jo også indrømmet i bemærkningerne, hvor ministeren skønner, at ca. 2.700 personer vil få seniorpension i 2015.

Det siger også sig selv, når man ser på de krav der stilles. Der skal være tale om en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. I bemærkningerne nævnes 20-25 års forudgående tilknytning, så her er i virkeligheden en skærpelse i forhold til den almindelige førtidspension.

Tilsyneladende er ansøgningsproceduren nemmere. Der skal træffes afgørelse senest 6 måneder efter at kommunen har modtaget ansøgningen, og sagen skal afgøres på det der i loven hedder “det foreliggende grundlag” – dvs. der skal ikke gennemføres arbejdsprøvning eller andre foranstaltninger.

I de fleste tilfælde vil det komme ansøgeren til skade. Ankestyrelsen har opgjort, at 70 % af alle afslag på førtidspension netop er afgjort på det “foreliggende grundlag”.

Det er værd at hæfte sig ved høringssvaret fra Kommunernes Landsforening: – “At der ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud kan således få den konsekvens, at kommunerne vil give borgere afslag på seniorførtidspension, alene fordi kommunen ikke kan tilvejebringe den nødvendige dokumentation for en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne”.

I social- og integrationsministerens skriftlige fremlæggelse hedder det at forslaget betyder, at “personer der er nedslidte efter et langt arbejdsliv kan sikres en enkel og hurtig adgang til førtidspension, når de er mindre end fem år fra folkepensionsalderen”.

Det er helt misvisende.

Den eneste nye rettighed der indføres med dette lovforslag er at nedslidte mennesker får ret til et langt hurtigere AFSLAG på deres ansøgning om førtidspension, end tilfældet er med de gældende regler.

Enhedslisten stemmer imod dette lovforslag.