Den 25. november var der 1. behandling i Folketinget, af regeringens lovforslag om afskaffelse af de såkaldte fattigdomsydelser – starthjælp, introduktionsydelse, timekrav, 500-kr´s nedsættelse af kontanthjælpen, loftet over kontanthjælpen, introduktionsydelsen og nedsættelse af boligstøtten i forbindelse med at kontanthjæpsloftet afskaffes. Du kan se hele debatten på www.ft.dk og du kan læse min ordførertale her.
Finn Sørensens ordførertale ved 1. Behandling af Lovforslag L 26 om afskaffelse af fattigdomsydelser.
Det er med stor glæde, at vi behandler dette lovforslag om afskaffelse af de såkaldte fattigdomsydelser. Det har vi kæmpet for længe, sammen med de nuværende regeringspartier, og det er dejligt at det endelig lykkes, til glæde for tusindvis af fattige mennesker.
Vi er også glade for at vi fik en finanslovsaftale med regeringspartierne, som også på andre punkter tager skridt til at bekæmpe fattigdom og ulighed, som for eks. aftalen om at fjerne loftet over børne-ungeydelsen.
Jeg hæfter mig ved ministerens begrundelse for forslaget: “Regeringen mener ikke, at det økonomiske incitament der ligger i de lave ydelser kan retfærdiggøre den store gruppe af mennesker, der må leve i fattigdom og uden for fællesskabet, som følge af, at de er blevet omfattet af de lave ydelser”.
Det ligger i tråd med undersøgelser – for eks. fra Det nationale forskningscenter for Velfærd – der viser, at for hovedparten af kontanthjælpsmodtagere på disse lave ydelser, har det ingen effekt i forhold til at de kommer i beskæftigelse. De fastholdes tværtimod i fattigdom.
Derfor er det også beklageligt, at der ikke samtidig ligger forslag om at fjerne en anden fattigdomsydelse, nemlig den nedsatte ydelse til unge under 25 år. For en udeboende er satsen jo ikke ret meget højere end den starthjælp som vi her er ved at afskaffe, og efter 6 måneder nedsættes den til et beløb, der næsten er det samme, nemlig kr. 5486,- pr måned – før skat, vel at mærke. Det giver et rådighedsbeløb på et godt stykke under 5000,- kr. til dækning af alle udgifter. Er der nogen her i lokalet, der tør sige, at de kan leve for det – eller som kan forklare mig, hvad det er for nogle varer, de unge mennesker kan købe til en lavere pris end os andre?
Det er for længst dokumenteret, at de lave ydelser til de unge for de flestes vedkommende kun fører til, at de ryger helt ud over kanten, bliver sat ud af deres bolig, må bo tilfældige steder og ofte må ty til småkriminalitet for overhovedet at overleve.
Det er helt uforståeligt for os i Enhedslisten, at vi ikke også kan blive enige med den nye regering om at afskaffe denne fattigdomsydelse. I 2009 var der ca. 10.000 unge der blev ramt af den. Det er nok ikke blevet mindre siden, og det skal der gøres op med snarest muligt.
Det gælder også reduktionen i boligstøtten ved manglende forældreansvar. I foråret 2011 var de nuværende regeringspartier og Enhedslisten enige om, at stemme imod VKO-partiernes forslag om at reducere i boligstøtten. Vi var enige om, at det ikke ville forbedre forældrenes evner til at kunne varetage forældreansvaret, men tværtimod føre til yderligere marginalisering af den unge og dennes familie. Er vi stadig enige om det?
Og det gælder løftet om at afskaffe varighedsbegrænsningen af sygedagpengene, således at man ikke kan miste forsørgelsesgrundlaget førend det er afklaret om man kan komme tilbage i arbejde, få et fleksjob, revalidering eller førtidspension.
Beskæftigelsesministeren lover ganske vist, at det vil ske i løbet af 2012. Men der vil være yderligere mange mennesker der mister forsørgelsesgrundlaget frem til da, og de forstår ikke, hvorfor det skal vente – det gør vi heller ikke.
Der er i det hele tage nok at tage fat på.
Generelt er de sociale ydelser for lave. I kraft af den såkaldte satspuljeregulering følger ydelserne simpelt hen ikke med pris- og lønudviklingen, og forskellen vokser mellem de, der er så heldige at have et arbejde og fast indtægt, og så den meget store gruppe af kontanthjælpsmodtagere og pensionister.
Et andet stort problem, er de skrappe regler om “ægtefælleafhængighed” som allerede rammer mange førtidspensionister og mennesker der mister deres sygedagpenge. Reglen vil få helt katastrofale følger, når konsekvenserne af halveringen af dagpengeperioden og skærpelsen af genoptjeningsretten slår igennem. Tusindvis af nuværende A-kasseforsikrede vil stå i en situation, hvor de ikke har noget indtægtsgrundlag.
Det er nødvendigt at tage ordentlig fat på at løse disse problemer, hvis regeringen skal leve op til sin egen målsætning om at bekæmpe fattigdom og mindske ulighed. Det kræver at vi kradser nogle flere penge ind hos de 10 % rigeste og laver en ordentlig omfordeling af skattebyrden. I Enhedslisten vil vi være rigtig kede af det, hvis vi – ved afslutningen af regeringsperioden – må konstatere, at uligheden er vokset. Derfor vil vi gøre alt for at hjælpe regeringen med at realisere målsætningen, og vi er meget glade for at vi kan tage det første skridt med vedtagelsen af dette forslag.