Læserbrev sendt til Politiken 8. juli 2013: Socialminister Karen Hækkerup forsøger med to vejledninger, at imødekomme den omfattende kritik af kommunernes aggressive fortolkning af reglerne om reelt enlig forsørger og pensionist. Med mindre man lige passer ind i et af de fire eksempler der nævnes, så bliver man ikke klogere af det.
Ministeren indrømmer da også, at der er mange forhold, der skal tages i betragtning, og anbefaler derfor, at borgerne kontakter kommunen eller Udbetaling Danmark, hvis de er i tvivl.
Det er der mange borgere, der har prøvet, uden at få et klart svar. Statsforvaltningen Sjælland har i et svar af 16. april 2013 været så ærlig at sige hvorfor: “Der er ikke – heller ikke efter de seneste principafgørelser på området – nogen endegyldig facitliste, og vi har som myndighed derfor ikke grundlag for at vejlede borgerne i, hvordan de helt præcist skal indrette sig for at være berettiget til ydelser som enlige”. Derfor har en lang række kommuner og organisationer gennem længere tid efterlyst klare regler på området.
Men regeringen (og de andre partier) er godt tilfredse med status quo. Som socialdemokraternes Maja Panduro sagde, da hun afviste Enhedslistens forslag i maj 2013: Reglerne kan også blive for enkle, det må ikke være for nemt at snyde! Det åbenbart bedre, at en masse borgere lever i usikkerhed, og bliver anklaget for socialt bedrageri på et uklart grundlag. Men det er urimeligt over for borgerne, og det er spild af kommunernes ressourcer, når de laver kontrol på uklare regler.
Problemet bliver kun større efter 1. januar, når der indføres “gensidig forsørgerpligt” for samlevende kontanthjælpsmodtagere. Nu skal de også udsættes for det tågede og forældede begreb “ægteskabslignende forhold”. Socialt bedrageri skal bekæmpes, men ikke på bekostning af borgernes retssikkerhed. Enhedslisten fastholder derfor forslaget om, at der indføres et objektivt kriterium, hvor man er reelt enlig, hvis det kan dokumenteres, at man selv betaler for alle forbrugsafgifter i sin bolig.