Finansloven sætter penge af til forebyggelse i forhold ti socialt udsatte børn og unge. Men resten af det sociale område er tavshed. Ældreområdet og kampen mod fattigdom er slet ikke nævnt.
– Set fra en socialordførers synspunkt, kan finansloven kun betegnes som en stor skuffelse. Det er fint, at der sættes penge af til forebyggende indsats over for udsatte børn og unge. Men vigtige opgaver på det sociale område er slet ikke nævnt.
– Kampen mod fattigdom har ikke fået et eneste ord med på vejen. Meget skuffende, i betragtning af at regeringen selv lige har fastsat en fattigdomsgrænse – men det er måske ikke meningen at den skal bruges til noget?
– Ældreområdet er heller ikke nævnt, på trods af, at det er her kommunerne har skåret mest. Og på trods af, at regeringens egne kommissioner om hjemmehjælp og plejehjem er kommet med en række gode anbefalinger, som bør føres ud i livet.
– Der er heller ingen trøst at hente, for de mange tusinde der er og bliver ramt af regeringens hårdhændede reformer af førtidspension,fleksjob og kontanthjælp. Hvordan skal de klare dagen og vejen?
– Det er desværre ingen overraskelse at der heller ikke blev plads til valgløftet om at afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Det er to år siden, det blev skrevet i regeringsgrundlaget, og i mellemtiden har regeringen indledt forhandlinger med højrefløjen om at forbedringer skal betales af de syge selv, gennem nedskæring af sygedagpengeperioden.
– Alt i alt: Det er simpelt hen ikke godt nok, for en regering der vil kalde sig ansvarlig. Finansministeren mener, at det, der ikke er til forhandling, er ansvarligheden. Han burde have tilføjet: Ansvarligheden over for de mange, der har brug for hjælp og økonomisk tryghed.