Kommuner skal ikke tjene på fejludbetalinger

Ankestyrelsen har givet kommunerne medhold i, at de kan modregne efterbetalinger i sygedagpenge og kontanthjælp. Efter at Enhedslisten har rejst sagen, vil Mette Frederiksen vil se på det. Enhedslisten kræver, at der bliver sat en stopper for det.

Enhedslistens social- og kommunalordfører Finn Sørensen siger:

– Det er en hån mod borgerne, at kommunerne kan modregne efterbetalinger i de sociale ydelser. Vi taler om mennesker, der ikke har for mange penge i forvejen, og som nu oplever, at de ikke får noget ud af at få medhold i deres klage.

– Ankestyrelsens afgørelser betyder, at kommunerne opmuntres til at spekulere i, at stoppe sygedagpenge og kontanthjælp. Det stigende antal sager kunne tyde på, at det er er det, der sker.

– Det skal simpelt hen laves om, og det kan kun gå for langsomt. Jeg er derfor glad for, at Mette Frederiksen kan set det urimelige i det, og vil undersøge sagen. Jeg vil bede om et møde med hende, så vi kan få det stoppet hurtigst muligt.

Se nyheden her

Se mit spørgsmål og Mette Frederiksens svar her