Her er min 1. maj tale til Dansk Elforbund Kbh.´s arrangement, samt et appendix til Enhedslistens arrangementer i Lyngby, Hvidovre og Herlev. God læselyst, og god 1. maj.
God morgen alle sammen
Som gammel – jeg mener selvfølgelig forhenværende – formand for de københavnske bryggeriarbejdere er det en særlig fornøjelse at få lov at tale for jer d. 1. Maj
Vi står stadig sammen, som vi altid har gjort, for frihed, lighed og solidaritet
Senest har jeg haft den glæde, at kæmpe sammen med jeres forbund imod en ny lov om del-autorisationer i el- og vvs branchen – en lov, som vil undergrave sikkerhed, uddannelsesniveau og branchen som sådan. Det lykkedes desværre ikke at forhindre loven, men vi gjorde hvad vi kunne – tak for samarbejdet.
Jeg har kaldt min tale for “sidste udkald”.
Vi er nødt til at se kendsgerningerne i øjnene.
Det er ved at være sidste udkald, hvis vi skal vende udviklingen, og holde Lars Løkke væk fra regeringsmagten ved næste valg.
Hvad skal der til?
Vi skal skabe håb og kampgejst hos de mange tusinde, der er på vej hen til sofaen
Hvordan gør vi det?
Ved at give konkrete svar på de problemer, som folk oplever
For det første: Vi skal skabe reelle arbejdspladser
Jeg tænker ikke på store regneark om at øge arbejdsudbuddet
Det er bare et fint ord for at flere skal slås om de samme job.
Jeg taler om at skabe arbejdspladser – rigtig levende arbejdspladser til levende mennesker
Det skal være grønne job – kloden kan ikke klare mere forurening.
Lad os investere i vedvarende energi fra sol, vind, vand og jord.
Lad os lave en gennemgribende energirenovering af alle offentlige bygninger
Vi har en samlet plan, som vil give 10.000 nye job.
Pengene kommer hurtigt ind igen, gennem øget skatteindtægt, sparede dagpenge, billigere el- og varmeregninger.
Vi skal også investere i velfærd.
18.000 offentligt ansatte er fyret siden sidste valg – de fleste er sosuer, pædagoger, skolelærere.
Dem mangler vi i hjemmeplejen, daginstitutionerne og skolerne.
Det er en god investering at ansætte dem. Pengene kommer ind igen i øgede skatteindtægter, sparede dagpenge – og færre udgifter på det sociale område.
For det andet: Vi skal skabe tryghed for de arbejdsløse
Men der skal også være tryghed for dem, der ikke bliver plads til
34.000 mistede dagpengeret i 2013. 14.000 ryger ud i 2014, og i hvert af de følgende år.
Vi har lappet lidt på det, sammen med regeringen, men nogen fuld og dækkende løsning blev det ikke – for mere ville de ikke.
Men det er meget enkelt.
Første betingelse for at vinde næste valg, er at gøre op med VKO´s dagpengereform. Det var jo det, vi gik til valg på i 2011.
Enhedslisten siger: Man skal ikke kunne miste dagpengeret, hvis man står til rådighed for job og uddannelse.
Det krav står vi alene med.
Mindre kan også gøre det.
Dagpengeperioden skal forlænges. Det skal være nemmere at optjene dagpengeret.
Vi siger ja, til ethvert skridt i den rigtige retning.
Vi er også enige med Mette Frederiksen: Pengene skal bruges på meningsfyldt uddannelse, ikke på meningsløs aktivering
Alligevel vil hun forhandle med V og K – der igen-igen vil spare på de arbejdsløse, og bruge pengene på skattelettelser, til dem der har rigeligt i forvejen.
Lad os sende hende et klart signal.
Stå nu fast Mette, sig nu nej til V og K – lav solidarisk arbejdsmarkedspolitik sammen med Enhedslisten og SF.
For det tredje: Vi skal have social tryghed
Maskerne i sikkerhedsnettet er blevet alt for store.
Den ene dag: En tryg tilværelse, godt job som elektriker, gift med sygeplejerske, to dejlige børn, villa, volvo og vovse
Den næste dag: Ryggen smadret i arbejdsulykke
5 mdr. senere: Ryggen stadig i smadder, men ikke syg nok til førtidspension, for rask til sygedagpenge, men ikke noget fleksjob, du må nøjes med kontanthjælpssats.
Familiens indtægt mere end halveret.
1 år senere: Bilen solgt, huset på tvangsauktion, økonomisk ruin, skilsmisse – fortsæt selv.
Er det en velfærdsstat, hvor den slags kan finde sted – eller er det en konkurrencestat, hvor kun de stærkeste overlever?
Enhedslisten siger: Vi skal rette op på det.
– Ingen skal kunne miste sygedagpenge, hvis de ikke er raske
– Mennesker der ikke kan arbejde eller kun kan arbejde delvis på grund af sygdom eller handicap, skal have økonomisk tryghed.
– Kommunerne skal ikke have lov at spekulere i, at tage ydelserne fra folk
– Vi skal have social retssikkerhed
For det fjerde: Vi skal bekæmpe social dumping
Hvorfor er her så mange østarbejdere?
Hele slænget af borgerlige politikere og økonomer er ikke i tvivl – danskerne gider ikke arbejde.
Fakta siger noget andet.
De sidste fem år er der fyret 170.000 danskere – og husk lige – en dansker er en, der har bosat sig her, uanset hvor de kommer fra.
I samme periode er der ansat yderligere 38.000 østarbejdere.
Det er gået hårdest til i de brancher der er kendt for social dumping.
I bygge- og anlægsbranchen er der fyret 26.000 danskere – og ansat 9.000 østarbejdere.
Det siger jo klart hvad problemet er.
Problemet er de mange danske virksomhedsejere – og deres organisationer – der hylder den danske model om søndagen, men misbruger udenlandsk arbejdskraft resten af ugen.
Problemet er også de EU-regler, der forhindrer os i at sikre, at udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdere konkurrerer på lige vilkår.
Regeringen og Enhedslisten har gjort meget for at bekæmpe social dumping – 10 gange mere end VK og Dansk Folkeparti gjorde i 10 år.
Det må være klart for enhver, at det ikke er nok.
Derfor skrev jeg i forgårs til Mette Frederiksen:
Lad os straks sætte os sammen, lad os gennemføre de ting, vi allerede er enige om:
– Styrket indsats fra AT, Skat og Politi for at fange fuskerne
– Hårdere straffe
– ID-kort i byggeriet
Enhedslisten har finansieringen – så hvad venter vi på? Jeg venter i hvert fald spændt på hendes svar.
Vi har også mere vidtgående forslag, som regeringen har afvist indtil nu:
– Arbejdsklausuler og kædeansvar i alle offentlige kontrakter med private virksomheder. De krav der gælder for staten, skal også gælde for regioner og kommuner.
– Kædeansvar på resten af arbejdsmarkedet, eller i første omgang de udsatte brancher. Hovedentreprenøren skal hæfte for manglende løn, skat, moms og sociale bidrag hele vejen ned gennem kæden.
– Kamp mod EU-regler der skaber social dumping. Lad os støtte den europæiske fagbevægelses krav om en social protokol, der sikrer, at faglige og sociale rettigheder står over reglerne om fri bevægelighed.
For det femte: Vi skal slås for demokratiet
Der er en god anledning d. 25. Maj, når vi skal stemme til EU-valget, og stemme om patentdomstolen
Enhedslisten anbefaler at stemme ja til Folkebevægelsen imod EU, og nej til patentdomstolen.
Folkebevægelsen er ikke nationalister. De giver ikke de fremmede skylden. De slås for at det er den danske befolkning, det danske folketing og ikke EU, der skal bestemme over velfærd og arbejdsmarked.
Nøjagtigt som Ja-partierne lovede os, da vi meldte os ind, og mange gange siden.
Men løfterne holdt ikke vand.
I stedet fik vi indgreb i konfliktretten, angreb på velfærdsydelser og dagpenge, social dumping.
Det er langt væk, det EU-parlament. Men det er ikke ligegyldigt hvem der sidder der. Især ikke i disse tider, hvor fremmedfjendske, højreradikale og nynazister vinder frem.
Sidst men ikke mindst: Vi skal bekæmpe ulighed og fattigdom
Det står oven i købet i regeringsgrundlaget– nederst side 8.
Vi har også gjort noget ved det, sammen.
Vi har afskaffet nogle af fattigdomsydelserne, regeringen har fastlagt en fattigdomsgrænse
Men den har også indført nye fattigdomsydelser.
Den har forringet vilkårene for mennesker på overførselsindkomster, førtidspension, fleksjob, sygedagpenge.
Den har halveret eller fjernet indtægtsgrundlaget for tusindvis af kontanthjælpsmodtagere.
Ikke underligt, at uligheden vokser – og antallet af fattige og hjemløse.
Svaret på hvorfor, står også i regeringsgrundlaget, øverst side 9: “Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand”.
Den del af regeringsgrundlaget bliver gennemført til punkt og prikke.
Det er den nødvendige politik, får vi at vide.
Vi må skære i velfærden for at bevare den, får vi at vide.
Der er ikke råd til alle jeres krav om velfærd og social tryghed, får vi at vide.
Der er råd
Men hvorfor er der så råd til skattelettelser – og mest til de højtlønnede, de rige, de store virksomheder?
For at skabe arbejdspladser – siger de.
Men det virker jo ikke.
Jo, profitterne vokser, de store virksomheder sætter penge i banken som aldrig før. Men de mange nye job spejder vi stadig efter.
Det viser jo bare, at der er råd til velfærd, til social tryghed.
Det er et spørgsmål om hvem der skal betale regningen.
Det er et politisk valg.
Men det kræver at vi også passer på vores fælles værdier.
Hver gang vi sælger ud af vores fælles ejendom til goldman sachs og kumpaner, hver gang vi overlader til private at lave profit på ældrepleje, børnehaver, rengøring i det offentlige, hver gang vi lader markedskræfterne tage magt fra samfundet, så svækker vi velfærd og fællesskab.
Det er også et politisk valg.
Lad os vælge fællesskabet, for fællesskab fungerer.
Hvor svært kan det være?
Men hvordan får vi regeringen til at vælge rigtigt?
Lad os spole filmen lidt tilbage.
Hvorfor gik vi i fællesskab til valg på at velfærd er vigtigere end skattelettelser, at vi skulle investere os ud af krisen, at vi skulle bekæmpe ulighed og fattigdom?
Fordi I krævede det, fordi I kæmpede sammen med de studerende imod VKO´s nedskæringspolitik.
Hvorfor gik Helle, Bjarne og Margrethe med til at lappe på dagpengereformen sammen med Enhedslisten?
Fordi I krævede det af dem, fordi jeres faglige ledere sagde klart og tydeligt at det skulle de.
Hvorfor opgav de at stjæle 2 helligdage som betaling for trepartsforhandlinger?
Fordi I – med metalarbejderne forrest – sagde “fingrene væk”.
Hvorfor siger Mette Frederiksen nu så klart og tydeligt nej til meningsløs aktivering, ja til meningsfyldt uddannelse?
Fordi I har krævet det af hende, fordi LO har sagt det så klart.
Vi skal have mere af den slags.
Det har jeg sagt mange gange til Harald fra LO og Bente fra FTF.
Så siger de til mig: Vi vil ikke skælde ud på regeringen.
Så siger jeg: Det behøver I heller ikke, det skal vi nok tage os af, når det er nødvendigt.
Men I skal sige klart og tydeligt og konkret, hvad fagbevægelsen og dens medlemmer vil have.
Historien viser, at det virker.
Lad os få noget mere af den slags.
Det haster.
Det er ved at være sidste udkald, hvis vi skal have alle mand af sofaen, ud på gaden, og op på barrikaden.
Men det er ikke for sent.
God 1. Maj.
Appendix til Enhedslistens 1. Maj arrangementer i Lyngby, Hvidovre og Herlev.
Men vi må også stille et spørgsmål til os selv i Enhedslisten:
Hvordan får vi liv i fagbevægelsen og hvordan får vi liv i venstrefløjen?
Hvem skal gå i spidsen for det?
Det skal vi selv, det skal Enhedslisten – af den simple grund, at der ikke er andre til at løfte den opgave.
Det handler om at styrke Enhedslistens arbejde i fagforeningerne, så vi kan gå forrest i at skabe demokratiske og aktive fagforeninger – det vil medlemmerne nemlig gerne have!
Men det handler også om at styrke venstrefløjen ideologisk og politisk – også her må vi gå i spidsen – der er ikke andre til det.
Det er en stor opgave. Kan vi løse den?
Selvfølgelig kan vi det.
Kig på vores historie.
Om 14 dage holder vi årsmøde, og 25 års jubilæum.
Den korte fortælling er, at vi ud af de forenede dødsboer VS, DKP og SAP har vi skabt et stærkt parti, der har stor indflydelse i dansk politik, der sætter dagsorden om social dumping, ældrepleje, EU, klimapolitik og meget andet, og som – med fuld ret – har stabil opbakning fra ca. 10 % af vælgerne.
Jeg tror, det i høj grad skyldes, at vi har et afklaret forhold til magten. At vi medvirker til enhver forbedring, stor eller lille, men at vi ikke stemmer imod vores egen politik, og ikke medvirker til forringelser er af almindelige menneskers vilkår.
Vi sætter kronen på værket ved at gennemføre en bred diskussion om nyt principprogram, og udvikle vores politik på flere og flere områder.
Vi er ved at blive voksne, et rigtigt socialistisk parti. Det giver nye udfordringer og mere ansvar. Men vi har vist, at vi kan løfte det.
God 1. Maj.