Den 10. juli afholdt Dansk Palæstinensisk Venskabsforening et protestmøde på Rådhuspladsen i København, vendt imod Israels bombardementer af Gaza. Her er den tale jeg holdt ved demonstrationen.
Hvis man spørger: Må man bombe et fængsel? – så vil de fleste mennesker, sikkert også de fleste israelere, uden tøven svare nej.
Og det er jo fuldstændig logisk. Mennesker i et fængsel er ude af stand til at forsvare sig mod jagerfly. Mennesker i et fængsel har ikke engang den mulighed, som andre civilbefolkninger der udsættes for bombeangreb. De har ingen steder at flygte hen, og der er ingen beskyttelsesrum.
Så det er klart for enhver: Man må ikke bombe et fængsel.
Men det er åbenbart i orden, når det gælder befolkningen i Gaza.
Og et fængsel, det er netop hvad Gaza er.
I 7 år har 2 mio. mennesker levet på et areal på størrelse med langeland.
De er bevogtet dag og nat.
De kan ikke komme ud.
Israelere og Ægyptere holder streng kontrol med, hvem og hvad, der får lov at komme ind.
Situationen er en humanitær katastrofe.
Gazas befolkning kan ikke eksportere og importere de varer de ønsker.
Arbejdsløsheden er på 40 pct.
FN anslår, at 19 % af Gazas børn lider af fejlernæring.
Drikkevandsforsyningen er stort set brudt sammen.
Der mangler byggematerialer til at opbygge folks huse efter israelske bombardementer.
Der er timelange strømafbrydelser, der gør det svært for hospitaler og andre institutioner at fungere.
Over halvdelen af af de voksne mænd lider af posttraumatisk stress, for kvinder er det 75 % , for børns vedkommende op mod 90.
Det er denne skrækindjagende fjende en af verdens stærkeste militærmagter nu har indledt sin 3 krig imod inden for de sidste 6-7 år.
Mønsteret er det samme hver gang..
Ekstremister på den palæstinensiske side begår en tåbelig eller forbryderisk handling som at kidnappe en israelsk soldat, sende raketter ind over Israel, eller i dette tilfælde kidnappe 3 israelske teenagere, for derefter at myrde dem.
I alle tilfælde handlinger som må fordømmes på det skarpeste, og som viser, at der er kræfter også på palæstinensisk side, som frygter freden.
Det berettiger blot ikke Israel til, med deres knusende militære overmagt, at føre krig imod Gazas civilbefolkning – eller til at føre krig mod befolkningen på vestbredden, der hver dag – og også i denne situation udsættes for chikaner og militære overgreb. De kan heller ikke bevæge sig frit eller frit drive deres næring. .
I den aktuelle situation påstår Israel, at Hamas står bag mordene på de 3 israelske drenge. Det er ikke bevist. Mordene må opklares og forbryderne stilles for en dommer.
Det er grunden til krigen siger Israelerne.
Jeg tror ikke, at det er den virkelig grund.
Jeg tror at israelerne frygter freden.
Jeg tror, at den virkelig årsag er, at palæstinenserne 2. juni kunne offentliggjorde en god nyhed, nemlig dannelsen af en palæstinensisk samlingsregering, som støttes både af Fatah og Hamas.
Hvis den israelske regering ønskede fred, så havde sagt et stort tak til palæstinenserne for dette, og en stor tak til Fatah, fordi det ved samme lejlighed lykkedes at forpligte Hamas på alle indgåede aftaler, og dermed også på en forhandlingskurs, med sigte på en tostatsløsning, og en dertil hørende accept af Israels eksistens – og det er jo, hvad Israel har krævet hele vejen igennem.
Men den israelske regering sagde ikke tak. Deres svar var at de samme dag godkendte opførelsen af yderligere 3.300 bosætterboliger på Vestbredden og i Øst-Jerusalem.
Efter kidnapningen af de 3 israelske drenge blev det fra starten klart, at Israels vigtigste mål ikke var at finde morderne, men at slå til mod Hamas. De sendte flere tusinde soldater ind på Vestbredden, raidede 2.216 huse, og arresterede over 600 palæstinensere.
I løbet af de 10 første dage i juni, vel at mærke før de israelske drenge forsvandt, blev 17 palæstinensiske teenagere bortført af Israelske styrker på Vestbredden.
UNICEF rapporterer, at 700 bøn mellem 12 og 17 år årligt bliver arresteret af israelske myndigheder.
I april udtalte den palæstinensiske socialminister, at 1.520 palæstinensiske børn er blevet dræbt af israelske styrker siden 2000 – et barn hver 3. dag.
Dette er de realiteter, som den israelske regering forsøger at dække over – fordi de frygter freden.
Det ønsker at fortsætte den nuværende situation, hvor deres terrorisering af den palæstinensiske befolkning naturligvis fører til, at nogle palæstinensere ikke kan stå for presset og begår tåbelige eller forbryderiske handlinger – som kan bruges af israelerne som påskud for nye overgreb.
Alle er enige.
Man må ikke bombe et fængsel.
Men når det gælder Gaza, så mener et flertal af Israelerne at det er i orden.
Jeg er helt sikker på at det er det store flertal af resten af verdens befolkning ikke enig i.
Kendsgerningen er bare, at det store flertal af verdens regeringer, inklusive vores egen, i praksis affinder sig med det, indtil den dag hvor de for alvor presser Israel til at respektere international lovgivning.
Det er vores opgave, at skaffe opbakning i den danske befolkning om et krav til den danske regering – træd nu i karakter. Sig nju klart og tydeligt til den Israelske regering, at nu er nok – og sæt handling bag.
Vi må boykotte israelske varer, til vi har sikkerhed for at Israel overholder menneskerettigheder og international lov.
Den danske regering må sige fra og kræve et stop for Israels hævnaktioner.
Den danske regering må kræve af EU, at de øjeblikkelig sletter Israel fra listen over nationer, som har særlig begunstiget handelsaftaler.
Den danske regering må kræve, at FN går ind i konflikten, og garantere palæstinensernes sikkerhed.
Den danske regering må kræve at de aktuelle sager – bortførelsen af de israelske teenagere, Israels magtanvendelse over for palæstinenserne – indbringes for den internationale straffedomstol.
Den danske regering må kræve af dens store allierede, USA at de sætter en stopper for Israels overgreb. De har magten til at gøre det. Det handler såmænd bare om at stoppe enhver form for militær støtte til Israel, så er den israelske regering til at tale med i løbet af ret kort tid.
Det er ikke i orden at bombe et fængsel. Det er ikke i orden at bombe Gaza.