Slut med at lege julemænd for de fattiges penge

Altinget.dk kører i øjeblik en debat om satspuljens fremtid. Altinget.dk er desværre en betalingsportal. Men her er mit indlæg i debatten, bragt d. 5. december 2014

Efter flere års vanetænkning, hvor socialdemokraterne har afvist ethvert forslag om ændringer i satspuljen, ser det nu ud til, at der kommer lidt skub i det. Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil sagde i Politiken 4. november 2014, at partiet er klar til at lægge “en bombe” under satspuljesystemet, og i stedet overføre satspuljeprojekter til finansloven. Finansministeren har nedsat en task force, der skal gennemgå de mange hundrede satspuljeprojekter, med henblik på politiske drøftelser om satspuljens fremtid i foråret 2015.

De nye toner kommer efter flere års kritik fra en lang række interesseorganisationer, fra Enhedslisten og fra regeringens eget “Rådet for socialt udsatte”, hvis formand Jann Sjursen gang på gang har påpeget de urimeligheder, som satspuljen og dens finansiering fører med sig. Senest har Jann Sjursen gentaget kritikken i Altingets debat. Jeg er helt enig med Jann Sjursen. Satspuljen bliver i høj grad brugt til at finansiere tiltag som burde finansieres på finansloven (efter Enhedslistens opfattelse, dem alle!). De socialt udsatte, som puljen egentlig var bestemt for, fylder meget lidt. Mange satspuljeprojekter lever et usikkert liv, til skade for de borgere, de skulle hjælpe. Sidst, men ikke mindst, er det fuldstændig urimeligt, at mennesker på overførselsindkomst skal finansiere socialpolitiske initiativer, som rettelig bør finansieres af fællesskabet.

Det er nok ikke kun kritikken fra Jann Sjursen m. fl. der nu får socialdemokraterne og andre satspuljepartier til at overveje at satspuljens fremtid. For et års tid siden oplyste Finansministeren, at der i de kommende år ikke tilføres ret mange “nye penge” til satspuljen, grundet den meget lave lønudvikling. I år blev den årlige gaveuddeling delvist reddet af, at finansministeriet havde fundet en del “engangsindtægter” i form af ubrugte midler og udløbende projekter. Den går nok ikke næste gang, eller næste gang igen, hvilket betyder, at det jo ikke længere er så sjovt at lege julemand for de fattiges egne penge, som det har været.

Enhedslisten deltager gerne i forhandlinger om satspuljens fremtid og om at afsætte et årligt beløb til finansiering af socialpolitiske tiltage. Hvis det bliver afvist med, at Enhedslisten ikke tilhører forligskredsen, må vi stilfærdigt sige, at det jo kræver et flertal for en sådan finanslov. Det er langt fra sikkert, at man kan blive enige med de andre satspuljepartier om det, så det er under alle omstændigheder en god ide, at invitere Enhedslisten med til det forhandlingsbord.

Her vil vi selvfølgelig også gentage vores grundlæggende kritik af satspuljen, nemlig dens finansiering. Satspuljen har nu “akkumuleret” næsten 13 mia. kroner. Hver eneste krone er betalt af folke- og førtidspensionister, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomst, som på den baggrund har oplevet at halte uhjælpeligt bagefter den almindelige lønudvikling. Det drejer sig om rigtig mange penge for den enkelte, mellem fra 5 – 10.000 kr. i efterslæb om året i perioden 1994-2012, afhængig af om man er pensionist, dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager (et efterslæb der vil blive markant større i de kommende år, som følge af skattereformen 2012, der betyder, at overførselsindkomsterne nedreguleres med yderligere 5,1 %, for at skabe “råderum” til skattelettelser til folk, der er så heldige at have et arbejde – og som sædvanlig størst lettelser til de højtlønnede).

Vi har til gode at se, om socialdemokraterne omsider vil efterleve deres kongresbeslutning fra 2008 om at afskaffe den asociale satspuljeregulering, eller om der kun lægges op til at overføre et begrænset antal projekter til finansloven, og i øvrigt fortsætte ufortrødent med at stjæle penge fra de fattige. Hvis de vil leve op til deres egen målsætning om at mindske ulighed og fattigdom, så svaret jo ligetil. Vi håber, det socialdemokratiske bagland og de mange interesseorganisationer vil presse på. Enhedslisten vil i hvert fald bruge anledningen til at rejse den diskussion endnu engang. Det skal ikke bare være slut med at lege julemænd for de fattiges egne penge, de skal også sikres en regulering af deres i forvejen alt for små indtægter, så de som minimum følger lønudviklingen.