Information bringer i disse uger artikler der grundigt og nøgternt – og derfor så meget mere skræmmende – viser, hvad reformen af førtidspension/fleksjob bliver brugt til – nemlig at trække tingene i langdrag og tvinge borgerne ud i forløb, der kan “udvikle deres arbejdsevne” – selvom man skal skal være jobcenterchef for have så meget optimisme på borgernes vegne. Styrken ved artiklerne er, at de netop kæder behandlingen (eller rettere mishandlingen) af den enkelte borger sammen med lovens bestemmelser. Det fik mig til at skrive dette indlæg, som Information har bragt idag
Tak til Information for at sætte fokus på konsekvenserne af reformen af førtidspension. Det er faktisk det første landsdækkende medie, der gør det så grundigt, så ros for det. Og en stor tak til 3F´s formand Per Christensen for klart og tydeligt at sige, at loven skal laves om. Hvis man er i tvivl om det, så skal man bare læse Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra maj måned i år. Her får kommunerne medhold i de tilfælde, hvor de har afvist førtidspension, ligesom Ankestyrelsen mange gange har godkendt at kommunerne har tvunget alvorligt syge mennesker i fleksjob af få minutters varighed om ugen. Men ikke nok med det. I samme praksisundersøgelse hedder det, at “kommunerne tilkender flere førtidspensioner end borgerne har ret til”. Ankestyrelsen mener simpelt hen at kommunerne ikke fortolker loven stramt nok – og det efter at nytilkendelserne af førtidspension er faldet med ca. 10.000 om året og alvorligt syge mennesker i stedet er blevet parkeret på kontanthjælp, hvor de sendes igennem det ene formålsløse forløb efter det andet, ofte stik imod lægelige anbefalinger og advarsler om, at de blot vil blive mere syge af det. Det burde have været klart for enhver, at det netop var lovens intentioner, men nogen lod sig besnakke af Mette Frederiksens newspeak om at de syge skulle være “en del af fællesskabet”. Efter Ankestyrelsens udmelding må det nu være slut med, at forligspartierne – incl. SF – vasker hænder og skyder skylden på kommunerne. Selvfølgelig kan en grim lovgivning administreres mere eller mindre humant. Men alt i alt gør kommunerne hvad de er blevet bedt om, (selvom Ankestyrelsen ikke synes de helt har forstået budskabet). Uanset hvad: Hvis man vil forhindre kommunerne i at behandle alvorligt syge mennesker, mennesker med kroniske lidelser og handikap på denne uværdige måde, så er vi nødt til at lave loven om.