Fredag 22. januar behandlede vi regeringens lovforslag om værdighedspolitikker i Ældreplejen. Det er stærkt opreklameret. Nogen garanti for en værdig ældrepleje er der ikke i det. Det krævede DF ellers til gengæld for at stemme for nedskæringerne i kommunerne i de kommende år. Her er min ordførertale.
Det er fint, at kommunerne pålægges at udarbejde værdighedspolitikker og offentliggøre dem på kommunens hjemmeside. Det kan ingen have noget imod, heller ikke Enhedslisten.
Så kunne man jo stoppe her, for mere er der ikke i det.
Men det burde der være, og derfor er der grund til at sige mere end det.
Trods den fine titel, så er lovforslaget ingen garanti for at vi får en værdig ældrepolitik i kommunerne.
Det eneste kommunen behøver gøre, er at skrive en A4 side om værdighedspolitik, og offentliggøre den på sin hjemmeside. Der er ingen krav til indholdet, ingen krav til hvilke konsekvenser politikken skal have i forhold til bedre ældrepleje.
Ret mærkeligt. Forslaget om en værdighedspolitik er jo en ren tilståelsessag. En indrømmelse af, at de udmærkede formuleringer i Serviceloven åbenbart ikke er nok til at sikre en værdig ældrepleje.
Det er de heller ikke.
Vi kender alle sammen de mange eksempler på ældre, der må ligge for længe med den samme ble og det samme sengetøj, ældre på plejehjem der bliver væk, fordi der ikke er personale nok til at holde øje med dem, de mange tilfælde, hvor en enkelt medarbejder er ladt alene i aften- og nattetimerne med 20 eller flere stærkt svækkede og demente beboere.
Det er jo ikke underligt, at det går sådan.
I juni 2015 oplyste DR Nyheder at der i 2014 blev brugt 5000 kr. mindre til ældrepleje pr. ældre over 65 år, end i 2008. Bag det tal ligger blandt andet, at der siden 2009 er forsvundet mere end 5,5 mio. hjemmehjælpstimer. Det falder selvfølgelig tilbage på alle de regeringer, der har været i den periode.
Og det fortsætter. I september 2015 offentliggjorde FOA en stikprøveundersøgelse af 20 kommuners ældrebudgetter for 2016. Der var planlagt besparelser på ældreområdet i dem alle sammen.
Alt det retter dette lovforslag ikke op på.
Kommunerne får en værdighedsmilliard. Javist. Men den forslår jo heller ikke, når vi ser på omfanget af forringelserne.
Hvis man virkelig vil rette op på tingene, så skal man følge de råd som for eks. Alzheimerforeningen kommer med i deres høringssvar.
Her står meget klart, at lovens formål ikke kan opfyldes, med mindre personalet har den fornødne tid til at give den nødvendige behandling, omsorg og pleje. Derfor må man som minimum øremærke den såkaldte værdighedsmilliard til øget bemanding inden for ældreområdet. Det ville da også hjælpe en hel del, for den svarer jo til ca. 3000 social- og sundhedsassister.
Hvis man vil gøre arbejdet rigtig godt, så skal man følge Enhedslistens – og tidligere også socialdemokraternes og Dansk Folkepartis – forslag om at indføre nogle rettigheder til de ældre til et minimum af praktisk hjælp og personlig pleje, så skal man pålægge kommunerne nogle minimumsbemandinger på plejehjemmene, så ingen medarbejder skal opleve et være alene med stærkt svækkede og demente medborgere.
Det mindste man kunne gøre er at skrive “skal” alle de steder i lovforslaget, hvor der står “bør”. Det ville jo for eks. betyde, at kommunerne skal omsætte værdighedspolitikken i konkrete forbedringer i kvalitetsstandarderne.
Men selv dette beskedne krav bliver blankt afvist af regeringen og Dansk Folkeparti.
I stedet har de vedtaget en finanslov, som indregner nedskæringer i kommunernes budgetter de kommende år på mere end 7 mia. kr. ligesom man indregner en besparelse ved forringelser af pensionisternes boligydelse – som man ganske vist blev forhindret i at føre ud i livet lige her og nu, på grund af årvågne interesseorganisationer, ikke mindst Ældresagen, og en effektiv opposition.
Min konklusion er derfor, at dette lovforslag først og fremmest skal tjene som Dansk Folkepartis undskyldning for at medvirke til nedskæringer på ældreområdet. Det gør DF i en lang række kommuner. De gør DF, når de stemmer for finansloven, der samtidig indeholder yderligere skattelettelser til aktionærer og erhvervslivet – oven i købet i en situation, hvor der er blevet udbetalt historisk store udbytter til aktionærerne på mere end 80 mia. kroner.
Den lov vi behandler, kan bruges til at rejse en diskussion i den enkelte kommunalbestyrelse om værdig ældrepleje. Det håber jeg, den vil blive brugt til, og derfor stemmer vi for den. Men hvis det giver resultater i form af bedre ældrepleje, så er det altså ikke forslagsstillernes fortjeneste.