Her er min 1. maj tale 2017. Krisen er ovre, siger de. Men kun for de 10 %. De fleste mener, vi skal have en ny regering. Men vi skal også have en ny politik.
Krisen er forbi, siger de – Lars Løkke, Vismændene, og alle de andre, der vil have os til at tro, at markedet løser alle problemer.
Ja. Krisen er forbi. Men for hvem? For Danske Bank, i hvert fald. I første kvartal i år tjente de 5.5 mia. danske kroner. Den bank som i 2008 fik bistandshjælp af skatteyderne, tjener nu 65 millioner kroner – om dagen.
Det samme gælder alle de andre store danske virksomheder. Sidste år udbetalte de rekordstore udbytter til aktionærerne.
Topcheferne har også raget til sig. På 5 dage tjener en topchef i erhvervslivet nu det samme som en gennemsnitsdansker tjener på et år!
De 10 % rigeste ejer nu lige så meget som 40 % af befolkningen. Det meste af det kommer fra de massive skattelettelser, som de har fået de sidste 15 år.
I samme periode er fattigdommen i Danmark blevet fordoblet. De fattigste 10 % har fået færre penge mellem hænderne. Og lønmodtagernes andel af overskuddet er faldet med 6 %.
Jeg tror, at flere og flere almindelige mennesker tænker: Nu er det vores tur at få en større del af den stadigt større kage. Det er jo os der bager den! Sådan tolker jeg i hvert fald de mange nej-stemmer ved overenskomsten.
Jo, krisen er for længst slut i toppen af samfundet – hvis de overhovedet mærkede den. Men der er krise blandt dem, der holder hjulene i gang.
Trygheden for lønmodtagerne ved arbejdsløshed og sygdom er udhulet gennem reformerne af dagpenge, efterløn, sygedagpenge, førtidspension/fleksjob, og kontanthjælp. Vejen fra en tryg tilværelse, til økonomisk ruin, er blevet uhyggelig kort.
Det går ned ad bakke med arbejdsmiljøet, samme vej går bevillingerne til Arbejdstilsynet.
Arbejdslivet bliver længere og længere, nu med planlagt overarbejde.
Social dumping fortsætter, trods øget kontrol og straf til virksomheder, der fusker.
Men nok er ikke nok endnu, for de topchefer, for den regering og for det flertal i Folketinget, der regerer Danmark.
Flere skattelettelser er på vej. Nu vil de give godsejernes arvinger en kæmpe skatterabat, mens den der arver et kolonihave, stadig skal betale fuld pris. Det handler om moral, siger skatteministeren. Bestemt ja, om dobbeltmoral.
Mer´ vil have mer´. Lars Løkke og co. vil have lettelser i topskatten, betalt af massive nedskæringer i SU. Han vil have minusvækst i velfærden. Han vil sætte pensionsalderen endnu højere op. Stop, stop!
Det er allerede galt nok. I 2006 aftalte de borgerlige og socialdemokraterne at pensionsalderen løbende skal sættes i vejret, i takt med stigningen i den gennemsnitlige levealder. Så hvis du er 30 idag, så kan du gå på pension når du er 72,5. Hvis du er 18, må du vente til du er 74.
Mere uretfærdigt kan det ikke blive, for dem der kom på arbejdsmarkedet i en tidlig alder, og som fik de hårde og nedslidende jobs.
Dansk Folkeparti siger nej til lettelser i topskat, nedskæring på SU og endnu højere pensionsalder. Men man skal altid læse det med småt.
Lur mig, om det ikke går som de plejer. Hvis de får 10 muslimer mere på et sølvfad, så er de parat til at sælge deres gamle bedstemor – eller i hvert fald hendes boligydelse. De sprang jo kun fra den aftale, fordi de blev grebet på fersk gerning, med fingrene nede i pensionisternes lommer.
Vi har set det så tit. DF er altid parat til sparke nedad på flygtninge, på arbejdsløse, på syge mennesker. De har forpligtet sig til at stemme for alle kommuneaftaler, også selvom det går ud over velfærden.
Det er ved at gå op for folk: Måling efter måling viser det. Folk vil have et nyt flertal og en ny regering.
Men det skal gå bedre end sidst, vi havde chancen. Jo, vi fik afskaffet de fattigdomsydelser, som Lars Løkke og Thulesen Dahl nu har genindført i endnu værre udgave. Jo, vi fik lavet gode ting til gavn for klimaet, alment boligbyggeri, en god indsats imod social dumping. Det var ikke spildt.
Men på bundlinjen stod der udhuling af trygheden for lønmodtagerne, grove forringelser af lærernes overenskomst, flere skattelettelser til dem der ikke har brug for det, betalt af dem på overførselsindkomst, færre til at tage sig af børn, unge og gamle, mere ulighed og udsalg af Dong.
Næste gang må vi have større ambitioner. Vi skal ikke bare have en ny regering. Vi skal have en ny politik.
En solidarisk politik, der genskaber trygheden for lønmodtagerne ved arbejdsløshed og sygdom. Vi skal afskaffe fattigdomsydelserne, og sikre en bedre økonomi for alle dem der ikke kan eller ikke bliver lukket ind på arbejdsmarkedet.
Det skal være slut med at jagte mennesker, der kun kan arbejde få minutter eller timer. Hvis arbejdsevnen er under 10 timer skal der tilkendes førtidspension, alt andet skal være et tilbud.
Vi skal sikre, et kæmpe løft af kvalifikationerne hos de tusindvis af ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser, der bliver overflødige, når robotterne kommer.
Solidaritet, det er noget, man viser andre. Det er at behandle alle lige, uanset hudfarve, etnisk baggrund og køn. Det er at behandle mennesker på flugt på nøjagtig samme måde som vi selv gerne ville behandles, hvis vi var i den situation.
Vi skal også have et svar til de mange der kom på arbejdsmarkedet i en tidlig alder. De skal have ret til tidlig tilbagetrækning og nedgang i arbejdstid på dagpenge, som Enhedslisten har foreslået.
Vi skal gøre meget mere i kampen mod social dumping.
Det er godt vi har fagforeninger som byggefagene i København. I laver alt det seje rugbrødsarbejde. I organiserer de udenlandske arbejdere. Solid faglig kamp. Det er fundamentet for det hele, for os alle sammen.
Vi kan gøre meget, uden at spørge EU. Lovkrav om overenskomstmæssig løn i alle offentlige kontrakter med private. Ikke en eneste skattekrone skal misbruges til social dumping.
Vi skal have lovgivning om kædeansvar, vi skal have ID-kort, så vi også får fat i de falske selvstændige. Alle virksomheder skal forpligtes til at slå de ledige job op.
Det vil hjælpe meget. Men vi er oppe imod EU-regler, der forhindrer os i at sikre lige vilkår.
Derfor siger Enhedslisten:
EU-borgeres adgang til at arbejde her i landet, skal være betinget af en ansættelseskontrakt, der er godkendt af den fagforening som har overenskomsten.
Udenlandske virksomheder skal følge nøjagtig samme vilkår som danske, og vi skal have ret til at konflikte dem for at få den fulde overenskomst.
Der er ikke kun krise for dem på arbejdsmarkedet. Der er også krise i velfærden. Siden 2010 er der forsvundet 35.000 fuldtidsstillinger i kommunerne. Det var de stillinger, der skulle have sikret en ordentlig pleje og omsorg for børn, unge og gamle. Men pengene gik til skattelettelser. Det skal der rettes op på.
Og så skal vi passe på klimaet. Også her fortsætter krisen med voldsom styrke, drevet frem af olie-, gas- og kulbaronerne, nu med egen præsident. Det er ikke kun et spørgsmål om hvilket samfund vi vil have. Det er et spørgsmål om hvilken verden vi vil have – og om vi overhovedet vil have den.
Men vi skal også have nogle visioner, der rækker ud over at rette op.
Robotterne kommer. De kloge skændes om de tager 40 eller 80 % af jobbene. Lad os bare sige 40 %.
Er det en trussel, eller er det en chance? Det er en chance.
Lad os bruge bare 20 % af gevinsten til at sætte arbejdstiden ned til 30 timer med fuld løn. Kampen står ikke om vi skal have robotter. Den står om, hvem der skal have glæde af dem. Det handler om det gode liv, og det gode arbejdsliv.
Jeg håber, det bliver et overenskomstkrav næste gang. Vi har brug for noget der samler, noget som gavner alle.
Der er ikke råd, får vi at vide. Vrøvl og atter vrøvl.
Danmark er et af verdens rigeste samfund, vi er et af verdens bedst uddannede folk, vi har alt det, der skal til. Undtagen en retfærdig fordeling af velstanden. Det er det, kampen står om. Der er såmænd også råd til at få vandkanten, landkanten og udkanten på højkant igen.
Det er et politisk valg, og det er ret enkelt. Hvem skal styre. Markedskræfterne og dem der scorer kassen – eller det store flertal af befolkningen? Socialisme kalder vi det i Enhedslisten. Kald det hvad I vil, bare det virker.
Det kommer ikke af sig selv.
Hvis det skal lykkes, så har vi en fælles opgave. Politik er alt for vigtigt til, at det kan overlades til politikerne.
I skal selv være med til at formulere de krav, der skal gennemføres. I skal selv samle kolleger, familie og venner bag dem.
Som vi sagde i min ungdom: Handling gi´r forvandling.
Sammen skal vi skabe den kæmpe mobilisering der skal til, så vi ikke bare får en ny regering, men også en ny politik.
Det er derfor vi er her i dag.
Men en svale gør ingen sommer. Den 10. maj er der endnu en lejlighed. Der demonstreres for velfærd i mere end 20 byer. Der er noget at bygge på op til folketingets åbning of forhandlingerne om finansloven.
Næste store slag er kommune- og regionsvalget.
Lad os give hinanden håndslag på, at 21. november 2017 farver vi Danmark rødt!
God 1. maj.
– –
Her deltog jeg som 1. maj taler:
Dansk Elforbund Kbh.
3F Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening
Typografernes Stiftelse
Enhedslisten og SF, Ishøj
Torvet, Køge: Arrangør LO-FTF Midtsjælland, S, Enhedslisten og SF
Enhedslisten Lolland