Mandag d. 20. august 2012 var der 1. behandling af regeringens skattereform med højrefløjen. Her er min ordførertale om den del af skattereformen, der handler om at forringe reguleringen af overførselsindkomsterne.
Finn Sørensen, ordførertale ved 1. behandling af L 200.
Kendsgerningen om dette lovforslag er, at mennesker på overførselsindkomster kommer til at betale en meget stor del af regningen for, at dem der er så heldige at have et arbejde, kan få skattelettelser – nogle skattelettelser, der især kommer middelindtægter og de højeste indtægter til gode. 3,7 mia. snupper man fra nogle af dem der mindst, for at give til dem, der har meget, og som både i procent og kr. og øre får mest ud af skattelettelserne, for bl. a. at lempe topskatten med 4,8 mia. kroner.
Det sker ved at forringe reguleringen af overførselsindkomsterne med 5,1 % oven i den forringelse, der i forvejen ligger i satspuljereguleringen. Satspuljereguleringen betyder at overførselsindkomsterne allerede i dag har et efterslæb i forhold til lønudviklingen på mange tusinde kroner – et efterslæb der bliver mange gange større.
Vi har jo fået bekræftet, at det for en a-kasseforsikret drejer sig om et yderligere efterslæb på kr. 13.000 om året, når reform er fuldt indfaset.
Enhedslisten mener, det er hamrende asocialt, at lade arbejdsløse, syge mennesker, mennesker på førtidspension og revalidering og folkepension, studerende og en række andre grupper på overførselsindkomster, betale regningen for skattelettelser til folk i arbejde.
Det var vi før valget enige med Socialdemokraterne og SF om. Her var der ingen meldinger om at man ville lave en skattereform, hvor de udsatte grupper kom til at betale regningen
Tværtimod. Jeg vil gerne citere fra Information d. 14. april 2011, hvor den nuværende statsminister, fru Helle Thorning-Smidt sagde: “Vi arbejder frem mod 2020 med et meget stramt budget, og i den situation er der ganske enkelt ikke råd til, at vi gennemfører de skattelettelser.” De skattelettelser Helle Thorning-Smidt henviste til, var VKO´s forslag om at lempe topskatten med 1,7 mia. kr.
SF´s formand Villy Søvndal var enig: ” Vi har brug for pengene i vores plan for at sikre, at vi har råd til velfærden og for at rulle de massive nedskæringer tilbage, som regeringen er i gang med på velfærdsområdet”.
Men nu er der nye toner, nu er det pludselig i orden at lade grupper uden for arbejdsmarkedet, de grupper som har allermindst i vores samfund, betale for skattelettelser til mennesker der er meget bedre stillet.
Og så må vi altså aflive nogle myter.
Det er ikke rigtigt, som påstået fra forligspartierne, at de dårligst stillede ikke mister penge. Den dårligst stillede 10. del mister penge i form af et mindre rådighedsbeløb. Det fremgår jo klart af regeringens egne beregninger som viser, at studerende, kontantshjælpsmodtagere og selvstændig med lav selvangivet indkomst har en direkte nedgang i rådighedsbeløbet på kr. 630,-.
Det er heller ikke rigtigt at reformen ikke rammer folkepensionister. Regeringen har ikke benægtet at der er en gruppe på ca. 100.000 folkepensionister, der bliver ramt af den forringede regulering af folkepensionens grundbeløb, fordi de ikke er fattige nok til at få glæde af forhøjelsen af ældrecheck og pensionstillæg, men heller ikke rige nok til at få glæde af lempelsen i topskatten.
Derfor er det også korrekt, at denne skattereform vil øge uligheden og den vil øge den relative fattigdom, stik imod regeringsgrundlaget, der flere steder siger, at regeringens målsætning er at mindske ulighed og fattigdom.
Jeg synes, at denne skattereform vidner om, at den kyniske holdning til de grupper der har mindst, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti stod for, nu videreføres af den nye regering. Luftige regnestykker om øget arbejdsudbud er åbenbart vigtigere end at leve op til valgløfterne og efterleve sine egne målsætninger om at tage vare på de udsatte grupper.
Jeg synes også, at den kyniske holdning slår igennem i den måde, man forholder sig til høringssvarene på, især de høringssvar der kommer fra Danske Handicaporganisationer og Rådet for Socialt udsatte, der begge tager klar afstand fra lovforslaget.
Jeg vil gerne citere Rådet For Socialt Udsatte, et udvalg der er nedsat af regeringen: “Forslaget medfører derfor en yderligere marginalisering af borgere på overførselsindkomster og skubber socialt udsatte og sårbare mennesker længere væk fra fællesskabet. Det gælder både i konkret leveniveau og med de signaler reformen sender”
Men regeringens svar er blot, at der er “rimelig social balance” fordi en del af de penge men stjæler fra mennesker på overførselsindkomster går til de fattigste pensionister – en underlig form for balance, der går ud på at tage fra de fattige for at give til andre fattige.
Til slut vil jeg blot sige, at det har været ynkeligt at overvære debatten her i dag. Regeringens og forligspartiernes påskud for skattereformen er at flere skal komme i arbejde. Men vi kan ikke få at vide, hvor de arbejdspladser opstår – hvilket ikke er underligt, fordi regnestykket jo ikke handler om at skabe rigtig levende arbejdspladser, men at øge arbejdsudbuddet – dvs. sikre, at flere arbejdsløse konkurrerer om jobbene.
Det bekræfter jo blot at det overordnede formål – ikke det erklærede, men det virkelige formål – med denne skattereform er det samme, som med al den anden snak om øget arbejdsudbud, som regeringspartierne kommer med, det er at presse lønningerne nedad, til glæde for virksomhedsejerne og de rigeste i samfundet.
Det bestyrkes man i, når man ser, at nogle af de grupper der kommer til at bidrage mest til skattelettelserne, det er grupper der ikke kan bidrage til et øget arbejdsudbud, af den simple grund at de er sygemeldte, på efterløn, førtidspension, folkepension, barsel, voksenuddannelse, eller af andre grunde ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, som for eks. en stor gruppe ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Konklusionen er at flertallet her i folketinget er i færd med at lave endnu en skattereform, der vender den tunge ende nedad. Det er ikke underligt at højrefløjen gerne vil være med til det, men det er beskæmmende, at regeringspartierne vil gennemføre en skattereform, der går i den stik modsatte retning af regeringsgrundlagets målsætninger om at mindske ulighed og fattigdom.
Se hele debatten på http://www.ft.dk/webTV.aspx