Lørdag d. 7. september havde jeg fornøjelsen af, at holde en lille tale for medlemmerne i Enhedslisten Helsingør. De havde haft seminar dagen igennem for deres kandidater til kommunevalget, og skulle nu slutte af med lidt god mad og hygge. Jeg fik indtryk af en afdeling, der er klar til valg, hvilket man kan se af deres hjemmeside: Enhedslisten Helsingør . Her er den tale jeg holdt.
Tak fordi I har inviteret en af de “rigtige” politikere, en af de “fine”, der gør et betydningsfudlt stykke arbejde. Sådan en har I jo ikke her i kommunen, der har i bare Allan.
Nå, det er jo ikke min opfattelse, jeg mener det er lige omvendt. Kommunal- og regionspolitikere gør et fantastisk arbejde – det meste af det i fritiden, for et ret beskedent vederlag.
Men iflg. samfundsforskeren Johannes Andersen, så mener næsten 50 % af befolkningen, at MF´erne laver det vigtigste arbejde, der er kun 16 % der mener at arbejdet i kommunalbestyrelsen har nogen særlig betydning.
Inden Allan og vores andre kandidater bliver helt deprimerede, skal det dog lige med, at flertallet anerkender, at en lokalpolitiker er en dedikeret person, der gerne vil gøre en forskel – en trøstepræmie, når befolkningen åbenbart ikke mener, at det lykkes1
Forskeren, Johannes Andersen fra Ålborg Universitet er bekymret, hvis der breder sig en opfattelse i befolkningen af, at byrødderne bare sidder og administrerer.
Men spørgsmålet er jo, om vælgerne ikke bare har gennemskuet, hvad der foregår.
Alle taler om kommunalt selvstyre, men det bliver mere og mere centralistisk. Kommunalbestyrelserne får det tunge hverv, med at sidde og fordele elendigheden.
Deres bevægelsesmuligheder er stort set ikke eksisterende, i kraft af den økonomiske spændetrøje, som folketingets flertal har spændt om dem i form af budgetlov, udgiftslofter, stadig snævre rammer for serviceudgifter.
Der er hårdhændede sanktioner, oven i købet kollektiv afstraffelse, hvis kommunerne bruger bare en lille smule mere end de må – med det resultat, at de ligger langt under rammen, for at være sikre – hvilket jo bare er en dødsspiral, for så behøver de åbenbart ikke så mange penge velfærd og anlæg.
Det er heller ingen mulighed at spørge borgerne, især de rige, om de måske kunne tænke sig at betale bare en lille smule mere i skat. Også på dette punkt viderefører den nye regering VKO´s økonomiske politik i bredeste forstand, og det står til troende, det står i regeringsgrundlaget, og dét løfte lever de sandelig op til!
I øjeblikket er et nyt angreb i gang. Gennem såkaldt “bench marking” skal kommunerne presses til at være mere produktive – selvom de økonomiske økonomiske vismænd indrømmer, at de faktiske ikke kan måle produktivitet i det offentlige
Hvordan skulle man også kunne måle menneskelig omsorg og pleje, og hvad med den langsigtede effekt af et godt forebyggende arbejde – det er der slet ikke plads til i de kolde regneark.
Et andet mantra er “Konkurrenceudsættelse” – alle partier i folketinget, undtagen Enhedslisten, de fleste borgmestre, embedsmænd lokalpolitikere enige om, at det er godt , selvom der ikke findes dokumentation for at kvaliteten bliver bedre, eller at det skulle være billigere og bedre at overlade det til de private.
Finansministeren mener at det er god socialdemokratisk politik, at tro på konkurrencestaten – og det er da noget der tyder på at det er – han bliver i hvert fald ikke modsagt, bortset fra af nogle ganske få, meget modige, hvis karriere i partiet alligevel er ødelagt.
Man kan roligt sige, at det er noget af en opgave, et medlem af Enhedslisten påtager sig, der stiller op til byrådet.
Men selvom det er svært og op ad bakke, at være talsmand for solidaritet og velfærd i disse tider, så har vi bedre muligheder end nogen sinde for at sejle op imod konkurrencestatens efterplaprere.
Det er en ren foræring, at vi i Folketinget skal forhandle finanslov, mens I ude i kommuner og regioner skal føre valgkamp
Det er jo de samme temaer, job, velfærd, grøn omstilling, kamp mod social dumping, borgernes retsikkerhed, demokrati og åbenhed i forvaltningen.
Det giver alle muligheder for at få det lokale og det landspolitiske til at gå op i højere enhed, og vise at Enhedslisten er et parti der har brugbare løsninger begge steder.
I er jo allerede i gang her i Helsingør.
Et af vores slagnumre på Christiansborg er grøn omstilling – for eks. i form af energirenovering af bygningsmassen. Vi har foreslået 10 mia. sat af til det. I har et lignende forslag – dog meget fornuftigt flyttet kommaet nogle nuller til venstre
Sådan kan vi tage område for område – flere ansatte i ældreplejen, flere til at passe børnene, krav om ordentlige løn og arbejdsvilkår, praktikpladser m.m. som betingelse for at få en kontrakt med kommunen – på alle punkter kommer vi med udspil på christiansborg, som I kan henvise til i jeres valgkamp, lige som jeres lokale udspil kan underbygge vores kamp for en socialt ansvarlig finanslov på christiansborg.
Hvis vi gør det rigtigt, så står vi over for et kæmpe gennembrud som parti, som måske er endnu vigtigere end tredoblingen af stemmer ved folketingsvalget.
Vi kan realistisk håbe på mindst en 5-dobling af vores repræsentation.
Alene det forhold, at ca. 100 kandidater er opstillet i ca. 85 kommuner giver os en kæmpe mulighed for at vise, at Enhedslisten er ikke bare Johanne og os andre på Christiansborg
Enhedslisten, det er også Allan, Lotte, Søren, Haldis, Margit, Annie, Jørgen, Annette og Allan – og alle de andre Enhedslistefolk, som borgerne møder på gaden, i boligområdet, på arbejdspladser og institutioner.
Man kan så spørge – hvad skal det gøre godt for, hvis kommunalbestyrelsen alligevel ikke har noget at skulle have sagt over de store linjer?
For det første er det jo ikke lige gyldigt, hvordan midlerne fordeles, hvor og hvordan der spares – det kan gøres mere eller mindre solidarisk.
For det andet, kan flere pladser i byrådet bruges til at oplyse og mobilisere befolkningen til selv at kæmpe for deres interesser.
Og for det tredje, og ikke mindst vigtigt: Mange pladser til Enhedslisten kan sikre os en plads i Kommunernes Landsforening, som kan bruges til at sætte ord på det, der er brug for – et kommunalt oprør mod nedskæringspolitikken, og KL-toppens forbrødning med Corydon om at det er de gamle, børnene, de syge, de arbejdsløse, der skal betale gildet.
Sammen vil vi gøre det til et brag af en valgkamp. Vi tør slet ikke tænke på alt det arbejde, der kommer bagefter, hvis det lykkes!
Jeg vil ønske jer god valgkamp og en god fest.