19. december vedtog folketinget en fuldstændig omlægning af principperne for hjemmehjælp (Lovforslag nr. 25). Fremover kan man som udgangspunkt ikke få hjemmehjælp, før man har gennemgået et såkaldt “rehabiliteringsforløb. Det vil medføre, at en voksende gruppe svækkede ældre og andre der har brug for hjælp, bliver overladt til at klare sig selv. Enhedslisten stemte imod. Læs min ordførertale her, og se min debat med DF, SF og Socialdemokraterne, der alle stemte for lovforslaget.
Det er gået alt for stille af, at her er tale om fuldstændig omlægning af principperne for hjemmehjælp – en omlægning som vil medføre, at om ganske få år, så er en meget stor gruppe svækkede ældre blevet overladt til at klare sig selv.
Det er et af den slags lovforslag, der ser vældig pænt og uskyldigt ud, men når man kradser lidt i lakken, så er det ikke så kønt.
For hvem kan have noget imod, at man tilbyder de ældre et såkaldt rehabiliteringsforløb, hvor de trænes i bedre at kunne klare hverdagen selv?
Det er der ingen der har noget imod. Det store flertal af kommunerne gør det i forvejen.
Hvorfor vil man så lave en lovgivning om det, hvorfor gribe ind i det kommunale selvstyre og kommunernes hidtidige ret til selv at afgøre, hvordan og hvornår de vil anvende rehabilitering?
Fordi man fra regeringens og flertallets side vil pålægge kommunerne at sende de ældre igennem et sådant træningsforløb, inden der tages stilling til om de har brug for hjemmehjælp. Det bliver nemlig hovedreglen fremover, hvis loven bliver vedtaget.
Det betyder, at før kommunen visiterer borgeren til hjemmehjælp, skal den ældre først –gennem træningsforløbet – vise, at den ældre ikke er i stand til at klare hverdagen selv.
Man skal lægge mærke til, at det ikke kun skal gælde nye ansøgninger om praktisk hjælp og personlig pleje. I løbet af de næste par år, skal kommunerne sørge for, at sende de knap 150.000 nuværende hjemmehjælpsmodtagere gennem sådanne træningsforløb, så man kan se om de nu også har brug for hjemmehjælp.
Enhedslisten har stillet nogle ændringsforslag, der præciserer, at kommunerne skal give hjemmehjælp også i træningsperioden, at man ikke kan nægte borgeren hjælp med henvisning til at borgeren ikke ønsker at deltage i et sådant forløb, at kommunen ikke bare skal kunne skrue op og ned for hjælpen under træningsforløbet, uden at træffe an afgørelse om det, som borgeren kan påklage.
Formålet med ændringsforslagene, har selvfølgelig været at styrke retssikkerheden for den svækkede borger, men de er alle blevet stemt ned af de andre partier.
Ministeren har heller ikke villet svare på, om de retningslinjer man kører efter i Københavns Kommune er ulovlige, eller om de vil være det, hvis loven bliver vedtaget. Det er nemlig retningslinjer som siger, at man kan fratage borgeren hjælp, hvis borgeren ikke vil medvirke til rehabiliteringsforløbet.
Det korte af det lange er, at ministeren ikke har villet præcisere loven, så den kom i overensstemmelse med hans egne udtalelser om, at der selvfølgelig ikke er nogen, der skal tvinges til atrehabiliteres på nogen som helst måde, og at det ikke giver mening at tale om tvang i forbindelse med rehabilitering.
Lovforslaget er en yderligere udhuling af borgernes retssikkerhed på dette område, hvor der har været massive nedskæringer de sidste 5-6 år. Kommunerne bliver nu pålagt at tage et nyt redskab i anvendelse for at spare endnu mere, men de ældre bliver ikke udstyret med klare rettigheder, så de kan forsvare sig imod det.
Det er ganske enkelt uværdigt, at vi behandler ældre medborgere på den måde, og det er i strid med de højtidelige vedtagelser her i folketinget om at respektere de ældres selvbestemmelsesret.
Det kommer ikke bag på mig at regeringspartierne stiller sådan et lovforslag. Det er jo i smuk forlængelse af visionen om konkurrencestaten.
Men det undrer mig virkelig at SF og DF vil medvirke til det.
Især Dansk Folkeparti forsømmer jo ingen lejlighed til at gøre opmærksom på, hvor højt de sætter de ældres ve og vel.
Men hvorfor har man så stillet sig tilfreds med et forkølet ændringsforslag fra ministeren, der ikke ændrer grundlæggende ved mekanikken i lovforslaget, i stedet for at støtte Enhedslistens ændringsforslag?
Hvorfor har man stillet sig tilfreds med en erklæring fra ministeren om, at det skam ikke er et spareforslag, selvom det netop er det, det er?
Hvis kommunerne ikke var så presset på økonomien, som tilfældet er, så kunne man håbe, at de ville administrere det lempeligt. Men de samme partier, som stemmer dette lovforslag igennem, har jo samtidig godkendt snævre økonomiske rammer for kommunerne, og vedtaget en budgetlov, der tvinger kommunerne til at spare – alt sammen som led i en overordnet økonomisk politik, som prioriterer skattelettelser – og flest og størst til den velbjergede del af befolkningen – frem for velfærd.
Det ville virkelig klæde partierne bag dette lovforslag at sige tingene lige ud: Ja, vi ved godt der bliver mange flere ældre, og også flere plejekrævende ældre i de kommende år. Men nej, vi vil ikke bruge flere penge på hjemmehjælp, det skal klares inden for de rammer der er i dag – eller endnu mindre, hvis VK og DF kommer til magten igen. Derfor må mange flere ældre klare sig selv, uanset om de kan eller ej. For det er jo det, det går ud på.
Enhedslisten stemmer imod lovforslaget.
Se debatten på Folketingets TV