Ingen pligter til arbejdsgiverne

Carsten Koch-udvalgets anbefalinger til, hvordan man skal hjælpe mennesker med nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet er bare mere af det samme. Mere pisk til arbejdsløse og syge, oven i købet mennesker som er meget langt fra arbejdsmarkedet, men ingen forpligtelser for arbejdsgiverne. Tværtimod, de kan få endnu mere billig arbejdskraft, med tilskud fra det offentlige. Her er min pressemeddelelse: 

Hvis langtidsledige og udsatte skal have en chance på arbejdsmarkedet så kræver det, at der skabes et mere rummeligt arbejdsmarked. Og at udsatte arbejdsløse tilbydes en langt mere individuel social indsats.

Sådan lyder det fra Enhedslistens Socialordførere Finn Sørensen, der samtidig kalder Carsten Koch-udvalgets forslag om at skære i kontanthjælpen for asocial symbol-politik.

– Det er fint at give kontanthjælpsmodtagerne en højere ydelse i perioder med aktivering, selvom der stadig er meget langt til en reel mindsteløn. Men det er helt urimeligt og hamrende asocialt, at det skal betales af ikke-aktiverede. Man bestemmer jo ikke selv, om man er i aktivering eller ej.

– Jeg er også meget bekymret over det helt enøjede jobrettede fokus som forslagene har. Det er ikke alle ledige, der hjælpes bedst ved at komme hurtigt i arbejdsmarkedsrelateret aktivering. For nogen vil det bare være det sidste skub ud over kanten.

– I det hele taget er det for megen fokus på, at piske de arbejdsløse. Problemet er jo, at der ikke er efterspørgsel efter de her menneskers arbejdskraft. Arbejdsgiverne er blevet mere og mere kræsne, og dårligere til at give plads til mennesker der ikke kan yde 100 procent fra dag ét. De foretrækker desværre alt for ofte at ringe til vikarbureauet i Litauen.

– Hvis vi skal give alle en chance, er vi nødt til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarkedet, og her må både offentlige og private arbejdsgivere have pligt til at være med til at løfte den opgave. Vi skal simpelthen skabe flere indgange for dem, som ikke kan yde 100 procent. Enhedslisten vil snart præsentere en række forslag til hvordan vi kan skave plads til alle på arbejdsmarkedet, som vi vil gå til forhandlingerne med.

– Det er fint, at der tales om helhedsorienteret sagsbehandling, mentorordninger osv. Det kommer bare ikke til at fungere så længe kommunerne samtidig bliver tvunget til at skære ned på den sociale indsats, og gennem ændrede refusionsregler bliver straffet, hvis de bruger penge på det. Regeringen må snart forstå, at socialpolitik der virker, kræver social investering. 

Find Carsten Koch II rapporten her