Her er min 1. maj tale. Den blev holdt i nogenlunde enslydende versioner hos Ejendomsfunktionærerne, 3F Storkøbenhavn, Dansk Elforbund Kbh, min egen fagforening 3F København og hos 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes fagforening. Alle steder var der større fremmøde end forventet, og en god optimistisk stemning. Tak for nogle gode møder!
Jeg har virkelig set frem til at møde jer og mange andre tidligere kolleger fra min tid i fagbevægelsen. Det minder mig om mange års fælles kamp. Det skal vi have noget mere af.
Vi står foran et helt afgørende valg.
Skal Lars Løkke tilbage til magten, og gennemtvinge ringere velfærd, flere skattelettelser til de rige, fattigdomsydelser og angreb på fagbevægelsen? Eller skal vi bevare de muligheder der trods alt er med det nuværende flertal for at føre politik til gavn for arbejderne og den brede befolkning?
Vi skal selvfølgelig det sidste.
Men hvis det skal lykkes, så skal vi styrke venstrefløjen og fagbevægelsen. Så skal vi skabe kampgejst hos de mange, der har opgivet håbet om en anden politik. Vi må overbevise dem om, at der ER en anden vej end nedskæringer og utryghed.
Her er mit bud på det.
For det første: Der skal skabes mange flere job
Det går lidt fremad, der kommer lidt flere i arbejde. Men vi mangler stadig små 200.000 arbejdspladser for at være på niveau før krisen. Der skal simpelt hen skabes flere job.
Jeg tænker ikke på regneark om øget arbejdsudbud. Det er bare et fint ord for at flere skal slås om de samme job.
Vi må gøre op med ideen om, at der kommer flere i arbejde fordi vi tager penge fra de arbejdsløse og de syge, eller fordi vi tvinger dem ud som gratis arbejdskraft.
Der kommer ikke flere i arbejde af den grund. Men lønnen bliver trykket nedad. Hvis alle går i en evig frygt for at blive arbejdsløse eller syge, så er det arbejdsgiverne der sætter dagsordenen.
Det bedste svar på det, er at skabe rigtige job – job i det private, job i det offentlige, job som folk kan leve af, og job man kan holde til hele livet.
Det skal også være grønne job. Vi har kun en klode at gøre godt med, og den kan ikke klare mere forurening. Vi må have brudt den onde cirkel der hedder vækst for vækstens skyld.
Der skal investeres massivt i vedvarende energi fra sol, vind, vand og jord.
Der skal investeres massivt i gennemgribende energirenovering af alle offentlige bygninger.
Der skal investeres i kollektiv trafik og almennyttigt boligbyggeri.
Det er den bedste investering man kan forestille sig.
Pengene kommer hurtigt hjem igen, i form af øgede skatteindtægter, sparede dagpenge, billigere el- og varmeregninger, færre udgifter til bekæmpelse af forurening.
Vi skal også investere i velfærd.
13.000 fuldtidsstillinger er forsvundet i kommunerne siden sidste valg. Langt de fleste er sosuer, pædagoger, skolelærere. Dem mangler vi i hjemmeplejen, daginstitutionerne og skolerne.
Det er også en god investering at ansætte dem. Pengene kommer ind igen i øgede skatteindtægter, sparede dagpenge – og færre udgifter til sociale foranstaltninger.
For det andet: Vi skal have tryghed for lønmodtagerne
Men der skal også være tryghed for dem, der ikke bliver plads til.
Den tryghed forsvinder med reformerne af dagpenge, efterløn, førtidspension, fleksjob, sygedagpenge, kontanthjælp. Vejen fra en tryg tilværelse til økonomisk ruin er blevet uhyggelig kort.
Tusinder mister dagpengeret, uden udsigt til at kunne genoptjene den.
Hvorfor skal vi vente på en kommission, der oven i købet er bundet på hænder og fødder?Tror statsministeren selv på, at vi kan få et bedre dagpengesystem, for de samme penge?
Enhedslisten siger:
Man skal ikke kunne miste dagpengeret, hvis man er uforskyldt ledig. Alle skal have tilbud om ordinært arbejde eller relevant uddannelse senest efter 2 års ledighed.
Det vil de andre partier ikke.
Vi tager også gerne mindre skridt, bare det går i den rigtige retning.
Dagpengeperioden skal forlænges. Det skal være nemmere at genoptjene dagpengeret – kortere optjeningsperiode, optjening når du er i aktivering og jobrotation. Og så der skal være ret til supplerende dagpenge i et år, som før.
Det er vi heldigvis ikke de eneste der går ind for.
Men der skal også være tryghed, hvis du kommer ud for en arbejdsulykke, eller bliver nedslidt, så du ikke kan arbejde.
Det er næsten blevet umuligt at få førtidspension. Sygedagpengene bliver rask væk stoppet efter 5 mdr.
Hvis kommunen mener, at du kan udvikle arbejdsevne, kommer du igennem den ene arbejdsprøvning efter den anden eller måske i ressourceforløb i årevis – til kontanthjælpssats.
Familiens indtægt bliver halveret, huset på tvangsauktion, skilsmisse – fortsæt selv.
De heldige bliver tvunget i fleksjob i for eks. 3 gange 10 minutter om ugen, med tilskud til lønnen.
Er det en velfærdsstat, hvor den slags kan finde sted – eller er vi allerede i den konkurrencestat, hvor kun de stærkeste overlever? Det var ikke det samfund, mine forældre sloges for.
Mennesker der ikke kan forsørge sig selv gennem arbejde på grund af sygdom eller handicap, skal have økonomisk tryghed,
Loven skal laves om, så kommunerne ikke kan presse syge mennesker helt ud over kanten, stik imod speciallægers anbefalinger.
Og så skal vi have fundet en løsning for de tusinder der i de kommende år, ikke kan bide sig fast på arbejdsmarkedet, til de kan gå på pension.
Hvor arrogant at sige til dem, som Morten Østergaard gjorde, at de bare skal arbejde længere. Hvad laver den mand egentlig i en socialdemokratisk ledet regering?
De mennesker HAR jo allerede arbejdet længere. I modsætning til visse andre startede de, da de var 18 eller tidligere. Efterlønsordningen er stort set væk, men vi bliver nødt til at opfinde den igen.
For det tredje: Vi skal bekæmpe social dumping
Hvorfor er her så mange østarbejdere?
Hele slænget af borgerlige politikere og økonomer er ikke i tvivl – danskerne gider ikke arbejde.
Fakta siger noget andet.
Da krisen slog igennem blev der fyret 170.000 herboende – hvorefter arbejdsgiverne hentede ca. 40.000 østarbejdere hertil.
Det viser jo klart hvad problemet er. Problemet er grådige arbejdsgivere, der ikke kan få det billigt nok.
Problemet er EU-regler, der forhindrer os i at sikre, at udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdere konkurrerer på lige vilkår.
Regeringen og Enhedslisten har gjort meget for at bekæmpe social dumping – 10 gange mere end VK og Dansk Folkeparti gjorde i 10 år.
Der er kommet langt mere kontrol, hårdere straffe, arbejdsklausuler i statens kontrakter med private virksomheder.
Men enhver kan se, at det ikke er nok.
Vi skal videre, som Statsministeren siger.
Men så lad os da vedtage, at der skal stilles krav om ordentlige løn og arbejdsvilkår i alle offentlige kontrakter. Skatteydernes penge skal ikke bruges til social dumping.
Det foreslog Enhedslisten i tirsdags i folketinget. Det blev ikke vedtaget. Regeringen ville ikke.
Men så lad os da vedtage en lov om kædeansvar. Hovedentreprenøren skal gøres ansvarlig for, at der skat og løn som aftalt, hele vejen ned gennem kæden – sådan som BAT har foreslået.
Det foreslog Enhedslisten i tirsdags. Det blev ikke vedtaget, regeringen ville ikke.
Lad os tage kampen op mod de EU-regler, der fremmer social dumping.
Udenlandske arbejdere er velkomne her i landet. Men det skal være på lige vilkår. Derfor skal vi kunne stille krav om en arbejdstilladelse, som er betinget af, at den er godkendt af den fagforening, der har overenskomsten.
Lad os støtte den europæiske fagbevægelses krav om en social protokol, der sætter faglige og sociale rettigheder højere end reglerne om det EU´s indre marked.
Det har Enhedslisten foreslået mange gange – og ja, I gættede rigtigt, det ville regeringen heller ikke.
For det fjerde: Vi skal bekæmpe ulighed og fattigdom
Det er ikke nogen naturlov at uligheden skal øges gennem skattelettelser til de velbjergede, hårdhændede reformer over for arbejdsløse og syge, og nedskæringer i velfærden.
De store virksomheder har aldrig tjent så mange penge som de gør nu, efter krisen.
Der er råd til velfærd, hvis vi fordeler goderne rigtigt, hvis vi lader være med at sælge ud af fælles værdier, som for eks. salget af Dong, hvis vi lader være med at putte skatteydernes penge i private lommer gennem forskellige former for tilskud og privatiseringer af ældrepleje, daginstitutioner, renovation.
Voksende ulighed er ikke nogen naturlov, det er politisk valg.
For det femte: Vi skal huske den internationale solidaritet
Den der kun er sig selv nærmest, er mutters alene. Solidaritet er altid noget man viser andre.
Fortjener grækerne vores solidaritet?
Ja – den menige græker, vel at mærke. Det er jo ikke ham eller hende, der har levet over evne. Det er spekulanterne, græske og udenlandske, det er korrupte politikere, der har ført landet ud i moradset.
Grækenland har fået en ny regering, med et stærkt folkeligt mandat.
Den fortjener støtte. Men ikke den støtte som EU giver – det svarer til den støtte, som rebet giver den hængte.
Siden EU kom med sine krisepakker, er det kun gået værre.
Det er klart. Kun 10 % af de mange milliarder er gået til at genopbygge landet. Resten er havnet i store tyske og franske banker.
Vi må støtte den græske regering, når den afviser EU´s krav om fyringer af tusinder af offentligt ansatte, sænkning af lønninger og pensioner, udsalg af offentlige værdier.
Der er også andre, der fortjener vores solidaritet.
Er vi så fattige, at vi ikke har råd til at tage imod mennesker på flugt, og behandle dem ordentligt?
De fleste af dem flygter fra problemer, vi selv har været med til at skabe, gennem de krige vi har deltaget og stadig deltager i.
Skal vi bare stå med armene over kors, mens de drukner lige uden for vores vinduer?
Vi kan ikke tage imod alverdens flygtninge, vi tager allerede imod mange. Men vi kan kræve, at EU redder menneskeliv, at EU og FN aftaler en rimelig fordeling af flygtningene.
Det er også et politisk valg.
Det store politiske valg
Vi skal snart træffe det store politiske valg: Hvilken vej skal vi gå?
Jeg forstår godt, hvis nogen er skuffede over regeringen. De lovede velfærd frem for skattelettelser. De lovede tryghed for lønmodtagerne.
Langt hen ad vejen fik vi det stik modsatte.
Jeg kan godt forstå hvis nogen har lagt sig på sofaen, opgivet det hele.
Det går bare ikke. Det kan altid blive værre. Og alternativet ER værre.
Med Lars Løkke får vi endnu flere fyringer i den offentlige sektor, endnu grovere indgreb over for arbejdsløse og syge, flere fattigdomsydelser.
Lad nu være med at tro på, at Thulesen Dahl kommer og redder os. Det var ham, der var fjernede efterlønnen, det var ham der fandt på dagpengereformen.
Vi må igen ud og banke på døren, få folk op af sofaen, ud på barrikaden.
Vi må minde dem om, at vi trods alt har skabt resultater under denne regering.
Vi har reddet tusinder af arbejdsløse mod helt at miste deres forsørgelse.
Vi har forbedret vilkårene for de fattigste kontanthjælpsmodtagere
Vi har fået en god indsats mod social dumping.
Vi har taget små men vigtige skridt til grøn omstilling og bedre fødevaresikkerhed.
Vi har fået mere kollektiv trafik og almennyttigt boligbyggeri.
Og mange andre små og store forbedringer.
Men vi skal være ærlige: Det opvejer ikke de forringelser der er lavet med højrefløjen. Det opvejer ikke de mange brudte løfter.
Men forestil jer lige, at de forbedringer ikke var kommet med – så har I den politik, der vil blive ført af Lars Løkke og Thulesen Dahl – nej, I skal lige gange det med to. Stol trygt på, at de vil lytte til Dansk Arbejdsgiverforenings krav om helt at fjerne det sociale sikkerhedsnet.
Derfor må vi hjælpes ad med at få kollegerne op af sofaen, og styrke venstrefløjen i folketinget.
Men det er ikke nok i sig selv.
Vi skal også styrke fagbevægelsen.
Det er trods alt jeres eneste værn mod grådige arbejdsgivere.
Derfor kan det ikke nytte, at lave lovindgreb i overenskomsterne, som det skete for lærerne, der med et slag fik sløjfet alle deres lokalaftaler om arbejdstid. Tænk hvis det var sket på industriens område. Det må aldrig ske igen.
Men lad os vinde en ny kamp – kampen mod luftens pirat nr. 1 Ryanair. Flypersonalet har lavet et godt slogan: Hvis alle får løn som hos Rayanair, er der ingen, der har råd til at flyve.
Vi må love hinanden, at inden året er gået, så har Ryanair forstået, hvad den danske model går ud på.
Hvis de ikke vil tegne overenskomst, skal de ikke bare have lufthavnsarbejderne imod sig. Så skal de have hele Danmark imod sig. Så pakker de kufferten og flyver hjem igen.
Stærke fagforeninger er også nødvendigt, hvis vi skal have styrke i folketinget.
Regeringer har respekt for fagforeninger, der stiller konkrete politiske krav.
Det har jeg også, så tak fordi I ville høre på mig.
God 1. maj!