Her til eftermiddag har vi haft debat om regeringens lovforslag om integration. Egentlig ret interessant debat, hvor uenighederne er trukket rimelig klart op. Regeringen har ikke flertal for lovforslaget, her er min ordførertale der forklarer, hvorfor Enhedslisten ikke støtter det.
Der er gode ting i dette lovforslag:
Det gælder forslaget om hurtig kompetenceafklaring, så flygtningene får en mulighed for at bruge deres uddannelse med det samme.
Det gælder øget brug af mentorer, som giver mulighed for en håndholdt indsats over for den enkelte.
Det er også godt, at flygtningen kun skal have en sagsbehandler. Det er bare sørgeligt, at det skal være nødvendigt at skrive det i et lovforslag. Udsatte mennesker, der ikke engang kan det danske sprog, skal selvfølgelig ikke bruge deres sparsomme ressourcer på at finde rundt i den kommunale labyrint.
Det er fint, at flygtninge fra dag ét får mulighed for at få et ordinært arbejde på overenskomstmæssige vilkår.
Og det er rigtig set, at man skal bruge ventetiden på asylcentrene bedre, og sørge for en bedre kommunikation med kommunen.
Alt dette trækker i retning af god integration.
Til gengæld er der en række ting i lovforslaget der trækker i den stik modsatte retning:
Flygtningene får pligt til at fungere som løntrykkere – gratis arbejdskraft i nyttejob og virksomhedspraktik. Det er dårlig integration, at de ikke bliver ligestillet med kollegerne hvad løn og andre rettigheder angår, for eks. retten til at vælge en tillidsrepræsentant. De har kun pligter, ingen rettigheder.
Det er i øvrigt en rigtig dårlig ide, at lære flygtninge, at for at komme ind på arbejdsmarkedet, så skal man være villig til at arbejde gratis.
Og lad nu være med at sige, at de ikke kommer til at fortrænge ordinære job. De eksempler der nævnes – rydde op på strande, hjælpe til i daginstitutioner og plejehjem – er jo alle job, som er overenskomstdækket af 3F og FOA – hvorfor skal flygtningene så ikke have overenskomstmæssig løn, når de udfører de opgaver? Fordi det er en spareøvelse.
Hvad skal det hjælpe på integrationen, at unge under 30, som er job- og uddannelsesparate fremover skal have 1000 kr. mindre om måneden, så de skal overleve på en ydelse, der er på niveau med den starthjælp vi afskaffede i 2011, og som vi nu kritiserer de borgerlige for at ville genindføre?
Bilder regeringen sig virkelig ind, at det skulle forøge de unges chancer for at få et job, eller blive bedre til at tale dansk, fordi de får mindre at leve for? Det gør regeringen næppe – ligesom kontanthjælpsreformen i øvrigt, så er det en ren spareøvelse.
Den såkaldte “målretning af resultattilskuddene” er også en dårlig ide. Kommunen bliver belønnet for hurtig afgang til job og uddannelse, men det finansieres ved at halvere resultattilskuddet for bestået prøve i dansk.
Det favoriserer de kommuner, der har en stor andel af jobparate flygtninge, og et arbejdsmarked der vil tage imod dem, men straffer de andre kommuner, og kan i øvrigt forlede alle til at forsømme danskundervisningen – hvilket vil skade integrationsindsatsen på langt sigt.
Det korte af det lange er at de forbedringer der er i lovforslaget finansieres af flygtningene selv, især gennem lavere ydelser til de unge under 30. Det er totalt perspektivløst.
Det skyldes, at det bygger på den samme vrangforestilling, som ligger bag reformerne af dagpenge, efterløn, førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp.
Det er vranforestillingen om, at hvis vi bare øger tvangen og de såkaldt økonomiske incitamenter, så skal de syge nok blive raske og så kommer de i øvrigt i arbejde i stor målestok.
Resultaterne af dagpengereformen taler sit tydelige sprog om, at sådan er virkeligheden ikke indrettet. 50.000 har mistet dagpengeretten. På en god dag er det ca. 20 % der får et job i kortere eller længere tid.
Der er ingen overvejelser i forslaget om, hvordan man vil åbne arbejdsmarkedet for de 30.000 flygtninge, som regeringen har ambitioner om, skal i arbejde.
Der er intet om hvilke krav man vil stille til arbejdsgiverne, arbejdsgiverne har kun rettigheder – nemlig retten til at få noget gratis arbejdskraft – og ingen pligter.
Her kunne regeringen lære noget af det udspil som Enhedslisten lige er kommet med, og som vi kalder plads til alle. Der er konkrete forslag til hvordan vi skaber rigtige arbejdspladser til mennesker, der ikke kan arbejde 100 % og hvordan vi kan bruge pisk og gulerod over for arbejdsgiverne, således at man belønner dem der tager et socialt ansvar, og lader de dovne betale.
Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget.