Der var ikke de store nyheder på aftenens debatmøde om EU på Café Tranquebar. Det er svært at snakke EU med folk, som er fuldt og fast overbevist om, at samarbejde om miljø og grænseoverskridende kriminalitet ikke kan foregå uden at man er “fuldt og helt” medlem af EU – dvs. opgiver de sidste rester af national bestemmelsesret, der ligger i rets- , forsvars- og euroforbeholdene.
Folkeafstemning om forbehold
Det blev dog klart at Konservative Per Stig Møller nok kan finde en løsning med S og SF om, hvordan og hvornår forbeholdene skal til afstemning for at blive afskaffet – ja, her er der vilje til folkeafstemning, men ikke når der skal godkendes en traktat – Lissabon-trakaten – der baner vejen for en forbundsstat.
Nej til social protokol
Jeg blev lidt klogere på Dansk Folkepartis holdning til kampen mod social dumping. Jeg spurgte hele panelet, om de vil støtte den europæiske fagbevægelses krav om en social protokol til traktaten, der kan sikre, at faglige og sociale rettigheder er overordnet de økonomiske friheder til “fri bevægelighed”. Søren Espersen var den eneste der svarede, og han afviste det med en bemærkning om, at “det har jo ingen virkning. Det er fagbevægelsen, der er problemet, den er for slap”. Jeg må komme til den konklusion, at Søren Espersen er udmærket tilfreds med EU-Domstolens indgreb i konfliktretten og i medlemslandenes ret til at beskytte sig mod social dumping. Det passer jo også udmærket med Dansk Folkepartis begejstring for det “indre marked”, selvom det betyder at voldsomt pres på løn, arbejdsvilkår og velfærd.