Monti 2 er vingeskudt – men problemet er der stadig

Den 18. juni var jeg i Oslo, og holde oplæg på en konference om alternativer til EØS. EØS – det er den aftale som Norge har med EU, og som bl. a. betyder, at Norge også er blevet ramt af EU-Domstolens indgreb i konfliktretten (Laval-dommen). Norge er nemlig via EØS-aftalen omfattet af de fleste regler, der vedrører EU´s indre marked. 

Konferencen var indkaldt for at drøfte, hvilke alternativer der kan være for Norge til denne – efter nogens mening – alt for tætte tilknytning til EU. Norge har ganske vist den fordel, at de kan sige nej til de enkelte direktiver. Men det kniber med modet til at gøre det. for eks. har den norske fagbevægelse krævet at Norge sagde nej til at blive omfattet af EU`s vikardirektiv, men det vil den socialdemokratisk ledede regering ikke rette sig efter. Den forhandler nu med de borgerlige, for at få flertal for at tilslutte sig direktivet, selvom det er ødelæggende for det norske arbejdsmarked, der er langt bedre beskyttet mod misbrug af vikarer, end det danske.

Konferencen var arrangeret af initiativet Alternativer til EØS – der er oprettet af flere store fagforbund, lokale LO-organisationer og lokale fagforeninger m.m. Læs mere om initiativet her

Det var en spændende konference, hvor jeg lærte meget om den norske diskussion om alternativer til EØS – det kan vi sagtens bruge i vores diskussioner herhjemme, om alternativ til EU-medlemsskabet, som jeg tror vi kommer til at diskutere i fremtiden, nu hvor Tyskland og Frankrig begynder at styre imod en finansunion!

Min opgave var at tale om EU-kommissionens forsøg på at regulere konfliktretten – den såkaldte Monti 2 Forordning, og hvad der ellers er af angreb på de faglige og sociale rettigheder i EU. Find mit oplæg nedenfor.

Bilag Størrelse
120612 Finn Sørensen oplæg Alternativer til EØS Oslo.pdf 339.39 kB