Den 1. februar var der konference for Enhedslistens kommunal- og regionsvalgte. Det har var en utrolig kampgejst, men også realisme og ydmyghed over for opgaven. Jeg havde fornøjelsen af, at holde den afsluttende bemærkning som kommunalordfører. Her en en lettere redigeret udgave af min tale.
Tak fordi jeg måtte være med og opleve dette fantastiske møde. Det har oset af gåpåmod og myldret med erfaringer og ideer. Tillykke med jeres gode beslutninger og indstillinger.
Endnu engang en kæmpe tak til jer, for at stille op til det politiske arbejde i kommunal- og regionalbestyrelser. Endnu kan jeg se sejrsrusen i jeres øjne, men snart melder hverdagen sig. Men I er nok forberedt på, at det kan være en utaknemmelig opgave, med masser af arbejde og problemer, et stort ansvar at løfte, og ikke ret meget ros.
Men det er utrolig vigtigt at I er der. Vores fremgang ved kommunevalget er måske endnu vigtigere end sejren ved det sidste folketingsvalg.
I er jo vores mulighed for at vise, at Enhedslisten er andet og mere, end nogle ansigter, man ser i fjernsynet. Med jer, kan vi vise, at Enhedslisten er rigtig levende mennesker, man kan møde på gaden og i indkøbscentret. I sætter krop og ansigt på vores parti, vores holdninger og vores mange gode forslag, der gavner almindelige mennesker.
Det er dobbelt vigtigt i den situation venstrefløjen befinder sig i, efter Socialdemokraternes ekstreme højredrejning og SF´s kollaps. Man siger, at venstrefløjen er i krise. Men det er jo kun delvis rigtigt. Enhedslisten er ikke i krise.
Derfor håber jeg, at I også har overskud til at være opsøgende over for de to andre partier lokalt og især deres vælgere, og at sammen med dem tager den vigtige diskussion om forholdet til magten. For det er jo især på det spørgsmål, at vi helt grundlæggende adskiller os fra de to andre partier.
Vi går også efter magten, men ikke for magtens skyld. Det er jo det, der ligger i vores princip om at vi kæmper for og samarbejder om den mindste forbedring af almindelige menneskers vilkår, men bekæmper og stemmer imod den mindste forringelse
Det princip er ikke altid lige nemt at administrere, især ikke i kommunalpolitik, hvor de økonomiske rammer sættes af en regering og et flertal, der mener at skattelettelser til de rige er vigtigere end velfærd.
Det er heller ikke nogen facitliste.
Men det er et godt og nødvendigt kompas, når man skal styre igennem vanskelige forhandlinger, og tage stilling til, hvad der er det rigtige og hvad der er det forkerte kompromis.
Noget tyder på, at mange, mange tusind venstrefløjsvælgere har fået øjnene op for, at vores linje er bedre, end den som SF har kørt efter.
I deres iver efter at komme i regering, skrev de under på et grundlag, hvor der klart og tydeligt står, at de skulle være med til at videreføre VK-regerigens økonomiske politik, med dertil hørende angreb på de arbejdsløse, de syge, de fattige og mennesker med handicap.
Dermed havde de bundet sig til, den ene gang efter den anden at handle imod deres egne løfter, deres egen politik, til skade for de vælgere man egentlig ville forsvare. Der går en lige linje fra underskriften på regeringsgrundlaget og til den situation SF befinder sig i, i dag.
Det er en vigtig diskussion, at tage lige nu. Som situationen er på venstrefløjen i dag, så er det i høj grad vores ansvar at give alle de frustrerede venstrefløjsvælgere håb og kampmod, så de ikke havner i dyb depression hjemme på sofaen.
Så vil jeg hilse fra hele folketingsgruppen og vores ansatte på Christiansborg og sige, at vi glæder os helt vild til samarbejdet – selvom vi kan være lidt bekymrede over, alle de opgaver I nok skal sørge for at give os, og som vi strengt taget slet ikke er gearet til at løse, men vi vil gøre vores bedste.
Vi skal jo alle lære, at tænke vores parti på en helt ny måde, nemlig som et samspil mellem jer i byråd og regioner, vores aktivister og tillidsfolk i folkelige bevægelser, ikke mindst i fagbevægelsen – husk nu at få dem med i det kommunalpolitiske arbejde – og så vores lille gruppe og vores ansatte på Christiansborg.
Kun fantasien sætter grænser for, hvilke store muligheder vi har for at sætte den politiske dagsorden i Danmark. Når jeg hører på jer her i dag, så er jeg ikke i tvivl om, at virkeligheden vil overgå fantasien hvad det angår.
Til sidst vil jeg sige: Jeg bliver stolt og glad, men også en lille smule bekymret når jeg hører om alt det arbejde i allerede nu har kastet jer ud i. Pas nu godt på jer selv, I skal holde mange år endnu. Vi er jo kun lige begyndt på en større ombygning på venstrefløjen.
En del af os mødes jo snart igen, til KLs og Regionernes landsmøder i marts måned. Det glæder jeg mig virkelig til. Nu har vi for alvor muligheden for at fortælle dem, at kommuners og regioners rolle er altså ikke at være at Corydons forlængede arm over for borgerne. Tværtimod. Kommuner og regioner skal være borgernes talsmænd over for regeringen i kampen for solidaritet og velfærd. Lad os vise dem, at fællesskab fungerer!