3. juni var der 2. behandling af Enhedslistens forslag om klare regler for enlige forsørgere og pensionister. Regeringspartierne, Venstre, Konservative og DF stemte forslaget ned. Det må ikke være for nemt at snyde, så skidt være med retssikkerheden. Her er min ordførertale.
Enhedslisten har stillet et forslag om at der skal skabes klare regler for, hvad det vil sige at være enlig forsørger og enlig pensionist, så den nødvendige indsats imod socialt bedrageri kan foregå i respekt for borgernes retssikkerhed.
Vi mener, at man skal tage udgangspunkt i Ældresagens forslag, som siger, at man er reelt enlig, hvis man har en selvstændig bolig som egen folkeregisteradresse, hvis der er tale om en reel bolig med tilhørende almindelige forbrugsafgifter, og hvis det kan dokumenteres at man selv betaler de almindelige forbrugsudgifter.
Det er en klar og enkelt definition. Den vil give en masse borgere ro i sindet, den vil løfte borgernes retssikkerhed mange meter den vil frigøre ressourcer i kommunerne, som kan bruges til en bedre service for borgerne.
Alle andre partier, bortset fra Liberal Alliance vil stemme imod.
De vælger at vende det døve øre til de mange, der har efterlyst klare regler.
Det gælder for eks. Danske Socialrådgivere, KL, det store flertal af kommunerne, en række socialchefer, Ældresagen, Den sociale Retshjælp og fremtrædende eksperter i socialret.
Klare regler har ikke mindst været efterlyst, af mange, mange borgere, der er bekymrede over om de nu overholder reglerne, opskræmt af de mange sager om socialt bedrageri og visse kommuneres aggressive adfærd i kontrollen af borgerne.
Men hvad sker der når de henvender sig på kommunen, for at få at vide, hvad reglerne er? Så kan de ikke få noget svar.
Den enlige mor kan ikke få at vide, hvor meget samkvem hun må have med eksmanden, og hvor meget samarbejde de må have om børnenes tarv, selvom de skal have dette samarbejde i henhold til forældreansvarsloven. Den enlige pensionist kan ikke få klar besked om hvor meget de må være samme med vennen.
Er det kommunen, der er noget galt med?
Nej, det er reglerne.
De gældende regler bygger nemlig på, at der er et stort rum for at myndighederne kan skønne om der er tale om et ægteskabslignende forhold, der defineres som et “samlivsforhold, der kan føre til ægteskab eller registret partnerskab efter dansk ret”.
Med sådan et regelgrundlag er det ganske enkelt ikke muligt at give borgerne et klart svar på, hvad de må og hvad de ikke må.
Det er ikke bare Enhedslistens konklusion.
Jeg vil gerne citere fra et svar som Statsforvaltningen Sjælland har givet til en borger d. 16. april 2013:
“Der er ikke – heller ikke efter de seneste principafgørelser på området – nogen endegyldig facitliste, og vi har som myndighed derfor ikke grundlag for at vejlede borgerne i, hvordan de helt præcist skal indrette sig for at være berettiget til ydelser som enlige”.
Men det preller af på regeringspartierne, Venstre og DF.
Vi kan ikke få at vide konkret hvad der er i vejen med vores forslag ud over at det er “for stift” og “for firkantet”.
Den socialdemokratiske ordfører Fru Maja Panduro er nok den mest ærlige. Hun frygter, at hvis man følger Enhedslistens forslag, så vil det for nogle være en tjekliste i hvordan man så kunne omgå reglerne.
Det er da en tilståelsessag. Det må ikke være for nemt at snyde. Så skidt være med at de gældende regler åbner for vilkårlighed fra myndighedernes side, og giver usikkerhed og utryghed for en masse retskafne borgere.
Problemet forstærkes af, at myndighederne blot skal sandsynliggøre, at borgerne begår socialt bedrageri, og på den baggrund kan stoppe borgerens sociale ydelser og kræve dem tilbagebetalt. Det er herefter op til borgeren at anke sagen, og bevise sin uskyld, gennem et langstrakt sagsforløb, hvor ofte meget udsatte borgere må leve på et eksistensminimum, indtil sagen bliver afklaret. Mange borgere giver op på forhånd.
Problemet bliver endnu større, når regeringens forlig med højrefløjen om kontanthjælpsreformen træder i kraft. Fremover vil også samlevende kontanthjælpsmodtagere bliver udsat for mistænkeliggørelse og vilkårlige afgørelser på dette grundlag.
Problemet er, at denne lovgivning bygger på regler, som blev skabt i 1925, da ligestilling ikke var på dagsordenen, og da samlivsformer som er blevet almindelige og udbredte i dag, blev betragtet som den rene utugt og anormalitet. Det er på tide, at vi får gjort op med det.
Ministeren siger, at hun har nedsat nogle arbejdsgrupper til at kigge på vejledningerne. Jeg er ikke særlig optimistisk, når samme minister mener, at reglerne grundlæggende er gode nok som de er. Men Enhedslisten vil følge arbejdet nøje, så bliver det spændende at se, hvor vi har regeringspartierne i det arbejde.
Her er link til Enhedslistens forslag og til Folketingets behandling