Ugebrevet A4 dokumenterer, at kommunerne tilbyder ikke borgerne de ressourceforløb, der skulle være erstatning for førtidspension. Det er allerede klart, at der heller ikke kommer de lovede fleksjob. Reformen viser sig som det, den er: En grim spareøvelse hvor syge og sårbare mennesker betaler prisen.
– Reformen af førtidspension og fleksjob blev solgt under lyserøde løfter om, at mennesker ikke skulle “parkeres” på førtidspension, men hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem helhedsorienteret sagsbehandling, ressourceforløb og fleksjob. Virkeligheden er en anden. Der er ikke kommet fleksjob til de mere end 17.000 ledige fleksjobbere, og kommunerne har kun iværksat en brøkdel af de lovede ressourceforløb.
– Løfterne var blot dårlige undskyldninger for at få en grim spareøvelse til at glide ned hos befolkningen. En undskyldning, for at mange tusinde mennesker syge og sårbare mennesker skal flyttes fra rimelige ydelser som førtidspension, sygedagpenge og revalidering over på den langt lavere kontanthjælp, der vil være den typiske ydelse for de mange i ressourceforløb og de mange ledige fleksjobbere. Kontanthjælp er ikke i sig selv en fattigdomsydelse, men hvis du skal leve for kontanthjælp i 5, 10, 15 år, eller hvor længe kommunen nu mener du skal være i ressourceforløb eller gå og vente på et fleksjob, så er du i alvorlig risiko for at havne i fattigdom.
– Jeg har ingen illusioner om, at jeg kan overbevise Mette Frederiksen om, at hun har lavet en elendig reform, der er i stik modstrid med regeringens målsætning om at ville mindske ulighed og fattigdom. Men hun vil blive stillet til regnskab for sine egne løfter, og for reformens konsekvenser, hun vil blive fulgt til dørs af en byge skarpe spørgsmål fra min side. Jeg ved, at der er rigtig mange – ikke mindst de mange patientforeninger og handicaporganisationer – der følger reformen lige så nøje, som jeg gør.