Det var en rigtig god grundlovsdag i Ørestaden. Dejligt at se, hvordan dette græsrodsarrangement vokser år for år. Her er min tale:
Da jeg var dreng lærte vi i skolen at demokratiet i Danmark blev indført i 1849.
Det lærer man måske stadigvæk
Men det er ikke helt rigtigt.
Det var kun ca. 15 % af befolkningen der havde stemmeret frem til 1915.
Og godsejerne havde sørget for at få vetoret, så fremskridtet ikke gik for stærkt – hvad det bestemt heller ikke gjorde.
Det er mere rigtigt at sige, at demokratiet i Danmark først bliver indført med Grundloven i 1915.
For det var først dér at flertallet af befolkningen fik valgret. Ikke kun kvinderne som havde været holdt helt uden for, men også en masse fattige mænd.
De borgerlige kvindesagsforkæmpere skal have en stor del af æren for det.
Men det var den organiserede arbejderklasse, fagbevægelsen og det dengang noget mere revolutionære socialdemokrati – mænd som kvinder – der sikrede dette store demokratiske fremskridt.
Vi har opnået store fremskridt i vores samfund siden da. Og der er ingen tvivl om, at grundlovsændringen i 1915 er gennembruddet.
Den banede vejen for at kvinderne fik en langt stærkere rolle i samfundet. Og det er nødvendigt, hvis vi vil have fremskridt.
Det går simpelt hen bare bedre i et samfund, hvis alle har noget at skulle have sagt.
Vi er ikke i mål endnu.
Der er stadig et par tusind danske statsborgere – som ikke har ret til at stemme.
Det er mennesker, som er umyndiggjort, fordi de har et handicap der gør, at de ikke selv kan styre deres økonomi.
Men det udelukker jo ikke, at de har en politisk holdning, og at de – med den hjælp som andre med handicap får til valghandlingen, skal have ret til at stemme.
Det vil Enhedslisten have lavet om på, når folketinget samles igen.
Vi er jo heller ikke i mål med ligestilling.
Det vil Enhedslisten gøre noget ved, når Folketinget samles igen.
Det er så moderne med 2020 mål, når det drejer sig om økonomi.
Vi vil forpligte en ny regering på at sætte 2020 mål med hensyn til ligestilling.
Kvinderne halter stadig langt bagefter lønmæssigt – ca. 17 % for at være nøjagtig.
Her kan folketinget gå i spidsen, og sætte en pulje af på en mia. til et lønløft af de 10 % lavest lønnede blandt de offentligt ansatte – for det er tilfældigvis kvinder.
Danmark er langt bagud for de andre nordiske lande. Vi foreslår øremærket barsel til mænd og medmødre i 12 af de 52 uger.
Hver femte unge pige eller kvinde oplever seksuel vold fra en jævnaldrende.
Vi foreslår, at der undervises mere på alle ungdomsuddannelser om, hvordan man undgår og bekæmper seksuel vold og voldtægt, lærerne skal også vide mere om disse ting.
Der skal sættes langt hårdere ind over for vold mod kvinder.
Kvinder skal hjælpes til at komme væk fra en voldelig mand. Kvinder der har været ramt af vold skal have ret til efterværn, og til udslusningsbolig efter ophold i krisecenter.
Vi må have sat en stopper for kvindehandel. Det sker gennem bedre uddannelse af de offentligt ansatte, så de hurtigt kan identificere ofre for kvindehandel.
Og så skal der nedsættes en udrykningsstyrke, som målrettet går efter de bagmænd der laver profit på denne moderne slavehandel.
Det er beskedne mål.
Det burde ikke være svært at blive enige med en hvilken som helst regering om, når man hører på de lovprisninger af ligestillingen, som flyder fra alle talerstolene i dag.
Jeg tror nu alligevel, at Helle Thorning vil være den bedste at samarbejde med om det.
Ja, ja, jeg ved godt det kan være svært at tro på, når man ser på hvordan det gik den øremærkede barsel til mænd.
Det blev skrevet ind i regeringsgrundlaget, men der blev det stående.
Men Helle Thorning er trods alt ikke skarpe modstandere af det, sådan som Lars Løkke er.
Vi må give hende en chance mere – også hvad det angår.
Men hvad så med den grundlov.
100 år gammel – lige til at køre på lossepladsen.
Kan den overhovedet bruges til noget.
Det kan den i høj grad.
Og det er der hårdt brug for at vi gør.
Medlemskabet af EU har langsomt men sikkert udhulet det demokrati, vi tilkæmpede os i 1915.
Befolkningens indflydelse er blevet kraftigt beskåret gennem den ene traktat efter den anden, som har overført kompetence til EU om alt fra agurkernes krumning til finanspolitikken.
Langt over 50 % af lovgivningen dikteres af EU.
Skiftende regeringer har oven i købet helt frivilligt – og uden at spørge befolkningen – afgivet yderligere beslutningskraft, som det for eks. skete med Danmarks tilslutning til finanspagten.
Konsekvensen er, at EU skal ind og rette i udkastet til finanslov, inden det er forelagt nogen som helst i det danske folketing.
Hvis det så var god finanspolitik, kunne man i et svagt øjeblik affinde sig med det.
Men det er det ikke.
Det er en politik, der sætter finanskapitalens interesser i højsædet, på bekostning af velfærden i de danske kommuner.
Det har kostet dyrt i velfærden.
Siden 2009 er der forsvundet mere end 30.000 stillinger, først og fremmest i børnehaver, ældrepleje og folkeskole. Knap halvdelen af dem er forsvundet mens Helle Thorning har været statsminister.
Regeringen er parat til at tage de næste skridt ad denne mørke sti.
Det ene er afskaffelsen af retsforbeholdet.
Det er 4. gang vi skal stemme om det. De bliver ved, til de får deres vilje.
Men det skal de ikke have, for det betyder en dramatisk udhuling af retssikkerheden.
Vi skal ikke have fælles strafferammer eller pligt til at udlevere danske statsborgere til lande, med helt andre retssystemer.
De andet er tilslutningen til EU´s bankunion.
Her har de heller ikke tænkt sig at spørge befolkningen.
Det er skam ikke afgivelse af suverænitet mener de.
Hvad skal vi så kalde det, når man overlader til Den Europæiske Centralbank at bestemme hvilke danske banker der skal leve eller dø, og at danske skatteydere kan blive tvangsindlagt til at redde banker i andre EU-lande?
Men så er det godt, at vi har grundloven – jeg tænker på § 42, som siger, at 1/3 af folketingets medlemmer kan kræve folkeafstemning om et vedtaget lovforslag.
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har lovet hinanden, at det vil vi kræve, hvis Folketinget vedtager tilslutning til EU’s bankunion hen over hovedet på befolkningen. Tak for det.
Paragraffen skal også bruges på et andet vigtigt spørgsmål.
De partier der lavede forlig om at forhandle med Goldman Sachs om salget af Dong – alle andre end Enhedslisten – har tænkt sig at sætte resten til salg også.
Det skal forhindres.
Det er helt forkert at sælge ud af fælles værdier, som energiforsyning, der har så stor strategisk betydning for samfundet og for den enkeltes varmeregning.
Her kniber det desværre med at skaffe de 60 underskrifter.
Dansk Folkeparti er positiv. Men Liberal Alliance vil ikke være med. Det er for kompliceret for befolkningen mener de. SF vil heller ikke være med.
Men det sidste ord er ikke sagt i den sag.
Der er snart folketingsvalg.
Et ret afgørende valg.
Skal Lars Løkke tilbage med sin nulvækst og skattelettelser, som betales af børnene, de gamle og de fattige her i Danmark og ude i verden?
Eller skal Helle have en chance mere?
Det synes Enhedslisten, at hun skal.
Vi har lavet mange gode ting sammen med hende – grøn omstilling, kamp mod social dumping, mere kollektiv trafik, flere almennyttige boliger.
Men hun har lavet mange nedskæringer sammen med SF og højrefløjen.
Der blev mindre velfærd, mere utryghed når man bliver arbejdsløs eller syg, og et hårdere liv for fattige og udsatte mennesker.
Alt sammen for at give skattelettelser – som sædvanligt mest til dem der har mest i forvejen.
Jeg kan godt forstå, hvis nogen er skuffet over regeringen.
Det er vi også i Enhedslisten.
Men det går ikke at blive hjemme på sofaen.
Så får vi bare Lars Løkke tilbage.
Og alt det, vi kritiserer regeringen for, det vil han have mere af, så valget burde ikke være svært, hvis du er en ganske almindelig lønmodtager.
Derfor håber jeg I vil støtte Enhedslisten ved folketingsvalget, så vi får større styrke til at holde Lars Løkke fra fadet, og Helle Thorning på sporet.
Jeg vil slutte med et citat af Folketingets formand Mogens Lykketoft.
I sin grundlovstale på Christiansborg i dag – hvor vi med pomp og pragt fejrede 100 års dagen – gav han det store historiske rids, som han er så god til.
Han viste, hvordan kvindernes stemmeret og grundlovsændringen i 2015 var forudsætningen for den velfærd og den demokratiske indflydelse vi har opnået.
Som han sagde: ” Demokrati er som kærlighed – der bliver mere af det, hvis vi deler. Det viste sig også, at vi blev rigere af at dele”
Det er værd at huske i disse tider.
God grundlovsdag!