Mange nye job i den grønne omstilling – Men!

Der er mange nye job i den grønne omstilling. Men der er også en række barriere der skal ryddes af vejen, før forventningerne kan føres ud i livet.

Det notat er fra april 2023. Det er resultatet af en arbejdet i en arbejdsgruppe som blev nedsat af Enhedslistens Hovedbestyrelse i 2022, der handlede om en række forskellige aspekter af klimakampen. Af dette notat fremgår bl. a. at der er et stort beskæftigelsesmæssigt potentiale for nye, grønne job. Det er dog ikke afdækket, hvor mange “sorte” job der forsvinder. Men hvis klimaindsatsen skal lykkes, så er det nødvendigt med en massiv uddannelsesindsats, bl. andet for at løse det alvorlige problem, at vi frem mod 2030 og i årene derefter imødeser et stort underskud af faglærte og et endnu større overskud af ufaglærte arbejdere. Lønmodtagerne bakker generelt op om den grønne omstilling, men det kræver, at den er socialt retfærdig.

Hundredtusindvis af nye job

Analyser og planer fra en række aktører i fagbevægelse, erhvervsliv og ekspertgrupper siger samstemmende, at der er tusindvis af nye job i den grønne omstilling fra nu af og til 2030, hvor målsætningen om 70 % reduktion af klimagasser skal indfries. Planerne omtales kort nedenfor, i “rangorden” efter ambitionsniveau. Der er ikke taget stilling til indholdet i de enkelte projekter, ikke alle vil finde nåde for Enhedslistens øjne.

Fagbevægelsens Hovedorganisation kom i maj 2020 med Fagbevægelsens helhedsplan for grøn omstilling. Her foreslås en lang række konkrete projekter inden for industri, byggeri, service og transport, med en beskæftigelseseffekt på mellem 180.000 – 238.000 årsværk, til en samlet pris af 230-450 mia. kr.

Dansk Energi (interesseorganisation for energibranchen) udgav i november 2020 en rapport om beskæftigelseseffekter af grøn omstilling. Her anslås det. at der vil blive skabt 290.000 nye job frem mod 2030 til en samlet pris af 316 mia. over 10 år.

Tænketanken Concitos analyse Job til grøn omstilling forventer 365.000 nye årsværk i perioden 2022-2030, båret af investeringer på 428 mia.

3F og AE-rådet har i fællesskab udgivet Grøn omstilling kan skabe tusindvis af nye job i Danmark. Forventningen er i alt 380.000 nye job til en samlet pris af 280. mia. kr. Der forventes et varig effekt på 17.000 permanente job. Den samlede pris er 280 mia. kroner.

IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) udgav i maj 2020 den hidtil mest ambitiøse plan med titlen IDA´s Klimasvar 2030. IDA præsenterede det selv om den første helstøbte plan for, hvordan vi når regeringens 70 % målsætning i 2030 på energi- og transportområdet. Iflg. IDA vil de foreslåede initiativer frem mod 2030 skabe 415.000 job i alt, dvs. 41.500 job om året fordelt på bygge-anlæg, industri og service. Her er også en detaljeret beregning, som viser at den grønne omstilling primært vil efterspørge faglærte og ufaglærte, men at der også vil være en væsentlig efterspørgsel efter folk med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. (Se AE-rådets beregninger af Beskæftigelseseffekten af IDA´s klimasvar.)

De forskellige planer kan ikke umiddelbart sammenlignes. Beregningerne bygger på forskellige forudsætninger og forskellige projekter, selvom der er en høj grad af overlap mht. hvilke projekter der investeres i. Men ikke desto mindre: Der er bred enighed om, at den grønne omstilling vil skabe hundredtusindvis af nye tob i anlægsfasen frem mod 2030, ligesom nogle af rapporterne også forsøger at sætte tal på den varige virkning.

Hvor mange job forsvinder?

Men hvor mange job forsvinder der så i perioden frem til 2030? For der vil uundgåeligt forsvinde job i en række brancher. Det er også det, det hele går ud på: “Sorte” klimaskadelige jobs skal afløses af nye grønne job. Det er en forudsætning for at nå i mål med den grønne omstilling. Der er imidlertid sparsomt med analyser af den beskæftigelsesmæssige bagside af medaljen.

Klimaomstillingsrådet udgav i 2021 en indledende analyse om Klimaeksponeret beskæftigelse, baseret på tal fra 2017. Den viser, at fjorten brancher i Danmark står for 91% af erhvervslivets drivhusgasudledninger og 79% af Danmarks samlede udledninger. Der er ca. 185.000 beskæftigede i disse brancher. Dertil kommer ca. 115.000 personer i tilknyttede brancher. Det betyder ikke, at alle 300.000 vil miste arbejdet, men at disse brancher kan forvente betydelige forandringer, der overvejende vil have en negativ effekt for de nuværende beskæftigede. Men der er ikke konkrete tal på den side af sagen.

Det økonomiske råd udgav i 2021 en rapport om de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af drivhusgasbeskatning. Beregningerne siger, at en ensartet drivhusgasbeskatning på omkring 1.200 kr. pr. ton CO2e i 2030 ikke påvirker den samlede beskæftigelse nævneværdigt, men at der sker forskydninger i beskæftigelsen mellem brancher. Beregningerne indikerer, at beskæftigelsen i landbruget falder med ca. 25 pct. i 2030 i forhold til grundscenariet, svarende til 11.000 årsværk. I fødevareindustrien falder beskæftigelsen med ca. 9 pct. eller 3.600 årsværk. Beskæftigelsen i serviceerhverv og øvrige dele af industrien forventes derimod at stige. I 2022 har Concito i sin rapport Job til grøn omstilling givet et mere optimistisk bud på, at nettoefterspørgslen efter arbejdskraft i landbruget kun falder med knap 2000 årsværk i forhold til i dag.

Der er således stor usikkerhed med hensyn til nettoresultatet af jobs. Men det ændrer ikke på hovedtendensen: Den grønne omstilling vil selv efter de mindst ambitiøse planer medføre at der skabes hundredtusindvis af nye job frem mod 2030, Og herefter kommer der nye vedtagne mål, som skal nås, nemlig klimaneutralitet senest i 2050 (som IDA allerede har taget hul på med sin plan om klimaneutralitet i 2045).

Mangel på faglærte, overskud af ufaglærte

Det store spørgsmål er: Er der den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til at bemande de mange nye job?

Hvis vi skal tro AE-rådet, så har vi et problem. “Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030” var den alarmerende overskrift på AE-rådets analyse af 10. marts 2021. Overskriften er måske lidt misvisende. Der er ikke tale om en konkret behovsbestemt analyse, men om en fremskrivning på baggrund af den forventede beskæftigelse og de forventede ændringer i arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning og tilbagetrækningsmønstre i de forskellige grupper.

AE-rådets konklusion er, at der i 2030 vil være følgende ubalancer:

Der vil mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. Samtidig vil der være et overskud af ufaglært arbejdskraft på ca. 59.000 personer.
Der vil desuden mangle ca. 24.000 med kortere videregående uddannelse, 13.000 med mellemlang videregående uddannelse, mens der vil være et overskud af folk med lang videregående uddannelse.
Manglen på faglærte i 2030 er især drevet af ændringer i aldersbetinget afsked med arbejdsmarkedet.
Faldet i faglærte i arbejdsstyrken forventes især at ske blandt faglærte inden for handel og kontor samt inden for jern og metal.

Eller sagt på en anden måde: Underskuddet af faglærte skyldes primært at de faglærte forsvinder ud af arbejdsstyrken (tilbagetrækning og manglende tilgang til erhvervsuddannelserne). Overskuddet af ufaglærte skyldes, at antallet af ufaglærte job falder langt hurtigere end antallet af ufaglærte.

I september 2021 udgav Ingeniørforeningen (IDA) en grundig rapport om “Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030” Den går noget grundigere til værks, og bygger til dels på andre forudsætninger. Men metoden er den samme, nemlig at foretage fremskrivninger af arbejdsstyrkens sammensætning på baggrund af historiske data om uddannelsesmønstre og beskæftigelse. IDA når frem til lidt andre tal end AE-rådet, men tendensen er den samme. (Forskellen skyldes primært, at efterspørgslen efter arbejdskraft opgøres forskelligt i de to analyser).

IDA når frem til følgende ubalancer, der har relevans for den grønne omstilling: Mangel på faglærte (78.000) og overskud af ufaglærte (24000) og et overskud på 13.000, som kun har gymnasial uddannelse.

Mange andre fremskrivninger når til det samme resultat – underskud af faglærte, overskud af ufaglærte. Men i dette “mismatch” finder vi også løsningen. Der kommer ikke til at mangle kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling, hvis der investeres massivt i uddannelse, omskoling og efter- og videreuddannelse, som målrettes ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser og som målrettes det kæmpe potentiale blandt 76.000 unge, der i 2020 hverken havde en uddannelse eller er i gang med en, og som heller ikke var i beskæftigelse. Se AE-rådets opgørelse)

Hvad siger lønmodtagerne?

Hvad siger lønmodtagerne til alt dette? Det er godt at vide, i betragtning af, at det er dem, og især de faglærte og ufaglærte, samt en række tekniske fag som ingeniører, it-folk m.m. der skal føre de store planer ud i livet.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har gjort sig den umage at spørge lønmodtagerne. Resultatet fremgår af FH´s rapport: Retfærdig grøn omstilling, som er udgivet januar 2022. Her opsummeres lønmodtagernes holdninger således:

74 % er positivt indstillet. 76 % mener at grøn omstilling kan styrke natur, miljø og biodiversitet. 69 % er villige til at acceptere omkostninger. 76 % vil blive mere positivt indstillet, hvis klimavenlige varer og ydelser bliver billigere. 57 % vil blive mere positive, hvis der er nye jobmuligheder.

Men der er også skepsis og bekymringer: Kun 35 % har nemt ved at gennemskue, hvad den grønne omstilling vil betyde for dem. Kun 14 % forventer ingen negative konsekvenser, og kun 27 % mener, at den grønne omstilling er retfærdig i sig selv. 61 % er bekymrede for, at varer og ydelser kan blive dyrere. 48 % vil blive mere negative hvis det betyder, at de eller deres husstand skal søge nyt job. Blandt de negativt indstillede er 70 % faglærte eller ufaglærte og 26 % bor i landkommuner (FH rapport s. 11).

Der er altså en klart positiv holdning til den grønne omstilling, men det er ikke uden forbehold. Den grønne omstilling skal være socialt retfærdig, og i det omfang, den ikke er det, falder opbakningen. Skepsis er størst blandt den grønne omstillings “kernetropper”, nemlig faglærte og ufaglærte inden for bygge-anlæg, transport, industri, landbrug/fødevarer. Frygten for dårligere økonomi er den mest udbredte bekymring, men frygten for at miste arbejdet er den stærkeste. (se FH s. 39 ff)

FH-rapporten måler også lønmodtagernes syn på, hvad der skal til, for at den grønne omstilling er socialt retfærdig. De fleste sætter kryds ved, at det skal være billigere og nemmere at være grøn 65 %). De, der mister arbejdet skal hjælpes til nyt job (59 %). Uligheden må ikke øges (52 %). De, der sviner mest, skal bidrage mest (49 %). Der skal skabes nye arbejdspladser i Danmark (43 %&). De ledige skal støttes økonomisk (37 %). Lønmodtagerne skal inddrages i omstillingsprocessen på arbejdspladser og i lokalområder (31 %) Kun 27 % mener, at den grønne omstilling er retfærdig i sig selv, og kun 10 % siger, at den enkelte må klare sig selv. (FH s 32)

Lønmodtagerne er blevet spurgt til, hvordan man skal hjælpe folk, som mister arbejdet som følge af den grønne omstilling. Skabelse af nye arbejdspladser i lokalområdet er topscorer (65 %), skarpt forfulgt af bedre muligheder for uddannelse og opkvalificering (65 %) og bedre mulighed for efteruddannelse som ledig (56 %), særlig adgang til at vælge tidlig pension (39 %), bedre transportmuligheder (35 %), bedre dagpengesystem (27 %). Kun 23 % mener, at samfundet allerede er indrettet således, at folk nok skal få hjælp. 21 % ønsker en jobgaranti for at få et almennyttigt job. Kun 10 % mener, at den enkelte person selv skal løse problemet. (FH s. 11).

Der er også spurgt til hvad lønmodtagerne mener om forskellige former for klimaafgifter på mejeriprodukter, flyafgifter, benzin- og dieselafgifter og ensartet drivhusafgift, og hvad der skal til, for at de opleves som retfærdige. Svarene ligger i forlængelse af ovenstående. Der er bekymring for, at det rammer den enkeltes økonomi, at job flytter ud af landet – bekymringer der er størst blandt faglærte og ufaglærte og jo længere væk du kommer fra de store byer. De konkrete svar er, at indtægterne fra afgifterne skal bruges til at skabe nye grønne teknologier, at afgifterne ikke må være så høje, at job flytter ud af landet, at afgifterne ikke må øge uligheden, og at borgere og virksomheder skal kompenseres økonomisk via sænkning af andre afgifter, eller højere grøn check. (FH s. 35, 38-39).

Trygfondens seneste måling Tryghed i arbejdslivet er giver også et billede af, hvordan lønmodtagerne ser på situationen. Den er (i modsætning til FH-undersøgelsen) lavet efter at krigen i Ukraine brød ud, og efter at inflationen slog bunden ud af mange familiers økonomi. Den forholder sig ikke specifikt til den grønne omstilling, men handler om tryghed generelt. Målingen rummer fem alarmerende meldinger fra folkedybet, som skal tages alvorligt af politikere og myndigheder, når man skal tage bestik af, hvordan den grønne omstilling skal gennemføres:

I den ældre del af arbejdsstyrken regner kun en tredjedel med at kunne finde et tilsvarende job igen, hvis de mister deres nuværende.
Utrygheden skyldes især manglende kvalifikationer eller forældede kompetencer. Mange synes desuden, at den teknologiske udvikling på deres arbejde går for stærkt.
Generelt er de danske familier dobbelt så utrygge for deres økonomi som før krigen i Ukraine og før den høje inflation. Mest utrygge er børnefamilierne med mange faste udgifter.
4 ud af 10 i arbejdsstyrken angiver, at de har hyppige smerter – flere end hver femte har smerter hver dag. Flere end hver tredje oplever, at de har risiko for jobbetinget stress, udbrændthed og nedslidning. Knap hver tredje er typisk for træt til at lave andre aktiviteter end at arbejde.
Hver fjerde frygter, at vigtige beslutninger træffes hen over hovedet på dem, mens næsten lige så mange er bange for at blive uretfærdigt behandlet af arbejdspladsen og den nærmeste chef. Det gælder særligt de unge.

Disse svar bekræfter blot endnu mere nødvendigheden af, at den grønne omstilling skal være socialt retfærdig. Ellers får vi ikke den opbakning fra befolkningen, der skal til for at gennemføre den.

Konklusioner og anbefalinger

På baggrund af ovenstående analyser vil vi komme med følgende konklusioner og anbefalinger.

Konklusionen på analyserne er:

Den grønne omstilling vil skabe hundredtusinder af nye job, hvis den politiske vilje er til stede. Men der vil også forsvinde mange “sorte” job.
Dermed vil der være tale om en stor omstilling, som især vil berøre kernetropperne i den grønne omstilling, dvs, faglærte og ufaglærte, specielt inden for industri, transport, byggeri, landbrug/fødevarer.
Hertil kommer et demografisk problem, nemlig at der op mod 2030 vil opstå en stor mangel på faglærte, og et stort overskud af ufaglærte.
Omstillingen vil kræve en massiv uddannelsesindsats, hvis man skal sikre hele fødekæden af faglærte og ufaglærte med de fornødne kvalifikationer til at løfte den grønne omstilling.
Det store flertal af lønmodtagerne er positivt indstillet, men det er under forudsætning af, at omstillingen bliver gennemført på en socialt retfærdig måde, der ikke forringer den enkeltes økonomi, og som giver tryghed for beskæftigelsen, og økonomisk hjælp til dem, der ikke bliver plads til.

De beskrevne problemer skal løses inden for de næste 6-7 år, hvis vi vil nå i mål med 70 % målsætningen og videre i retning af klimaneutralitet i 2040. Hvis regeringen, myndigheder og erhvervsliv lader stå til, så vil den grønne omstilling ikke kunne gennemføres i det tempo, som klimakrisen kræver. Endnu flere tusinde bliver tvunget ud af arbejdsmarkedet fordi de ikke har de fornødne kvalifikationer, og den sociale deroute, der allerede er i gang som følge af inflation og udhuling af det sociale sikkerhedsnet, vil kun blive værre. Grøn omstilling og social retfærdighed er to sider af samme sag, de er hinandens forudsætninger.

Anbefalingerne er:

På den baggrund arbejdsgruppen nedenstående anbefalinger.

Hvis Enhedslisten skal have den politiske førertrøje på i kapløbet for at indfri klimamålene, så skal alle niveauer i Enhedslisten være et led i den samme kæde. Vi skal overbevise det store flertal i arbejderklassen om, at Enhedslisten er partiet, der kæmper konsekvent for grøn omstilling og social retfærdighed, og som i praksis viser, hvordan det kan lade sig gøre.

De fleste af anbefalingerne retter sig derfor til alle instanser i partiet: Hovedbestyrelse, folketingsgruppe, vore repræsentanter i regioner og kommuner, afdelinger og relevante udvalg. Alle steder kan der slås et slag for grøn omstilling, stort eller lille.

Anbefalingerne er:

At Enhedslisten rejser den nødvendige diskussion om en massiv uddannelsesindsats, der er målrettet uddannelsen af den grønne omstillings kernetropper. Det kan for eks. ske gennem et udspil, der beskriver nødvendige forbedringer af hele fødekæden af faglærte og ufaglærte, lige fra folkeskole, over erhvervsuddannelser til omskoling, almen voksenundervisning og efteruddannelse.
At der ved behandlingen af alle forslag i folketing, kommuner og regioner, der vedrører investeringer på klimaområdet stilles krav om, at der skal foretages en analyse af beskæftigelseseffekten af det pågældende initiativ (både tilgang og bortfald af job) og en dertil hørende analyse af konsekvenserne for uddannelsesindsats og infrastruktur i bred forstand.
At regeringen afkræves en samlet analyse af beskæftigelseseffekten ved de allerede vedtagne og planlagte initiativer vedr. den grønne omstilling. Hvilke job skabes, hvilke job forsvinder, hvilke krav stiller det til uddannelse, sociale indsatser og infrastruktur i øvrigt, ikke mindst transportmuligheder. Det samme krav om analyser af beskæftigelseseffekten stilles til alle nye initiativer. I regioner og kommuner rejses det samme krav.
At Enhedslisten genrejser kravet om gennemgribende forbedringer af dagpengesystemet og tilbagetrækningsmuligheder. Det gælder især økonomien for den enkelte ved ledighed og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og mulighederne for uddannelse under ledighed.
At Enhedslisten intensiverer sit samarbejde med de dele af fagbevægelsen og erhvervslivet, der særligt har engageret sig i at komme med bud på konkrete initiativer, der kan fremme den grønne omstilling. Et samarbejde der skal udvikles både på topplan og regionalt og kommunalt plan.
At Enhedslisten i samarbejde med især fagbevægelsen rejser diskussionen om, hvordan lønarbejderne kan få mere indflydelse på den grønne omstilling lige fra ideplanet til projektering og produktion. Både FH og Broen til Fremtiden (og en række forbund) er allerede i gang med den diskussion, så også her kan Enhedslisten lytte og lære, og bringe konkrete forslag frem i de parlamentariske forsamlinger.
At den kommende hovedbestyrelse opfordres til at drøfte, hvordan vi kan sikre en bedre koordinering af partiets arbejde på dette område, især spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at al den viden, ekspertise og initiativer der findes i vores parti bliver delt og koordineret.

FS 08.04. 2023

Skriv et svar Annuller svar