{"id":873,"date":"2026-02-09T21:15:51","date_gmt":"2026-02-09T20:15:51","guid":{"rendered":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=873"},"modified":"2026-02-09T21:28:22","modified_gmt":"2026-02-09T20:28:22","slug":"mere-fokus-paa-arbejderklassen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=873","title":{"rendered":"Mere fokus p\u00e5 arbejderklassen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/h1>\n
\n
Med udgangspunkt i sin personlige historie som barnebarn af en typograf og en ufagl\u00e6rt fort\u00e6ller Johan Alfonsson (JA) med social indignation om den svenske arbejderklasses udvikling fra at v\u00e6re et politisk subjekt, der i h\u00f8j grad satte sit pr\u00e6g p\u00e5 det svenske samfund \u2013 til at v\u00e6re en n\u00e6sten glemt, passiv tilskuer til den svenske velf\u00e6rdsstats storhed og fald.<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n

Johan Alfonsson vil gerne have denne klasse tilbage p\u00e5 scenen. Men f\u00f8r det kan ske, s\u00e5 m\u00e5 nogen beskrive, hvad det faktisk var, der skete med arbejderklassen. Det har han sat sig for at g\u00f8re i denne bog med undertitlen \u201dSvig, magt og ulighed i Sverige\u201d. Set med hans \u00f8jne, s\u00e5 er det netop arbejderklassen, der er blevet svigtet, og den klasse der h\u00e5rdest har m\u00e6rket den \u00f8gede ulighed.<\/p>\n

Myter skal gendrives<\/strong><\/h2>\n

JA melder klart ud, hvad drivkraften for hans arbejde har v\u00e6ret. Han mener, at mainstream forskere og medier har v\u00e6ret n\u00e6rmest \u201dbesat\u201d af middelklassens udvikling. De har i den forbindelse skabt nogle myter om, at middelklassen er \u201dkrisens virkelige ofre\u201d og at store dele af middelklassen er blevet \u201dproletariseret\u201d.<\/p>\n

Disse myter vil han gendrive og derved bidrage til, at der kommer langt mere fokus p\u00e5 arbejderklassens situation, som efter hans opfattelse er de virkelige tabere i det svenske samfunds udvikling gennem de seneste ca. 40 \u00e5r.<\/p>\n

JA melder \u00e5bent kul\u00f8r om sit st\u00e5sted. Han har en marxistisk analyse af det svenske samfund, som et klassesamfund der drives af kravet om st\u00f8rst mulig profit gennem udbytning af arbejdskraften. Han konstaterer, at det svenske samfund er opdelt i to klasser \u2013 de 10 %. der ejer og kontrollerer produktionsmidlerne, og de 90 % som er tvunget til at s\u00e6lge deres arbejdskraft for at kunne leve.<\/p>\n

Men ikke alle 90 % tilh\u00f8rer arbejderklassen. Ogs\u00e5 blandt l\u00f8nmodtagerne er der en top og en bund, og nogle ind i mellem. Der er derfor brug for en mere differentieret analyse. Her r\u00e6kker det ikke at se p\u00e5 l\u00f8nnens st\u00f8rrelse. Man kan heller ikke bare se p\u00e5 arbejdernes f\u00e6rdigheder og ekspertise, eller deres uddannelse. JA mener, at det afg\u00f8rende for klassetilh\u00f8rsforholdet er sp\u00f8rgsm\u00e5let om magten p\u00e5 arbejdsmarkedet og i det \u00f8konomiske system. Ved \u201dmagt\u201d i denne forbindelse forst\u00e5r han den enkeltes magt over egen arbejdssituation og hvilken eftersp\u00f8rgsel, der er p\u00e5 den p\u00e5g\u00e6ldende type arbejdskraft. (se nedenfor om det utilstr\u00e6kkelige i denne afgr\u00e6nsning).<\/p>\n

Arbejderklassen blev den store taber<\/strong><\/h2>\n

Efter denne overordnede pr\u00e6sentation af sin klasseanalyse, beskriver JA mere konkret, hvordan klasseforholdene har udviklet sig, is\u00e6r forholdet mellem arbejderklasse og middelklasse. Tendensen har v\u00e6ret, at middelklassens andel af de besk\u00e6ftigede er vokset, mens arbejderklassens andel er blevet mindre i perioden 2005 \u2013 2022.<\/p>\n

Det er ikke kun hvad st\u00f8rrelsen ang\u00e5r, at arbejderklassen halter bagud. P\u00e5 alle planer \u2013 l\u00f8nudvikling, arbejdsmilj\u00f8, utryghed i ans\u00e6ttelsesvilk\u00e5r, mistet kontrol med arbejdssituationen, h\u00f8jere huslejer, ringere sundhed, kortere levetid og mindre pension, s\u00e5 er det arbejderklassen \u2013 og is\u00e6r den \u201dukvalificerede\u201d del \u2013 der taber, mens store dele af middelklassen enten vinder eller bevarer status quo.<\/p>\n

JA sammenfatter det selv p\u00e5 denne m\u00e5de:\u00a0\u201dSnakken om, at middelklassen skulle have f\u00e5et en stadig mere utryg tilv\u00e6relse stemmer s\u00e5ledes ikke. Der er sket det, at arbejderklassen og middelklassen er gledet fra hinanden. De befinder sig p\u00e5 samme arbejdsmarked, men med meget ulige vilk\u00e5r. En stadig st\u00f8rre del af arbejderklassen hopper fra t\u00f8mmerfl\u00e5de til t\u00f8mmerfl\u00e5de p\u00e5 et uroligt hav, samtidig med at middelklassen i magelig takt glider frem p\u00e5 en \u00e5\u201d\u00a0<\/em>(min overs\u00e6ttelse).<\/p>\n

Hvem svigtede arbejderklassen?<\/strong><\/h2>\n

I bogens n\u00e6stsidste kapitel (Arbejderklassens tabte magtressourcer) diskuterer JA, hvordan det kunne komme s\u00e5 vidt. Det handler om, at arbejderklassens \u201dkollektive magtressourcer\u201d er blevet forringet i en grad, s\u00e5 den har meget sv\u00e6rt ved at forsvare sig imod angreb fra kapitalens side. Det handler om en r\u00e6kke forringelser af lovgivningen \u2013 bl.a. i form af et d\u00e5rligere dagpengesystem. Det handler om Socialdemokratiets medvirken til denne politik, og dets medvirken til de asociale nedsk\u00e6ringer der fulgte med den neoliberale politik. Og det handler om lavere tilslutning til fagforeningerne. JA opsummerer det p\u00e5 den m\u00e5de, at Socialdemokratiet vendte ryggen til arbejderklassen \u2013 og at arbejderne i stigende grad vendte ryggen til Socialdemokratiet ved at stemme p\u00e5 et fremmedfjendsk parti (Sverigesdemokraterne). En udvikling, som vi kan nikke genkendende til, ikke bare i Danmark, men i mange af de europ\u00e6iske lande og USA.<\/p>\n

En verden at vinde<\/strong><\/h2>\n

JA mener ikke desto mindre, at arbejderklassen har \u201dEn verden at vinde\u201d. I sidste kapitel sl\u00e5r han til lyd for at arbejderklassens \u201dkollektive magtressourcer\u201d skal genopbygges. Her n\u00e6vner han lavere pensionsalder, bedre sundhedsv\u00e6sen, gratis tandl\u00e6ge, mere tryghed i ans\u00e6ttelsen m.m. Men interessant nok peger han ogs\u00e5 p\u00e5 kampen for kortere arbejdstid som et af de vigtigste redskaber. Han mener, at der ved hj\u00e6lp af dette krav kan skabes en f\u00e6lles offensiv fra arbejderklassens side, der handler om mere fri tid, mindre stress, bedre helbred. Et meget aktuelt synspunkt, da svensk LO overvejer, om de skal rejse kravet om en 35 timers arbejdsuge til de kommende overenskomstforhandlinger.<\/p>\n

Sammenfatning<\/strong><\/h2>\n

Jeg synes, at JA i det store og hele dokumenterer sine p\u00e5stande og overbevisende argumenterer for, at medier, forskere og kommentatorer i langt h\u00f8jere grad b\u00f8r fokusere p\u00e5 arbejderklassen. Denne kritik g\u00e6lder ogs\u00e5 venstrefl\u00f8jen i bred forstand, hvor alle partier efter hans opfattelse har svigtet arbejderklassen enten direkte eller som medvirkende eller har v\u00e6ret totalt tandl\u00f8se. Han konkretiserer ikke denne kritik, som \u00e5benbart ogs\u00e5 g\u00e6lder Enhedslistens s\u00f8sterparti V\u00e4nsterpartiet \u2013 en overraskende p\u00e5stand, da dette parti mig bekendt har v\u00e6ret lige s\u00e5 kritisk over for Socialdemokratiets svigt, som JA selv.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5l til JAs klasseanalyse<\/strong><\/h2>\n

Til allersidst i bogen er der nogle forslag til, hvordan man kan gribe en studiekreds an med afs\u00e6t i Jon Alfonssons synspunkter. God ide. Klasseanalyse er til for at blive brugt i praksis.<\/p>\n

Hvis jeg kunne f\u00e5 lov til at deltage i en s\u00e5dan studiekreds, ville jeg stille nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l, der gik lidt mere kritisk til v\u00e6rks over for Jon Alfonssons klassebegreb \u2013 is\u00e6r med hensyn til hans skillelinje mellem middelklassen og arbejderklassen.<\/p>\n

Jeg er helt enig i, at l\u00f8nnens st\u00f8rrelse, uddannelsens l\u00e6ngde og faglige kvalifikationer ikke i sig selv kan definere gr\u00e6nsen mellem arbejderklasse og middelklasse. Man m\u00e5 ogs\u00e5 se p\u00e5 magtsp\u00f8rgsm\u00e5let. Men her fokuserer JA f\u00f8rst og fremmest p\u00e5 individets oplevelse af magt over egen arbejdssituation, der iflg. ham er afg\u00f8rende for om, man tilh\u00f8rer middelklasse eller arbejderklasse. Og det er alt for begr\u00e6nset.<\/p>\n

Der er ingen tvivl om, at oplevelsen af at have indflydelse p\u00e5 arbejdssituationen er langt mere udbredt i de grupper, som JA placerer i middelklassen (han n\u00e6vner dog ikke s\u00e6rligt mange eksempler p\u00e5, hvilke grupper vi taler om, bortset fra at sygeplejersker, skolel\u00e6rere og \u201dkontorfolket\u201d eksplicit n\u00e6vnes som en del af \u201dmiddelklassen\u201d). Men der argumenteres ikke for, hvorfor sp\u00f8rgsm\u00e5let om oplevelse af magt i arbejdssituationen skulle v\u00e6re den\u00a0afg\u00f8rende<\/em>\u00a0forskel mellem arbejderklasse og mellemlag.<\/p>\n

Han overser i hvert fald en anden forskel, som efter min mening faktisk ER afg\u00f8rende, og det er om du i kraft af din placering i den samfundsm\u00e6ssige produktion\u00a0ud\u00f8ver magt over andre l\u00f8narbejdere<\/em>\u00a0for eksempel i form af kontrol og sanktioner (advarsler, afskedigelse), eller om du er placeret som underordnet l\u00f8narbejder uden nogen form for ledelsesansvar. Med andre ord: Er din funktion at v\u00e6re kapitalens forl\u00e6ngede arm over for arbejderne \u2013 hvis ja, s\u00e5 tilh\u00f8rer du mellemlagene og ikke arbejderklassen. (Jeg foretr\u00e6kker begrebet \u201dmellemlagene\u201d for de meget forskellige grupper af l\u00f8narbejdere, der ligger mellem kapitalen\/borgerskabet og arbejderklassen).<\/p>\n

Af en fodnote kan man se, at JA (selvf\u00f8lgelig) er enig i, at personer med ledelsesansvar tilh\u00f8rer \u00f8vre middelklasse eller middelklasse. Men han v\u00e6gter ikke dette kriterie i bogen. Problemet er nok, at han har lagt sig fast p\u00e5 en definition af middelklasse og arbejderklasse, der netop ikke tager udgangspunkt i individernes placering i den samfundsm\u00e6ssige produktion, men i deres muligheder p\u00e5 arbejdsmarkedet som f\u00f8lge af deres kvalifikationer og eftersp\u00f8rgslen efter deres arbejdskraft.<\/p>\n

Han formulerer det selv s\u00e5ledes:\u00a0\u201dInden for l\u00f8nmodtagergruppen findes forskelle som hidr\u00f8rer fra kapitalismens markedslogik. De som har en bedre markedsposition, og hvis arbejdskraft har en h\u00f8jere v\u00e6rdi, tilh\u00f8rer middelklassen, og de som har en ringere markedsposition, og hvis arbejdskraft har en lavere v\u00e6rdi tilh\u00f8rer arbejderklassen\u201d (s. 42).<\/em><\/p>\n

Denne definition rejser mange flere sp\u00f8rgsm\u00e5l, end den besvarer. Det er for eks. sv\u00e6rt at forst\u00e5, at individernes klassetilh\u00f8rsforhold skulle v\u00e6re bestemt af eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 deres arbejdskraft. Denne eftersp\u00f8rgsel er i h\u00f8j grad konjunktur- og branche-bestemt. En krise i en bestemt branche, eller overproduktion af forskellige typer arbejdskraft (for eks. et politisk bestemt overskud af akademikere) kan med \u00e9t slag i en periode udhule de p\u00e5g\u00e6ldendes individuelle \u201dmagtpositioner\u201d og muligheder p\u00e5 arbejdsmarkedet. Tilh\u00f8rer de p\u00e5g\u00e6ldende s\u00e5 pludselig en anden klasse?<\/p>\n

Jeg tror, vi st\u00e5r os ved at holde fast i sp\u00f8rgsm\u00e5let om individernes placering i den samfundsm\u00e6ssige produktion, n\u00e5r vi skal bestemme de forskellige l\u00f8narbejderes klassetilh\u00f8rsforhold. Her vil jeg gerne fastholde, at sp\u00f8rgsm\u00e5let om overordnet\/underordnet stilling i den samfundsm\u00e6ssige produktion er et helt afg\u00f8rende kriterium, og vil i den forbindelse henvise til min artikel\u00a0Arbejderklassen i Danmark<\/a>. Her argumenterer jeg ogs\u00e5 for det rimelige i at tale om en \u201dproletarisering\u201d af de store grupper af \u201dvelf\u00e6rdsarbejdere\u201d, som JA henregner til middelklassen \u2013 n\u00e5r vi taler om Danmark, selvf\u00f8lgelig. Jeg skal ikke kloge mig p\u00e5, om der har v\u00e6ret en helt anden udvikling i Sverige, hvad det ang\u00e5r.<\/p>\n

Vigtigt bidrag<\/strong><\/h2>\n

Disse meningsforskelle \u00e6ndrer ikke p\u00e5, at jeg betragter Jon Alfassons bog som et vigtigt bidrag til diskussionen om klasseanalysen. Den har da ogs\u00e5 f\u00e5et en god modtagelse i vigtige svenske medier. Jeg er ogs\u00e5 enig i, vi \u2013 venstrefl\u00f8jen i bred forstand \u2013 er n\u00f8dt til at fokusere langt mere p\u00e5 de fagl\u00e6rte og ufagl\u00e6rte dele af arbejderklassen, is\u00e6r for at f\u00e5 en langt bedre forst\u00e5else af, hvad der f\u00e5r store dele af dem til \u2013 i vore \u00f8jne \u2013 at handle stik imod deres egne klasseinteresser, n\u00e5r de bakker op om fremmedfjendske, reaktion\u00e6re partier. Det ser sort ud for venstrefl\u00f8jen og for en progressiv udvikling i det hele taget, hvis vi ikke er i stand til at l\u00f8se den opgave.<\/p>\n

Finn S\u00f8rensen, december 2025<\/em><\/p>\n

Jon Alfasson,\u00a0\u201dHvad h\u00e4nde med arbetarklassen\u201d,<\/em>\u00a0Arkiv F\u00f6rlag, Lund 2025. 166s., 196 SEK.<\/p>\n

Anmeldelsen blev bragt i netmediet Solidaritet.dk d. 6. januar 2026. Find den her.\u00a0<\/a><\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Svenske Johan Alfonssen giver et godt bidrag til diskussionen om klasseanalysen med sin nye bog “Hvad h\u00e4nde med arbetarklassen”. <\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-873","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/873","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=873"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/873\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":877,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/873\/revisions\/877"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=873"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=873"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=873"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}