{"id":837,"date":"2025-10-22T17:10:20","date_gmt":"2025-10-22T15:10:20","guid":{"rendered":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=837"},"modified":"2025-10-22T17:21:06","modified_gmt":"2025-10-22T15:21:06","slug":"klimakamp-er-klassekamp","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=837","title":{"rendered":"Klimakamp er klassekamp"},"content":{"rendered":"
\n

Her er min anmeldelse af bogen “Klima og klasse”. Opmuntrende l\u00e6sning for en gammel cirkushest i venstrefl\u00f8jens manege.<\/p>\n<\/div>\n

\n

\"\"<\/p>\n

\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Foto: Jonas Neivelt<\/div>\n<\/div>\n
\n
Som gammel cirkushest i venstrefl\u00f8jens manege vrinskede jeg glad og forventningsfuld, da jeg s\u00e5 titlen p\u00e5 den nye bog \u201dKlima og klasse\u201d af Rune M\u00f8ller Stahl, Christoph Ellersgaard og Andreas M\u00f8ller Mulvad. Det er virkelig opmuntrende, at en ny generation af akademikere sl\u00e5r til lyd for at anvende klasseanalysen p\u00e5 et af de allervigtigste sp\u00f8rgsm\u00e5l i vor tid.<\/span><\/div>\n<\/div>\n
\n

Bogen har allerede v\u00e6ret fyldigt omtalt i Solidaritet, bl.a. \u00a0i form af et\u00a0interview<\/a> med en af bogens forfattere. Jeg vil derfor ikke referere indholdet detaljeret, men blot forholde mig til hovedpointen, og herudover komme med et par kritiske bem\u00e6rkninger. Det rokker dog ikke ved helhedsindtrykket, nemlig at her er tale om en velskreven og relevant bog, som b\u00f8r l\u00e6ses bredt p\u00e5 venstrefl\u00f8jen og af alle som bekymrer sig om menneskets fremtid, eller mangel p\u00e5 samme, her p\u00e5 kloden.<\/p>\n

En bredt forankret klimakamp<\/h2>\n

Forfatternes hovedpointe er, at hvis den gr\u00f8nne omstilling skal lykkes, s\u00e5 skal den forankres i arbejderklassen og dele af det, forfatterne kalder \u201dmiddelklassen\u201d. (Det begreb vender jeg tilbage til). Men det vil kun lykkes, hvis der kommer konkrete svar p\u00e5 det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan skaber vi den n\u00f8dvendige tryghed for l\u00f8narbejderne i den store omstillingsproces, der er tale om. Hvis vi ikke er i stand til det, s\u00e5 mister den gr\u00f8nne omstilling opbakning i befolkningen.<\/p>\n

P\u00e5 den baggrund formulerer forfatterne bogens m\u00e5ls\u00e6tning, nemlig at \u201dbidrage med et sprog for, hvordan, enkeltpersoners plads i samfundet betinger b\u00e5de deres materielle interesser i den gr\u00f8nne omstilling og dens mulighed for at p\u00e5virke udviklingen\u201d. Forfatternes overordnede pointe er, at \u201den ny retning kr\u00e6ver en meget st\u00e6rkere bevidsthed om de indbyggede sociale klasseaspekter af den gr\u00f8nne omstiling\u201d.<\/p>\n

Forfatterne mener, at vi er n\u00f8dt til at bruge klasseanalysen, for at finde ud af hvem der har gavn af omstillingen, hvem der bliver ramt \u00f8konomisk eller p\u00e5 anden vis, hvem der har magten til at \u00e6ndre tingene og hvordan man kan formulere en klimapolitik, som kan f\u00e5 \u201drobust folkelig opbakning\u201d (s. 15-16).<\/p>\n

Herefter dokumenterer forfatterne, hvordan klimapolitik ogs\u00e5 er klassepolitik, at den f\u00f8rte politik afspejler klassemods\u00e6tningerne. Det er de rigeste, der sviner mest, men det er ogs\u00e5 dem, der betaler mindst, og klimaforandringerne vil kun f\u00f8re til en sk\u00e6rpelse af klassemods\u00e6tningerne.<\/p>\n

Forfatterne g\u00f8r ogs\u00e5 en del ud af at beskrive den vigtigste mods\u00e6tning blandt magthaverne, n\u00e5r det g\u00e6lder klimapolitikken. Det er kampen mellem den \u201dgr\u00f8nne\u201d og den \u201dsorte kapital\u201d, hvor den \u201dsorte\u201d kapital \u2013 med de store olieselskaber i spidsen \u2013 g\u00f8r hvad de kan for at bremse fremv\u00e6ksten af alternative energikilder.<\/p>\n

For et klimavenligt folketing kan der selvf\u00f8lgelig v\u00e6re alliancemuligheder med de virksomheder, som er drivende i udviklingen af energi fra vind, vand, sol og jord. Men som forfatterne p\u00e5peger, s\u00e5 er det et grundl\u00e6ggende problem, at de gr\u00f8nne projekter er baseret p\u00e5 forventningen om at kunne opn\u00e5 en profit, der kan matche indtjeningen i den fossile \u00f8konomi, og at det siddende folketingsflertal i den grad har overladt det til markedet, at gennemf\u00f8re den gr\u00f8nne omstilling.<\/p>\n

Forfatterne fremh\u00e6ver, at der faktisk er grobund for en s\u00e5dan politik der fremmer gr\u00f8n omstilling og social retf\u00e6rdighed. De henviser til FH\u00b4s\u00a0store unders\u00f8gelse fra 2022<\/a>, der viste at 74 procent af l\u00f8nmodtagerne bakkede op om den gr\u00f8nne omstilling, hvis den var socialt retf\u00e6rdig. I 2024 var denne opbakning faldet til 63 procent. I samme periode er det blevet ganske tydeligt, at netop den sociale retf\u00e6rdighed spiller en meget lille rolle den f\u00f8rte klimapolitik, om overhovedet nogen.<\/p>\n

Ikke pege fingre<\/h2>\n

Jeg er meget enig i forfatternes tilgang og grundl\u00e6ggende analyse. Og dermed ogs\u00e5 enig i, at vi er n\u00f8dt til at tage et opg\u00f8r med de kr\u00e6fter, der vil l\u00e6gge hele ansvaret for den gr\u00f8nne omstilling over p\u00e5 den enkelte borger og dennes forbrug og livsstil i \u00f8vrigt. Vi kommer ingen vegne med at pege fingre ad folk, der spiser for mange r\u00f8de b\u00f8ffer.<\/p>\n

Det er at tale ned til dem, der faktisk er kernetropperne i den gr\u00f8nne omstilling, nemlig fagl\u00e6rte og ufagl\u00e6rte arbejdere, ingeni\u00f8rer og teknikere \u2013 tusindvis af mennesker landet over, som allerede i mange \u00e5r har besk\u00e6ftiget sig med udvikling, produktion og opstilling af vindm\u00f8ller, installering af solpaneler, jordvarmeanl\u00e6g og fors\u00f8g med alle mulige andre former for fossilfri energi osv. osv.<\/p>\n

Disse grupper og deres indsats b\u00f8r tales op, ikke ned, og vi skal lytte til deres, og andre gruppers bekymringer om, hvad den gr\u00f8nne omstilling kommer til at betyde for dem, i stedet for at sk\u00e6lde dem ud for at leve p\u00e5 en forkert m\u00e5de.<\/p>\n

Hvis vi bliver dygtige til det, beh\u00f8ver vi heller ikke g\u00e5 s\u00e5 h\u00f8jt op i de dele af venstrefl\u00f8jen og klimabev\u00e6gelsen, der s\u00e6tter det \u201dindividuelle ansvar\u201d og den korrekte levevis h\u00f8jere, end kampen for at bek\u00e6mpe de klasseinteresser, der st\u00e5r i vejen for den gr\u00f8nne omstilling.<\/p>\n

Her synes jeg m\u00e5ske, forfatterne bruger lidt for mange kr\u00e6fter p\u00e5 at \u201dbashe\u201d tilbage p\u00e5 en klimabev\u00e6gelse, der jo n\u00e6rmest ligger ned i forvejen. Og noget af kritikken bliver alt for indforst\u00e5et, n\u00e5r de taler om \u201dbrahaminisering\u201d af \u201dvenstrefl\u00f8jen\u201d (jeg har stadig ikke forst\u00e5et, konkret hvem disse \u201dbrahminer\u201d er).<\/p>\n

Vi skal ogs\u00e5 holde fast i, at der skal v\u00e6re plads til \u201dcivil ulydighed\u201d for at oplyse og v\u00e6kke til debat \u2013 under foruds\u00e6tning af, at s\u00e5danne aktioner drives af en oprigtig interesse for at komme i dialog med de dele af befolkningen, der skal drive den gr\u00f8nne omstilling fremad \u2013 og at man ikke griber til aktioner der betjener sig af vold og h\u00e6rv\u00e6rk for at komme i medierne, hvilket g\u00f8r mere skade end gavn.<\/p>\n

Gr\u00f8n jobgaranti med faldgrube<\/h2>\n

I den sidste del af bogen er der en r\u00e6kke udm\u00e6rkede forslag til politikker, som iflg. forfatterne kan danne det politiske grundlag for en bred folkelig alliance, der k\u00e6mper for en socialt retf\u00e6rdig klimapolitik.<\/p>\n

Et af dem er l Klima og Omstillingsr\u00e5dets forslag om en\u00a0Gr\u00f8n jobgaranti i Danmark<\/a>, som forfatterne henviser til flere gange i bogen. \u00a0Det er p\u00e5 mange m\u00e5der et interessant forslag, men det rummer ogs\u00e5 en vigtig faldgrube.<\/p>\n

Forslaget bygger nemlig p\u00e5, at l\u00f8nnen i de statsgaranterede gr\u00f8nne jobs skal fasts\u00e6ttes af staten, vel at m\u00e6rke en l\u00f8n, som kun er en anelse h\u00f8jere end Industriens mindstel\u00f8n, og dermed langt under de l\u00f8nninger det offentlige betaler i den type jobs (som i \u00f8vrigt allerede er overenskomstd\u00e6kket).<\/p>\n

Den g\u00e5r selvf\u00f8lgelig ikke. L\u00f8n skal ikke fasts\u00e6ttes ensidigt af staten, men gennem kollektive l\u00f8nforhandlinger. \u00a0Og uanset hvor mange forsikringer om det modsatte, s\u00e5 vil en lavere l\u00f8n til \u201dgarantijob\u201d i det offentlige uundg\u00e5eligt medf\u00f8re fortr\u00e6ngning af normale, overenskomstd\u00e6kkede ansatte. Det vil kun blive forst\u00e6rket af de skrappe sparekrav til kommunerne (budgetlofterne).<\/p>\n

Det er rigtig godt, at forfatterne l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5, at der skal skabes mange nye, gr\u00f8nne job. Det er et vigtigt element i svaret til dem der arbejder i den \u201dsorte\u201d sektor, hvor der skal skrues ned for aktiviteten.<\/p>\n

Der er faktisk ogs\u00e5 et k\u00e6mpe potentiale for nye, gr\u00f8nne job, hvis man gennemf\u00f8rer de klimainvesteringer der allerede er aftalt i folketinget. Lige s\u00e5 vigtigt for l\u00f8narbejderne er tryghed i omstillingen, dvs. et sikkerhedsnet, hvis de gr\u00f8nne job rent faktisk ikke indfinder sig lige p\u00e5 den egn, hvor der nedl\u00e6gges \u201dfossile\u201d jobs.<\/p>\n

Stor mangel p\u00e5 fagl\u00e6rte, stort overskud af ufagl\u00e6rte<\/h2>\n

I den forbindelse havde jeg gerne set, at forfatterne gjorde mere ud af en af de helt store barrierer for den gr\u00f8nne omstilling, nemlig den kommende mangel p\u00e5 fagl\u00e6rt arbejdskraft og det voksende overskud af ufagl\u00e6rt arbejdskraft. AE-r\u00e5det har beregnet, at vi i 2030 vil mangle knap 100.000 fagl\u00e6rte, mens der vil v\u00e6re ca. 60.000 ufagl\u00e6rte i overskud.<\/p>\n

Der er to store udfordringer ved det. Den ene er, at manglen p\u00e5 fagl\u00e6rte bliver en barriere for at kunne gennemf\u00f8re den gr\u00f8nne omstilling i det n\u00f8dvendige tempo. Det andet er et stort socialt problem, n\u00e5r tusindvis af ufagl\u00e6rte bliver holdt uden for arbejdsmarkedet, eller ikke kan bide sig fast.<\/p>\n

Her har vi kimen til direkte modstand imod den gr\u00f8nne omstilling. Det vigtigste svar p\u00e5 det, er en massiv uddannelsesindsats p\u00e5 alle trin i folkeskolen, erhvervsfaglige grunduddannelser, voksenundervisning p\u00e5 9. \u2013 10. klasseniveau, og videre- og efteruddannelse af ufagl\u00e6rte og fagl\u00e6rte med for\u00e6ldede uddannelser.<\/p>\n

Jeg har behandlet disse problemstillinger i et\u00a0notat, jeg i 2023 skrev<\/a>\u00a0til Enhedslistens hovedbestyrelse. Form\u00e5let var netop at p\u00e5pege det store potentiale for nye arbejdspladser de n\u00e6ste mange \u00e5r, men ogs\u00e5 at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 de mange barrierer der st\u00e5r i vejen for omstillingen, is\u00e6r manglen p\u00e5 fagl\u00e6rte\/overskuddet af ufagl\u00e6rte. Notatet peger ogs\u00e5 p\u00e5 en lang r\u00e6kke konkrete anbefalinger, som vil kunne bidrage til at fjerne barriererne.<\/p>\n

Lidt sl\u00f8r i klasseanalysen<\/h2>\n

Til sidst en kommentar til de klassebegreber, forfatterne bruger i deres analyse. Det er en st\u00f8rre diskussion, s\u00e5 bare en kort appetitv\u00e6kker herfra.<\/p>\n

Jeg synes f.eks. ikke, det er hensigtsm\u00e6ssigt, som forfatterne g\u00f8r, at operere med en \u201dmiddelklasse\u201d p\u00e5 40 procent af befolkningen. Det svarer ikke rigtigt til de strukturelle skillelinjer, der findes mellem l\u00f8narbejderne i virkeligheden og er heller ikke d\u00e6kkende for mods\u00e6tningerne i de lag, der ligger mellem de egentlige magthavere (den ene procent) og arbejderklassen.<\/p>\n

Vi kan nok hurtigt blive enige om, at ikke alle l\u00f8narbejdere tilh\u00f8rer arbejderklassen. En mindre del af l\u00f8narbejderne i \u201dtoppen\u201d har en afg\u00f8rende magt over resten af l\u00f8narbejderne. De er en del af kapitalens samlede magt, hvor det gode gamle begreb om \u201dborgerskabet\u201d b\u00f8r komme til sin ret.<\/p>\n

Andre dele af \u201dmiddelklassen\u201d har ledelsesbef\u00f8jelser som mellemledere p\u00e5 forskellige niveauer. Deres funktion er at kontrollere eller p\u00e5 anden m\u00e5de ud\u00f8ve magt over de underordnede l\u00f8narbejdere og sikre, at de efterlever kapitalens interesser. Her g\u00e5r det afg\u00f8rende skel mellem l\u00f8narbejderne.<\/p>\n

Vi m\u00e5 holde fast i, at individernes klassetilh\u00f8rsforhold f\u00f8rst og fremmest bestemmes af deres stilling \/ funktion i den samfundsm\u00e6ssige produktion, og at forhold som uddannelse og l\u00f8nnens st\u00f8rrelse er mindre betydningsfulde. De lag der p\u00e5 forskellig vis ud\u00f8ver magt over andre l\u00f8narbejdere b\u00f8r henregnes til mellemlagene.<\/p>\n

En s\u00e5dan opdeling medf\u00f8rer selvf\u00f8lgelig, at arbejderklassen bliver v\u00e6sentlig st\u00f8rre end de 50 procent, som angives i bogen, da den dermed ogs\u00e5 kommer til at rumme de store grupper af velf\u00e6rdsarbejdere (sygeplejersker, skolel\u00e6rere, p\u00e6dagoger m.fl.), som befinder sig i absolut underordnede stillinger uden ledelsesansvar.<\/p>\n

Hvis man vil have en uddybning, s\u00e5 kan jeg henvise til noget af det baggrundsmateriale, jeg har skrevet til uddannelsesforl\u00f8b i Enhedslistens faglige landsudvalg, se f.eks. artiklen\u00a0\u201dKlasserne i Danmark\u201d<\/a>\u00a0og artiklen\u00a0\u201dArbejderklassen i Danmark<\/a>\u201d.<\/p>\n

Det kan jo v\u00e6re, at forfatterne har lyst til at forts\u00e6tte denne debat i Solidaritets spalter?<\/p>\n

Anmeldelsen er bragt i Solidaritet.dk<\/a> d. 16. oktober 2025.<\/p>\n

\n

Rune M\u00f8ller Stahl, Christoph Houman Ellersgaard og Andreas M\u00f8ller Mulvad<\/strong>:\u00a0Klima og klasse. Hvordan vi undg\u00e5r, at klimakampen ender i kulturkl\u00f8ften<\/em>
\nInformations Forlag, 2025.
\n322 sider.
\nVejledende pris 250 kr.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Her er min anmeldelse af bogen “Klima og klasse”. Opmuntrende l\u00e6sning for en gammel cirkushest i venstrefl\u00f8jens manege. \u00a0 \u00a0<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-837","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/837","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=837"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/837\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":843,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/837\/revisions\/843"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=837"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=837"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=837"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}