Hvis man ser p\u00e5 selve resultatet indholdsm\u00e6ssigt – forhandlingsresultaterne, m\u00e6glingsforslaget og regeringsindgrebet – var konflikten naturligvis et nederlag for\u00a0arbejderklassen<\/a>. Hovedkravet var mere\u00a0fritid<\/a>, konkretiseret i kravet om den 6.\u00a0ferieuge<\/a>. Dette blev ikke indfriet. Der blev end ikke taget hul p\u00e5 den 6. ferieuge.<\/p>\n I stedet gennemf\u00f8rte regeringen et indgreb, der n\u00f8je holdt sig inden for den \u00f8konomiske ramme, der i forvejen l\u00e5 i det forkastede m\u00e6glingsforslag, og de dermed forbundne forhandlingsresultater. Et regeringsindgreb, som oven i k\u00f8bet forringede indholdet i forhandlingsresultaterne og m\u00e6glingsforslaget for mange medlemmers vedkommende. Forringelsen bestod i, at en del af den aftalte pensionsforbedring blev konverteret til omsorgsdage, som kun en begr\u00e6nset del af medlemmerne fik gl\u00e6de af. Indgrebet kom 11 dage inde i konflikten. Hvor medierne i konfliktens f\u00f8rste dage havde bidraget til at piske en stemning af massehysteri og massehamstring op, hvis mere kuri\u00f8se indslag var rationeringen af bageg\u00e6r, faldt hysteriet hurtigt til gulvet. Regeringsindgrebet blev i stedet legitimeret med hensynet til kyllingeproducenterne, \u00abhvis kyllinger ellers d\u00f8r af sult\u00bb. Det var ikke f\u00f8rste gang. Ogs\u00e5 under storstrejkerne i 1956 gennemf\u00f8rte den dav\u00e6rende socialdemokratiske regering et indgreb – under hensyn til bl.a. kyllingerne.<\/p>\n Strejkerne blev alts\u00e5 afsluttet ved lov, men hvorfor var der s\u00e5 ikke nederlagsstemning blandt medlemmerne, da regeringsindgrebet var en realitet? Fordi de strejkende selv havde en meget klar opfattelse af, at nej’et til m\u00e6glingsforslaget og den efterf\u00f8lgende konflikt i sig selv var en sejr for arbejderklassen. Det store flertal var ogs\u00e5 bevidst om, at konflikten satte kampen for den 6. ferieuge p\u00e5 dagsordenen, og at den \u00abblot\u00bb var en god begyndelse til denne kamp, som i \u00f8vrigt viste sig at have opbakning fra flertallet i befolkningen. De mere fagligt bevidste blandt medlemmerne var ogs\u00e5 klar over, at konflikten ville v\u00e6re et godt rygst\u00f8d i de efterf\u00f8lgende lokale forhandlinger p\u00e5 arbejdspladserne.<\/p>\n Som ved tidligere store konflikter om arbejdstid i det 20. \u00e5rhundrede lykkedes det imidlertid at f\u00e5 6 ugers kravet gennemf\u00f8rt ved de n\u00e6ste overenskomstforhandlinger. I for\u00e5ret 2000 var den 6. ferieuge en realitet.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Der er god grund til den omtalte – nye –\u00a0klassebevidsthed<\/a>\u00a0hos de strejkende. Efter 13 \u00e5r med koncensuspolitik – ogs\u00e5 ved overenskomstforhandlingerne – hvor arbejderklassen stort set har v\u00e6ret frav\u00e6rende som selvst\u00e6ndig akt\u00f8r i samfundslivet, sprang den pludselig ind p\u00e5 banen den 24. april med et overraskende nej til forligsmandens m\u00e6glingsforslag – for derefter at g\u00e5 ud i en disciplineret, kollektiv kamp.<\/p>\n Hermed gjorde den med et slag \u00abden offentlige mening\u00bb – og for den sags skyld ogs\u00e5 visse \u00abvenstrefl\u00f8jsteoretikere\u00bb – til skamme:\u00a0Klassekampen<\/a>\u00a0var ikke d\u00f8d og arbejderklassen ikke forsvundet. Tv\u00e6rtimod. For det var jo i h\u00f8j grad den \u00abtraditionelle\u00bb del af arbejderklassen – industriarbejdere, transportarbejdere, bygge- og anl\u00e6g – der nu satte dagsordenen. Gennem 14 dage demonstrerede den, hvem der producerer varerne, og s\u00f8rger for at de bliver distribueret. I et glimt viste den samfundet, hvilken magt den egentlig repr\u00e6senterer.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Nyhedsmedierne og arbejdsgiverne fors\u00f8gte hver p\u00e5 deres m\u00e5de at bagatellisere \u00e5rsagerne til, at der blev stemt nej til forligsskitsen. Arbejdsgiverne mente, at det var regeringens skyld, fordi den havde udskrevet folketingsvalg midt i det hele, eller fagbev\u00e6gelsens forhandleres skyld, fordi de havde \u00absp\u00e6ndt forventningerne for h\u00f8jt\u00bb med kravet om den 6. ferieuge.<\/p>\n Nyhedsmedierne lagde is\u00e6r v\u00e6gt p\u00e5 de klodsede forhandlere, der havde placeret en fridag p\u00e5 juleaftensdag, hvor de fleste havde fri i forvejen, og p\u00e5 Dansk Industris arrogante forhandlingstaktik, der s\u00e5 \u00e5benlyst gik ud p\u00e5 at styre hele forl\u00f8bet, og forhindre andre overenskomstomr\u00e5der i at finde deres egne l\u00f8sninger.<\/p>\n Det er alt sammen en del af forklaringen. Men det forklarer ikke, hvorfor den ellers s\u00e5 besindige danske arbejder pludselig stemmer nej til et m\u00e6glingsforslag, vel vidende at afstemningsreglerne er \u00e6ndret, s\u00e5 det er blevet lettere at forkaste det og dermed komme i konflikt. Den grundl\u00e6ggende \u00e5rsag skal findes i to andre forhold:<\/p>\n Det ene er, at dagligdagen – is\u00e6r for den del af arbejderklassen der var i overenskomstforhandling i 1999 – er blevet mere og mere stresset, p\u00e5 grund af arbejdsgivernes krav om stadig mere fleksibilitet i arbejdstiden, overarbejde osv. osv. Det er simpelt hen blevet utroligt sv\u00e6rt at f\u00e5 arbejdsliv og familieliv til at h\u00e6nge sammen.<\/p>\n Det andet er den kendsgerning, at netop arbejdsgiverne i de n\u00e6vnte sektorer gennem de sidste \u00e5r har tjent penge som aldrig f\u00f8r. De har heller ikke undladt at prale med det, ligesom regeringen ustandselig fort\u00e6ller hvor god og sund \u00f8konomien er. Blandt arbejderne har der derfor uundg\u00e5eligt bredt sig den opfattelse, at arbejdsgiverne sagtens havde r\u00e5d til at give indr\u00f8mmelser, uden at det gik ud over deres konkurrenceevne.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Dermed har vi ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5, hvorfor det netop blev kravet om mere fritid – udm\u00f8ntet i kravet om den 6. ferieuge – der blev konfliktens altoverskyggende krav. Det blev simpelt opfattet som en vigtig kompensation for en ut\u00e5lelig hverdag.<\/p>\n Styrken ved dette krav var – og er – at det kan samle det store flertal af fagbev\u00e6gelsens medlemmer. Men som konfliktens forl\u00f8b viste, s\u00e5 var det ogs\u00e5 et krav, der skabte bred opbakning i befolkningen som helhed. Det er jo ikke kun arbejderne i industri, transport og bygge-anl\u00e6g, der oplever et stadig mere stresset arbejdsliv.<\/p>\n Men kravet om den 6. ferieuge afspejler ogs\u00e5 arbejderklassens erfaringer med kampen for kortere\u00a0arbejdstid<\/a>. Nogle erfaringer, der ikke opleves som s\u00e6rligt positive. Kampen for kortere arbejdstid var p\u00e5 sit h\u00f8jeste i begyndelsen af 1980’erne, hvor det blandt andet lykkedes at f\u00e5 en LO-kongres til at vedtaget kravet om 35-timers ugen. Den gav resultater ved overenskomstfornyelserne i slutningen af 80`erne, hvor man kom ned fra 39 til 37 timer. Men prisen var store indr\u00f8mmelser til arbejdsgivernes krav om mere fleksibilitet. (Se:\u00a08 timers dagen<\/a>)<\/p>\n Arbejderne oplevede derfor, at den kortere arbejdstid blev \u00ab\u00e6dt op\u00bb i form af mere og mere umulige arbejdstider og mere overarbejde – og der kom ikke flere i arbejde, hvad der ellers havde v\u00e6ret et af de vigtigste argumenter for den kortere arbejdstid.<\/p>\n De mange forskellige m\u00e5der at forvalte arbejdstidsforkortelsen p\u00e5 p\u00e5 de forskellige arbejdspladser og i de forskellige brancher, har samtidig gjort det langt sv\u00e6rere at skabe samling omkring kravet om kortere ugentlig\/daglig arbejdstid.<\/p>\n Op til overenskomstforhandlingerne i 1995 bredte sig derfor den opfattelse p\u00e5 mange arbejdspladser, og p\u00e5 fagbev\u00e6gelsens venstrefl\u00f8j, at man ganske vist skulle forts\u00e6tte agitationen for kortere ugentlig arbejdstid, men at man i opl\u00f8bet m\u00e5tte v\u00e6re parat til at prioritere kravet om den 6. ferieuge – hvad man da ogs\u00e5 gjorde op til afslutningen af \u00e5rets overenskomstforhandlinger, og med en s\u00e5dan succes, at det slog igennem som konflikt-tema.<\/p>\n Som bekendt kom man ikke igennem med kravet. Alligevel har arbejderklassen sat sig et m\u00e5l, der i sig selv er progressivt, som kan samle det store flertal, og som vel at m\u00e6rke er i stik modstrid med den \u00f8konomiske strategi, som\u00a0kapitalen<\/a>\u00a0og regeringen arbejder efter. En strategi der handler om, at vi gennemsnitligt betragtet skal arbejde mere end vi g\u00f8r i dag. I regeringens 2005-plan foruds\u00e6ttes det s\u00e5ledes, at den gennemsnitlige arbejdstid over et liv skal forl\u00e6nges med 0,8 \u00e5r!<\/p>\n <\/a><\/p>\n Det er druknet lidt i konflikten og kampen for den 6. ferieuge, men forhandlingsforl\u00f8bet gav faktisk ogs\u00e5 en vigtig erfaring for skifteholdsarbejderne. I 1996-97 gennemf\u00f8rte en r\u00e6kke store industriarbejdspladser landet over en kampagne for at overenskomstforhandlingerne skulle sikre forbedringer for skifteholdsarbejderne. Det blev udm\u00f8ntet i en underskriftindsamling, blandt andet for kravet om kortere arbejdstid og l\u00e6ngere ferie. Der blev indsamlet 6-7000 underskrifter, som blev afleveret til CO-Industris topforhandlere, inden forhandlingerne gik i gang.<\/p>\n Det var ikke noget imponerende antal underskrifter. Men kampagnen gjorde alligevel sin virkning, fordi den var drevet af de toneangivende industriarbejdspladser. Forhandlingsresultatet for industriens omr\u00e5de rummer faktisk en 1 times arbejdstidsneds\u00e6ttelse p\u00e5 aftenhold, og en 1 time p\u00e5 nathold. Dette slog ogs\u00e5 igennem i m\u00e6glingsforslaget for \u00abholddriftsaftalens\u00bb omr\u00e5de (\u00abholddriftsaftalen\u00bb forhandles direkte mellem LO og DA)<\/p>\n Dette var selvf\u00f8lgelig langt fra tilfredsstillende, og medlemmerne inden for CO-Industris omr\u00e5de stemte da ogs\u00e5 nej med stort flertal. Men kampagnen viste, at det nytter p\u00e5 den m\u00e5de at forholde sig aktivt til overenskomstforhandlingerne.<\/p>\n Det er en vigtig erfaring. For mange\u00a0skifteholdsarbejdere<\/a>\u00a0er ikke s\u00e5 begejstrede for, at kravet om l\u00e6ngere ferie s\u00e6ttes \u00f8verst. De ved, at det vil medf\u00f8re en nedprioritering af forkortelsen af den ugentlige arbejdstid. Og at arbejdsgiverne – med de nuv\u00e6rende arbejdstidsbestemmelser – har rig mulighed for at kompensere for den l\u00e6ngere ferie, ved endnu mere umulige arbejdstider. Der skal en anderledes radikal arbejdstidsforkortelse til p\u00e5 skiftehold – nemlig ned til 30 timer – f\u00f8r man vil opleve en v\u00e6sentlig forbedring af hverdagen. Man m\u00e5 derfor forvente, at de store industriarbejdspladser holder fast i denne vinkel.<\/p>\n <\/a><\/p>\n P\u00e5 mange arbejdspladser gav konflikten et godt rygst\u00f8d til de lokale l\u00f8nforhandlinger. P\u00e5 85 % af de overenskomstomr\u00e5der, der var omfattet af regeringsindgrebet, er der i overenskomsten adgang til en \u00e5rlig lokal l\u00f8nforhandling.<\/p>\n P\u00e5 mange arbejdspladser tog tillidsrepr\u00e6sentanterne omg\u00e5ende initiativ til denne forhandling, s\u00e5 snart arbejdet var normaliseret, og udnyttede, at arbejdsgiverne gerne ville have ekstraproduktion for at fylde lagrene op.<\/p>\n Mange steder har man forholdt sig klart politisk til opgaven. Den bestod nemlig i, at hente det hjem hos arbejdsgiverne, som regeringen havde stj\u00e5let fra arbejderne med sit indgreb. Alts\u00e5 ikke kun mere i l\u00f8n, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 forbedringer af fridage\/omsorgsdage, hvad betaling og placering ang\u00e5r, for ikke at tale om at de skulle udvides til at g\u00e6lde alle.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Udover disse mere kontante perspektiver og resultater, s\u00e5 rummer konflikten ogs\u00e5 vigtige erfaringer, der f\u00f8rst viser deres betydning p\u00e5 l\u00e6ngere sigt. Enhver konflikt er en skole i klassekamp – ogs\u00e5 selv om det ikke opleves s\u00e5dan af dem der deltager i den!<\/p>\n Det sidste synes i h\u00f8j grad at v\u00e6re tilf\u00e6ldet med denne konflikt, hvor mange unge har v\u00e6ret helt med p\u00e5 n\u00f8dvendigheden af at\u00a0strejke<\/a>. Dens betydning p\u00e5 l\u00e6ngere sigt er derfor, at en ny generation arbejdere for f\u00f8rste gang har deltaget i f\u00e6lles konflikt med hundredtusindvis af deltagere. De har oplevet hum\u00f8ret og optimismen p\u00e5 store strejkem\u00f8der. De har oplevet, at der var en mening med at betale kontingent, og at deres fagforening kunne bruges til andet end langsommelige arbejdsretssager og faglige voldgifter og st\u00f8tte i enkeltpersonsager.<\/p>\n Et mindretal har ogs\u00e5 f\u00e5et sig v\u00e6rdifulde erfaringer med hensyn til det at f\u00f8re en konflikt: Det kr\u00e6ver at man selv er aktiv. Og for dem har ordet \u00abskruebr\u00e6kker<\/a>\u00bb f\u00e5et konkret betydning via oplevelser af kristelige og andre strejkebrydere.<\/p>\n Mange har selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 f\u00e5et negative oplevelser af deres fagforeninger. 13 \u00e5rs manglende mobilisering og stadig voksende juridiske og administrative krav fra samfundets side, har sat sit pr\u00e6g p\u00e5 fagbev\u00e6gelsen, ogs\u00e5 p\u00e5 de lokale afdelinger, hvor mange havde sv\u00e6rt ved for alvor at leve op til at v\u00e6re kamporganisation.<\/p>\n <\/a><\/p>\n Det m\u00e5 heller ikke undervurderes, at arbejderklassen fik nye, konkrete erfaringer med de andre klasser i samfundet – lige fra de professionelle dyremishandlere p\u00e5 kyllingefarmene til jakkes\u00e6ttene i Dansk Industri.<\/p>\n Hvad det sidste ang\u00e5r, s\u00e5 blev det under forhandlingsforl\u00f8bet og konflikten tydeligt for enhver arbejder, at reelle decentrale forhandlinger er en illusion, s\u00e5 l\u00e6nge Dansk Industri bestemmer i Dansk Arbejdsgiverforening – og det bliver de ved med. Men vi fik ogs\u00e5 afsl\u00f8ret, at der er nogle alvorlige mods\u00e6tninger i arbejdsgivernes lejr, mellem Dansk Industri og resten, og s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 inden for Dansk Industris egne r\u00e6kker. Den danske industri rummer i dag mange arbejdspladser, der er dybt integreret i den internationale produktion, og hvor blot f\u00e5 dages leveringsstop medf\u00f8rer produktionsstop i andre lande. Det var f.eks. tilf\u00e6ldet med danske underleverancer til Volvos fabrikker i Sverige, der i l\u00f8bet af f\u00e5 dage blev ramt af konflikten. De danske arbejdsgivere p\u00e5 disse fabrikker var s\u00e6rdeles utilfredse med Dansk Industris stejle holdning.<\/p>\n Mange arbejdere, der 3 m\u00e5neder tidligere havde stemt p\u00e5\u00a0socialdemokratiet<\/a>, fik noget at t\u00e6nke over. Venstrefl\u00f8jens konfliktstrategi lykkedes i hvert fald s\u00e5 langt, at det stod klart for enhver, at regeringen greb ind for at hj\u00e6lpe arbejdsgiverne, og for at sikre sig tid til at gennemf\u00f8re sin ja-kampagne op til afstemningen d. 28. maj om Amsterdamtraktaten.<\/p>\n Forhandlingforl\u00f8bet satte ogs\u00e5 fokus p\u00e5 topforhandlerne i CO-Industri, Max B\u00e6hring og Willy Strube, og deres \u00abtrofaste\u00bb bagland i CO-Industris centralledelse. For dem blev nej’et og konflikten en begmand, der vil blive husket l\u00e6nge. Men den viste ogs\u00e5, at deres\u00a0solidaritet<\/a>\u00a0med de \u00f8vrige forbund kan ligge p\u00e5 et meget lille sted. Disse topforhandlere var jo langt hen ad vejen – nemlig lige indtil det gik galt – godt tilfredse med den n\u00f8gleposition, som Dansk Industri gav dem. Hvis nej’et har medf\u00f8rt, at deres forhandlingsstrategi er blevet punkteret, eller i hvert fald st\u00e6kket, s\u00e5 er meget n\u00e5et.<\/p>\n LO’s<\/a>\u00a0rolle kom derimod ikke s\u00e5 klart frem. Hans Jensen har nok scoret nogle point p\u00e5 sin optr\u00e6den, da nej’et var en kendsgerning, og p\u00e5 sin optr\u00e6den under konflikten, hvor de fleste uden tvivl har oplevet ham som v\u00e6rende loyal over for nej’et og konfliktens grundlag.<\/p>\n Det er ham vel undt, da han jo repr\u00e6senterer fagbev\u00e6gelsens samlede f\u00e6llesskab. Men det er noget ufortjent. For sagen er jo, at han energisk arbejdede for et forhandlingsresultat, der l\u00e5 inden for den ramme som arbejdsgiverne kunne acceptere, og at LO’s kompromisforslag rent faktisk blev byggesten til regeringens indgreb. Det er ogs\u00e5 en kendsgerning, at LO-formanden under konflikten – nemlig p\u00e5 selveste 1. maj-dagen – talte direkte imod at gennemf\u00f8re den 6. ferieuge i et hug, begrundet i at det ville skade besk\u00e6ftigelsen!<\/p>\nArbejderklassen satte sig selv p\u00e5 dagsordenen<\/h3>\n
Hvorfor det blev et nej<\/h3>\n
Hvorfor blev det kravet om den 6. ferieuge?<\/h3>\n
Kortere arbejdstid p\u00e5 skiftehold<\/h3>\n
Rygst\u00f8d til lokale l\u00f8nforhandlinger<\/h3>\n
Kamperfaringer til en ny generation<\/h3>\n
Politiske erfaringer<\/h3>\n
![\"\"](\"https:\/\/leksikon.org\/images\/ok_98_3.jpg\")
<\/td>\n<\/tr>\n