{"id":834,"date":"2025-10-15T23:17:06","date_gmt":"2025-10-15T21:17:06","guid":{"rendered":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=834"},"modified":"2025-10-15T23:17:06","modified_gmt":"2025-10-15T21:17:06","slug":"storkonflikt-1998-handlede-ikke-om-gaer-men-om-ret-til-mere-fritid","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=834","title":{"rendered":"Storkonflikt 1998: Handlede ikke om g\u00e6r men om ret til mere fritid"},"content":{"rendered":"<p>&#8220;G\u00e6rkonflikten&#8221; blev den kaldt, for s\u00e5dan ville medierne have det. Men den handlede om mere fritid, nemlig en sjette ferieuge.<\/p>\n<p>Overenskomstforhandlingerne f\u00f8rte i for\u00e5ret 1998 til et resultat, der efterf\u00f8lgende blev stemt ned ved urafstemningerne p\u00e5 LO omr\u00e5det. Den 25. april til 6. maj var\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=3072\">Danmark<\/a>\u00a0derfor pr\u00e6get af storkonflikt &#8211; den f\u00f8rste siden\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2112\">P\u00e5skestrejkerne i 1985<\/a>. Storkonflikten endte som de fleste storkonflikter i det 20. \u00e5rhundrede med, at regeringen greb ind med en lov, der l\u00e5 t\u00e6t op ad det arbejdsmarkedets parter var blevet enige om &#8211; men som alts\u00e5 var blevet nedstemt ved urafstemningerne.<\/p>\n<p>Hvis man ser p\u00e5 selve resultatet indholdsm\u00e6ssigt &#8211; forhandlingsresultaterne, m\u00e6glingsforslaget og regeringsindgrebet &#8211; var konflikten naturligvis et nederlag for\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=109\">arbejderklassen<\/a>. Hovedkravet var mere\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=921\">fritid<\/a>, konkretiseret i kravet om den 6.\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=774\">ferieuge<\/a>. Dette blev ikke indfriet. Der blev end ikke taget hul p\u00e5 den 6. ferieuge.<\/p>\n<p>I stedet gennemf\u00f8rte regeringen et indgreb, der n\u00f8je holdt sig inden for den \u00f8konomiske ramme, der i forvejen l\u00e5 i det forkastede m\u00e6glingsforslag, og de dermed forbundne forhandlingsresultater. Et regeringsindgreb, som oven i k\u00f8bet forringede indholdet i forhandlingsresultaterne og m\u00e6glingsforslaget for mange medlemmers vedkommende. Forringelsen bestod i, at en del af den aftalte pensionsforbedring blev konverteret til omsorgsdage, som kun en begr\u00e6nset del af medlemmerne fik gl\u00e6de af. Indgrebet kom 11 dage inde i konflikten. Hvor medierne i konfliktens f\u00f8rste dage havde bidraget til at piske en stemning af massehysteri og massehamstring op, hvis mere kuri\u00f8se indslag var rationeringen af bageg\u00e6r, faldt hysteriet hurtigt til gulvet. Regeringsindgrebet blev i stedet legitimeret med hensynet til kyllingeproducenterne, \u00abhvis kyllinger ellers d\u00f8r af sult\u00bb. Det var ikke f\u00f8rste gang. Ogs\u00e5 under storstrejkerne i 1956 gennemf\u00f8rte den dav\u00e6rende socialdemokratiske regering et indgreb &#8211; under hensyn til bl.a. kyllingerne.<\/p>\n<p>Strejkerne blev alts\u00e5 afsluttet ved lov, men hvorfor var der s\u00e5 ikke nederlagsstemning blandt medlemmerne, da regeringsindgrebet var en realitet? Fordi de strejkende selv havde en meget klar opfattelse af, at nej&#8217;et til m\u00e6glingsforslaget og den efterf\u00f8lgende konflikt i sig selv var en sejr for arbejderklassen. Det store flertal var ogs\u00e5 bevidst om, at konflikten satte kampen for den 6. ferieuge p\u00e5 dagsordenen, og at den \u00abblot\u00bb var en god begyndelse til denne kamp, som i \u00f8vrigt viste sig at have opbakning fra flertallet i befolkningen. De mere fagligt bevidste blandt medlemmerne var ogs\u00e5 klar over, at konflikten ville v\u00e6re et godt rygst\u00f8d i de efterf\u00f8lgende lokale forhandlinger p\u00e5 arbejdspladserne.<\/p>\n<p>Som ved tidligere store konflikter om arbejdstid i det 20. \u00e5rhundrede lykkedes det imidlertid at f\u00e5 6 ugers kravet gennemf\u00f8rt ved de n\u00e6ste overenskomstforhandlinger. I for\u00e5ret 2000 var den 6. ferieuge en realitet.<\/p>\n<p><a name=\"toc0\"><\/a><\/p>\n<h3>Arbejderklassen satte sig selv p\u00e5 dagsordenen<\/h3>\n<p>Der er god grund til den omtalte &#8211; nye &#8211;\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=1368\">klassebevidsthed<\/a>\u00a0hos de strejkende. Efter 13 \u00e5r med koncensuspolitik &#8211; ogs\u00e5 ved overenskomstforhandlingerne &#8211; hvor arbejderklassen stort set har v\u00e6ret frav\u00e6rende som selvst\u00e6ndig akt\u00f8r i samfundslivet, sprang den pludselig ind p\u00e5 banen den 24. april med et overraskende nej til forligsmandens m\u00e6glingsforslag &#8211; for derefter at g\u00e5 ud i en disciplineret, kollektiv kamp.<\/p>\n<p>Hermed gjorde den med et slag \u00abden offentlige mening\u00bb &#8211; og for den sags skyld ogs\u00e5 visse \u00abvenstrefl\u00f8jsteoretikere\u00bb &#8211; til skamme:\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=1369\">Klassekampen<\/a>\u00a0var ikke d\u00f8d og arbejderklassen ikke forsvundet. Tv\u00e6rtimod. For det var jo i h\u00f8j grad den \u00abtraditionelle\u00bb del af arbejderklassen &#8211; industriarbejdere, transportarbejdere, bygge- og anl\u00e6g &#8211; der nu satte dagsordenen. Gennem 14 dage demonstrerede den, hvem der producerer varerne, og s\u00f8rger for at de bliver distribueret. I et glimt viste den samfundet, hvilken magt den egentlig repr\u00e6senterer.<\/p>\n<p><a name=\"toc1\"><\/a><\/p>\n<h3>Hvorfor det blev et nej<\/h3>\n<p>Nyhedsmedierne og arbejdsgiverne fors\u00f8gte hver p\u00e5 deres m\u00e5de at bagatellisere \u00e5rsagerne til, at der blev stemt nej til forligsskitsen. Arbejdsgiverne mente, at det var regeringens skyld, fordi den havde udskrevet folketingsvalg midt i det hele, eller fagbev\u00e6gelsens forhandleres skyld, fordi de havde \u00absp\u00e6ndt forventningerne for h\u00f8jt\u00bb med kravet om den 6. ferieuge.<\/p>\n<p>Nyhedsmedierne lagde is\u00e6r v\u00e6gt p\u00e5 de klodsede forhandlere, der havde placeret en fridag p\u00e5 juleaftensdag, hvor de fleste havde fri i forvejen, og p\u00e5 Dansk Industris arrogante forhandlingstaktik, der s\u00e5 \u00e5benlyst gik ud p\u00e5 at styre hele forl\u00f8bet, og forhindre andre overenskomstomr\u00e5der i at finde deres egne l\u00f8sninger.<\/p>\n<p>Det er alt sammen en del af forklaringen. Men det forklarer ikke, hvorfor den ellers s\u00e5 besindige danske arbejder pludselig stemmer nej til et m\u00e6glingsforslag, vel vidende at afstemningsreglerne er \u00e6ndret, s\u00e5 det er blevet lettere at forkaste det og dermed komme i konflikt. Den grundl\u00e6ggende \u00e5rsag skal findes i to andre forhold:<\/p>\n<p>Det ene er, at dagligdagen &#8211; is\u00e6r for den del af arbejderklassen der var i overenskomstforhandling i 1999 &#8211; er blevet mere og mere stresset, p\u00e5 grund af arbejdsgivernes krav om stadig mere fleksibilitet i arbejdstiden, overarbejde osv. osv. Det er simpelt hen blevet utroligt sv\u00e6rt at f\u00e5 arbejdsliv og familieliv til at h\u00e6nge sammen.<\/p>\n<p>Det andet er den kendsgerning, at netop arbejdsgiverne i de n\u00e6vnte sektorer gennem de sidste \u00e5r har tjent penge som aldrig f\u00f8r. De har heller ikke undladt at prale med det, ligesom regeringen ustandselig fort\u00e6ller hvor god og sund \u00f8konomien er. Blandt arbejderne har der derfor uundg\u00e5eligt bredt sig den opfattelse, at arbejdsgiverne sagtens havde r\u00e5d til at give indr\u00f8mmelser, uden at det gik ud over deres konkurrenceevne.<\/p>\n<p><a name=\"toc2\"><\/a><\/p>\n<h3>Hvorfor blev det kravet om den 6. ferieuge?<\/h3>\n<p>Dermed har vi ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5, hvorfor det netop blev kravet om mere fritid &#8211; udm\u00f8ntet i kravet om den 6. ferieuge &#8211; der blev konfliktens altoverskyggende krav. Det blev simpelt opfattet som en vigtig kompensation for en ut\u00e5lelig hverdag.<\/p>\n<p>Styrken ved dette krav var &#8211; og er &#8211; at det kan samle det store flertal af fagbev\u00e6gelsens medlemmer. Men som konfliktens forl\u00f8b viste, s\u00e5 var det ogs\u00e5 et krav, der skabte bred opbakning i befolkningen som helhed. Det er jo ikke kun arbejderne i industri, transport og bygge-anl\u00e6g, der oplever et stadig mere stresset arbejdsliv.<\/p>\n<p>Men kravet om den 6. ferieuge afspejler ogs\u00e5 arbejderklassens erfaringer med kampen for kortere\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=150\">arbejdstid<\/a>. Nogle erfaringer, der ikke opleves som s\u00e6rligt positive. Kampen for kortere arbejdstid var p\u00e5 sit h\u00f8jeste i begyndelsen af 1980&#8217;erne, hvor det blandt andet lykkedes at f\u00e5 en LO-kongres til at vedtaget kravet om 35-timers ugen. Den gav resultater ved overenskomstfornyelserne i slutningen af 80`erne, hvor man kom ned fra 39 til 37 timer. Men prisen var store indr\u00f8mmelser til arbejdsgivernes krav om mere fleksibilitet. (Se:\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2815\">8 timers dagen<\/a>)<\/p>\n<p>Arbejderne oplevede derfor, at den kortere arbejdstid blev \u00ab\u00e6dt op\u00bb i form af mere og mere umulige arbejdstider og mere overarbejde &#8211; og der kom ikke flere i arbejde, hvad der ellers havde v\u00e6ret et af de vigtigste argumenter for den kortere arbejdstid.<\/p>\n<p>De mange forskellige m\u00e5der at forvalte arbejdstidsforkortelsen p\u00e5 p\u00e5 de forskellige arbejdspladser og i de forskellige brancher, har samtidig gjort det langt sv\u00e6rere at skabe samling omkring kravet om kortere ugentlig\/daglig arbejdstid.<\/p>\n<p>Op til overenskomstforhandlingerne i 1995 bredte sig derfor den opfattelse p\u00e5 mange arbejdspladser, og p\u00e5 fagbev\u00e6gelsens venstrefl\u00f8j, at man ganske vist skulle forts\u00e6tte agitationen for kortere ugentlig arbejdstid, men at man i opl\u00f8bet m\u00e5tte v\u00e6re parat til at prioritere kravet om den 6. ferieuge &#8211; hvad man da ogs\u00e5 gjorde op til afslutningen af \u00e5rets overenskomstforhandlinger, og med en s\u00e5dan succes, at det slog igennem som konflikt-tema.<\/p>\n<p>Som bekendt kom man ikke igennem med kravet. Alligevel har arbejderklassen sat sig et m\u00e5l, der i sig selv er progressivt, som kan samle det store flertal, og som vel at m\u00e6rke er i stik modstrid med den \u00f8konomiske strategi, som\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=1320\">kapitalen<\/a>\u00a0og regeringen arbejder efter. En strategi der handler om, at vi gennemsnitligt betragtet skal arbejde mere end vi g\u00f8r i dag. I regeringens 2005-plan foruds\u00e6ttes det s\u00e5ledes, at den gennemsnitlige arbejdstid over et liv skal forl\u00e6nges med 0,8 \u00e5r!<\/p>\n<p><a name=\"toc3\"><\/a><\/p>\n<h3>Kortere arbejdstid p\u00e5 skiftehold<\/h3>\n<p>Det er druknet lidt i konflikten og kampen for den 6. ferieuge, men forhandlingsforl\u00f8bet gav faktisk ogs\u00e5 en vigtig erfaring for skifteholdsarbejderne. I 1996-97 gennemf\u00f8rte en r\u00e6kke store industriarbejdspladser landet over en kampagne for at overenskomstforhandlingerne skulle sikre forbedringer for skifteholdsarbejderne. Det blev udm\u00f8ntet i en underskriftindsamling, blandt andet for kravet om kortere arbejdstid og l\u00e6ngere ferie. Der blev indsamlet 6-7000 underskrifter, som blev afleveret til CO-Industris topforhandlere, inden forhandlingerne gik i gang.<\/p>\n<p>Det var ikke noget imponerende antal underskrifter. Men kampagnen gjorde alligevel sin virkning, fordi den var drevet af de toneangivende industriarbejdspladser. Forhandlingsresultatet for industriens omr\u00e5de rummer faktisk en 1 times arbejdstidsneds\u00e6ttelse p\u00e5 aftenhold, og en 1 time p\u00e5 nathold. Dette slog ogs\u00e5 igennem i m\u00e6glingsforslaget for \u00abholddriftsaftalens\u00bb omr\u00e5de (\u00abholddriftsaftalen\u00bb forhandles direkte mellem LO og DA)<\/p>\n<p>Dette var selvf\u00f8lgelig langt fra tilfredsstillende, og medlemmerne inden for CO-Industris omr\u00e5de stemte da ogs\u00e5 nej med stort flertal. Men kampagnen viste, at det nytter p\u00e5 den m\u00e5de at forholde sig aktivt til overenskomstforhandlingerne.<\/p>\n<p>Det er en vigtig erfaring. For mange\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2321\">skifteholdsarbejdere<\/a>\u00a0er ikke s\u00e5 begejstrede for, at kravet om l\u00e6ngere ferie s\u00e6ttes \u00f8verst. De ved, at det vil medf\u00f8re en nedprioritering af forkortelsen af den ugentlige arbejdstid. Og at arbejdsgiverne &#8211; med de nuv\u00e6rende arbejdstidsbestemmelser &#8211; har rig mulighed for at kompensere for den l\u00e6ngere ferie, ved endnu mere umulige arbejdstider. Der skal en anderledes radikal arbejdstidsforkortelse til p\u00e5 skiftehold &#8211; nemlig ned til 30 timer &#8211; f\u00f8r man vil opleve en v\u00e6sentlig forbedring af hverdagen. Man m\u00e5 derfor forvente, at de store industriarbejdspladser holder fast i denne vinkel.<\/p>\n<p><a name=\"toc4\"><\/a><\/p>\n<h3>Rygst\u00f8d til lokale l\u00f8nforhandlinger<\/h3>\n<p>P\u00e5 mange arbejdspladser gav konflikten et godt rygst\u00f8d til de lokale l\u00f8nforhandlinger. P\u00e5 85 % af de overenskomstomr\u00e5der, der var omfattet af regeringsindgrebet, er der i overenskomsten adgang til en \u00e5rlig lokal l\u00f8nforhandling.<\/p>\n<p>P\u00e5 mange arbejdspladser tog tillidsrepr\u00e6sentanterne omg\u00e5ende initiativ til denne forhandling, s\u00e5 snart arbejdet var normaliseret, og udnyttede, at arbejdsgiverne gerne ville have ekstraproduktion for at fylde lagrene op.<\/p>\n<p>Mange steder har man forholdt sig klart politisk til opgaven. Den bestod nemlig i, at hente det hjem hos arbejdsgiverne, som regeringen havde stj\u00e5let fra arbejderne med sit indgreb. Alts\u00e5 ikke kun mere i l\u00f8n, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 forbedringer af fridage\/omsorgsdage, hvad betaling og placering ang\u00e5r, for ikke at tale om at de skulle udvides til at g\u00e6lde alle.<\/p>\n<p><a name=\"toc5\"><\/a><\/p>\n<h3>Kamperfaringer til en ny generation<\/h3>\n<p>Udover disse mere kontante perspektiver og resultater, s\u00e5 rummer konflikten ogs\u00e5 vigtige erfaringer, der f\u00f8rst viser deres betydning p\u00e5 l\u00e6ngere sigt. Enhver konflikt er en skole i klassekamp &#8211; ogs\u00e5 selv om det ikke opleves s\u00e5dan af dem der deltager i den!<\/p>\n<p>Det sidste synes i h\u00f8j grad at v\u00e6re tilf\u00e6ldet med denne konflikt, hvor mange unge har v\u00e6ret helt med p\u00e5 n\u00f8dvendigheden af at\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2463\">strejke<\/a>. Dens betydning p\u00e5 l\u00e6ngere sigt er derfor, at en ny generation arbejdere for f\u00f8rste gang har deltaget i f\u00e6lles konflikt med hundredtusindvis af deltagere. De har oplevet hum\u00f8ret og optimismen p\u00e5 store strejkem\u00f8der. De har oplevet, at der var en mening med at betale kontingent, og at deres fagforening kunne bruges til andet end langsommelige arbejdsretssager og faglige voldgifter og st\u00f8tte i enkeltpersonsager.<\/p>\n<p>Et mindretal har ogs\u00e5 f\u00e5et sig v\u00e6rdifulde erfaringer med hensyn til det at f\u00f8re en konflikt: Det kr\u00e6ver at man selv er aktiv. Og for dem har ordet \u00ab<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2333\">skruebr\u00e6kker<\/a>\u00bb f\u00e5et konkret betydning via oplevelser af kristelige og andre strejkebrydere.<\/p>\n<p>Mange har selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 f\u00e5et negative oplevelser af deres fagforeninger. 13 \u00e5rs manglende mobilisering og stadig voksende juridiske og administrative krav fra samfundets side, har sat sit pr\u00e6g p\u00e5 fagbev\u00e6gelsen, ogs\u00e5 p\u00e5 de lokale afdelinger, hvor mange havde sv\u00e6rt ved for alvor at leve op til at v\u00e6re kamporganisation.<\/p>\n<p><a name=\"toc6\"><\/a><\/p>\n<h3>Politiske erfaringer<\/h3>\n<p>Det m\u00e5 heller ikke undervurderes, at arbejderklassen fik nye, konkrete erfaringer med de andre klasser i samfundet &#8211; lige fra de professionelle dyremishandlere p\u00e5 kyllingefarmene til jakkes\u00e6ttene i Dansk Industri.<\/p>\n<p>Hvad det sidste ang\u00e5r, s\u00e5 blev det under forhandlingsforl\u00f8bet og konflikten tydeligt for enhver arbejder, at reelle decentrale forhandlinger er en illusion, s\u00e5 l\u00e6nge Dansk Industri bestemmer i Dansk Arbejdsgiverforening &#8211; og det bliver de ved med. Men vi fik ogs\u00e5 afsl\u00f8ret, at der er nogle alvorlige mods\u00e6tninger i arbejdsgivernes lejr, mellem Dansk Industri og resten, og s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 inden for Dansk Industris egne r\u00e6kker. Den danske industri rummer i dag mange arbejdspladser, der er dybt integreret i den internationale produktion, og hvor blot f\u00e5 dages leveringsstop medf\u00f8rer produktionsstop i andre lande. Det var f.eks. tilf\u00e6ldet med danske underleverancer til Volvos fabrikker i Sverige, der i l\u00f8bet af f\u00e5 dage blev ramt af konflikten. De danske arbejdsgivere p\u00e5 disse fabrikker var s\u00e6rdeles utilfredse med Dansk Industris stejle holdning.<\/p>\n<p>Mange arbejdere, der 3 m\u00e5neder tidligere havde stemt p\u00e5\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2355\">socialdemokratiet<\/a>, fik noget at t\u00e6nke over. Venstrefl\u00f8jens konfliktstrategi lykkedes i hvert fald s\u00e5 langt, at det stod klart for enhver, at regeringen greb ind for at hj\u00e6lpe arbejdsgiverne, og for at sikre sig tid til at gennemf\u00f8re sin ja-kampagne op til afstemningen d. 28. maj om Amsterdamtraktaten.<\/p>\n<p>Forhandlingforl\u00f8bet satte ogs\u00e5 fokus p\u00e5 topforhandlerne i CO-Industri, Max B\u00e6hring og Willy Strube, og deres \u00abtrofaste\u00bb bagland i CO-Industris centralledelse. For dem blev nej&#8217;et og konflikten en begmand, der vil blive husket l\u00e6nge. Men den viste ogs\u00e5, at deres\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2374\">solidaritet<\/a>\u00a0med de \u00f8vrige forbund kan ligge p\u00e5 et meget lille sted. Disse topforhandlere var jo langt hen ad vejen &#8211; nemlig lige indtil det gik galt &#8211; godt tilfredse med den n\u00f8gleposition, som Dansk Industri gav dem. Hvis nej&#8217;et har medf\u00f8rt, at deres forhandlingsstrategi er blevet punkteret, eller i hvert fald st\u00e6kket, s\u00e5 er meget n\u00e5et.<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=1597\">LO&#8217;s<\/a>\u00a0rolle kom derimod ikke s\u00e5 klart frem. Hans Jensen har nok scoret nogle point p\u00e5 sin optr\u00e6den, da nej&#8217;et var en kendsgerning, og p\u00e5 sin optr\u00e6den under konflikten, hvor de fleste uden tvivl har oplevet ham som v\u00e6rende loyal over for nej&#8217;et og konfliktens grundlag.<\/p>\n<p>Det er ham vel undt, da han jo repr\u00e6senterer fagbev\u00e6gelsens samlede f\u00e6llesskab. Men det er noget ufortjent. For sagen er jo, at han energisk arbejdede for et forhandlingsresultat, der l\u00e5 inden for den ramme som arbejdsgiverne kunne acceptere, og at LO&#8217;s kompromisforslag rent faktisk blev byggesten til regeringens indgreb. Det er ogs\u00e5 en kendsgerning, at LO-formanden under konflikten &#8211; nemlig p\u00e5 selveste 1. maj-dagen &#8211; talte direkte imod at gennemf\u00f8re den 6. ferieuge i et hug, begrundet i at det ville skade besk\u00e6ftigelsen!<\/p>\n<div>\n<table border=\"4\" width=\"10%\" cellspacing=\"0\" cellpadding=\"2\" align=\"right\">\n<tbody>\n<tr>\n<td valign=\"middle\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/leksikon.org\/images\/ok_98_3.jpg\" alt=\"\" width=\"430\" height=\"239\" \/><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td valign=\"middle\"><em>Storkonflikten gav en masse erfaring til specielt unge, der ikke tidligere har v\u00e6ret ude i konflikt.<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n<p><a name=\"toc7\"><\/a><\/p>\n<h3>Fagforeningernes Koordinationsudvalg<\/h3>\n<p>Endelig b\u00f8d konflikten p\u00e5 en organisatorisk nyskabelse &#8211; \u00abFagforeningernes Koordinationsudvalg\u00bb &#8211; der i praksis kom til at st\u00e5 som konfliktledelse, som dem, nyhedsmedierne henvendte sig til, n\u00e5r de skulle have at vide, hvad de strejkende mente.<\/p>\n<p>Det var naturligt nok, at det blev s\u00e5dan. Fagbev\u00e6gelsens topforhandlere var jo blevet underkendt, og vidste alts\u00e5 pr. definition ikke rigtigt hvad der foregik.<\/p>\n<p>Initiativtagerne til \u00abFagforeningernes Koordinationsudvalg\u00bb var en lille gruppe fagforeninger, der allerede i efter\u00e5ret 1997 var g\u00e5et ud i en overenskomstkampagne, for at f\u00e5 sat kravene om is\u00e6r kortere arbejdstid og l\u00e6ngere ferie p\u00e5 dagsordenen. Det var is\u00e6r Tr\u00e6-Industri-Byg afd. 27, Murerne i K\u00f8benhavn, Metalfagforeningerne i Lyngby og Horsens, samt Lager og Handel i K\u00f8benhavn, der stod for denne kampagne.<\/p>\n<p>Da der tegnede sig et m\u00e6glingsforslag, \u00e6ndrede denne kampagne sig til en traditionel \u00abnej-kampagne\u00bb med uddelingsaviser og fanevagt foran forligsinstitutionen. Men ogs\u00e5 med nye metoder, idet der i langt h\u00f8jere grad end tidligere blev brugt avisannoncer, hvor kravet om mere fritid og den 6. Ferieuge blev sat p\u00e5 dagsordenen. Her lykkedes det at f\u00e5 lidt flere fagforeninger med, men mere end et halvt hundrede stykker blev det ikke til.<\/p>\n<p><a name=\"toc8\"><\/a><\/p>\n<h3>Ikke et nyt \u00abformandsinitiativ\u00bb<\/h3>\n<p>Da konflikten var en realitet, var det naturligt, at det var initiativtagerne til overenskomstkampagnen og nej-kampagnen, som tog initiativ til at skabe en form for strejkeledelse.<\/p>\n<p>Ved at v\u00e6lge navnet \u00abFagforeningernes Koordinationsudvalg\u00bb signalerede man med det samme, at her var ikke fors\u00f8g p\u00e5 at skabe en ny \u00absituationens generalstab\u00bb eller et nyt \u00abformandsinitiativ\u00bb.<\/p>\n<p>Udvalgets f\u00f8rste handling var derfor at s\u00f8ge at f\u00e5 lokale fagforeninger fra samtlige konfliktende forbund med i det k\u00f8benhavnske koordinationsudvalg. Dette lykkedes s\u00e5 nogenlunde i l\u00f8bet af konfliktens f\u00f8rste uge, men man m\u00e5 sige, at sammens\u00e6tningen blev meget tilf\u00e6ldig. Det lykkedes dog at f\u00e5 inddraget fagforeninger, som man normalt ikke finder p\u00e5 barrikaderne, s\u00e5som HK, Fabrik- og Special (Frederiksberg), Telekommunikationsforbundet og Teknisk Landsforbund for at n\u00e6vne nogle.<\/p>\n<p>Man fors\u00f8gte samtidig at f\u00e5 etableret et landsd\u00e6kkende koordinationsudvalg. Det sidste lykkedes ikke rigtigt, men der var under konflikten l\u00f8bende kontakt til aktive fagforeninger i de andre st\u00f8rre byer, og de to landsd\u00e6kkende tillidsmandsm\u00f8der, der blev afholdt under konflikten, blev indkaldt p\u00e5 baggrund af disse kontakter.<\/p>\n<p><a name=\"toc9\"><\/a><\/p>\n<h3>Samarbejdet med de lokale LO-afdelinger<\/h3>\n<p>Naturligt nok tog man ogs\u00e5 kontakt til LO-Stork\u00f8benhavn, der villigt stillede sine ressourcer til r\u00e5dighed, med henblik p\u00e5 udsendelse af materialer, indkaldelse af demonstrationer osv. Ogs\u00e5 i de andre st\u00f8rre byer, var de lokale LO-organisationer aktive i konflikten.<\/p>\n<p>Samarbejdet var det meste af vejen uproblematisk, og lige som det store flertal af landets lokale fagforeninger arbejdede ogs\u00e5 disse lokale LO-organisationer loyalt for at f\u00e5 det bedst mulige resultat ud af konflikten.<\/p>\n<p>I konfliktens 2. uge fors\u00f8gte de dog noget, som d\u00e5rligt kan betegnes som andet end et attentat p\u00e5 konfliktgrundlaget. 8 lokale LO&#8217;er fik bildt nyhedsmedierne ind, at det var dem, der stod som arrang\u00f8rer af de landsd\u00e6kkende demonstrationer d. 5. maj, og at grundlaget blandt andet var, at \u00abnu g\u00e6lder det ferie fremfor fem\u00f8rer\u00bb &#8211; en klar h\u00e5ndsr\u00e6kning til LO-formandens fors\u00f8g p\u00e5 at finde en l\u00f8sning inden for arbejdsgivernes \u00f8konomiske ramme.<\/p>\n<p><a name=\"toc10\"><\/a><\/p>\n<h3>De faglige organisationers konflikt<\/h3>\n<p>Fra dele af venstrefl\u00f8jen er der kommet kritik af, at der i s\u00e5 h\u00f8j grad blev lagt v\u00e6gt p\u00e5 de faglige organisationers rolle i organiseringen af konflikten, og at man ikke inddrog tillidsrepr\u00e6sentanter fra de store arbejdspladser i \u00abstrejkeledelsen\u00bb.<\/p>\n<p>Jeg mener ikke kritikken er berettiget. Det var netop vigtigt at g\u00f8re de lokale fagforeninger ansvarlige for konflikten, b\u00e5de politisk og organisatorisk &#8211; for det er, hvad de rent faktisk er i en overenskomstm\u00e6ssig konflikt. Kravet til fagforeningerne i forbindelse med denne konflikt har jo netop v\u00e6ret, at de m\u00e5tte fungere som kamporganisationer.<\/p>\n<p>Dermed m\u00e5tte de lokale fagforeninger selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 g\u00f8res ansvarlige for den n\u00f8dvendige koordinering. Det var netop vigtigt, at der i de lokale koordinationsudvalg sad nogle form\u00e6nd, som kunne tage forpligtende beslutninger i forhold til politiske udmeldinger, indkaldelse af demonstrationer og tillidsmandsm\u00f8der osv.<\/p>\n<p><a name=\"toc11\"><\/a><\/p>\n<h3>Konfliktstrategien<\/h3>\n<p>\u00abFagforeningernes Koordinationsudvalg\u00bb formulerede hurtigt konfliktstrategien &#8211; og fik mere eller mindre helhjertet opbakning til den i resten af fagbev\u00e6gelsen. Strategien var enkel: Hovedkravet var mere fritid, udm\u00f8ntet i kravet om den 6. Ferieuge. Konflikten skulle v\u00e6re effektiv p\u00e5 de overenskomstomr\u00e5der, hvor den var etableret. Det bet\u00f8d, at skruebr\u00e6kkeri skulle ford\u00f8mmes og forhindres gennem blokadeaktiviteter. Men fagbev\u00e6gelsen skulle ikke tage initiativ til at udvide konflikten til andre overenskomstomr\u00e5der.<\/p>\n<p>Form\u00e5let med denne strategi var, at isolere arbejdsgiverne, og is\u00e6r Dansk Industri, og at g\u00f8re det s\u00e5 sv\u00e6rt som muligt for regeringen at gribe ind i konflikten.<\/p>\n<p>Som led i denne strategi, kom man ogs\u00e5 med en udmelding om at underminere den lock-out som Dansk Arbejdsgiverforening iv\u00e6rksatte fra d. 5. maj p\u00e5 el- og HK-omr\u00e5det. Ideen var god nok, og i konsekvent forl\u00e6ngelse af hovedstrategien. Men den blev pr\u00e6senteret s\u00e5 klodset, at den i stedet gav en del st\u00f8j p\u00e5 de \u00abindre linjer\u00bb i koordinationsudvalget. Garvede faglige aktivister havde problemer med at acceptere denne \u00abp\u00e6ne\u00bb konfliktstrategi. Is\u00e6r i den indledende fase var der en del diskussioner, is\u00e6r med aktivister, som gerne ville udvide konflikten til andre overenskomstomr\u00e5der, ikke mindst det offentlige, i form af forskellige blokadeaktiviteter.<\/p>\n<p>Men som helhed blev strategien fulgt af alle akt\u00f8rer &#8211; ogs\u00e5 af de forbund, der gav de forn\u00f8dne dispensationer til livsvigtig medicin og andre ting, der ellers kunne have tjent som k\u00e6rkommen undskyldning for et regeringsindgreb.<\/p>\n<p>Regeringsindgrebet kom alligevel. Men den konsekvente konfliktstrategi gjorde, at regeringen ikke havde s\u00e5 meget som skyggen af en begrundelse i samfundshensyn. Tv\u00e6rtimod. Det stod klart for de strejkende, at den kun tog arbejdsgiverhensyn, og hensyn til sin egen ja-kampagne op til Amsterdam-afstemningen d. 28. maj.<\/p>\n<p><a name=\"toc12\"><\/a><\/p>\n<h3>Hvorfor ikke kamp mod regeringsindgrebet?<\/h3>\n<p>\u00abFagforeningernes Koordinationsudvalg\u00bb m\u00e5 p\u00e5tage sig en berettiget kritik af, at man ikke forberedte sig bedre p\u00e5 regeringsindgrebet, men et godt stykke af vejen s\u00e5 det faktisk ud til, at regeringen gjorde hvad den kunne, for at holde sig v\u00e6k. Desuden blev indgrebet gennemf\u00f8rt meget hurtigt efter d. 5. maj kl. 12.00 &#8211; hvor Dansk Arbejdsgiverforening offentliggjorde deres ultimative \u00abtilbud\u00bb, som viste at der ikke kunne blive nogen forhandlingsl\u00f8sning p\u00e5 kort sigt.<\/p>\n<p>Men garvede venstrefl\u00f8jsfolk i fagbev\u00e6gelsen b\u00f8r vide, at en socialdemokratisk regering ikke vil lade arbejdsgiverne stege s\u00e5 l\u00e6nge, at de bliver n\u00f8dt til at give v\u00e6sentlige indr\u00f8mmelser.<\/p>\n<p>Sp\u00f8rgsm\u00e5let er imidlertid, hvordan venstrefl\u00f8jen i fagbev\u00e6gelsen burde have forberedt sig p\u00e5 dette regeringsindgreb.<\/p>\n<p>Liges\u00e5 n\u00f8gternt, som vi burde have forudset indgrebet, burde vi ogs\u00e5 have indset, at mulighederne for at g\u00f8re noget ved det, og videref\u00f8re konflikten som en kamp imod regeringen, ikke ville v\u00e6re til stede.<\/p>\n<p>Der ville v\u00e6re tale om en overenskomststridig konflikt, hvormed samtlige faglige organisationer officielt ville v\u00e6re ude af billedet. Det var ogs\u00e5 klart, at af samme grund ville hovedparten af de &#8211; socialdemokratisk dominerede &#8211; lokale fagforeninger, ogs\u00e5 reelt \u00abmelde sig ud\u00bb af kampen, ogs\u00e5 fordi de ellers skulle k\u00e6mpe imod deres eget parti p\u00e5 Christiansborg.<\/p>\n<p>Dette kunne man have sat sig ud over, hvis der var den forn\u00f8dne mobilisering blandt de strejkende under konflikten. Men det var der tydeligvis ikke. Trods strejkens popularitet b\u00e5de blandt de strejkende selv, og i befolkningen, s\u00e5 kneb det med at tr\u00e6kke folk til demonstrationerne, fremm\u00f8det p\u00e5 de landsd\u00e6kkende tillidsmandsm\u00f8der var heller ikke imponerende. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 det afsluttende tillidsmandsm\u00f8de i \u00d8sterbrohallen d. 7. maj, hvor der ganske vist var m\u00f8dt mange op, men hvor det kneb med repr\u00e6sentativt fremm\u00f8de fra de store arbejdspladser og fagforeninger i landet.<\/p>\n<p>Da regeringsindgrebet forel\u00e5, var det ogs\u00e5 tydeligt, at her var ikke grundlag for at mobilisere til omfattende proteststrejker. Det var jo omhyggeligt lagt til rette, s\u00e5 det splittede de strejkende, idet man tog fra alle grupper &#8211; pensionsopsparing &#8211; og gav til nogen, nemlig b\u00f8rnefamilierne, som alts\u00e5 m\u00e5tte opleve, at de da trods alt havde f\u00e5et noget ud af det.<\/p>\n<p>Ikke desto mindre valgte koordinationsudvalget at l\u00e6gge det \u00e5bent op p\u00e5 tillidsmandsm\u00f8det i \u00d8sterbrohallen. Da to fagforeninger &#8211; Lager og Handel og SiD-Kastrup &#8211; p\u00e5 deres medlemsm\u00f8der samme dag havde vedtaget opfordringer til landsd\u00e6kkende protestdemonstrationer mandag d. 11. maj blev tillidsmandsm\u00f8dets konklusion, at man skulle vurdere resultatet af demonstrationen p\u00e5 Christiansborg Slotsplads d. 7. Maj. Her var alle fremm\u00f8dte fagforeningsform\u00e6nd enige om, at der ikke var grundlag for at indkalde til yderligere protestdemonstrationer.<\/p>\n<p>Ikke alle arbejdpladser i landet var enige i den konklusion. Dansk Arbejdsgiverforening meddelte i den efterf\u00f8lgende uge, at ca. 6.000 havde v\u00e6ret involveret i kortvarige arbejdsnedl\u00e6ggelser i protest mod indgrebet.<\/p>\n<p>Det \u00e6ndrer ikke p\u00e5 koordinationsudvalgets vurdering af, at der ikke var grundlag for at forts\u00e6tte kampen. En vurdering, der da ogs\u00e5 var foretaget efter kontakter til de aktive fagforeninger i de andre byer.<\/p>\n<p>Skal man endelig kritiseret koordinationsudvalget for noget i forbindelse med konfliktens afslutning, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re, at det ikke tog den fulde konsekvens af sin egen vurdering. Man burde nok langt klarere have givet det budskab, at kampen nu m\u00e5tte forts\u00e6tte p\u00e5 arbejdspladserne med det politiske perspektiv, at arbejdsgiverne skulle betale det tilbage, som regeringen havde for\u00e6ret dem, og at fagbev\u00e6gelsen m\u00e5tte st\u00e5 samlet om at st\u00f8tte de arbejdspladser, der ville k\u00e6mpe denne kamp.<\/p>\n<p><a name=\"toc13\"><\/a><\/p>\n<h3>Det videre arbejde for \u00abFagforeningernes Koordinationsudvalg\u00bb<\/h3>\n<p>\u00abFagforeningernes Koordinationsudvalg\u00bb nedlagde sig selv efter regeringsindgrebet. Af gode grunde. Det havde en funktion under konflikten, og var ikke ment som noget permanent \u00abformandsinitiativ\u00bb.<\/p>\n<p>Men man har selvf\u00f8lgelig ikke blot smidt opgaverne fra sig. Der har v\u00e6ret foretaget en evaluering, hvor der blandt andet er enighed om, at konflikten har vist hvor svagt de aktive fagforeninger st\u00e5r. De har jo stort set alle sammen v\u00e6ret lige s\u00e5 uforberedte p\u00e5 konflikten som fagbev\u00e6gelsen som helhed.<\/p>\n<p>Der er ogs\u00e5 enighed om, at det ikke kan nytte at etablere en strejkeledelse p\u00e5 et s\u00e5 tilf\u00e6ldigt grundlag som det skete. Der m\u00e5 i god tid inden opt\u00e6llingen af stemmerne holdes bredt indkaldte m\u00f8der, hvor fagforeningerne kan finde en fornuftig struktur p\u00e5 organiseringen af en eventuel strejke, der b\u00e5de sikrer effektivitet, og rimelig repr\u00e6sentation fra de forskellige faggrupper.<\/p>\n<p>Det er &#8211; nok s\u00e5 vigtigt &#8211; enighed om at l\u00f8fte to opgaver: Der skal ske en opsamling af erfaringerne fra de lokale forhandlinger p\u00e5 arbejdspladserne efter regeringsindgrebet, og man skal hurtigst muligt have \u00abgivet stafetten videre\u00bb til det offentlige omr\u00e5de, med hensyn til kampen for den 6. Ferieuge. Der er ogs\u00e5 enighed om, at tillidsrepr\u00e6sentanterne fra arbejdspladserne skal v\u00e6re omdrejningspunktet i dette arbejde.<\/p>\n<p><a name=\"toc14\"><\/a><\/p>\n<h3>Der er noget at bygge p\u00e5<\/h3>\n<p>Konflikten har alts\u00e5 &#8211; alt i alt &#8211; givet noget at bygge p\u00e5. Men ingenting kommer af sig selv. Magthaverne &#8211; i samfundet, s\u00e5vel som i fagbev\u00e6gelsen &#8211; vil naturligvis ogs\u00e5 grundigt analysere, hvad konflikten har betydet for dem, og pr\u00f8ve at undg\u00e5 at komme i en lignende situation n\u00e6ste gang. Arbejdsministeren var hurtigt ude med forslag om 4-6 \u00e5rige rammeoverenskomster. Arbejdsgiverne har kritiseret fagbev\u00e6gelsens afstemningsregler, og midt i september 1999 indgik LO og DA derfor en aftale, hvis hovedform\u00e5l er at hindre fremtidige tilsvarende konflikter. Et vigtigt element i denne aftale er, at den for f\u00f8rste gang giver arbejdsgiverne adgang til at blande sig i fagbev\u00e6gelsens afstemningsregler &#8211; og dermed stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved afstemningsresultatet.<\/p>\n<p>Det afh\u00e6nger derfor i h\u00f8j grad af fagbev\u00e6gelsens venstrefl\u00f8j, om de mange positive muligheder og erfaringer vil blive udnyttet til en generel styrkelse af arbejderklassen. Her har konflikten skabt nogle nye samarbejdsmuligheder &#8211; blandt andet i form af \u00abFagforeningernes Koordinationsudvalg\u00bb, og i form af aktivering af en r\u00e6kke lokale LO-organisationer &#8211; som allerede er under afpr\u00f8vning, og som forh\u00e5bentligt vil munde ud i nye initiativer.<\/p>\n<p>Finn S\u00f8rensen<\/p>\n<p>Artiklen er oprindelig bragt i leksikon.org. Den viderebringes her u\u00e6ndret, bortset fra manchetten.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&#8220;G\u00e6rkonflikten&#8221; blev den kaldt, for s\u00e5dan ville medierne have det. Men den handlede om mere fritid, nemlig en sjette ferieuge.<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-834","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/834","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=834"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/834\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":835,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/834\/revisions\/835"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=834"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=834"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=834"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}