{"id":829,"date":"2025-10-08T20:58:20","date_gmt":"2025-10-08T18:58:20","guid":{"rendered":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=829"},"modified":"2025-10-10T14:52:05","modified_gmt":"2025-10-10T12:52:05","slug":"mange-nye-job-i-den-groenne-omstilling-men","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=829","title":{"rendered":"Mange nye job i den gr\u00f8nne omstilling &#8211; Men!"},"content":{"rendered":"<p><b>Der er mange nye job i den gr\u00f8nne omstilling. Men der er ogs\u00e5 en r\u00e6kke barriere der skal ryddes af vejen, f\u00f8r forventningerne kan f\u00f8res ud i livet.<\/b><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det notat er fra april 2023. Det er resultatet af en arbejdet i en arbejdsgruppe som blev nedsat af Enhedslistens Hovedbestyrelse i 2022, der handlede om en r\u00e6kke forskellige aspekter af klimakampen. Af dette notat fremg\u00e5r bl. a. at der er et stort besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssigt potentiale for nye, gr\u00f8nne job. Det er dog ikke afd\u00e6kket, hvor mange \u201csorte\u201d job der forsvinder. Men hvis klimaindsatsen skal lykkes, s\u00e5 er det n\u00f8dvendigt med en massiv uddannelsesindsats, bl. andet for at l\u00f8se det alvorlige problem, at vi frem mod 2030 og i \u00e5rene derefter im\u00f8deser et stort underskud af fagl\u00e6rte og et endnu st\u00f8rre overskud af ufagl\u00e6rte arbejdere. L\u00f8nmodtagerne bakker generelt op om den gr\u00f8nne omstilling, men det kr\u00e6ver, at den er socialt retf\u00e6rdig.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><b>Hundredtusindvis af nye job<\/b><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Analyser og planer fra en r\u00e6kke akt\u00f8rer i fagbev\u00e6gelse, erhvervsliv og ekspertgrupper siger samstemmende, at der er tusindvis af nye job i den gr\u00f8nne omstilling fra nu af og til 2030, hvor m\u00e5ls\u00e6tningen om 70 % reduktion af klimagasser skal indfries. Planerne omtales kort nedenfor, i \u201crangorden\u201d efter ambitionsniveau. Der er ikke taget stilling til indholdet i de enkelte projekter, ikke alle vil finde n\u00e5de for Enhedslistens \u00f8jne.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><i><span style=\"font-weight: 400;\">Fagbev\u00e6gelsens Hovedorganisation<\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\"> kom i maj 2020 med <\/span><a href=\"https:\/\/fho.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/teknisk-baggrundsnotat.-fh-sammen-skaber-skaber-vi-groen-omstilling.pdf\"><span style=\"font-weight: 400;\">Fagbev\u00e6gelsens helhedsplan for gr\u00f8n omstilling<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">. Her foresl\u00e5s en lang r\u00e6kke konkrete projekter inden for industri, byggeri, service og transport, med en besk\u00e6ftigelseseffekt p\u00e5 mellem 180.000 &#8211; 238.000 \u00e5rsv\u00e6rk, til en samlet pris af 230-450 mia. kr.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><i><span style=\"font-weight: 400;\">Dansk Energi<\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\"> (interesseorganisation for energibranchen) udgav i november 2020 en rapport om <\/span><a href=\"https:\/\/greenpowerdenmark.dk\/files\/media\/danskenergi.dk\/dokumenter\/2020-11\/Arbejdskraftanalyse_Beskaeftigelseseffekter-af-investeringerne-i-den-groenne-omstilling.pdf\"><span style=\"font-weight: 400;\">besk\u00e6ftigelseseffekter af gr\u00f8n omstilling<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">. Her ansl\u00e5s det. at der vil blive skabt 290.000 nye job frem mod 2030 til en samlet pris af 316 mia. over 10 \u00e5r.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">T\u00e6nketanken <\/span><i><span style=\"font-weight: 400;\">Concitos<\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\"> analyse <\/span><a href=\"https:\/\/concito.dk\/files\/media\/document\/Job%20til%20gr%C3%B8n%20omstilling.pdf\"><span style=\"font-weight: 400;\">Job til gr\u00f8n omstilling<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\"> forventer 365.000 nye \u00e5rsv\u00e6rk i perioden 2022-2030, b\u00e5ret af investeringer p\u00e5 428 mia.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><i><span style=\"font-weight: 400;\">3F og AE-r\u00e5det<\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\"> har i f\u00e6llesskab udgivet <\/span><a href=\"https:\/\/drive.google.com\/file\/d\/1WRCnN6ccmoZR5K4an0YagEsb49uPEaT9\/view\"><span style=\"font-weight: 400;\">Gr\u00f8n omstilling kan skabe tusindvis af nye job i Danmark<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">.<\/span> <span style=\"font-weight: 400;\">Forventningen er i alt 380.000 nye job til en samlet pris af 280. mia. kr. Der forventes et varig effekt p\u00e5 17.000 permanente job. Den samlede pris er 280 mia. kroner.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><i><span style=\"font-weight: 400;\">IDA (Ingeni\u00f8rforeningen i Danmark)<\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\"> udgav i maj 2020 den hidtil mest ambiti\u00f8se plan med titlen <\/span><a href=\"https:\/\/vbn.aau.dk\/ws\/portalfiles\/portal\/332267652\/IDAs_klimasvar_2030.pdf\"><span style=\"font-weight: 400;\">IDA\u00b4s Klimasvar 2030<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">. IDA pr\u00e6senterede det selv om den f\u00f8rste helst\u00f8bte plan for, hvordan vi n\u00e5r regeringens 70 % m\u00e5ls\u00e6tning i 2030 p\u00e5 energi- og transportomr\u00e5det. Iflg. IDA vil de foresl\u00e5ede initiativer frem mod 2030 skabe 415.000 job i alt, dvs. 41.500 job om \u00e5ret fordelt p\u00e5 bygge-anl\u00e6g, industri og service. Her er ogs\u00e5 en detaljeret beregning, som viser at den gr\u00f8nne omstilling prim\u00e6rt vil eftersp\u00f8rge fagl\u00e6rte og ufagl\u00e6rte, men at der ogs\u00e5 vil v\u00e6re en v\u00e6sentlig eftersp\u00f8rgsel efter folk med korte, mellemlange og lange videreg\u00e5ende uddannelser. (Se AE-r\u00e5dets beregninger af <\/span><a href=\"https:\/\/docs.google.com\/document\/d\/1nWffAEjIbJ0MZEA3hKI75ANNnPwalUL5\/edit\"><span style=\"font-weight: 400;\">Besk\u00e6ftigelseseffekten af IDA\u00b4s klimasvar<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">.)<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">De forskellige planer kan ikke umiddelbart sammenlignes. Beregningerne bygger p\u00e5 forskellige foruds\u00e6tninger og forskellige projekter, selvom der er en h\u00f8j grad af overlap mht. hvilke projekter der investeres i. Men ikke desto mindre: Der er bred enighed om, at den gr\u00f8nne omstilling vil skabe hundredtusindvis af nye tob i anl\u00e6gsfasen frem mod 2030, ligesom nogle af rapporterne ogs\u00e5 fors\u00f8ger at s\u00e6tte tal p\u00e5 den varige virkning.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><b>Hvor mange job forsvinder?<\/b><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Men hvor mange job forsvinder der s\u00e5 i perioden frem til 2030? For der vil uundg\u00e5eligt forsvinde job i en r\u00e6kke brancher. Det er ogs\u00e5 det, det hele g\u00e5r ud p\u00e5: \u201cSorte\u201d klimaskadelige jobs skal afl\u00f8ses af nye gr\u00f8nne job. Det er en foruds\u00e6tning for at n\u00e5 i m\u00e5l med den gr\u00f8nne omstilling. Der er imidlertid sparsomt med analyser af den besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssige bagside af medaljen.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><i><span style=\"font-weight: 400;\">Klimaomstillingsr\u00e5det <\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\">udgav i 2021 en indledende analyse om <\/span><a href=\"https:\/\/usercontent.one\/wp\/www.klimaogomstillingsraadet.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/Klimaeksponeret-beskaeftigelse_KOR-notat_marts2021.pdf?media=1644949959\"><span style=\"font-weight: 400;\">Klimaeksponeret besk\u00e6ftigelse<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">, baseret p\u00e5 tal fra 2017. Den viser, at fjorten brancher i Danmark st\u00e5r for 91% af erhvervslivets drivhusgasudledninger og 79% af Danmarks samlede udledninger. Der er ca. 185.000 besk\u00e6ftigede i disse brancher. Dertil kommer ca. 115.000 personer i tilknyttede brancher. Det betyder ikke, at alle 300.000 vil miste arbejdet, men at disse brancher kan forvente betydelige forandringer, der overvejende vil have en negativ effekt for de nuv\u00e6rende besk\u00e6ftigede. Men der er ikke konkrete tal p\u00e5 den side af sagen.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><i><span style=\"font-weight: 400;\">Det \u00f8konomiske r\u00e5d <\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\">udgav i 2021 en rapport om <\/span><a href=\"https:\/\/dors.dk\/files\/media\/rapporter\/2021\/m21\/endelig_rapport\/oekonomi_og_miljoe_hovedkonklusioner.pdf\"><span style=\"font-weight: 400;\">de besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssige konsekvenser af drivhusgasbeskatning<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">. Beregningerne siger, at en ensartet drivhusgasbeskatning p\u00e5 omkring 1.200 kr. pr. ton CO2e i 2030 ikke p\u00e5virker den samlede besk\u00e6ftigelse n\u00e6vnev\u00e6rdigt, men at der sker forskydninger i besk\u00e6ftigelsen mellem brancher. Beregningerne indikerer, at besk\u00e6ftigelsen i landbruget falder med ca. 25 pct. i 2030 i forhold til grundscenariet, svarende til 11.000 \u00e5rsv\u00e6rk. I f\u00f8devareindustrien falder besk\u00e6ftigelsen med ca. 9 pct. eller 3.600 \u00e5rsv\u00e6rk. Besk\u00e6ftigelsen i serviceerhverv og \u00f8vrige dele af industrien forventes derimod at stige. I 2022 har Concito i sin rapport <\/span><a href=\"https:\/\/concito.dk\/files\/media\/document\/Job%20til%20gr%C3%B8n%20omstilling.pdf\"><span style=\"font-weight: 400;\">Job til gr\u00f8n omstilling<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\"> givet et mere optimistisk bud p\u00e5, at nettoeftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft i landbruget kun falder med knap 2000 \u00e5rsv\u00e6rk i forhold til i dag.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Der er s\u00e5ledes stor usikkerhed med hensyn til nettoresultatet af jobs. Men det \u00e6ndrer ikke p\u00e5 hovedtendensen: Den gr\u00f8nne omstilling vil selv efter de mindst ambiti\u00f8se planer medf\u00f8re at der skabes hundredtusindvis af nye job frem mod 2030, Og herefter kommer der nye vedtagne m\u00e5l, som skal n\u00e5s, nemlig klimaneutralitet senest i 2050 (som IDA allerede har taget hul p\u00e5 med sin plan om klimaneutralitet i 2045).\u00a0<\/span><\/p>\n<p><b>Mangel p\u00e5 fagl\u00e6rte, overskud af ufagl\u00e6rte<\/b><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det store sp\u00f8rgsm\u00e5l er: Er der den n\u00f8dvendige kvalificerede arbejdskraft til at bemande de mange nye job?\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hvis vi skal tro <\/span><i><span style=\"font-weight: 400;\">AE-r\u00e5det<\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\">, s\u00e5 har vi et problem.<\/span> <a href=\"https:\/\/www.ae.dk\/analyse\/2021-03-danmark-mangler-99000-faglaerte-i-2030\"><i><span style=\"font-weight: 400;\">\u201cDanmark mangler 99.000 fagl\u00e6rte i 2030\u201d<\/span><\/i><\/a><span style=\"font-weight: 400;\"> var den alarmerende overskrift p\u00e5 AE-r\u00e5dets analyse af 10. marts 2021. Overskriften er m\u00e5ske lidt misvisende. Der er ikke tale om en konkret behovsbestemt analyse, men om en fremskrivning p\u00e5 baggrund af den forventede besk\u00e6ftigelse og de forventede \u00e6ndringer i arbejdsstyrkens uddannelsesm\u00e6ssige sammens\u00e6tning og tilbagetr\u00e6kningsm\u00f8nstre i de forskellige grupper.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">AE-r\u00e5dets konklusion er, at der i 2030 vil v\u00e6re f\u00f8lgende ubalancer:<\/span><\/p>\n<ul>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Der vil mangle 99.000 fagl\u00e6rte p\u00e5 det danske arbejdsmarked. Samtidig vil der v\u00e6re et overskud af ufagl\u00e6rt arbejdskraft p\u00e5 ca. 59.000 personer.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Der vil desuden mangle ca. 24.000 med kortere videreg\u00e5ende uddannelse, 13.000 med mellemlang videreg\u00e5ende uddannelse, mens der vil v\u00e6re et overskud af folk med lang videreg\u00e5ende uddannelse.\u00a0<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Manglen p\u00e5 fagl\u00e6rte i 2030 er is\u00e6r drevet af \u00e6ndringer i aldersbetinget afsked med arbejdsmarkedet.\u00a0<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Faldet i fagl\u00e6rte i arbejdsstyrken forventes is\u00e6r at ske blandt fagl\u00e6rte inden for handel og kontor samt inden for jern og metal.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Underskuddet af fagl\u00e6rte skyldes prim\u00e6rt at de fagl\u00e6rte forsvinder ud af arbejdsstyrken (tilbagetr\u00e6kning og manglende tilgang til erhvervsuddannelserne). Overskuddet af ufagl\u00e6rte skyldes, at antallet af ufagl\u00e6rte job falder langt hurtigere end antallet af ufagl\u00e6rte.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I september 2021 udgav Ingeni\u00f8rforeningen (IDA) en grundig rapport om <\/span><a href=\"https:\/\/ida.dk\/media\/9067\/mismatch-paa-det-danske-arbejdsmarked-2030.pdf\"><i><span style=\"font-weight: 400;\">\u201cMismatch p\u00e5 det danske arbejdsmarked i 2030\u201d<\/span><\/i><\/a><i><span style=\"font-weight: 400;\">\u00a0 <\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\">Den g\u00e5r noget grundigere til v\u00e6rks, og bygger til dels p\u00e5 andre foruds\u00e6tninger. Men metoden er den samme, nemlig at foretage fremskrivninger af arbejdsstyrkens sammens\u00e6tning\u00a0 p\u00e5 baggrund af historiske data om uddannelsesm\u00f8nstre og besk\u00e6ftigelse. IDA n\u00e5r frem til lidt andre tal end AE-r\u00e5det, men tendensen er den samme. (Forskellen skyldes prim\u00e6rt, at eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft opg\u00f8res forskelligt i de to analyser).\u00a0<\/span><\/p>\n<p><i><span style=\"font-weight: 400;\">IDA<\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\"> n\u00e5r frem til f\u00f8lgende ubalancer, der har relevans for den gr\u00f8nne omstilling: Mangel p\u00e5 fagl\u00e6rte (78.000) og overskud af ufagl\u00e6rte (24000) og et overskud p\u00e5 13.000, som kun har gymnasial uddannelse.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Mange andre fremskrivninger n\u00e5r til det samme resultat &#8211; underskud af fagl\u00e6rte, overskud af ufagl\u00e6rte. Men i dette \u201cmismatch\u201d finder vi ogs\u00e5 l\u00f8sningen. Der kommer ikke til at mangle kvalificeret arbejdskraft til den gr\u00f8nne omstilling, hvis der investeres massivt i uddannelse, omskoling og efter- og videreuddannelse, som m\u00e5lrettes ufagl\u00e6rte og fagl\u00e6rte med for\u00e6ldede uddannelser og som m\u00e5lrettes det k\u00e6mpe potentiale blandt 76.000 unge, der i 2020 hverken havde en uddannelse eller er i gang med en, og som heller ikke var i besk\u00e6ftigelse. <\/span><a href=\"https:\/\/www.ae.dk\/analyse\/2021-11-15-29-aarige-76600-er-uden-uddannelse-og-arbejde\"><span style=\"font-weight: 400;\">Se AE-r\u00e5dets opg\u00f8relse<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">)\u00a0<\/span><\/p>\n<p><b>Hvad siger l\u00f8nmodtagerne?\u00a0<\/b><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hvad siger l\u00f8nmodtagerne til alt dette? Det er godt at vide, i betragtning af, at det er dem, og is\u00e6r de fagl\u00e6rte og ufagl\u00e6rte, samt en r\u00e6kke tekniske fag som ingeni\u00f8rer, it-folk m.m. der skal f\u00f8re de store planer ud i livet.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n<p><i><span style=\"font-weight: 400;\">Fagbev\u00e6gelsens Hovedorganisation<\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\"> har gjort sig den umage at sp\u00f8rge l\u00f8nmodtagerne. Resultatet fremg\u00e5r af FH\u00b4s rapport: <\/span><a href=\"https:\/\/fho.dk\/blog\/2022\/01\/16\/80-af-danske-loenmodtagere-retfaerdig-groen-omstilling-tak\/\"><span style=\"font-weight: 400;\">Retf\u00e6rdig gr\u00f8n omstilling<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">, som er udgivet januar 2022. Her opsummeres l\u00f8nmodtagernes holdninger s\u00e5ledes: <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">74 % er positivt indstillet. 76 % mener at gr\u00f8n omstilling kan\u00a0 styrke natur, milj\u00f8 og biodiversitet. 69 % er villige til at acceptere\u00a0 omkostninger. 76 % vil blive mere positivt indstillet, hvis klimavenlige varer og ydelser bliver billigere. 57 % vil blive mere positive, hvis der er nye jobmuligheder.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Men der er ogs\u00e5 skepsis og bekymringer: Kun 35 % har nemt ved at gennemskue, hvad den gr\u00f8nne omstilling vil betyde for dem. Kun 14 % forventer ingen negative konsekvenser, og kun 27 % mener, at den gr\u00f8nne omstilling er retf\u00e6rdig i sig selv. 61 % er bekymrede for, at varer og ydelser kan blive dyrere. 48 % vil blive mere negative hvis det betyder, at de eller deres husstand skal s\u00f8ge nyt job. Blandt de negativt indstillede er 70 % fagl\u00e6rte eller ufagl\u00e6rte og 26 % bor i landkommuner (FH rapport s. 11).\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Der er alts\u00e5 en klart positiv holdning til den gr\u00f8nne omstilling, men det er ikke uden forbehold. Den gr\u00f8nne omstilling skal v\u00e6re socialt retf\u00e6rdig, og i det omfang, den ikke er det, falder opbakningen. Skepsis er st\u00f8rst blandt den gr\u00f8nne omstillings \u201ckernetropper\u201d, nemlig fagl\u00e6rte og ufagl\u00e6rte inden for bygge-anl\u00e6g, transport,\u00a0 industri, landbrug\/f\u00f8devarer.\u00a0 Frygten for d\u00e5rligere \u00f8konomi er den mest udbredte bekymring, men frygten for at miste arbejdet er den st\u00e6rkeste. (se FH s. 39 ff)<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">FH-rapporten m\u00e5ler ogs\u00e5 l\u00f8nmodtagernes syn p\u00e5, hvad der skal til, for at den gr\u00f8nne omstilling er socialt retf\u00e6rdig. De fleste s\u00e6tter kryds ved, at det skal v\u00e6re billigere og nemmere at v\u00e6re gr\u00f8n 65 %). De, der mister arbejdet skal hj\u00e6lpes til nyt job (59 %). Uligheden m\u00e5 ikke \u00f8ges (52 %). De, der sviner mest, skal bidrage mest (49 %). Der skal skabes nye arbejdspladser i Danmark (43 %&amp;). De ledige skal st\u00f8ttes \u00f8konomisk (37 %). L\u00f8nmodtagerne skal inddrages i omstillingsprocessen p\u00e5 arbejdspladser og i lokalomr\u00e5der (31 %) Kun 27 % mener, at den gr\u00f8nne omstilling er retf\u00e6rdig i sig selv, og kun 10 % siger, at den enkelte m\u00e5 klare sig selv. (FH s 32)<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">L\u00f8nmodtagerne er blevet spurgt til, hvordan man skal hj\u00e6lpe folk, som mister arbejdet som f\u00f8lge af den gr\u00f8nne omstilling. Skabelse af nye arbejdspladser i lokalomr\u00e5det er topscorer (65 %), skarpt forfulgt af bedre muligheder for uddannelse og opkvalificering (65 %) og bedre mulighed for efteruddannelse som ledig (56 %), s\u00e6rlig adgang til at v\u00e6lge tidlig pension (39 %), bedre transportmuligheder (35 %), bedre dagpengesystem (27 %). Kun 23 % mener, at samfundet allerede er indrettet s\u00e5ledes, at folk nok skal f\u00e5 hj\u00e6lp. 21 % \u00f8nsker en jobgaranti for at f\u00e5 et almennyttigt job. Kun 10 % mener, at den enkelte person selv skal l\u00f8se problemet. (FH s. 11).\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Der er ogs\u00e5 spurgt til hvad l\u00f8nmodtagerne mener om forskellige former for klimaafgifter p\u00e5 mejeriprodukter, flyafgifter, benzin- og dieselafgifter og ensartet drivhusafgift, og hvad der skal til, for at de opleves som retf\u00e6rdige. Svarene ligger i forl\u00e6ngelse af ovenst\u00e5ende. Der er bekymring for, at det rammer den enkeltes \u00f8konomi, at job flytter ud af landet &#8211; bekymringer der er st\u00f8rst blandt fagl\u00e6rte og ufagl\u00e6rte og jo l\u00e6ngere v\u00e6k du kommer fra de store byer. De konkrete svar er, at indt\u00e6gterne fra afgifterne skal bruges til at skabe nye gr\u00f8nne teknologier, at afgifterne ikke m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 h\u00f8je, at job flytter ud af landet, at afgifterne ikke m\u00e5 \u00f8ge uligheden, og at borgere og virksomheder skal kompenseres \u00f8konomisk via s\u00e6nkning af andre afgifter, eller h\u00f8jere gr\u00f8n check. (FH s. 35, 38-39).\u00a0<\/span><\/p>\n<p><i><span style=\"font-weight: 400;\">Trygfondens<\/span><\/i><span style=\"font-weight: 400;\"> seneste m\u00e5ling <\/span><a href=\"https:\/\/www.tryghed.dk\/viden\/tryghedsmaalinger\/tryghed-i-arbejdslivet---nu-og-i-fremtiden\"><span style=\"font-weight: 400;\">Tryghed i arbejdslivet<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\"> er giver ogs\u00e5 et billede af, hvordan l\u00f8nmodtagerne ser p\u00e5 situationen. Den er (i mods\u00e6tning til FH-unders\u00f8gelsen) lavet efter at krigen i Ukraine br\u00f8d ud, og efter at inflationen slog bunden ud af mange familiers \u00f8konomi. Den forholder sig ikke specifikt til den gr\u00f8nne omstilling, men handler om tryghed generelt. M\u00e5lingen rummer fem alarmerende meldinger fra folkedybet, som skal tages alvorligt af politikere og myndigheder, n\u00e5r man skal tage bestik af, hvordan den gr\u00f8nne omstilling skal gennemf\u00f8res:\u00a0<\/span><\/p>\n<ul>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">I den \u00e6ldre del af arbejdsstyrken regner kun en tredjedel med at kunne finde et tilsvarende job igen, hvis de mister deres nuv\u00e6rende.\u00a0<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Utrygheden skyldes is\u00e6r manglende kvalifikationer eller for\u00e6ldede kompetencer. Mange synes desuden, at den teknologiske udvikling p\u00e5 deres arbejde g\u00e5r for st\u00e6rkt.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Generelt er de danske familier dobbelt s\u00e5 utrygge for deres \u00f8konomi som f\u00f8r krigen i Ukraine og f\u00f8r den h\u00f8je inflation. Mest utrygge er b\u00f8rnefamilierne med mange faste udgifter.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">4 ud af 10 i arbejdsstyrken angiver, at de har hyppige smerter \u2013 flere end hver femte har smerter hver dag. Flere end hver tredje oplever, at de har risiko for jobbetinget stress, udbr\u00e6ndthed og nedslidning. Knap hver tredje er typisk for tr\u00e6t til at lave andre aktiviteter end at arbejde.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Hver fjerde frygter, at vigtige beslutninger tr\u00e6ffes hen over hovedet p\u00e5 dem, mens n\u00e6sten lige s\u00e5 mange er bange for at blive uretf\u00e6rdigt behandlet af arbejdspladsen og den n\u00e6rmeste chef. Det g\u00e6lder s\u00e6rligt de unge.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Disse svar bekr\u00e6fter blot endnu mere n\u00f8dvendigheden af, at den gr\u00f8nne omstilling skal v\u00e6re socialt retf\u00e6rdig. Ellers f\u00e5r vi ikke den opbakning fra befolkningen, der skal til for at gennemf\u00f8re den.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><b>Konklusioner og anbefalinger<\/b><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">P\u00e5 baggrund af ovenst\u00e5ende analyser vil vi komme med f\u00f8lgende konklusioner og anbefalinger.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><b><i>Konklusionen p\u00e5 analyserne er:<\/i><\/b><\/p>\n<ul>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Den gr\u00f8nne omstilling vil skabe hundredtusinder af nye job, hvis den politiske vilje er til stede. Men der vil ogs\u00e5 forsvinde mange \u201csorte\u201d job.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Dermed vil der v\u00e6re tale om en stor omstilling, som is\u00e6r vil ber\u00f8re kernetropperne i den gr\u00f8nne omstilling, dvs, fagl\u00e6rte og ufagl\u00e6rte, specielt inden for industri, transport, byggeri, landbrug\/f\u00f8devarer.\u00a0<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Hertil kommer et demografisk problem, nemlig at der op mod 2030 vil opst\u00e5 en stor mangel p\u00e5 fagl\u00e6rte, og et stort overskud af ufagl\u00e6rte.\u00a0<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Omstillingen vil kr\u00e6ve en massiv uddannelsesindsats, hvis man skal sikre hele f\u00f8dek\u00e6den af fagl\u00e6rte og ufagl\u00e6rte med de forn\u00f8dne kvalifikationer til at l\u00f8fte den gr\u00f8nne omstilling.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">Det store flertal af l\u00f8nmodtagerne er positivt indstillet, men det er under foruds\u00e6tning af, at omstillingen bliver gennemf\u00f8rt p\u00e5 en socialt retf\u00e6rdig m\u00e5de, der ikke forringer den enkeltes \u00f8konomi, og som giver tryghed for besk\u00e6ftigelsen, og \u00f8konomisk hj\u00e6lp til dem, der ikke bliver plads til.\u00a0<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">De beskrevne problemer skal l\u00f8ses inden for de n\u00e6ste 6-7 \u00e5r, hvis vi vil n\u00e5 i m\u00e5l med 70 % m\u00e5ls\u00e6tningen og videre i retning af klimaneutralitet i 2040. Hvis regeringen, myndigheder og erhvervsliv lader st\u00e5 til, s\u00e5 vil den gr\u00f8nne omstilling ikke kunne gennemf\u00f8res i det tempo, som klimakrisen kr\u00e6ver. Endnu flere tusinde bliver tvunget ud af arbejdsmarkedet fordi de ikke har de forn\u00f8dne kvalifikationer, og den sociale deroute, der allerede er i gang som f\u00f8lge af inflation og udhuling af det sociale sikkerhedsnet, vil kun blive v\u00e6rre. Gr\u00f8n omstilling og social retf\u00e6rdighed er to sider af samme sag, de er hinandens foruds\u00e6tninger.<\/span><\/p>\n<p><b><i>Anbefalingerne er:<\/i><\/b><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">P\u00e5 den baggrund arbejdsgruppen nedenst\u00e5ende anbefalinger.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hvis Enhedslisten skal have den politiske f\u00f8rertr\u00f8je p\u00e5 i kapl\u00f8bet for at indfri klimam\u00e5lene, s\u00e5 skal alle niveauer i Enhedslisten v\u00e6re et led i den samme k\u00e6de. Vi skal overbevise det store flertal i arbejderklassen om, at Enhedslisten er partiet, der k\u00e6mper konsekvent for gr\u00f8n omstilling og social retf\u00e6rdighed, og som i praksis viser, hvordan det kan lade sig g\u00f8re.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">De fleste af anbefalingerne retter sig derfor til alle instanser i partiet: Hovedbestyrelse, folketingsgruppe, vore repr\u00e6sentanter i regioner og kommuner, afdelinger og relevante udvalg. Alle steder kan der sl\u00e5s et slag for gr\u00f8n omstilling,\u00a0 stort eller lille.\u00a0<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Anbefalingerne er:\u00a0<\/span><\/p>\n<ul>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">At Enhedslisten rejser den n\u00f8dvendige diskussion om en massiv uddannelsesindsats, der er m\u00e5lrettet uddannelsen af den gr\u00f8nne omstillings kernetropper. Det kan for eks. ske gennem et udspil, der beskriver n\u00f8dvendige forbedringer af\u00a0 hele f\u00f8dek\u00e6den af fagl\u00e6rte og ufagl\u00e6rte, lige fra folkeskole, over erhvervsuddannelser til omskoling, almen voksenundervisning og efteruddannelse.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">At der ved behandlingen af alle forslag i folketing, kommuner og regioner, der vedr\u00f8rer investeringer p\u00e5 klimaomr\u00e5det stilles krav om, at der skal foretages en analyse af besk\u00e6ftigelseseffekten af det p\u00e5g\u00e6ldende initiativ (b\u00e5de tilgang og bortfald af job) og en dertil h\u00f8rende analyse af konsekvenserne for uddannelsesindsats og infrastruktur i bred forstand.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">At regeringen afkr\u00e6ves en samlet analyse af besk\u00e6ftigelseseffekten ved de allerede vedtagne og planlagte initiativer vedr. den gr\u00f8nne omstilling. Hvilke job skabes, hvilke job forsvinder, hvilke krav stiller det til uddannelse, sociale indsatser og infrastruktur i \u00f8vrigt, ikke mindst transportmuligheder. Det samme krav om analyser af besk\u00e6ftigelseseffekten stilles til alle nye initiativer. I regioner og kommuner rejses det samme krav.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">At Enhedslisten genrejser kravet om gennemgribende forbedringer af dagpengesystemet og tilbagetr\u00e6kningsmuligheder. Det g\u00e6lder is\u00e6r \u00f8konomien for den enkelte ved ledighed og tilbagetr\u00e6kning fra arbejdsmarkedet, og mulighederne for uddannelse under ledighed.\u00a0<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">At Enhedslisten intensiverer sit samarbejde med de dele af fagbev\u00e6gelsen og erhvervslivet,\u00a0 der s\u00e6rligt har engageret sig i at komme med bud p\u00e5 konkrete initiativer, der kan fremme den gr\u00f8nne omstilling. Et samarbejde der skal udvikles b\u00e5de p\u00e5 topplan og regionalt og kommunalt plan.\u00a0<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">At Enhedslisten i samarbejde med is\u00e6r fagbev\u00e6gelsen rejser diskussionen om, hvordan l\u00f8narbejderne kan f\u00e5 mere indflydelse p\u00e5 den gr\u00f8nne omstilling lige fra ideplanet til projektering og produktion. B\u00e5de FH og Broen til Fremtiden (og en r\u00e6kke forbund) er allerede i gang med den diskussion, s\u00e5 ogs\u00e5 her kan Enhedslisten lytte og l\u00e6re, og bringe konkrete forslag frem i de parlamentariske forsamlinger.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\" aria-level=\"1\"><span style=\"font-weight: 400;\">At den kommende hovedbestyrelse opfordres til at dr\u00f8fte, hvordan vi kan sikre en bedre koordinering af partiets arbejde p\u00e5 dette omr\u00e5de, is\u00e6r sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan vi sikrer, at al den viden, ekspertise og initiativer der findes i vores parti bliver delt og koordineret.\u00a0<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<p><i><span style=\"font-weight: 400;\">FS 08.04. 2023<\/span><\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Der er mange nye job i den gr\u00f8nne omstilling. Men der er ogs\u00e5 en r\u00e6kke barriere der skal ryddes af<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-829","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/829","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=829"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/829\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":832,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/829\/revisions\/832"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=829"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=829"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=829"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}