{"id":810,"date":"2024-09-05T13:24:17","date_gmt":"2024-09-05T11:24:17","guid":{"rendered":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=810"},"modified":"2024-09-05T15:30:49","modified_gmt":"2024-09-05T13:30:49","slug":"teknologien-skal-aflaste-os-ikke-afskaffe-os","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=810","title":{"rendered":"Teknologien skal aflaste os &#8211; ikke afskaffe os"},"content":{"rendered":"<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"\" style=\"font-size: 1.125rem;\" src=\"https:\/\/leksikon.org\/images\/bryggere3.jpg\" width=\"702\" height=\"547\" border=\"0\" \/><br \/>\nDen 9. maj 1985 gik bryggeriarbejderne p\u00e5 Carlsberg og Tuborg ud i en\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2463\">strejke<\/a>, der varede 8 uger.<\/p>\n<p>Strejkens tema var at sikre besk\u00e6ftigelsen og indflydelsen p\u00e5 den ny\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2533\">teknologi<\/a>. De strejkendes hovedparole var \u00abTeknologien skal aflaste os, ikke afskaffe os\u00bb. Arbejdet blev genoptaget d. 8. juli uden at et eneste af arbejdernes 5 krav var blevet indfriet.<\/p>\n<p><strong><span style=\"font-size: 1.125rem;\">Strejkens grundlag: Angreb p\u00e5 ledelsesretten<\/span><\/strong><\/p>\n<p>Bryggeriledelsen og Dansk Arbejdsgiverforening fors\u00f8gte at udl\u00e6gge strejken som en forts\u00e6ttelse af\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2112\">p\u00e5skestrejkerne<\/a>\u00a0&#8211; det vil sige som en politisk bestemt kamp for at spr\u00e6nge de rammer, som Schl\u00fcter-regeringen havde lagt for\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=3385\">overenskomsterne<\/a>\u00a0gennem sit indgreb op til p\u00e5sken 1985. Trods bryggeriarbejdernes ih\u00e6rdige fors\u00f8g p\u00e5 at forklare noget andet, var denne opfattelse af strejken ogs\u00e5 udbredt p\u00e5 store dele af venstrefl\u00f8jen.<\/p>\n<p>Strejkens grundlag \u2013 der blev vedtaget p\u00e5 et storm\u00f8de for de strejkende den 9. maj i N\u00f8rrebrohallen \u2013 afsl\u00f8rer imidlertid, at de k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere havde fat i noget, som var af stor principiel betydning, nemlig sp\u00f8rgsm\u00e5let om indflydelsen p\u00e5 virkningerne af den ny teknologi. Der var tale om intet mindre end et fors\u00f8g p\u00e5 v\u00e6sentlige begr\u00e6nsninger af arbejdsgivernes ledelsesret.<\/p>\n<p>P\u00e5 storm\u00f8det d. 9. maj \u2013 hvor der deltog ca. 2500 bryggeriarbejdere &#8211; blev f\u00f8lgende 5 krav stillet op:<\/p>\n<ol>\n<li>En garanti for at salget af \u00f8l i \u00d8st Danmark blev produceret p\u00e5 Carlsberg og Tuborg<\/li>\n<li>En besk\u00e6ftigelsesgaranti som skulle sikre, at afvikling af arbejdspladser skete gennem naturlig afgang, og derefter genans\u00e6ttelser i forhold til et aftalt antal bryggeriarbejdere.<\/li>\n<li>En andel i rationaliseringsgevinsten, som skulle give et mindste-akkordtill\u00e6g p\u00e5 kr. 30,- i timen.<\/li>\n<li>Garanti for at bryggeriarbejderarbejde ikke blev overdraget til andre faggrupper.<\/li>\n<li>Ingen nedsk\u00e6ringer i omr\u00e5der, hvor der ikke skete nyinvesteringer eller oml\u00e6gninger.<\/li>\n<\/ol>\n<p>I strejkens grundlag l\u00e5 alts\u00e5 p\u00e5 den ene side en accept af, at indf\u00f8relsen af ny teknologi p\u00e5 bryggerierne p\u00e5 sigt ville medf\u00f8re en lavere bemanding, p\u00e5 den anden side ville man \u2013 som det helt grundl\u00e6ggende \u2013 have garanti for, at ledelsen ikke kunne benytte sig af afskedigelser i forbindelse med rationaliseringer, og at der var en aftalt gr\u00e6nse for, hvor mange arbejdspladser, der skulle nedl\u00e6gges i aftaleperioden.<\/p>\n<p><strong>Baggrunden: Ny teknologi i branchen<\/strong><\/p>\n<p>Set i forhold til hvad der foregik p\u00e5 mange andre store arbejdspladser p\u00e5 det tidspunkt, m\u00e5 kravene have forekommet meget offensive. Ser man p\u00e5 den konkrete baggrund i bryggeribranchen og p\u00e5 de k\u00f8benhavnske bryggerier bliver det klart, at der i h\u00f8j grad var tale om en defensiv kamp \u2013 hvad bryggeriarbejderne da ogs\u00e5 udm\u00e6rket selv var klar over.<\/p>\n<p>Det grundl\u00e6ggende problem p\u00e5 de k\u00f8benhavnske \u2013 s\u00e5vel som p\u00e5 de fleste andre danske bryggerier \u2013 var en kraftig teknologisk udvikling, med indf\u00f8relsen af mange nye maskiner og produktionsprocesser, som medf\u00f8rte et langt mindre mandskabsbehov.<\/p>\n<p>De k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere havde siden slutningen af halvfjerdserne set skriften p\u00e5 v\u00e6ggen \u2013 nemlig i form af planerne om, og den endelige opstart af Fredericia Bryggeri i 1979. Her var tale om et nyopf\u00f8rt, rationelt indrettet, h\u00f8jteknologisk bryggeri. De k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere fors\u00f8gte at presse deres forbund \u2013 Dansk Bryggeri-, Br\u00e6nderi- og Mineralvandsarbejder Forbund (DBBMF) \u2013 til at holde fast i krav til bemandingerne i Fredericia, der lignede de k\u00f8benhavnske, men forg\u00e6ves.<\/p>\n<p>P\u00e5 den baggrund \u00e6ndrede de k\u00f8benhavnske bryggeriarbejderes fagforeninger deres strategi, s\u00e5 der i langt h\u00f8jere grad blev lagt v\u00e6gt p\u00e5 garantier for produktion og besk\u00e6ftigelse. (P\u00e5 det tidspunkt var de mandlige og kvindelige bryggeriarbejdere i K\u00f8benhavn organiseret i hver sin fagforening, hvad de havde v\u00e6ret siden der kom kvinder p\u00e5 bryggerierne omkring \u00e5rhundredskiftet).<\/p>\n<p>Det var samtidig en kamp for at f\u00e5 aftalt investeringer p\u00e5 de k\u00f8benhavnske bryggerier, hvor is\u00e6r produktionsapparatet p\u00e5 Carlsberg var nedslidt og for\u00e6ldet.<\/p>\n<p><strong>1. Rammeaftale<\/strong><\/p>\n<p>Efter en 4 uger lang strejke p\u00e5 Tuborg i januar 1980 lykkedes det rent faktisk at indg\u00e5 en omfattende, 5-\u00e5rig aftale om disse ting \u2013 den s\u00e5kaldte Rammeaftale (siden hen omtalt som\u00a0<em>Rammeaftale 1<\/em>, da der rent faktisk blev indg\u00e5et 3 mere af slagsen op gennem 80&#8217;erne og begyndelsen af 90&#8217;erne).<\/p>\n<p>Denne \u00ab1. Rammeaftale\u00bb \u2013 der l\u00f8b fra 1980-85 \u2013 var enest\u00e5ende af sin art p\u00e5 det danske\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=141\">arbejdsmarked<\/a>. Bryggeriarbejderne fik f\u00f8lgende garantier:<\/p>\n<ul>\n<li>Carlsberg og Tuborg skulle bevares som 2 selvst\u00e6ndige bryggerier.<\/li>\n<li>\u00d8stsalget af \u00f8l skulle produceres p\u00e5 de k\u00f8benhavnske bryggerier, og der blev givet tilsvarende garantier for produktion af l\u00e6skedrik og malt.<\/li>\n<li>Det blev konkret beskrevet hvilke anl\u00e6g der skulle nedl\u00e6gges, hvilke der skulle opf\u00f8res, samt procedurer herfor.<\/li>\n<li>En besk\u00e6ftigelsesgaranti, der sikrede besk\u00e6ftigelsen for de fastansatte (undtaget var ferievikarer, hvis besk\u00e6ftigelse som hidtil ville v\u00e6re s\u00e6sonbestemt). Fagforeningerne bandt sig til en naturlig afgang p\u00e5 maksimalt 1.100 i l\u00f8bet af de 5 \u00e5r (ved aftalens indg\u00e5else i 1980 var der ca. 4.700 bryggeriarbejdere ansat p\u00e5 Carlsberg og Tuborg tilsammen). Aftalen garanterede samtidig, at der ville blive erstatningsans\u00e6ttelser, n\u00e5r man havde n\u00e5et tallet p\u00e5 1.100 afgange.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Aftalen rummede ogs\u00e5 en hensigtserkl\u00e6ring om forbedring af\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=180\">arbejdsforholdene<\/a>\u00a0p\u00e5\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2321\">skiftehold<\/a>, og af s\u00e5vel det fysiske- som det\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2099\">psykiske arbejdsmilj\u00f8<\/a>, samt om uddannelse i arbejdstiden. Der var ingen l\u00f8nstigninger i aftalen.<\/p>\n<p>Trods enkelte alvorlige kontroverser undervejs var denne 1. Rammeaftale et rimeligt kompromis set fra bryggeriarbejdernes side. Indf\u00f8relsen af den nye teknologi, og afviklingen af mandskab kom til at ske i et nogenlunde roligt tempo, og uden at der skete egentlige afskedigelser begrundet i rationaliseringer.<\/p>\n<p>Men arbejdsgiverne havde s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 grund til at v\u00e6re tilfredse. De sparede l\u00f8nudgifter i Rammeaftaleperioden som f\u00f8lge af afgangen af bryggeriarbejdere svarede ret n\u00f8je til investeringerne i nyt produktionsapparat (is\u00e6r p\u00e5 Carlsberg), nemlig ca. 750 mio. kr.<\/p>\n<p><strong><span style=\"color: #ff7733;\"><span style=\"background-color: #d5d5d5;\">S<\/span><\/span>ammenbrud<\/strong><\/p>\n<p>Den 1. Rammeaftale udl\u00f8b den 1. maj 1985. Forhandlingerne om en ny Rammeaftale begyndte allerede i efter\u00e5ret 1984. De 2 fagforeninger havde \u2013 efter en langvarig forberedelse, der ogs\u00e5 inddrog klubbestyrelser og medlemmerne i form af faglige m\u00f8der \u2013 formuleret en r\u00e6kke krav, der i alt v\u00e6sentligt byggede videre p\u00e5 indholdet i den 1. Rammeaftale. Der blev dog \u2013 som noget nyt \u2013 formuleret et krav om andel i rationaliseringsgevinsten i form af en h\u00e6velse af mindsteakkordsatsen fra kr. 26,- til kr. 30,- i timen. Dette var et yderst beskedent \u2013 og i virkeligheden solidarisk \u2013 l\u00f8nkrav, da det kun omfattede en mindre del af bryggeriarbejderne. Det kompenserede p\u00e5 ingen m\u00e5de for det generelle fald i reall\u00f8nnen p\u00e5 ca. 20 %, som de k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere havde oplevet siden slutningen af 70&#8217;erne.<\/p>\n<p>Men der var uenigheder med ledelsen p\u00e5 stor set alle punkter. Allerede i sommeren 1984 havde ledelsen af De forenede Bryggerier (DfB) \u00abvarmet op\u00bb til forhandlingerne, ved at true med at flytte v\u00e6sentlige dele af produktionen til Fredericia, med mindre man fik kraftige indr\u00f8mmelser i form af reduktion af bemandingerne p\u00e5 over 1.000 personer.<\/p>\n<p>Trods visse tiln\u00e6rmelser mellem parterne lykkedes det ikke at forhandle sig til enighed. Fagforeningerne var for eksempel klar til at acceptere en afgang p\u00e5 813 bryggeriarbejdere i en ny 5-\u00e5rs periode, f\u00f8r der skulle ske erstatningsans\u00e6ttelser. Men ledelsen kr\u00e6vede, at bryggeriarbejdere, der blev afskediget som f\u00f8lge af disciplin\u00e6re \u00e5rsager ikke skulle regnes med i \u00abnaturlig afgang\u00bb, hvilket ville betyde et yderligere fald i antallet af arbejdspladser p\u00e5 ca. 200.<\/p>\n<p>Den 7. maj kom ledelsen med sit sidste udkast, der i alt v\u00e6sentligt bet\u00f8d en d\u00e5rligere rammeaftale. P\u00e5 stort set alle punkter \u00f8nskede de at generobre den ledelsesret, de havde afgivet i den 1. Rammeaftale.<\/p>\n<p>De 2 Fagforeninger indkaldte til medlemsm\u00f8de i N\u00f8rrebrohallen den 7. maj, hvor et stort flertal \u2013 1.787 imod 612 \u2013 afviste ledelsens tilbud, og besluttede at g\u00e5 i\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=2463\">strejke<\/a>.<\/p>\n<h3>Den uundg\u00e5elige strejke<\/h3>\n<p>P\u00e5 mange m\u00e5der oplevede begge parter strejken som uundg\u00e5elig. Allerede ved indg\u00e5elsen af 1. Rammeaftale i 1980 havde m\u00e6ndenes fagforening \u2013 som var langt den st\u00f8rste \u2013 beskrevet situationen som en uafgjort \u00ab1. Halvleg\u00bb.<\/p>\n<p>Alle vidste, at der 5 \u00e5r senere ville f\u00f8lge en langt h\u00e5rdere forhandling, hvilket gjorde, at mange bryggeriarbejdere rent faktisk sparede sammen til en langvarig strejke, vel vidende, at der ikke ville v\u00e6re \u00f8konomisk hj\u00e6lp at hente nogen steder, men tv\u00e6rtimod sandsynlighed for en stor bod fra\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=185\">Arbejdsretten<\/a>.<\/p>\n<p>Is\u00e6r i m\u00e6ndene fagforening var der l\u00f8bende en analyse af DfB&#8217;s strategi \u2013 blandt andet i form af studiekredsarbejde, hvori ogs\u00e5 deltog medlemmer fra kvindernes fagforening. Da forhandlingerne begyndte i sommeren 1984, skete der l\u00f8bende en inddragelse af medlemmerne p\u00e5 de to bryggerier i form af orienteringer p\u00e5 arbejdspladsen, faglig m\u00f8der m.m.<\/p>\n<p>I den periode hvor forhandlingerne foregik \u2013 fra sommeren 1984 til forsommeren 1985 \u2013 oplevede de k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere samtidig en omfattende mobilisering i\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=109\">arbejderklassen<\/a>, som de oven i k\u00f8bet selv var en yderst aktiv del af.<\/p>\n<p>Det begyndte med den s\u00e5kaldte HT-konflikt i maj m\u00e5ned 1984, hvor store dele af fagbev\u00e6gelsen stod sammen \u2013 ind imellem ogs\u00e5 i militante aktioner \u2013 for at st\u00f8tte SiD i deres krav om at 3 HT-chauff\u00f8rer m\u00e5tte acceptere medlemsskabet af SiD, eller forlade arbejdspladsen. De k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere var aktive i de 3 uger lange blokader foran HT-garagerne i Ryvangen og Valby og Tuborg-chauff\u00f8rerne var med til at s\u00e6tte en flot prik over i&#8217;et med deres blokade af Hans Knudsens Plads den 22. maj 1984. Da kampen blev f\u00f8rt til sejr, var det et godt startskud for bryggeriarbejdernes egne faglige aktiviteter.<\/p>\n<p>Det retslige efterspil i Tuborg-chauff\u00f8rernes aktion \u2013 som i f\u00f8rste omgang medf\u00f8rte en dom i byretten efter den s\u00e5kaldt \u00abmilde terroristparagraf\u00bb \u2013 blev brugt dygtigt af Tuborgs K\u00f8rselsklub og fagforeningen til at fastholde den fagpolitiske mobilisering, som da ogs\u00e5 gav en ny sejr, idet chauff\u00f8rerne blev frikendt i Landsretten, som n\u00f8jedes med at stadf\u00e6ste b\u00f8den for gadeuorden og brud p\u00e5 f\u00e6rdselsloven.<\/p>\n<p>Men det var nok s\u00e5 meget bryggeriarbejdernes aktive deltagelse i P\u00e5skestrejkerne, der gav et samlet l\u00f8ft til den faglige aktivitet p\u00e5 begge bryggerier og ikke mindst til sammenholdet mellem mandlige og kvindelige bryggeriarbejdere, og deres fagforeninger og \u2013 troede man p\u00e5 det tidspunkt \u2013 ogs\u00e5 i Forbundet. Samtidig lykkedes det for f\u00f8rste gang at f\u00e5 en bred mobilisering blandt arbejderne p\u00e5 de sm\u00e5 \u00f8ldepoter i K\u00f8benhavns omegn. Disse aktiviteter gav ogs\u00e5 fagforeningen et mere pr\u00e6cist overblik over DfB&#8217;s \u00f8llagre i K\u00f8benhavns omegn og et godt stykke ud p\u00e5 Sj\u00e6lland.<\/p>\n<p>For bryggeriarbejdernes vedkommende fik P\u00e5skestrejkerne en udl\u00f8ber, der bidrog til at styrke sammenholdet inden for Bryggeriarbejderforbundet p\u00e5 landsplan \u2013 en sj\u00e6ldent efterspurgt vare. En tillidsmand p\u00e5 Ceres \u00c5rhus blev fyret p\u00e5 grund af sine aktiviteter i P\u00e5skestrejkerne, og det medf\u00f8rte en 48 timers arbejdsnedl\u00e6ggelse blandt alle Forbundets medlemmer.<\/p>\n<p>I forhold til forhandlingerne om de k\u00f8benhavnske bryggeriers fremtid var der indledningsvis en sj\u00e6lden &#8211; men meget v\u00e6sentlig \u2013 enighed mellem de k\u00f8benhavnske fagforeninger og Forbundet, der lige som k\u00f8benhavnerne mente, at DfB&#8217;s sidste udkast til en ny Rammeaftale var uacceptabelt.<\/p>\n<p>Sidst, men ikke mindst, var bryggeriarbejderne meget bevidste om, at de mange tabte arbejdsdage i for\u00e5ret 1985 \u2013 sm\u00e5 3 uger ialt \u2013 havde bragt \u00f8llagrene langt ned, og at bryggeriledelsen som f\u00f8lge deraf stod i en s\u00e5rbar situation.<\/p>\n<p>Alt i alt kan man s\u00e5ledes ikke fort\u00e6nke de k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere og deres fagforeninger i at mene, at det var en gunstig situation at tage et opg\u00f8r med bryggeriledelsen.<\/p>\n<h3>Demokratisk massestrejke<\/h3>\n<p>Strejken fik da ogs\u00e5 en \u00abflyvende start\u00bb. Den blev som n\u00e6vnt vedtaget med stort flertal, og under stor mediebev\u00e5genhed. I l\u00f8bet af de f\u00f8rste 2 uger fik strejkeledelsen hurtigt organiseret\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=327\">d\u00f8gnblokade<\/a>\u00a0foran de to bryggerier, og en lang r\u00e6kke udvalg der tog sig af de forskellige n\u00f8dvendige aktiviteter: Indsamling, arbejdspladsbes\u00f8g, blokadeudvalg, strejkeavisudvalget og den vigtige bistandsgruppe, der med hj\u00e6lp fra arbejdsl\u00f8se socialr\u00e5dgivere vejledte medlemmerne med hensyn til mulighederne for at f\u00e5 bistandshj\u00e6lp, eller vejledning til l\u00f8sning af andre sociale problemer. Der var s\u00e5gar et kulturudvalg, der blandt andet s\u00f8rgede for underholdningen p\u00e5 storm\u00f8derne.<\/p>\n<p>Storm\u00f8derne var strejkens \u00f8verste myndighed. De blev afholdt mindst 1 gang om ugen \u2013 det blev til 11 storm\u00f8der i alt i l\u00f8bet af strejkens 8 uger. Her deltog hver gang mellem 2.000 og 3.000 bryggeriarbejdere, og p\u00e5 n\u00e6sten alle storm\u00f8der var der skriftlig afstemning \u2013 der i \u00f8vrigt meget stabilt n\u00e6sten hele strejken igennem viste 2\/3 flertal for strejken. P\u00e5 alle storm\u00f8der var der opl\u00e6g og indstillinger ved aktionsudvalget og de to fagforeningsform\u00e6nd,\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=881\">Holger Foss<\/a>\u00a0fra de mandlige bryggeriarbejdere og\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=3344\">Barbara Kryger<\/a>\u00a0fra de kvindelige bryggeriarbejderes fagforening.<\/p>\n<div style=\"text-align: left;\" align=\"center\">\n<p>&nbsp;<\/p>\n<table border=\"4\" width=\"10%\" cellspacing=\"0\" cellpadding=\"2\">\n<tbody>\n<tr>\n<td width=\"100%\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/leksikon.org\/images\/bryggere2.jpg\" border=\"0\" \/><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td width=\"100%\"><i>De ugentlige storm\u00f8der blev et vigtigt omdrejningspunkt under strejken. Her er 3.000 bryggeriarbejdere forsamlede i KB hallen.<\/i><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p><span style=\"font-size: 1.125rem;\">Det allerf\u00f8rste storm\u00f8de valgte et aktionsudvalg p\u00e5 6 medlemmer, der formelt set udgjorde strejkeledelsen. Ingen af de 6 var tillidsrepr\u00e6sentanter, men havde hver is\u00e6r gjort sig bem\u00e6rket som fagligt aktive, og blev da ogs\u00e5 indstillet af de to fagforeninger til storm\u00f8det. Aktionsudvalgets opgave var dels at repr\u00e6sentere strejken udadtil \u2013 hvad de 2 fagforeninger var afsk\u00e5ret fra af fagretslige grunde \u2013 dels at s\u00f8rge for strejkens organisering. I praksis blev ledelsen af strejken udf\u00f8rt af aktionsudvalget i f\u00e6llesskab med de to fagforeningsledelser p\u00e5 n\u00e6sten daglige m\u00f8der.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<p>Storm\u00f8dernes kompetence bet\u00f8d, at de to fagforeningers kompetente organer \u2013 bestyrelser og repr\u00e6sentantskab \u2013 var sat ud af kraft i forhold til beslutninger om selve strejkens f\u00f8relse, og det samme gjaldt klubberne \u2013 som ellers var selve rygraden i det faglige arbejde \u00abi fredstid\u00bb. Mange af klubberne holdt dog \u2013 som regel i tilknytning til storm\u00f8derne \u2013 j\u00e6vnlige m\u00f8der, hvad der havde stor betydning med hensyn til at samle op p\u00e5 medlemmernes individuelle problemer, og organisering af blokade- og andre aktiviteter.<\/p>\n<p>Generelt m\u00e5 man sige, at strukturen d\u00e5rligt kunne have v\u00e6ret mere demokratisk. Medlemmerne \u00abkvitterede\u00bb da ogs\u00e5 herfor ved at udvise en eksemplarisk\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=592\">disciplin<\/a>, ved aktiv deltagelse i storm\u00f8der, s\u00e5vel som i de forskellige aktiviteter, hvor is\u00e6r\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=327\">blokaderne<\/a> af de to bryggerier og overv\u00e5gning af bryggeriernes og de handlendes aktiviteter for eksempel med hensyn til \u00abimport\u00bb af \u00f8l fra Fredericia &#8211; kr\u00e6vede ca. 4-500 aktivister i d\u00f8gnet. Det blev simpelt hen organiseret i systematiske skiftehold, hvad bryggeriarbejderne jo i forvejen havde stor erfaring med.<\/p>\n<h3>Forbundet g\u00e5r imod strejken<\/h3>\n<p>Men selv denne eksemplariske organisering af en demokratisk\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=1688\">massestrejke<\/a>\u00a0kunne ikke overtrumfe de kr\u00e6fter, som bryggeriarbejderne var oppe imod. I stedet blev strejken en bekr\u00e6ftelse af \u2013 hvad mange andre arbejdskampe f\u00f8r og siden har vist \u2013 at der skal mere til end internt sammenhold for at vinde en arbejdskamp. I \u00f8vrigt var det interne sammenhold ikke s\u00e5 solidt, som det s\u00e5 ud til i offentligheden.<\/p>\n<p>Inden strejken var en uge gammel, l\u00f8b bryggeriarbejderne ind i den f\u00f8rste vanskelighed \u2013 m\u00e5ske den st\u00f8rste, n\u00e5r det kom til stykket: Deres forbund begyndte aktivt at modarbejde strejken.<\/p>\n<p>Den 13. maj blev der \u2013 med Bryggeriarbejderforbundets formand Preben Mortensen som mellemmand \u2013 arrangeret et uformelt m\u00f8de med bryggeriledelsen. Her tilb\u00f8d ledelsen at indlede forhandlinger om deres sidste udspil, s\u00e5 snart arbejdet var genoptaget.<\/p>\n<p>Da bryggeriarbejderne ikke kunne se noget nyt i ledelsens initiativ, blev det afvist. Samme dag afviste Forbundets hovedbestyrelse med \u00e9n stemmes flertal at \u00e5bne strejkekassen. Og fra dette tidspunkt blev strejken aktivt modarbejdet af Forbundsledelsen, ikke blot p\u00e5 strejkem\u00f8derne, men ogs\u00e5 offentligt, hvor Forbundsformanden offensivt argumenterede imod strejken som udsigtsl\u00f8s.<\/p>\n<p>Men dette bidrog blot til at styrke sammenholdet blandt de strejkende, hvor is\u00e6r det store flertal af mandlige bryggeriarbejdere blev bekr\u00e6ftet i hidtidige erfaringer om, at Forbundsledelsen og flertallet i hovedbestyrelsen svigtede, n\u00e5r det virkelig gjaldt. Vreden imod Forbundsledelsen var ogs\u00e5 \u2013 hvad der var mere us\u00e6dvanlig \u2013 st\u00e6rk iblandt de kvindelige bryggeriarbejdere.<\/p>\n<p>Det \u00e6ndrede imidlertid ikke p\u00e5 det faktum, at det var lykkedes forbundsledelsen at sl\u00e5 en bom ned for aktiv opbakning fra bryggeriarbejderne i provinsen, der indskr\u00e6nkede sig til \u00f8konomisk st\u00f8tte, bortset fra et enkelt fagligt m\u00f8de og i 48 timers sympatikonflikt i sidste halvdel af konflikten.<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 senere i forl\u00f8bet fors\u00f8gte de k\u00f8benhavnske medlemmer i hovedbestyrelsen at f\u00e5 \u00e5bnet Forbundets strejkekasse til at f\u00f8re strejken for, men forg\u00e6ves.<\/p>\n<p>Der blev indsamlet mange penge af de strejkende selv, men langt fra tilstr\u00e6kkeligt til at sikre \u00f8konomien. Strejkeledelsen var s\u00e5ledes kun i stand til at uddele 2 x 200 kr. til hver af de strejkende i l\u00f8bet af de 8 uger af de indsamlede midler.<\/p>\n<h3>Uenigheder i strejkeledelsen<\/h3>\n<p>Forbundets holdning fremkaldte \u00f8jeblikkelig uenighed mellem de to fagforeninger. Ledelsen i den kvindelige afdeling mente, at man burde genoptage arbejdet for at afpr\u00f8ve bryggeriernes tilbud af 13. maj, men afstod fra at kr\u00e6ve en afstemning herom p\u00e5 strejkem\u00f8det samme dag. De mandlige fagforenings ledelse, aktionsudvalget og de fleste af tillidsrepr\u00e6sentanterne kunne ikke se noget nyt i bryggeriets tilbud, s\u00e5 storm\u00f8det afviste ledelsens tilbud, ganske vist uden afstemning.<\/p>\n<p>Uenigheden kom f\u00f8rst \u00e5bent frem p\u00e5 storm\u00f8det den 20. maj, hvor den kvindelige fagforening \u2013 p\u00e5 baggrund af m\u00f8der i deres bestyrelse og repr\u00e6sentantskab \u2013 foreslog storm\u00f8det at afslutte strejken, hvilket blev afvist med stort flertal, ogs\u00e5 af mange kvindelige bryggeriarbejdere der var p\u00e5 talerstolen i den anledning.<\/p>\n<p>Den kvindelige fagforening respekterede storm\u00f8dets beslutning, og erkl\u00e6rede, at man var g\u00e5et ud i strejken sammen, og man ville ogs\u00e5 g\u00e5 ind p\u00e5 bryggeriet sammen. Denne linje blev fulgt under hele konflikten, men splittelsen var \u00e5benbar \u2013 omend ikke officiel \u2013 og bryggeriledelsen har selvf\u00f8lgelig kendt til den.<\/p>\n<p>De forskellige holdninger til strejken gav sig ogs\u00e5 udslag i mange opslidende diskussioner i strejkeledelsen, om hvilke kontakter der skulle tages til bryggeriet med henblik p\u00e5 at f\u00e5 en dialog i gang. Det \u00abuafh\u00e6ngige\u00bb aktionsudvalg fik hurtigt den tvivlsomme \u00abm\u00e6glerrolle\u00bb at formulere kompromiser, som kunne fastholde strejkens grundlag, samtidig med at der blev \u00e5bnet op for de n\u00f8dvendige aktiviteter. Dette tog naturligvis kr\u00e6fter fra den vigtige opgave med at forklare andre arbejdergrupper og deres fagforeninger om den principielle betydning af kampen.<\/p>\n<h3>DfB: Bryggeriarbejderne skal s\u00e6ttes p\u00e5 plads<\/h3>\n<p>Forbundets offentlige undsigelse af strejken gav arbejdsgiverne blod p\u00e5 tanden. De var naturligvis ogs\u00e5 vidende om, at de strejkende ikke fik nogen form for \u00f8konomisk st\u00f8tte. De f\u00f8rste 3-4 uger hed det mekanisk fra bryggeriledelsen: \u00abDer bliver ingen ny Rammeaftale\u00bb \u2013 hvilket jo blot bestyrkede bryggeriarbejderne i, at der nu var tale om en langvarig udmattelseskrig, som bryggeriarbejderne var klar til at tage.<\/p>\n<p>Da det gik op for bryggeriledelsen, at deres afvisende linje ikke skabte splittelse hos de strejkende, \u00e6ndrede de midtvejs meldingen til, at selvf\u00f8lgelig ville der blive forhandlinger med fagforeningerne om en ny rammeaftale \u2013 vel at m\u00e6rke, n\u00e5r arbejdet var genoptaget. Men der var ikke \u2013 hverken officielt eller uofficielt \u2013 nogen fors\u00f8g fra ledelsens side p\u00e5 at komme i dialog, eller indr\u00f8mmelser i forhold til indholdet i forhandlingerne.<\/p>\n<p>I strejkens sidste fase kom ledelsen med offentlige trusler om umiddelbar afskedigelse af 5-600 bryggeriarbejdere og omhyggelig \u00absortering\u00bb af resten i forbindelse med en genoptagelse af arbejdet. Der har muligvis ogs\u00e5 v\u00e6ret uenigheder hos bryggeriledelsen \u2013 som der var det hos de strejkende \u2013 men den gennemg\u00e5ende linje hos arbejdsgiverne var ganske klart, at nu skulle de k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere s\u00e6ttes p\u00e5 plads, og vejen skulle banes for fremtidige rationaliseringer, med eller uden fagforeningernes medvirken. Bryggeriledelsen havde blot \u2013 som s\u00e5 mange andre \u2013 fuldst\u00e6ndig fejlvurderet hvor sv\u00e6rt det ville blive, og hvor st\u00e6rk kampviljen var.<\/p>\n<p>Dansk Arbejdsgiverforening bakker op<\/p>\n<p>Dansk Arbejdsgiverforening (DA) var helt enig i det bryggeriledelsens strategi. De s\u00e5 med det samme den principielle betydning i forhold til ledelsesretten og ny teknologi. Samtidig var der nu mulighed for at knuse en af de sidste bastioner for den militante del af arbejderklassen, der havde markeret sig op igennem 70&#8217;erne &#8211; senest i P\u00e5skestrejkerne, der havde givet hele det borgerlige Danmark et chok.<\/p>\n<p>DA satte derfor hele sit apparat ind p\u00e5 at bibringe offentligheden et indtryk af, at bryggeristrejken var en forts\u00e6ttelse af p\u00e5skestrejkerne, og et fors\u00f8g p\u00e5 at spr\u00e6nge regeringens l\u00f8nramme, idet de henviste til bryggeriarbejdernes krav om andel i rationaliseringsgevinsten.<\/p>\n<p>Bryggeriarbejdernes presseudvalg m\u00e5tte i strejkens indledende fase bruge mange kr\u00e6fter p\u00e5 at afvise dette, og oplevede at de fleste nyhedsmedier var st\u00e6rk optaget af, at der ikke var \u00f8l nok i butikkerne, men temmelig uinteresseret i hvorfor.<\/p>\n<p>Arbejdsgiverne m\u00e5tte dog se i \u00f8jnene, at de i denne situation ikke kunne gennemf\u00f8re et ellers effektivt kampskridt som \u00abfritstilling\u00bb af arbejdet. Til geng\u00e6ld greb de i strejkens sidste fase til et andet gammelt, men sj\u00e6ldent afpr\u00f8vet kampskridt. De varslede boykot mod de 3.600 navngivne bryggeriarbejdere over for 22.000 arbejdsgivere.<\/p>\n<p><strong>Arbejdsretten \u2013 et villigt redskab<\/strong><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=185\">Arbejdsretten<\/a>\u00a0fungerede som s\u00e6dvanlig i den slags situationer som arbejdsgivernes villige redskab. Bod og sk\u00e6rpet bod blev id\u00f8mt p\u00e5 samleb\u00e5nd, s\u00e5ledes at den samlede bod pr. bryggeriarbejder l\u00f8b op p\u00e5 ca. kr. 9.000. Hertil kom en bod for organisationsansvar til de to k\u00f8benhavnske fagforeninger p\u00e5 henholdsvis 9 og 3 millioner kr.<\/p>\n<p>Dette var en uh\u00f8rt voldsom bod for organisationsansvar (sammenlign for eksempel med boden p\u00e5 20 mio. kr. til SiD i forbindelse med HT-konflikten. SiD havde 100 gange s\u00e5 mange medlemmer!) Begrundelsen for den voldsomme organisationsbod var, at de to fagforeningers form\u00e6nd midtvejs i konflikten tr\u00e5dte frem og \u2013 i overensstemmelse med sandheden \u2013 p\u00e5tog sig ansvaret, idet de havde opfordret medlemmerne til at tage kampen.<\/p>\n<p>Det var et velment fors\u00f8g p\u00e5 at fratage medlemmerne en del af ansvaret og derved mindske den individuelle bod, men forg\u00e6ves. Den samlede bod til medlemmer og fagforeninger l\u00f8b op p\u00e5 lidt over 40 mio. kr.<\/p>\n<p>Forbundet blev frikendt for organisationsansvar med henvisning til de energiske fors\u00f8g p\u00e5 at modarbejde konflikten, og Dansk Arbejdsgiverforening undlod at benytte sig af den fagretlige mulighed for at presse Forbundet til at ekskludere de strejkende.<\/p>\n<h3>Larmende tavshed fra den etablerede fagbev\u00e6gelse<\/h3>\n<p>Forbundets undsigelse af strejken gjorde det umuligt at opn\u00e5 st\u00f8tte hos andre fagforbund, n\u00e5r man ser bort fra lokalt arbejdsplads- og fagforeningsplan. Bortset fra forbund som BUPL og PMF var der larmende tavshed fra den etablerede fagbev\u00e6gelse i forhold til konflikten.<\/p>\n<p>Det skal dog n\u00e6vnes, at et enkelt st\u00f8rre forbund ved en afstemning i dets hovedbestyrelse kun var f\u00e5 stemmer fra at bevillige et 2-cifret millionbel\u00f8b til de strejkende. Det tjener ogs\u00e5 SiD&#8217;s formand\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=4949\">Hardy Hansen<\/a>\u00a0til \u00e6re, at han trodsede den generelle holdning i fagbev\u00e6gelsen \u2013 herunder hos den k\u00f8benhavnske F\u00e6llesorganisation \u2013 og talte ved et arrangement til fordel for bryggeriarbejderne, der blev afholdt af Den stork\u00f8benhavnske tillidsmandsring den 5. juni i F\u00e6lledparken i K\u00f8benhavn.<\/p>\n<p>P\u00e5 den yderste venstrefl\u00f8j var der ogs\u00e5 delte meninger om strejken. Nogle var skuffede over, at bryggeriarbejderne i f\u00f8rste omgang havde meldt ud, at de ikke beh\u00f8vede hj\u00e6lp til at organisere blokadeaktiviteter, hvilket blev brugt til at betegne dem som \u00abselvtilstr\u00e6kkelige\u00bb. Bag denne holdning l\u00e5 i virkeligheden en kritik af, at bryggeriarbejderne ikke benyttede sig af mere voldelige blokadeformer.<\/p>\n<p>Andre mente, at kampgrundlaget skulle have v\u00e6ret udvidet til omfatte generelle overenskomstkrav som for eksempel kortere\u00a0<a href=\"https:\/\/leksikon.org\/art.php?n=150\">arbejdstid<\/a> \u2013 krav som arbejderklassen som helhed netop havde opgivet gennem indstillingen af kampen imod Schl\u00fcterregeringen.<\/p>\n<h3>Strejkens afslutning<\/h3>\n<p>I strejkens sidste 2 uger blev de strejkende udsat for et sandt bombardement at kampskridt fra modpartens side.<\/p>\n<p>DA sendte et brev til hver enkelt bryggeriarbejder med krav om \u00f8jeblikkelig betaling af arbejdsrettens bod og fremsatte umiddelbart herefter sin trussel om boykot af samtlige bryggeriarbejdere \u2013 reelt en sortlistning af bryggeriarbejderne hos samtlige medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening.<\/p>\n<p>DfB fremsatte truslerne om at gennemf\u00f8re den s\u00e5kaldte \u00abPlan B\u00bb med \u00f8jeblikkelig nedsk\u00e6ring af 5-600 arbejdspladser og \u00absortering\u00bb ved porten, inden genoptagelse af arbejdet. I strejkens sidste uge blev der for f\u00f8rste gang k\u00f8rt Hof og Tuborg ud fra bryggerierne \u2013 produceret af funktion\u00e6rer. Indtil da havde bryggerierne indskr\u00e6nket sig til nogle f\u00e5 udk\u00f8rsler af eksport\u00f8l.<\/p>\n<p>Udk\u00f8rslen af Hof og Tuborg skete under et massivt politiopbud, og bryggeriarbejdernes \u00abn\u00f8dr\u00e5b\u00bb til den k\u00f8benhavnske fagbev\u00e6gelse om at m\u00f8de op ved blokaderne blev h\u00f8rt af ca. 200 \u2013 inklusive bryggeriarbejdernes egne blokadevagter, der helt tydeligt ogs\u00e5 var blevet tr\u00e6tte.<\/p>\n<p>I samme periode mislykkedes samtlige modtr\u00e6k fra strejkeledelsens side: Kollegerne i Fredericia afviste med stort flertal at g\u00e5 med ind i kampen. Der kunne ikke etableres sympatikonflikter fra andre provinsbryggerier. Endnu engang afviste Forbundets hovedbestyrelse \u2013 denne gang med markant flertal \u2013 at \u00e5bne strejkekassen.<\/p>\n<p>Hertil kom at storm\u00f8dets afstemning i konfliktens n\u00e6stsidste uge viste et \u00abdyk\u00bb til fordel for at genoptage arbejdet. Da man ikke havde flere nye kampskridt at l\u00e6gge frem for de strejkende, som kunne \u00e6ndre styrkeforholdene, m\u00e5tte man derfor se i \u00f8jnene, at det kun var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r der ville v\u00e6re et flertal for at genoptage arbejdet, uanset hvad strejkeledelsen anbefalede.<\/p>\n<p>Efter m\u00f8der i de to fagforeningers kompetente organer, og kontakter til bryggeriet, der viste at man ville kunne sikre genantagelse af samtlige bryggeriarbejdere hvis arbejdet blev genoptaget hurtigt, var det en enig strejkeledelse \u2013 aktionsudvalg s\u00e5vel som de to fagforeningers ledelser \u2013 der anbefalede storm\u00f8det den 4. juli at genoptage arbejdet. Trods den enige anbefaling var der mange, der stemte for at forts\u00e6tte. Stemmetallene var 1.627 for at genoptage arbejdet, 1.007 imod.<\/p>\n<p>Bryggeriledelsen holdt l\u00f8ftet om at genantage alle bryggeriarbejdere, der \u00f8nskede at f\u00e5 jobbet tilbage (ca. 500 havde fundet andet arbejde i l\u00f8bet af konflikten). Der var enkelte fors\u00f8g p\u00e5 at chikanere de medlemmer af aktionsudvalget, der var st\u00e5et frem i pressen, men det blev afvist. Som lovet indlod bryggerierne sig ogs\u00e5 p\u00e5 \u00abforhandlinger\u00bb om en ny rammeaftale, men det blev ved et enkelt m\u00f8de f\u00e5 dage efter genoptagelsen af arbejdet. F\u00f8rst et halvt \u00e5rs tid senere, blev der indg\u00e5et en ny rammeaftale p\u00e5 v\u00e6sentlig d\u00e5rligere vilk\u00e5r end bryggeriets tilbud af 7. maj.<\/p>\n<h3>Hvorfor gik det som det gjorde?<\/h3>\n<p>De 2 fagforeninger besluttede, at der skulle ske en grundig opsummering af erfaringerne fra strejken, og den opgave blev tildelt aktionsudvalget.<\/p>\n<p>I efter\u00e5ret 1985 udarbejdede aktionsudvalget pjecen \u00abErfaringerne fra bryggeriarbejdernes strejke 1985\u00bb. Selvom aktionsudvalget ikke eksplicit lagde noget ansvar hos ledelsen af den kvindelige fagforening, \u00f8nskede denne ikke at st\u00e5 som medudgiver, da man ikke var enig i aktionsudvalgets vurdering af strejkens forl\u00f8b. Pjecen blev derfor udgivet af de mandlige bryggeriarbejderes fagforening med et forord af Holger Foss hvori han erkl\u00e6rede, at den mandlige fagforening i det store og hele var enig i aktionsudvalgets vurderinger.<\/p>\n<p>I sin opsummering af strejken skriver aktionsudvalget blandt andet:<\/p>\n<blockquote><p>\u00abKampens vigtigste erfaring er den: Selv en s\u00e5 st\u00e6rk arbejdergruppe kan ikke vinde en kamp der har s\u00e5 principiel betydning uden en meget massiv st\u00f8tte fra fagbev\u00e6gelsen og arbejderklassen i \u00f8vrigt. Derfor vil vi ogs\u00e5 uden t\u00f8ven placere hovedansvaret for at vi ikke opn\u00e5ede den forn\u00f8dne styrke p\u00e5 vores egen forbundsledelse og p\u00e5 de store forbunds ledelser, som r\u00e5der b\u00e5de over de \u00f8konomiske midler og det organisatoriske apparat, der kunne have medvirket til at \u00e6ndre billedet\u00bb.<\/p><\/blockquote>\n<p>Aktionsudvalget var dog ikke uden selvkritik p\u00e5 egne, og de to fagforeningers ledelsers vegne: \u00abStrejkeledelsen var naturligvis heller ikke fejlfri. Vores v\u00e6sentligste fejl var at vi i begyndelsen af strejken undervurderede DfB&#8217;s styrke og overvurderede mulighederne for at presse dem til indr\u00f8mmelser udelukkende ved hj\u00e6lp af strejken p\u00e5 de to k\u00f8benhavnske bryggerier\u00bb \u2013 Aktionsudvalget mener her, at man byggede for ensidigt p\u00e5 erfaringen fra den f\u00f8rste rammeaftale der blev indg\u00e5et efter 4 ugers konflikt p\u00e5 Tuborg. Det hedder videre: \u00abOg under det meste af strejken gjorde vi alt for lidt ud af at understrege dens principielle betydning for hele arbejderklassen, ligesom vi var alt for lidt offensive over for de toneangivende kredse i fagbev\u00e6gelsen med hensyn til at kr\u00e6ve, at de st\u00f8ttede os\u00bb. Aktionsudvalget giver hermed en indr\u00f8mmelse til den kritik for \u00abselvtilstr\u00e6kkelighed\u00bb, som de ellers afviser andre steder i pjecen.<\/p>\n<p><strong>Praktisk resultat: F\u00e6lles fagforening<\/strong><\/p>\n<p>Efter en s\u00e5dan konflikt \u2013 der jo endte uden resultater i forhold til udgangspunktet, og som havde p\u00e5f\u00f8rt mange medlemmer alvorlige \u00f8konomiske problemer \u2013 kunne man have forventet et internt opg\u00f8r i de to fagforeninger. Det skete ikke. Tv\u00e6rtimod.<\/p>\n<p>P\u00e5 efter\u00e5rets generalforsamlinger i de 2 k\u00f8benhavnske fagforeninger var der opbakning til den siddende ledelse. P\u00e5 den mandlige fagforenings generalforsamling blev et af aktionsudvalgets medlemmer &#8211; Finn S\u00f8rensen \u2013 oven i k\u00f8bet indstillet \u2013 og senere ogs\u00e5 valgt ved en urafstemning \u2013 til at overtage formandsposten efter Holger Foss, da denne gik p\u00e5 efterl\u00f8n i marts 1986.<\/p>\n<p>Der er heller ingen tvivl om, at strejken satte skub i l\u00f8sningen af et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der havde \u00abhuseret\u00bb blandt de k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere i mange \u00e5r: Sp\u00f8rgsm\u00e5let om en sammenl\u00e6gning af de to fagforeninger. F\u00e6llesskabet p\u00e5 storm\u00f8der og i blokade- og andre strejkeaktiviteter overbeviste det store flertal af medlemmerne i de to fagforeninger om, at en f\u00e6lles fagforening ikke blot var en fornuftig ting, men ogs\u00e5 en reel mulighed. Og de medlemmer, som ikke umiddelbart forstod n\u00f8dvendigheden af en s\u00e5dan sammenl\u00e6gning \u2013 de fandtes i begge fagforeninger \u2013 blev st\u00e6rkt motiveret af DfB&#8217;s ledelsen fremf\u00e6rd i efter\u00e5rets og vinterens forhandlinger om en ny rammeaftale. Det var tydeligt, at man med en tabt strejke i ryggen var n\u00f8dt til at st\u00e5 sammen.<\/p>\n<p>\u00c5ret efter strejkens afslutning \u2013 i juni 1986 \u2013 blev sammenl\u00e6gningen da ogs\u00e5 vedtaget med stort flertal blandt begge fagforeningers medlemmer. Den nye f\u00e6lles fagforening \u2013 der fik navnet Bryggeriarbejdernes Fagforening for K\u00f8benhavn og Omegn \u2013 var en realitet pr. 1. januar 1987.<\/p>\n<h3>Ikke aflastet, men afskaffet &#8211; n\u00e6sten<\/h3>\n<p>De n\u00e6rmest f\u00f8lgende \u00e5r blev en ualmindelig sv\u00e6r tid for de k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere. Rationalisering fulgte p\u00e5 rationalisering, og man kom l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k fra den flotte m\u00e5ls\u00e6tning om teknologien der skulle aflaste, ikke afskaffe bryggeriarbejderne.<\/p>\n<div align=\"right\">\n<table border=\"4\" width=\"120\" cellspacing=\"0\" cellpadding=\"2\" align=\"right\">\n<tbody>\n<tr>\n<td bgcolor=\"#FFFF00\" width=\"50%\">1972<\/td>\n<td align=\"right\" width=\"50%\">5.370<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td bgcolor=\"#FFFF00\" width=\"50%\">1980<\/td>\n<td align=\"right\" width=\"50%\">4.330<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td bgcolor=\"#FFFF00\" width=\"50%\">1985<\/td>\n<td align=\"right\" width=\"50%\">3.600<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td bgcolor=\"#FFFF00\" width=\"50%\">1990<\/td>\n<td align=\"right\" width=\"50%\">1.240<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td bgcolor=\"#FFFF00\" width=\"50%\">1999<\/td>\n<td align=\"right\" width=\"50%\">400<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td colspan=\"2\" bgcolor=\"#FFFF00\" width=\"100%\"><strong><em>Antallet af bryggeriarbejdere p\u00e5 DfB 1972-99<\/em><\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n<p>Ved 1985-konfliktens begyndelse var der ansat 3.600 bryggeriarbejdere p\u00e5 Carlsberg og Tuborg, i 1996 blev bryggeriet Tuborg lukket, og i dag er der kun ansat lidt over 400 bryggeriarbejdere p\u00e5 Carlsberg, et tal som falder til ca. 350 i l\u00f8bet af \u00e5r 2000.<\/p>\n<p>Modstandere af konflikten i 1985 har dog ikke kunnet bruge nederlaget til at argumentere for det h\u00e5bl\u00f8se i den slags kampskridt. Rationaliseringerne har v\u00e6ret lige s\u00e5 voldsomme i resten af bryggeriindustrien i den forl\u00f8bne periode.<\/p>\n<p>Tilh\u00e6ngerne af at tage kampen har snarere kunnet henvise til visse resultater i den uundg\u00e5elige afviklingsproces.<\/p>\n<p>I 1987 opn\u00e5ede bryggeriarbejderne som helhed en god overenskomst. Efter i f\u00f8rste omgang at have sikret et nej p\u00e5 landsplan til overenskomsten, brugte de k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere forhandlingerne til at sikre sig en forl\u00e6ngelse af den besk\u00e6ftigelsesgaranti, man trods alt havde opn\u00e5et i den Rammeaftale der blev indg\u00e5et i december 1985.<\/p>\n<p>De k\u00f8benhavnske bryggeriarbejdere var da heller ikke mere sl\u00e5et, end at der i efter\u00e5ret 1987 blev gennemf\u00f8rt en 3 ugers konflikt blandt de k\u00f8rende p\u00e5 Carlsberg og Tuborg, vendt imod udlicitering af dele af k\u00f8rslen. En konflikt som havde hjemmearbejdernes sympati og st\u00f8tte.<\/p>\n<p>I slutningen af 80&#8217;erne og begyndelsen af 90&#8217;erne blev der indg\u00e5et flere Rammeaftaler. De kunne indholdsm\u00e6ssigt ikke m\u00e5le sig med Rammeaftalen fra 1980. Princippet om besk\u00e6ftigelsesgarantien blev fastholdt, men prisen var i alle tilf\u00e6lde, at fagforeningen m\u00e5tte binde sig til afgang af et bestemt antal bryggeriarbejdere, og til en accept af at der ville ske afskedigelser, hvis dette tal ikke blev n\u00e5et gennem frivillige ans\u00f8gninger om fratr\u00e6delsesgodtg\u00f8relser. Der kom ikke flere aftaler om hverken erstatningsans\u00e6ttelser eller garantier for produktionen.<\/p>\n<p>I Rammeaftale nr. 4 der l\u00f8b fra 1992-97 lykkedes det \u2013 som noget nyt &#8211; at f\u00e5 iv\u00e6rksat et omfattende uddannelsesprogram med henblik p\u00e5 9-10. klasses uddannelse til de ca. 900 bryggeriarbejdere, der ville blive tilbage n\u00e5r bryggeriet Tuborg var afviklet, hvilket skete i 1996. I samme aftale lykkedes det ogs\u00e5 at f\u00e5 garantier for omfattende investeringer i nyt produktionsapparat p\u00e5 Carlsberg.<\/p>\n<p>Uddannelsesprogrammet viste sig at v\u00e6re en uvurderlig investering i fremtiden. Udover at give den enkelte bryggeriarbejder et kvalifikationsm\u00e6ssigt og personligt l\u00f8ft, banede det vejen for at bryggeriarbejderne kunne g\u00e5 i gang med fagl\u00e6rt uddannelse som industrioperat\u00f8rer, med mulighed for at g\u00e5 videre som procesoperat\u00f8rer. Uddannelser som sikrer, at det er bryggeriarbejderne som bemander arbejdspladserne i produktionen s\u00e5 l\u00e6nge der ligger et bryggeri i K\u00f8benhavn.<\/p>\n<p>Det er et \u00e5bent sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor l\u00e6nge der g\u00f8r det. I efter\u00e5ret 1999 blev bryggeriarbejderne pr\u00e6senteret for en klar trussel om lukning af produktionen p\u00e5 Carlsberg i Valby og dens overflytning til Fredericia.<\/p>\n<p>Gennem accept af yderligere nedsk\u00e6ringer er denne trussel forel\u00f8big tr\u00e6ngt i baggrunden. Den ene af de to flaskekolonner bliver revet ned, til geng\u00e6ld investeres der i den tilbagev\u00e6rende kolonne. Men hvis \u00f8lmarkedet forts\u00e6tter med at falde, uden at Carlsberg erobrer en v\u00e6sentlig st\u00f8rre andel vil der h\u00f8jst g\u00e5 et par \u00e5r, f\u00f8r sp\u00f8rgsm\u00e5let om lukning af det k\u00f8benhavnske bryggeri atter kommer p\u00e5 dagsordenen.<\/p>\n<p>Finn S\u00f8rensen<br \/>\nForfatteren var medlem af bryggeriarbejdernes aktionsudvalg. Han blev senere samme \u00e5r valgt som formand for de mandlige bryggeriarbejderes fagforening i K\u00f8benhavn, og \u00e5ret efter som formand for den f\u00e6lles fagforening for mandlige og kvindelige bryggeriarbejdere i K\u00f8benhavn, med virkning fra 1. januar 1987.<\/p>\n<p>Artiklen blev oprindelig bragt i leksikon.org.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Den 9. maj 1985 gik bryggeriarbejderne p\u00e5 Carlsberg og Tuborg ud i en\u00a0strejke, der varede 8 uger. Strejkens tema var<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-810","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/810","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=810"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/810\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":817,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/810\/revisions\/817"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=810"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=810"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=810"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}