Socialismen er f\u00f8rst og fremmest et frig\u00f8relsesprojekt. Det perspektiv forsvinder i Pelle Dagsteds ellers s\u00e5 fine bog om Nordisk socialisme.<\/p>\n
Her er mit manuskript til opl\u00e6g p\u00e5 et m\u00f8de d. 20. maj 2020 om Pelle Dragsteds bog “Nordisk socialisme”.<\/p>\n
M\u00f8det var arrangeret af Enhedslisten Roskilde. Pelle holdt et indledende opl\u00e6g. Min rolle var at komme med nogle kritiske kommentarer til det.<\/p>\n
De talte ord faldt ikke n\u00f8dvendigvis n\u00f8jagtigt som skrevet her, men de centrale pointer blev afleveret enten i mit mundtlige opl\u00e6g eller i kommentarer undervejs i den livlige debat, der fulgte p\u00e5 de to opl\u00e6g.<\/p>\n
Efter at have fortalt om min egen baggrund p\u00e5 venstrefl\u00f8jen gennem mere end 50 \u00e5r, hilste jeg Pelles bog velkommen og udtrykte forventningen om, at denne kunne blive anledning en at vi fik en bredere og st\u00e6rke debat om socialismen, hvad vi har h\u00e5rdt brug for.<\/p>\n
Jeg roste ogs\u00e5 Pelles bog for at v\u00e6re velskreven og med nogle klare pointer, som man kan forholde sig til uden at have l\u00e6st en hel masse politisk og \u00f8konomisk teori i forvejen., og at det var et stort plus i en tid hvor venstrefl\u00f8jen og ikke mindst Enhedslisten har brug for mere konkret teori om det samfund vi lever i, og vejen til socialismen.<\/p>\n
Herefter l\u00f8d mit manuskript:<\/p>\n
Hvor blev socialismen af?<\/strong><\/p>\n Det f\u00f8rste kritikpunkt er: Hvor blev kernen i socialismen af?<\/p>\n Det kan lyde en kende provokerende, n\u00e5r Pelle har skrevet en hel bog om nordisk socialisme.<\/p>\n Men som jeg l\u00e6ser bogen, s\u00e5 har Pelle de facto opgivet lige netop det, der i min pure ungdom overbeviste mig om, at socialisme og marxisme var det rigtige: Nemlig at socialismen handler om frig\u00f8relse \u2013 menneskehedens frig\u00f8relse for udbytning og det ene menneskes undertrykkelse af det andet, afskaffelse af krige og rovdrift p\u00e5 naturen, afskaffelse af statens tvang over for borgerne. Et samfund, hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov. Eller som der st\u00e5r i det kommunistiske manifest: \u201dI stedet for det gamle borgerlige samfund med dets klasser f\u00e5r vi en sammenslutning, hvor hver enkelts fri udvikling er betingelsen for alles fri udvikling\u201d.\u00a0<\/em><\/p>\n Det er socialismens radikale og vidtg\u00e5ende frihedsbudskab, et budskab der har begejstret og mobiliseret millioner af arbejdere og andre undertrykte gennem mere end 200 \u00e5r.<\/p>\n Et frihedsbudskab, der stiller os p\u00e5 skuldrene af de revolution\u00e6re i den amerikanske uafh\u00e6ngighedskrig og den franske revolution, og som blev videref\u00f8rt af den kommunistiske bev\u00e6gelse, der opstod p\u00e5 Marx tid og som han og Fr. Engels blev en del af.<\/p>\n Socialismen er i virkeligheden fuldbyrdelsen af de frihedsidealer og rettigheder, som blev formuleret af de f\u00f8rste borgerlige revolution\u00e6re, den skaber foruds\u00e6tningen for, at disse rettigheder kan komme til at g\u00e6lde for alle mennesker, og ikke kun for dem, der har ejendoms- og r\u00e5deret over produktionsmidler og store formuer.<\/p>\n Jeg forst\u00e5r ikke, hvorfor vi skal opgive det historiske m\u00e5l. N\u00e5r man ser ud over verden i dag, s\u00e5 er der mere grund til at k\u00e6mpe for det end nogensinde.<\/p>\n Er s\u00e5dan et samfund bare dr\u00f8mmerier, der ikke er v\u00e6rd at spilde tid p\u00e5?<\/p>\n I s\u00e5 fald, er det en dr\u00f8m, der deles af rigtig mange mennesker verden over. Alene deri, ligger jo muligheden for at realisere det.<\/p>\n Men foruds\u00e6tningerne for at realisere det, har ogs\u00e5 v\u00e6ret under udvikling i lang tid. Kapitalismen skaber selv foruds\u00e6tningerne for det. F\u00f8rst og fremmest ved at have skabt en klasse, arbejderklassen, der har en entydig objektiv interesse i at afskaffe udbytningen. Men ogs\u00e5 ved at tilvejebringe og udvikle v\u00e6ldige produktivkr\u00e6fter, der kan udnyttes til at afskaffe materiel n\u00f8d for alle og nedbringe den n\u00f8dvendige arbejdstid til et minimum \u2013 en helt afg\u00f8rende foruds\u00e6tning for at kunne realisere et s\u00e5dant samfund.<\/p>\n Og ja, det vil i sandhed v\u00e6re \u201det helt andet samfund\u201d og en helt anden verden, hvor vi lever i fred med hinanden og med naturen.<\/p>\n S\u00e5 kan vi diskutere, hvad vi skal kalde det. Jeg vil kalde det kommunisme, i den oprindelige betydning af ordet.<\/p>\n Det er klart det bliver hverken i mine b\u00f8rneb\u00f8rns eller oldeb\u00f8rns tid.<\/p>\n Vi taler m\u00e5ske om flere hundrede \u00e5r. Det tager tid, at g\u00f8re op med \u00e5rtusinders klasseherred\u00f8mme og umyndigg\u00f8relse af det store flertal af befolkningen. Ingen kan s\u00e6tte en dato p\u00e5, men hvis vi opgiver det m\u00e5l, s\u00e5 mister vi ogs\u00e5 kompasset, n\u00e5r vi skal forholde os til de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som Pelle beskriver.<\/p>\n Denne lange overgangsperiode mellem kapitalisme og kommunisme kalder jeg socialisme, eller den socialistiske overgangsperiode. Det er en periode, der er kendetegnet af, at arbejderklassen og dens allierede, det store flertal af befolkningen, har den reelle magt, og bruger den til at tr\u00e6nge den kapitalistiske produktionsm\u00e5de tilbage.<\/p>\n Pelle er enig i, at det er det sidste der er opgaven. Han tror ikke rigtig p\u00e5 den der med det kapitalismefri samfund. Men han siger, at de reformer han foresl\u00e5r i hvert fald ikke st\u00e5r i vejen for det. Det er jeg i det store og hele enig i. Men det kan de komme til, hvis vi ikke er skarpe p\u00e5 ejendomssp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n En af de helt store forhindringer vi skal over, det er den private ejendomsret til produktionsmidlerne (i bred forstand, ikke kun til virksomheder, men ogs\u00e5 jord, kommunikationsmidler osv.). Den forhindring skal overvindes. Den st\u00e5r i vejen ikke kun for afskaffelse af udbytningen, men ogs\u00e5 for samfundsm\u00e6ssig planl\u00e6gning og b\u00e6redygtig udnyttelse af naturressourcerne.<\/p>\n Vi skal finde l\u00f8sningen p\u00e5 den grundl\u00e6ggende mods\u00e6tning: Mods\u00e6tningen mellem en stadigt mere samfundsm\u00e6ssig (l\u00e6s: globaliseret) produktion p\u00e5 den ene side, og p\u00e5 den anden side en lille h\u00e5ndfuld menneskers private ejendoms- og r\u00e5deret over produktionsresultatet. En mods\u00e6tning, der giver sig udslag i, at under 100 mennesker ejer lige s\u00e5 meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning, med den k\u00e6mpem\u00e6ssige \u00f8konomiske og politiske magt, der f\u00f8lger med det. Selv i de mest lige samfund i verden \u2013 de skandinaviske \u2013 vokser uligheden og magtkoncentrationen.<\/p>\n Jeg er enig i, at de rige skal betale meget mere i skat. Jeg er enig i, at vi skal fremme kooperativer og andre mere kollektive ejerformer, bl. a. i form af det, som Pelle kalder demokratiske virksomheder. Jeg er enig i, at der allerede i vores nuv\u00e6rende kapitalistiske samfund er elementer der peger i retning af et socialistisk samfund.<\/p>\n Det er i \u00f8vrigt marxistisk b\u00f8rnel\u00e6rdom. Vi skal med Marx og Engels egne ord ikke \u201dopfinde\u201d socialismen, vi skal \u201dopdage\u201d de kim til den, som allerede findes i dag \u2013 gratis uddannelse, sundhed og velf\u00e6rd i \u00f8vrigt, offentlig ejendomsret til diverse transport og kommunikationsmidler, mere kollektive ejerformer – og s\u00f8rge for at udvikle og styrke dem.<\/p>\n Men vi er vel ogs\u00e5 enige om, at hvis vi skal g\u00f8re op med magtkoncentrationen hos et meget lille mindretal af befolkningen herhjemme og i verden, s\u00e5 skal der skrappere midler til. S\u00e5 kr\u00e6ver det massive indgreb i den private ejendomsret. Nogle indgreb der i sagens natur kun kan gennemf\u00f8res ved hj\u00e6lp af en st\u00e6rk statsmagt \u2013 st\u00e6rk, fordi den har befolkningens opbakning til at gennemf\u00f8re det.<\/p>\n S\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvad skal der s\u00e5 s\u00e6ttes i stedet for den private ejendomsret. Jeg synes Pelle besk\u00e6ftiger sig for lidt med en helt oplagt l\u00f8sning: At vi udbreder den samfundsm\u00e6ssige ejendomsret, eller kortere: samfundseje<\/strong>. Det er ikke det samme som statslig ejendomsret. Det betyder, at de p\u00e5g\u00e6ldende produktionsmidler ejes af os alle sammen, det vil sige af ingen. Det vil betyde, at staten ikke kan s\u00e6lge ud af folkets ejendom.<\/p>\n Det vil v\u00e6re et helt afg\u00f8rende redskab til at gennemf\u00f8re den samfundsm\u00e6ssige planl\u00e6gning af \u00f8konomi og ressourceforbrug, som er n\u00f8dvendig, hvis vi skal klare klimakrise, \u00f8get ulighed, boligmangel osv. For det betyder, at overskuddet i de enkelte virksomheder, efter at der er foretaget de forn\u00f8dne fradrag til l\u00f8nninger, administration og investeringer, tilfalder f\u00e6llesskabet – dvs. samfundet som helhed.<\/p>\n Den ejerform giver samtidig muligheden for at brede forvaltningen af folkets ejendom ud p\u00e5 langt flere h\u00e6nder, men under en i f\u00e6llesskab vedtaget ramme med angivelse af de overordnede m\u00e5l, der skal n\u00e5s, og de krav, der skal opfyldes mht. virksomhedernes drift. Den f\u00e6lles ejendom kan forvaltes af offentlige myndigheder \u2013 stat, regioner, kommuner, af de arbejdende selv – alt afh\u00e6ngig af virksomhedens art og opgaver.<\/p>\n Udover at denne ejerform \u2013 samfundseje \u2013 giver langt bedre mulighed for samfundsm\u00e6ssig planl\u00e6gning, s\u00e5 kommer vi ogs\u00e5 uden om det problem, at den private ejendomsret \u2013 ogs\u00e5 den, der ud\u00f8ves af kooperativer, medarbejdereje, fondseje osv. \u2013 kan komme til at st\u00e5 i vejen for de hensyn som f\u00e6llesskabet \u00f8nsker, der skal tages.<\/p>\n For den mulighed er der. Det er jo ingen naturlov, at et kooperativ eller en medarbejderejet virksomhed tager de forn\u00f8dne samfundshensyn i deres produktion og markedsf\u00f8ring. Derfor vil jeg ogs\u00e5 lige her indskyde, at vi skal vel ikke underst\u00f8tte enhver form for kooperation og medarbejdereje? Hvis der skal v\u00e6re \u00f8konomisk st\u00f8tte fra staten, lempes p\u00e5 skattelovgivning og andre krav, som ellers g\u00e6lder for virksomheder, s\u00e5 skal det vel v\u00e6re betinget af, at det er en produktion samfundet finder hensigtsm\u00e6ssig, og at den foreg\u00e5r under h\u00f8je standarder for arbejdsvilk\u00e5r, arbejdsmilj\u00f8 og hensynet til klima og milj\u00f8.<\/p>\n Hvis vi virkelig \u00f8nsker at tr\u00e6nge den kapitalistiske produktionsm\u00e5de og markedets anarki tilbage, s\u00e5 mener jeg, at denne ejerform vil v\u00e6re det mest effektive redskab og den peger direkte frem imod det historiske m\u00e5l.<\/p>\n Men det kr\u00e6ver, at det jo s\u00e5 ogs\u00e5 indg\u00e5r som en mulighed, at f\u00e6llesskabet beslutter at eksisterende privatejede virksomheder \u2013 uanset art \u2013 skal kunne eksproprieres af hensyn til almenvellet og overg\u00e5 til samfundseje.<\/p>\n De beskrevne uenigheder med Pelles position, forhindrer os heldigvis ikke i at v\u00e6re enige om, hvad der skal g\u00f8res i den konkrete situation, ud fra de styrkeforhold der hersker i samfundet i dag. Det er indlysende at vi skal styrke velf\u00e6rdsstaten over for konkurrencestaten, og udbrede offentligt ejerskab p\u00e5 flere omr\u00e5der. Her vil jeg godt henvise til vedtagelsen fra Enhedslistens \u00e5rsm\u00f8de 2011 om \u201dDen offentlige sektor som motor for besk\u00e6ftigelse, velf\u00e6rd og demokrati\u201d. Det er Enhedsliste classic \u2013 mens vi l\u00f8bende unders\u00f8ger hvad den strategiske betydning af de forskellige initiativer kan v\u00e6re.<\/p>\n Jeg er i det store og hele enig i de 10 reformforslag, Pelle kommer med, dog med nogle ikke uv\u00e6sentlige kritikpunkter, hvor jeg is\u00e6r vil n\u00e6vne f\u00f8lgende.<\/p>\n Jeg er med p\u00e5 at skabe bedre rammevilk\u00e5r for kooperative og andre af de virksomheder, som Pelle kalder demokratiske.<\/p>\n Der ligger selvf\u00f8lgelig det forbehold, at det ikke er ejerformen i sig selv, der afg\u00f8r om en virksomhed er demokratisk. Det er hvad menneskene i virksomheden bruger ejerformen til og hvordan de bruger den. Derfor kan st\u00f8tten ikke blive betingelsesl\u00f8s. Hvis der er involveret offentlige midler, s\u00e5 skal vi stille krav til arbejdsvilk\u00e5r, arbejdernes muligheder for at f\u00e5 indflydelse, hensynet til klima og milj\u00f8 og til produktionens indhold. Det er i \u00f8vrigt krav, som vi ogs\u00e5 skal stille til almindelige privatkapitalistiske virksomheder, der f\u00e5r offentlig st\u00f8tte af den ene eller anden art. Pelle har en del af disse \u2013 og andre \u2013 gode krav med, men ikke kravet til produktionens indhold, s\u00e5 vidt jeg kan se.<\/p>\n Jeg er ikke enig i forslaget om l\u00f8nmodtagerfonde. Det styrker identifikationen med \u201dmin\u201d virksomhed, det har vi ikke gode erfaringer med i alm. privatkapitalistiske virksomheder, det underst\u00f8tter bare konkurrencen mellem arbejderne i den samme branche og giver risiko for konflikt med samfundshensyn. Som den er beskrevet, giver den jo ikke engang arbejderne mere magt over for ledelsen. Pelle har jo ogs\u00e5 selv nogle bet\u00e6nkeligheder ved denne model.<\/p>\n I forhold til alm. privatkapitalistiske virksomheder, s\u00e5 er jeg mere tilh\u00e6nger af, at vi lovgivningsm\u00e6ssigt giver arbejderne p\u00e5 de enkelte virksomheder \u00f8gede rettigheder til indsigt i virksomhedens drift og vetoret i afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det kr\u00e6ver selvf\u00f8lgelig helt andre styrkeforhold, end vi har i dag.<\/p>\n Og s\u00e5 har jeg en generel skepsis over for alle de fonde, Pelle vil oprette. Det virker rimeligt uoverskueligt. Det medf\u00f8rer heler ikke de langt mere effektive muligheder du vil f\u00e5 for demokratisk planl\u00e6gning og styring af \u00f8konomien, som vi vil opn\u00e5 ved \u00f8get offentligt ejerskab og p\u00e5 basis af samfundseje.<\/p>\n Min sidste kritiske kommentar skal v\u00e6re: Jeg synes klassekampen forsvinder lidt. Ind i mellem n\u00e6vner du, at de k\u00e6re kapitalister nok har t\u00e6nkt sig at g\u00f8re noget modstand, selv mod dine i virkeligheden ret forsigtige indgreb, der jo ikke g\u00e5r direkte efter struben p\u00e5 dem. Tror du virkelig p\u00e5, at vi kan f\u00e5 en l\u00e6ngere periode med fredelig sameksistens mellem kapitalistiske og socialistiske elementer i \u00f8konomien, og at M\u00e6rsk-familien vil se n\u00e5digt p\u00e5, at de vil v\u00e6re afh\u00e6ngig af et \u201dandet-kammer\u201d i koncernen, for at kunne disponere over produktionsapparatet.<\/p>\n Og hvad vil du g\u00f8re, hvis de \u2013 og andre store koncerner \u2013 benytter sig af de efterh\u00e5nden helt frie muligheder de har f\u00e5et med globaliseringen og ikke mindst EU, for at flytte kapitalen og aktiviteterne n\u00f8jagtigt derhen, hvor det passer dem?<\/p>\n Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Mener du, at din strategi er realiserbare inden for de g\u00e6ldende regler om fri bev\u00e6gelighed af kapital, varer, arbejdskraft og tjenesteydelser?<\/p>\n Og er der andet svar p\u00e5 det, end massive statslige indgreb i den private ejendomsret og opg\u00f8r med den liberalisering, der har fundet sted gennem de sidste 30 \u00e5r via de internationale handelsaftaler og gennemf\u00f8relsen af EU\u00b4s indre marked?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Socialismen er f\u00f8rst og fremmest et frig\u00f8relsesprojekt. Det perspektiv forsvinder i Pelle Dagsteds ellers s\u00e5 fine bog om Nordisk socialisme.<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":768,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-748","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/748","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=748"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/748\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":751,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/748\/revisions\/751"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/768"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=748"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=748"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=748"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}