{"id":733,"date":"2022-12-27T19:53:33","date_gmt":"2022-12-27T18:53:33","guid":{"rendered":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=733"},"modified":"2022-12-27T20:43:32","modified_gmt":"2022-12-27T19:43:32","slug":"svm-usolidarisk-regeringsgrundlag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=733","title":{"rendered":"SVM: Usolidarisk regeringsgrundlag"},"content":{"rendered":"

Den 15. december pr\u00e6senterede Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne deres regeringsgrundlag. Det rummer usolidariske angreb p\u00e5 vigtige rettigheder for l\u00f8narbejderne.<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Vi gennemg\u00e5r her de vigtigste punkter i regeringsgrundlaget, der direkte ber\u00f8rer arbejdsmarkedet. Der er enkelte forbedringer for l\u00f8narbejderne, der dog ofte modsvares af forringelser andre steder. Samlet set, er der tale om et usolidarisk program, der p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der stiller l\u00f8narbejderne d\u00e5rligere. (Sidehenvisningerne er til regeringsgrundlaget, find det her<\/strong><\/a>)<\/strong><\/p>\n

1: \u00d8get arbejdsudbud (s. 11)
\n<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil \u00f8ge den \u201dstrukturelle besk\u00e6ftigelse\u201d med ca. 45.000 fuldtidspersoner i 2030, hvilket iflg. regnemaskinerne vil forbedre statsfinanserne med 11 mia. i 2030. <\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em>Kommentar:<\/em> Det er ret ukonkret hvordan regeringen vil n\u00e5 disse m\u00e5ltal. Det meste af det handler da heller ikke om at \u00f8ge antallet af ledige job, for p\u00e5 den m\u00e5de at \u00f8ge besk\u00e6ftigelsen. Det handler om at \u00f8ge \u201darbejdsudbuddet\u201d dvs. sige at presse eller lokke alle til at arbejde mere, bl. a. ved at inddrage en helligdag, forringe vilk\u00e5rene for nedslidte, s\u00e6nke skatten p\u00e5 l\u00f8nindt\u00e6gter m.m. Det er en tilbagevenden til den liberalistiske p\u00e5stand om, at der kommer flere i arbejde, hvis vi forringer vilk\u00e5rene for l\u00f8nmodtagerne, eller giver store skattelettelser til dem i toppen. Der er dog ogs\u00e5 forslag om at forbedre erhvervsuddannelserne, \u00f8ge mulighederne for at g\u00e5 fra deltid til fuldtid, lavere sygefrav\u00e6r og andre \u201dbl\u00f8de\u201d tiltag. Men bortset fra erhvervsuddannelserne s\u00e5 er besk\u00e6ftigelseseffekten h\u00f8jst usikker. De andre n\u00e6vnte forslag vil jo ikke i sig selv f\u00f8re til at flere kommer i arbejde, tv\u00e6rtimod.<\/p>\n

2: Skattestop og skattes\u00e6nkning s\u00e6nkning af skatten (s. 12 og 27)<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil s\u00e6nke skatten p\u00e5 l\u00f8nindt\u00e6gt, og herunder give de rige nogle flere skattelettelser ved at s\u00e6nke topskatten. Der indf\u00f8res dog samtidig en ny top-topskat for de rigeste. Herudover vil regeringen indf\u00f8re et delvis skattestop og s\u00e6nke skatten for virksomhedsejere og aktion\u00e6rer. <\/em><\/p>\n

Kommentar:<\/em> Forslagene vil \u00f8ge uligheden. Topskatten bliver s\u00e6nket, de lavtl\u00f8nnede, bortset fra enlige fors\u00f8rgere, f\u00e5r meget lidt ud af det, mens pensionister, arbejdsl\u00f8se, studerende og andre p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomst ingenting f\u00e5r. Den fjerdedel af de 1,1 mio. pensionister, der modtager \u00e6ldrecheck vil dog f\u00e5 denne forh\u00f8jet med kr. 4.700 pr. \u00e5r. En gennemsnitlig l\u00f8nmodtagerfamilie med 2 b\u00f8rn vil f\u00e5 for\u00f8get deres disponible indkomst med kr. 375 om m\u00e5neden, mens en direkt\u00f8rfamilie med to b\u00f8rn vil f\u00e5 en gevinst p\u00e5 1133,- kr. pr. m\u00e5ned. En direkt\u00f8r der skal betale den nye top-topskat vil miste 783,- kr. pr. m\u00e5ned af en indt\u00e6gt p\u00e5 3 mio. kr. om \u00e5ret. Men samtidig vil regeringen p\u00e5 forskellig vis lempe skatten for virksomhedsejere og aktion\u00e6rer. (Se Finansministeriets beregninger af de samlede virkninger af initiativerne i regeringsgrundlaget for de forskellige familietyper her<\/a>)<\/p>\n

3: Helligdag forsvinder (s. 13)<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil afskaffe en helligdag, i flg. statsministeren sandsynligvis Store Bededag.<\/em><\/p>\n

Kommentar:<\/em> Der er tale om et groft indgreb, som river t\u00e6ppet v\u00e6k under indg\u00e5ede aftaler og overenskomster p\u00e5 hele arbejdsmarkedet, hvor fridage og betaling for disse er beskrevet. Regeringen beskriver ikke, hvordan det skal gennemf\u00f8res, men er kommet med tvetydige meldinger. Ved pr\u00e6sentationen af regeringsgrundlaget sagde Statsministeren, at alle skal arbejde gratis en dag om \u00e5ret. Da kritikken rejste sig fra fagbev\u00e6gelsen \u00e6ndrede regeringen standpunkt, og sagde at der selvf\u00f8lgelig skulle betales \u201dkompensation\u201d til de ansatte, men ikke noget om, hvad denne kompensation best\u00e5r i, og hvem der skal betale den. Hvis det er statskassen, der t\u00e6nkes p\u00e5, s\u00e5 falder hele begrundelsen for at afskaffe helligdagen til jorden, for s\u00e5 er der jo ingen besparelse at k\u00f8be mere krudt og kugler for. Man kan nok ikke forestille sig, at regeringen vil tvinge arbejdsgiverne til at betale. S\u00e5 uanset hvad, s\u00e5 er det en bombe under overenskomstforhandlingerne. Som udgangspunkt vil det for mange m\u00e5nedsl\u00f8nnede betyde, at de skal arbejde gratis p\u00e5 den tidligere fridag. Timel\u00f8nnede vil f\u00e5 timel\u00f8n, men arbejdsgiverne vil selvf\u00f8lgelig ikke betale genetill\u00e6g, da der ikke l\u00e6ngere er tale om en fridag. For l\u00f8nmodtagerne har en betalt fridag en v\u00e6rdi af ca. 2100 f\u00f8r skat og inclusive pension, beregnet ud fra Danmarks statistiks opg\u00f8relse af danskernes gennemsnitlige indkomst p\u00e5 kr. 45.000 pr. m\u00e5ned. Arbejdsgiverne vil sikkert ogs\u00e5 kr\u00e6ve, at s\u00f8gnehelligdagsbetalingen bliver reduceret med 0,5 %.<\/p>\n

4: Seniorpension afskaffes (s. 16)<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil afskaffe den s\u00e5kaldte seniorpension. En mindre del af besparelsen vil blive brugt til at h\u00e6ve satsen for den s\u00e5kaldte \u201dArne-pension\u201d med kr. 1.000 pr. m\u00e5ned. <\/em><\/p>\n

Kommentar:<\/em> Der tale om en meget alvorlig forringelse af tilbagetr\u00e6kningsmulighederne for den gruppe af nedslidte, der indtil nu har kunnet benytte sig af seniorpension. Konsekvensen vil v\u00e6re, at de skal vente 3 \u00e5r mere p\u00e5 at kunne tr\u00e6kke sig tilbage, og det bliver til en sats, der er ca. 4.500,- kr. lavere pr. m\u00e5ned.<\/p>\n

Som det er i dag, kan du med seniorpension tr\u00e6kke dig tilbage fra arbejdsmarkedet 6 \u00e5r f\u00f8r pensionsalderen, hvis du lever op til nogle forholdsvis milde kriterier, bl. a. at du ikke kan arbejde mere end 15 timer og at du har haft 20-25 \u00e5r p\u00e5 arbejdsmarkedet. Satsen er den samme som f\u00f8rtidspension (19.738 kr. pr. m\u00e5ned for en enlig, og 16.457 for samlevende).<\/p>\n

\u201dArnepension\u201d er \u00f8konomisk en meget d\u00e5rligere ordning. Her kan du f\u00f8rst tr\u00e6kke dig tilbage 3 \u00e5r f\u00f8r pensionsalderen, hvis du er fyldt 61 og har v\u00e6ret mindst 42-44 \u00e5r p\u00e5 arbejdsmarkedet. Satsen er i 2023 14.008 kr. Iflg. regeringsgrundlaget vil der ogs\u00e5 blive indf\u00f8rt et nedslidningskriterium, s\u00e5 man muligvis kan opn\u00e5 ret til \u201dArnepension\u201d efter et mindre antal \u00e5r p\u00e5 arbejdsmarkedet, men stadigv\u00e6k til en v\u00e6sentligt lavere sats, nemlig ca 15000 pr. m\u00e5ned, i det regeringen vil bruge en del af besparelsen ved at sk\u00e6re i seniorpension til at h\u00e6ve satsen p\u00e5 \u201dArne-pension\u201d med ca. 1000,-kr.<\/p>\n

Regeringen begrunder denne alvorlige forringelse af tilbagetr\u00e6kningsmulighederne med, at de forskellige ordninger for tidligere tilbagetr\u00e6kning er \u201dsv\u00e6re at navigere i for borgerne\u201d. Tallene siger noget andet. I 2022 er der i alt tre gange s\u00e5 mange p\u00e5 seniorpension som p\u00e5 Arne Pension (22.000 imod 7.000). Her skal vi nok finde den virkelig \u00e5rsag til at aflive seniorpensionen, den er simpelt hen blevet for popul\u00e6r. (l\u00e6s mere her<\/a>)<\/p>\n

Arbejdsmarkedsforskere mener<\/a> at ca. 10.000 mennesker vil miste muligheden for at tr\u00e6kke sig tilbage f\u00f8r den stadigt h\u00f8jere pensionsalder. Stort set ingen i den gruppe vil kunne f\u00e5 f\u00f8rtidspension (det kan man ikke f\u00e5 med en arbejdsevne p\u00e5 15 timer om ugen). N\u00e5r dagpenge og sygedagpenge udl\u00f8ber, er de henvist til kontanthj\u00e6lp eller ingenting \u2013 eller til at arbejde videre med st\u00e6rke smerter. \u00a0Hertil kommer, at b\u00e5de seniorpension og arnepension bygger p\u00e5 den k\u00e6mpe fejl, at tilbagetr\u00e6kningsalderen f\u00f8lger den stadigt stigende folketingsalder, s\u00e5 det med tiden vil blive sv\u00e6rere og sv\u00e6rere for nedslidte at g\u00f8re brug af s\u00e5danne ordninger. Folketinget har allerede besluttet at pensionsalderen skal stige til 68 \u00e5r i 2030 og til 69 \u00e5r i 2035.<\/p>\n

5: Sv\u00e6rere for \u00e6ldre ledige at f\u00e5 job og efterl\u00f8n (s 14)<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil afskaffe seniorjobordningen<\/em>.<\/p>\n

Kommentar: <\/em>Forslaget er en yderligere forringelse af tilbagetr\u00e6kningsmuligheder for \u00e6ldre ledige. Seniorjobordningen blev oprettet i 2006 som en del af det s\u00e5kaldte \u201dvelf\u00e6rdsforlig\u201d, hvor Socialdemokratiet og de bl\u00e5 partier aftalte, at pensionsalderen skal blive ved med at stige. Seniorjob g\u00e5r ud p\u00e5, at kommunen skal sikre \u00e6ldre ledige et job p\u00e5 overenskomstm\u00e6ssige vilk\u00e5r. Betingelsen er at dagpengeretten skal v\u00e6re opbrugt, at vedkommende har ret til efterl\u00f8n, og at der h\u00f8jst m\u00e5 v\u00e6re 5 \u00e5r til at vedkommende kan g\u00e5 p\u00e5 efterl\u00f8n. Det er samtidig en forringelse af efterl\u00f8nsordningen, og derfor vil de ca. 250.000 der indbetaler til den, nu miste sikkerheden for at kunne f\u00e5 et job og dermed fastholde retten til efterl\u00f8n, hvis de bliver ledige i en h\u00f8j alder. L\u00e6s mere her.<\/a><\/p>\n

6: Kontanthj\u00e6lpsaftale skrottes (s. 16)<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil skrotte den kontanthj\u00e6lpsaftale, som blev indg\u00e5et i 2022, som hjalp tusindvis af b\u00f8rn ud af fattigdom<\/em><\/p>\n

Kommentar:<\/em> Konsekvensen vil blive \u00f8get ulighed og fattigdom. Hvis socialdemokratiet vil, s\u00e5 er der stadig flertal for at gennemf\u00f8re den aftale som blev indg\u00e5et i 2022 om et nyt kontanthj\u00e6lpssystem og som bet\u00f8d, at b\u00f8rnefamilier med ca. 9000 b\u00f8rn blev l\u00f8ftet op over lavindkomstgr\u00e6nsen, vel at m\u00e6rke uden at forringe vilk\u00e5rene for andre kontanthj\u00e6lpsmodtagere.\u00a0 Men nu vil regeringen skrotte den aftale og forhandle forfra p\u00e5 grundlag af \u201dydelseskommissionens\u201d anbefalinger, som gik ud p\u00e5, at forbedringer for nogle kontanthj\u00e6lpsmodtagere skal betales med forringelser for andre. Regeringen vil ogs\u00e5 droppe det s\u00e6rlige b\u00f8rnetilskud, der skulle g\u00e6lde indtil det nye kontanthj\u00e6lpssystem var tr\u00e5dt i kraft. Det kommer til at indg\u00e5 i en s\u00e6rlig pulje til \u00f8konomisk udsatte b\u00f8rnefamilier. Konsekvensen er, at tusindvis af fattige b\u00f8rnefamilier m\u00e5 leve i uvished om deres fors\u00f8rgelsesgrundlag.<\/p>\n

7: Kritisk gennemgang af sygedagpengesystemet (s. 26)<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil afd\u00e6kke, om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten<\/em><\/p>\n

Kommentar: <\/em>Det er positivt, da form\u00e5let angives at v\u00e6re, at meget alvorligt syge ikke skal uds\u00e6ttes for arbejdspr\u00f8vning mv. Men denne \u201dafd\u00e6kning\u201d har v\u00e6ret p\u00e5 dagsordenen i flere \u00e5r, og indtil nu er der ikke sket noget konkret, som forhindrer at syge bliver frataget sygedagpenge, og sendt i alle mulige udsigtsl\u00f8se og skadelige forl\u00f8b. Det er mere bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at regeringen \u00e5benbart helt har opgivet den kritiske gennemgang af Mette Frederiksens reform af f\u00f8rtidspenion fra 2012, en reform hun selv har givet udtryk for at v\u00e6re \u201doprigtig ked af\u201d og som de to tidligere besk\u00e6ftigelsesministre har lovet en \u201dkritisk gennemgang\u201d af.<\/p>\n

8: Jobcentre nedl\u00e6gges (s 15)<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil nedl\u00e6gge jobcentrene.<\/em><\/p>\n

Kommentar: <\/em>Forslaget om at lukke jobcentrene (besparelse 3 mia. kroner fuldt indfaset i 2030) bliver begrundet med forj\u00e6ttende l\u00f8fter om at \u201ds\u00e6tte de ledige fri\u201d, droppe rigide proceskrav til besk\u00e6ftigelsesindsatsen og prioritere de indsatser, der hj\u00e6lper de ledige t\u00e6ttere p\u00e5 arbejdsmarkedet. Den ledige skal have frihed til at v\u00e6lge den bedste vej frem og kommunerne skal have frihed til at organisere besk\u00e6ftigelsesindsatsen. Bortset fra, at A-kasserne og private akt\u00f8rer i h\u00f8jere grad skal overtage opgaverne i forhold til de korttidsledige (det sidste spares der ikke noget ved), s\u00e5 oplyser regeringsgrundlaget ikke noget om, hvordan man vil organisere indsatsen. Kommunernes Landsforening siger<\/a>, at en besparelse i den st\u00f8rrelsesorden vil g\u00e5 ud over den indsats kommunerne skal give de ledige. Det er ogs\u00e5 en kendsgerning, at hvis regeringen virkelig vil leve op til l\u00f8fterne om, at s\u00e6tte den ledige og kommunerne fri, s\u00e5 kr\u00e6ver det en fuldst\u00e6ndig omkalfatring af hele besk\u00e6ftigelseslovgivningen, s\u00e5ledes at mistillid til de ledige og sygdomsramte bliver erstattet af tillid. Der er intet i regeringsgrundlaget der peger i den retning. Her forts\u00e6ttes i den samme gamle skure om \u201d\u00f8get arbejdsudbud\u201d, skattes\u00e6nkninger, og \u201darbejdspligt\u201d til kontanthj\u00e6lpsmodtagere. I \u00f8vrigt vil besparelse medf\u00f8re omfattende fyringer af de nuv\u00e6rende ansatte. I runde tal, s\u00e5 vil 3 mia. svare til ca. 6.000 ansatte \u2013 eller n\u00e6sten halvdelen af det samlede antal ansatte i jobcentrene.<\/p>\n

9: Mere statsst\u00f8ttet l\u00f8ndumping (s. 11 og 45)<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil indf\u00f8re ny arbejdspligt p\u00e5 37 timer for kontanthj\u00e6lpsmodtagere med \u201dintegrationsbehov\u201d.<\/em><\/p>\n

Kommentar:<\/em> Forslaget vil f\u00f8re til mere statsorganiseret l\u00f8ndumping. Ledige vil blive tvunget til at arbejde for deres ydelse. Med de g\u00e6ldende satser for den s\u00e5kaldte \u201dselvfors\u00f8rgelsesydelse\u201d (tidligere integrationsydelse) vil det svare til en timel\u00f8n p\u00e5 77,- kr. i timen for en enlig fors\u00f8rger, alts\u00e5 ca. halvdelen af hvad et lavtl\u00f8nnet overenskomstd\u00e6kket job vil give. En ikke-fors\u00f8ger over 30 og udeboende under 30 vil blive tvunget til at arbejde for 1\/3 af den overenskomstm\u00e6ssige l\u00f8n (Se de g\u00e6ldende satser for \u201dselvfors\u00f8rgelsesydelse\u201d her<\/a>). Regeringens argumentation er, at det vil f\u00e5 flere \u201dikke-vestlige\u201d borgere i arbejde. Hvis det g\u00f8r, s\u00e5 vil det blive p\u00e5 bekostning af andre. Forslag af den art vil i stedet bidrage til at skabe splittelse blandt danske og udl\u00e6ndinge, udhule det sociale sikkerhedsnet og s\u00e6nke de laveste l\u00f8nninger, hvilket vil smitte af p\u00e5 hele arbejdsmarkedet.<\/p>\n

10: Mere l\u00f8ndumping udefra<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil s\u00e6nke bel\u00f8bsgr\u00e6nsen for import af udenlandsk arbejdskraft yderligere<\/em><\/p>\n

Kommentar: <\/em>Endnu en gang b\u00f8jer regeringen sig for arbejdsgivernes krav om, at det skal v\u00e6re lettere at f\u00e5 udenlandsk arbejdskraft, p\u00e5 trods af skarpe advarsler fra fagbev\u00e6gelsen om, at det bare vil f\u00f8re til \u00f8get l\u00f8ndumping. Regeringen vil s\u00e6tte nogle begr\u00e6nsninger ind: Det skal kun v\u00e6re s\u00e5 l\u00e6nge ledigheden er \u201dlav\u201d (hvad det s\u00e5 end er). Det skal v\u00e6re certificerede virksomheder, som er omfattet af ordnede l\u00f8n og arbejdsvilk\u00e5r (hvad det s\u00e5 end er) og en \u00e5rlig kvote p\u00e5 antal tilladelser. Hvis man vil forhindre at mere udenlandsk arbejdskraft f\u00f8rer til l\u00f8ndumping, s\u00e5 skal betingelserne v\u00e6re langt skrappere. Regeringen har nok ogs\u00e5 en forventning om, at det netop vil f\u00f8re til mere l\u00f8ndumping, ellers ville de ikke i samme \u00e5ndedrag foresl\u00e5 at forst\u00e6rke indsatsen p\u00e5 det omr\u00e5de.<\/p>\n

11: Manglende pensionsopsparing<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil s\u00e6tte et arbejde i gang for at l\u00f8se det problem, at en stor gruppe borgere ikke sparer op til pension, som folk med l\u00f8sere tilknytning til arbejdsmarkedet, selvst\u00e6ndige m. fl. <\/em><\/p>\n

Kommentar: <\/em>Det er fornuftigt at kigge p\u00e5 l\u00f8sninger af det problem. Men regeringen har ikke nogle konkrete bud p\u00e5, hvordan det skal l\u00f8ses.<\/p>\n

12: L\u00f8npulje offentligt ansatte (s. 19)<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil indkalde til trepartsforhandlinger om at indf\u00f8re en l\u00f8npulje til forbedring af \u201dl\u00f8n og arbejdsvilk\u00e5r i den offentlige velf\u00e6rd\u201d.<\/em><\/p>\n

Kommentar: <\/em>Det er for lidt og for langsomt. Regeringen forestiller sig at starte med 1 mia i 2024, stigende til 3 mia. om \u00e5ret i 2030, s\u00e5 vi kan allerede nu sl\u00e5 fast, at de store rekrutteringsproblemer, der er i nogle af velf\u00e6rdsfagene, og hele ligel\u00f8nsproblemet heller ikke vil blive l\u00f8st af denne regering. Hertil kommer, at regeringen stiller modkrav til de ansatte om at forringe overenskomsterne i form af endnu mere fleksibel arbejdstid, opbl\u00f8dning af faggr\u00e6nser og \u00f8get brug af \u201dlokal l\u00f8ndannelse\u201d \u2013 dvs. bedre muligheder for arbejdsgiverne for at spille de offentligt ansatte ud imod hinanden. Der er dog ogs\u00e5 positive l\u00f8fter om at bruge f\u00e6rre midler p\u00e5 eksterne vikarer, nedbringe sygefrav\u00e6r og bedre mulighed for fuld tid i den borgern\u00e6re velf\u00e6rd, samt udvidet brug af l\u00f8n under uddannelse. Det helt store problem er, at kommuner og regioner selv skal finansiere l\u00f8npuljen gennem besparelser p\u00e5 \u201dadministration\u201d.\u00a0 Til det siger kommunerne<\/a>, at de ikke kan spare bel\u00f8b i den st\u00f8rrelsesorden, uden at sk\u00e6re i velf\u00e6rden.<\/p>\n

13: Investeringer i erhvervsuddannelser, men nedsk\u00e6ringer p\u00e5 SU og videreg\u00e5ende uddannelser<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil styrke erhvervsskoler og muligheder for efter- og videreuddannelse<\/em><\/p>\n

Kommentar:<\/em> Der er positive forslag om at styrke erhvervsuddannelserne, mhp. p\u00e5 at f\u00e5 flere fagl\u00e6rte, og samtidig styrke uddannelsesmulighederne gennem hele livet, til de grupper der har gennemf\u00f8rt en erhvervsuddannelse. Det er positivt. Men det er direkte skadeligt, at denne \u00f8velse skal finansieres gennem massive nedsk\u00e6ringer p\u00e5 de videreg\u00e5ende uddannelser ved at sk\u00e6re et \u00e5r af kandidatuddannelserne og et \u00e5r af SU. Det vil s\u00e6nke kvaliteten af de videreg\u00e5ende uddannelser og sp\u00e6nde den \u00f8konomiske tommelskrue p\u00e5 de studerende endnu en omgang, med \u00f8get mistrivsel og stress til f\u00f8lge, ligesom det vil forringe mulighederne for unge fra lavtl\u00f8nnede hjem mht. at gennemf\u00f8re l\u00e6ngere uddannelsesforl\u00f8b.<\/p>\n

14: Annullitetssag<\/strong><\/p>\n

Regeringen vil indlede en sag ved EU-domstolen for at f\u00e5 omst\u00f8dt \u201dmindstel\u00f8ns-direktivet\u201d<\/p>\n

Kommentar: <\/em>Det er positivt. Her har regeringen uden tvivl f\u00f8lt sig presset af den massive kampagne som en samlet fagbev\u00e6gelse har f\u00f8rt imod dette direktiv. Det koster til geng\u00e6ld heller ikke noget, s\u00e5 det er et af de f\u00e5 forslag, der ikke finansieres gennem forringelser for l\u00f8narbejderne p\u00e5 andre omr\u00e5der.<\/p>\n

 <\/p>\n

FS 271222<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den 15. december pr\u00e6senterede Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne deres regeringsgrundlag. Det rummer usolidariske angreb p\u00e5 vigtige rettigheder for l\u00f8narbejderne.  <\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-733","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/733","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=733"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/733\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":743,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/733\/revisions\/743"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=733"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=733"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=733"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}