{"id":708,"date":"2021-03-01T19:34:31","date_gmt":"2021-03-01T18:34:31","guid":{"rendered":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=708"},"modified":"2021-03-01T21:15:17","modified_gmt":"2021-03-01T20:15:17","slug":"tid-til-mere-job-til-flere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=708","title":{"rendered":"Tid til mere – job til flere"},"content":{"rendered":"

Diskussionen om kortere arbejdstid vil ikke d\u00f8. Her er mit bud p\u00e5 hvorfor 30 timers arbejdsuge er et godt krav – og hvordan vi f\u00e5r det. <\/strong><\/p>\n

On-line tidsskriftet Socialistisk Information bragte i efter\u00e5ret 2020 en r\u00e6kke artikler af Benedicte Toftegaard om arbejdstid set fra neden. Benedicte er tillidsrepr\u00e6sentant p\u00e5 Aller. P\u00e5 opfordring skrev jeg f\u00f8lgende kommentar i SI, som blev bragt d. 16. november 2020.<\/p>\n

En stor tak til Benedicte Toftegaard for hendes \u201df\u00f8ljeton\u201d<\/a>\u00a0om arbejdstid set fra neden. P\u00e5 en jordn\u00e6r m\u00e5de fort\u00e6ller den om afstanden mellem vores flotte paroler om kortere arbejdstid og den tr\u00e6lse dagligdag p\u00e5 fabriksgulvet. Men den fort\u00e6ller ogs\u00e5, at med sammenhold og taktisk snilde, s\u00e5 er det faktisk muligt at opn\u00e5 nogle lokale sejre i det helt afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l om arbejdstidens l\u00e6ngde og placering.<\/p>\n

Det kan jeg nikke genkendende til fra min tid som bryggeriarbejder og formand for den lokale fagforening i K\u00f8benhavn. Bryggeriarbejderne deltog jo i de samme kampe, som Benedicte refererer til. Det kunne jeg (ogs\u00e5) skrive mange sp\u00e6ndende historier om, men her vil jeg fors\u00f8ge at besvare nogle af de store tunge sp\u00f8rgsm\u00e5l, hun stiller: Er kampen for kortere arbejdstid virkelig en samfundsforandrende kamp? Og hvordan vinder vi kampen i fagforeningerne om det sp\u00f8rgsm\u00e5l?<\/p>\n

Kernen i kapitalismen<\/strong><\/p>\n

Kampen om l\u00f8n og arbejdstid er den helt centrale \u00f8konomiske kamp i et kapitalistisk samfund. De fleste l\u00f8narbejdere oplever i deres dagligdag, at arbejdsgiveren stiller krav om, at de skal l\u00f8be st\u00e6rkere og l\u00e6ngere og p\u00e5 umulige tidspunkter. S\u00e5dan udspiller kampen om merv\u00e6rdien sag hver eneste dag. Jo mere arbejdsgiveren kan presse ud af den enkelte arbejder, jo st\u00f8rre profit. Man beh\u00f8ver ikke v\u00e6re marxist for at regne d\u00e9t ud.<\/p>\n

De offentligt ansatte er ogs\u00e5 \u201dmere v\u00e6rd end det, de f\u00e5r\u201d. Deres merarbejde er foruds\u00e6tningen for den profit, der h\u00f8stes i det private erhvervsliv. S\u00e5 ogs\u00e5 her er kampen om l\u00f8n og arbejdstid det helt afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvilket de seneste kollektive forhandlinger p\u00e5 dette omr\u00e5de har vidnet om (kampen om l\u00e6rernes arbejdstid, kampen om helligdagene).<\/p>\n

At kampen om kortere arbejdstid er en samfundsforandrende kraft fremg\u00e5r af de sidste mere end 100 \u00e5rs historie. P\u00e5 120 \u00e5r er vi g\u00e5et fra en 60 timers arbejdsuge og nul ugers ferie til 37 timer og 5-6 ugers ferie (Ja, s\u00e5 lang tid tog det!). Det har medf\u00f8rt store \u00e6ndringer i arbejdernes liv. Den \u00f8konomiske udbytning er ikke blevet mindre \u2013 tv\u00e6rtimod, hvilket de voldsomme produktivitetsstigninger vidner om. Den enkelte arbejder producerer (gennemsnitligt) langt st\u00f8rre merv\u00e6rdi i dag, end for 120 \u00e5r siden og prisen for det har v\u00e6ret h\u00f8j i form af nedslidning og udst\u00f8dning af store grupper. Men generelt set har arbejderne f\u00e5et \u201dtid til mere\u201d \u2013 til familien, til fritidsinteresser, foreningsliv og fagligt og politisk arbejde. Dermed har arbejderklassen f\u00e5et langt st\u00f8rre muligheder for at s\u00e6tte sit pr\u00e6g p\u00e5 samfundets udvikling.<\/p>\n

Men det er ikke ligegyldigt hvordan<\/strong><\/p>\n

Men den historiske udvikling viser ogs\u00e5, at kapitalismen har v\u00e6ret i stand til at tilpasse sig og i vidt omfang kompensere for det profittab, som kortere arbejdstid medf\u00f8rer. Den \u00f8gede fritid og k\u00f8bekraft har v\u00e6ret foruds\u00e6tninger for en eksplosiv udvikling i forbruget af varer, der i min barndom var uopn\u00e5elig luksus, som biler, sommerhuse, ferierejser og fjernsyn. Indr\u00f8mmelserne til arbejderklassen i form af bedre k\u00f8bekraft og mere fritid har paradoksalt nok underst\u00f8ttet udviklingen af den \u201dglobaliserede\u201d \u00f8konomi, og dermed styrket kapitalismen som s\u00e5dan.<\/p>\n

Det er den samme evne til at kompensere for det mulige profittab, der viser sig i dagligdagen. Jo kortere normalarbejdsdagen bliver, jo mere vil den enkelte virksomhed \u00f8ge presset for at \u00f8ge produktiviteten, enten gennem den \u201dr\u00e5\u201d metode, hvor de samme arbejdere presses til at l\u00f8be hurtigere og l\u00e6ngere, eller ved at erstatte arbejdskraft med maskiner. Det er bagsiden af medaljen p\u00e5 de arbejdstidsforkortelser, der blev gennemf\u00f8rt i slutningen af 1980\u00b4erne fra 40 \u2013 37 timer.<\/p>\n

Men det er ingen naturlov, at kapitalismen altid vil v\u00e6re i stand til at kompensere, og da slet ikke, hvis der gennemf\u00f8res en markant forkortelse af arbejdstiden over en kortere periode. Den underliggende krise i kapitalismen, som har udviklet sig siden begyndelsen af halvfjerdserne, giver ikke plads til store indr\u00f8mmelser til arbejderklassen. Men heri ligger potentialet for, at en massiv kamp for kortere arbejdstid kan f\u00f8re frem til en kamp for grundl\u00e6ggende samfundsforandringer.<\/p>\n

Det er heller ingen naturlov at kortere arbejdstid skal f\u00f8re til mere stress og d\u00e5rligere arbejdstider. Men det foruds\u00e6tter, at fagbev\u00e6gelsen l\u00e6rer af de negative erfaringer fra de seneste arbejdstidsforkortelser i 80\u00b4erne, hvor vores forhandlere gav arbejdsgiverne \u00f8get magt over arbejdstidens tilrettel\u00e6ggelse. Disse erfaringer sp\u00f8ger stadigv\u00e6k. En umiddelbar reaktion hos kollegerne p\u00e5 kravet om kortere arbejdstid er: Det f\u00e5r vi ikke noget ud af, s\u00e5 skal vi jo bare l\u00f8be st\u00e6rkere, eller: Jeg har ikke r\u00e5d til at g\u00e5 ned i tid. Derfor skal det sl\u00e5s fast med syvtommers\u00f8m, at arbejdstidsforkortelsen skal ske uden l\u00f8nnedgang og med personalekompensation. Det sidste kan k\u00e6mpes igennem i det offentlige, hvor der er normeringer at tage udgangspunkt i. Det er der ikke p\u00e5 de private arbejdspladser. Her m\u00e5 det udm\u00f8ntes som forskellige krav om arbejdernes \u00f8gede kontrol over arbejdstidens tilrettel\u00e6ggelse.<\/p>\n

Kravet om 30 timer: Et offensivt og samlende krav<\/strong><\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5: Skal vi p\u00e5 venstrefl\u00f8jen i fagbev\u00e6gelsen fors\u00f8ge at rejse kravet om kortere arbejdstid, for eksempel i form af en 30 timers arbejdsuge?\u00a0Det mener vi i Enhedslisten. Derfor udgav vi i oktober 2016 et debatopl\u00e6g\u00a0\u201dTid til mere \u2013 job til flere\u201d<\/a>. Det er et gennemarbejdet opl\u00e6g med grundige analyser, argumenter og beskrivelse af historiske og internationale erfaringer, samt links til den aktuelle debat. Der er ogs\u00e5 beregninger af, hvad det vil koste, og forskellige modeller for finansiering.<\/p>\n

Baggrunden for vores opl\u00e6g var, at der p\u00e5 det tidspunkt faktisk var en vis debat i samfundet og i dele af fagbev\u00e6gelsen om det sp\u00f8rgsm\u00e5l, ligesom m\u00e5linger viste, at store dele af befolkningen syntes, det var en god ide. Nogle 3F-afdelinger og is\u00e6r 3F Ungdom mobiliserede for at f\u00e5 kravet p\u00e5 dagsordenen op til overenskomstfornyelsen i 2017.<\/p>\n

Baggrunden var ogs\u00e5, at Alternativet under valgkampen til folketinget i 2015 busede ud med kravet p\u00e5 en m\u00e5de, som bestemt ikke gavnede sagen. Det fremstod som et krav, der skulle gennemf\u00f8res i folketinget (helt i strid med et afg\u00f8rende princip om, at l\u00f8n og arbejdstid aftales ved de kollektive overenskomster). De ville overhovedet ikke forholde sig til finansieringen, med det resultat, at Cepos og de andre borgerlige \u00f8konomer fik let spil ved at fremstille det, som om samfundet ville g\u00e5 bankerot, hvis man gennemf\u00f8rte det.<\/p>\n

Det er stadig vores vurdering, at kravet om 30 timers arbejdsuge er et st\u00e6rkt, offensivt og samlende krav. Det appellerer til alle grupper af l\u00f8narbejdere. Det vil betyde \u201dtid til mere\u201d \u2013 til familien, fritidsinteresser, foreningsarbejde. Det vil gavne ligestillingen. Og det vil betyde \u201djob til flere\u201d, selvf\u00f8lgelig under den n\u00e6vnte foruds\u00e6tning om, at der gennemf\u00f8res fuld personalekompensation og strammes op om arbejdernes kontrol med deres arbejdstid.<\/p>\n

Sidst, men ikke mindst, er det et godt modsvar til \u00f8get indf\u00f8relse af robotter og andre arbejdskraftbesparende investeringer: Der er simpelt hen ingen grund til, at vi arbejder s\u00e5 meget som vi g\u00f8r, de teknologiske fremskridt taget i betragtning.<\/p>\n

Kravet kan samtidig v\u00e6re et redskab til en bred samling i arbejderklassen om et offensivt krav. Det er der h\u00e5rdt brug for, efter mange \u00e5rs defensive kamp, som slet ikke har modsvaret den massive offensiv fra arbejdsgiverne og skiftende regeringer for at v\u00e6lte krisens omkostninger over p\u00e5 arbejderklassen. Reguleringen af den normale ugentlige arbejdstid (i dag 37 timer) er stort set det eneste v\u00e6sentlige sp\u00f8rgsm\u00e5l, der g\u00e5r igen i alle kollektive overenskomster, efter mange \u00e5rs decentralisering af l\u00f8nforhandlinger og aftaler om arbejdstidens tilrettel\u00e6ggelse. S\u00e5 hvis der er et krav, der har potentiale til at samle bredt, s\u00e5 er det kravet om kortere arbejdstid og kravet om \u00f8get kontrol med den. Hvis det skal k\u00e6mpes igennem p\u00e5 hele arbejdsmarkedet, s\u00e5 kr\u00e6ver det en omfattende faglig og politisk mobilisering af fagbev\u00e6gelsens medlemmer, og mest sandsynligt ogs\u00e5 omfattende konflikter. Her er intet nyt under solen, det samme har gjort sig g\u00e6ldende for de tidligere arbejdstidsforkortelser.<\/p>\n

Erfaringer og foruds\u00e6tninger<\/strong><\/p>\n

Enhedslistens debatopl\u00e6g skabte faktisk en del debat, b\u00e5de i visse medier og i fagbev\u00e6gelsen \u2013 hvor det, som forventet blev afvist blankt af lederne, med henvisning til, at det ikke var noget, medlemmerne interesserede sig for.<\/p>\n

Trods ih\u00e6rdige fors\u00f8g fra 3F Ungdom og enkelte fagforeninger, s\u00e5 lykkedes det ikke at f\u00e5 sat kravet p\u00e5 dagsordenen ved de efterf\u00f8lgende overenskomstforhandlinger p\u00e5 det private og offentlige omr\u00e5de, og der er heller ikke noget der tyder p\u00e5, at det vil lykkes til de offentlige forhandlinger i 2021. Det er andre, mere defensive krav der har st\u00e5et, og st\u00e5r i centrum.<\/p>\n

Men hvad er s\u00e5 foruds\u00e6tningerne for, at et s\u00e5dant krav \u2013 der jo vitterligt er meget offensivt, de aktuelle styrkeforhold taget i betragtning \u2013 kan komme p\u00e5 dagsordenen for alvor?<\/p>\n

Den f\u00f8rste betingelse er, at tilstr\u00e6kkeligt mange fagligt aktive, tillidsrepr\u00e6sentanter og deres fagforeninger beslutter sig for det, og s\u00e6tter de forn\u00f8dne ressourcer af til en bred kampagne blandt medlemmerne og i samfundet. Et s\u00e5dant krav vokser ikke bare frem \u201dfra neden\u201d af sig selv. Det kr\u00e6ver rigtig mange debatter blandt kollegerne, mange diskussioner p\u00e5 tv\u00e6rs af fag og brancher. Det skal organiseres p\u00e5 landsplan, hvis det skal have gennemslagskraft.<\/p>\n

Her kan vi l\u00e6re meget af erfaringerne fra kampagnen for 35 timers ugen i begyndelsen af 1980\u00b4erne. Dengang besluttede en lang r\u00e6kke fagforeninger sig for at k\u00f8re en bred kampagne for kravet. Den k\u00f8rte i lang tid, og p\u00e5 alle planer. P\u00e5 betongulvet blandt kollegerne, og p\u00e5 de bonede gulve i fagbev\u00e6gelsens \u00f8vre organer, hvor det f\u00f8rte til, at det blev et krav fra LO til overenskomstforhandlingerne i 1985. Som bekendt endte det i Schl\u00fcters lovindgreb efter en overenskomstm\u00e6ssig konflikt, og de st\u00f8rste masestrejker og demonstrationer siden Anden Verdenskrig. Det er en helt anden situation i dag, men en lignende kampagne er er n\u00f8dvendig for at s\u00e6tte kravet p\u00e5 dagsordenen.<\/p>\n

I s\u00e5dan en kampagne skal kravet s\u00e6ttes ind i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng. Det skal handle om det positive budskab, at kortere arbejdstid er en foruds\u00e6tning for det gode arbejdsliv. P\u00e5 den m\u00e5de h\u00e6nger det sammen med diskussionen om pensionsalder: Arbejdet skal ikke fylde det hele, og vi skal ikke arbejde, til vi er slidt ned. Vi skal have tid til os selv, til familien, til det gode liv \u2013 stik imod, hvad flertallet af flertallet i folketinget og arbejdsgiverne vil.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt at orientere sig om, hvad der r\u00f8rer sig hos vores naboer. I Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig er diskussionen meget l\u00e6ngere fremme end i Danmark. Et t\u00e6t samarbejde og en f\u00e6lles kamp, hvor man indbyrdes st\u00f8tter hinanden, er en foruds\u00e6tning for at komme i m\u00e5l.<\/p>\n

Men det er ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt at argumentere grundigt og faktuelt imod de forudsigelige argumenter fra modstanderne: Der er ikke r\u00e5d, bunden g\u00e5r ud af statskassen, virksomhederne g\u00e5r neden om og hjem, det f\u00f8rer bare til mere umulige arbejdstider osv. osv. Det skal konkret p\u00e5vises, at der er s\u00e5 rigeligt r\u00e5d til kortere arbejdstid, lavere pensionsalder og et l\u00f8ft af den generelle velf\u00e6rd, hvis den brede befolkning f\u00e5r deres retm\u00e6ssige andel af den um\u00e5delige velstand, de producerer, og de 10 procent rigeste afleverer magt og rigdom til de 90 procent.<\/p>\n

Den diskussion bliver vi n\u00f8dt til at rejse i fagforeningerne. Kravet om kortere arbejdstid kan bruges til at g\u00f8re op med den katastrofale afpolitisering, der er sket af fagbev\u00e6gelsen de sidste 20-30 \u00e5r. Hvis fagbev\u00e6gelsen skal overleve, bliver den n\u00f8dt til at s\u00e6tte gang i en massiv politisk og faglig uddannelsesindsats for tillidsrepr\u00e6sentanter, bestyrelsesmedlemmer og fagligt aktive. Ellers kommer fagbev\u00e6gelsen igen og igen til at tabe diskussionen om de store samfundssp\u00f8rgsm\u00e5l, og diskussionen om, hvordan vi f\u00e5r det gode liv og det gode arbejdsliv<\/p>\n

S\u00e5 jo: Der er mange debatter, der skal tages, om hvordan det faglige arbejde bliver en reel styrkelse af medlemmerne og deres lokale repr\u00e6sentanter, f\u00f8r der er kr\u00e6fter til at k\u00e6mpe et offensivt krav om kortere arbejdstid igennem. Men ingen ting kommer af ingen ting, ikke engang lommeuld. F\u00f8rste skridt m\u00e5 v\u00e6re, at fagligt aktive p\u00e5 tv\u00e6rs af fag og brancher og deres lokale fagforeninger beslutter sig for at s\u00e6tte det p\u00e5 dagsordenen.\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Diskussionen om kortere arbejdstid vil ikke d\u00f8. Her er mit bud p\u00e5 hvorfor 30 timers arbejdsuge er et godt krav<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":713,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-708","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/708","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=708"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/708\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":723,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/708\/revisions\/723"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/713"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=708"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=708"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=708"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}