{"id":692,"date":"2020-05-30T21:55:46","date_gmt":"2020-05-30T19:55:46","guid":{"rendered":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=692"},"modified":"2020-05-30T22:09:02","modified_gmt":"2020-05-30T20:09:02","slug":"modermaerkerne-fra-det-gamle-samfund","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/?p=692","title":{"rendered":"Moderm\u00e6rkerne fra det gamle samfund"},"content":{"rendered":"

Marx mente at et socialistisk samfund vil v\u00e6re pr\u00e6get af “moderm\u00e6rkerne” fra kapitalismen. Hvad kan det bruges til i dag?\u00a0<\/em><\/strong><\/p>\n

Denne artikel blev bragt i Solidaritet nr. 1\/1998:\u00a0<\/em><\/strong><\/p>\n

Efter “murens” fald er det som om venstrefl\u00f8jen ligger i dyb coma, med hensyn til at diskutere og udvikle alternativer til kapitalismen. Finn S\u00f8rensen fors\u00f8ger her at sparke liv i debatten. Han sl\u00e5r til lyd for, at vi m\u00e5 analysere de grundl\u00e6ggende problemer der m\u00f8der arbejderklassen, n\u00e5r den har erobret den politiske magt. I denne f\u00f8rste artikel gennemg\u00e5s Marx\u00b4 og Engels\u00b4 syn p\u00e5 socalisme og kommunisme, og specielt deres syn p\u00e5 overgangsperioden mellem kapitalisme og kommunisme. Hovedpointen er – med Marx\u00b4 ord – at samfundet p\u00e5 enhver m\u00e5de er pr\u00e6get af det samfund det kommer fra.<\/strong><\/p>\n

Afskaffelsen af kapitalismen er den st\u00f8rste og mest komplicerede revolution\u00e6re opgave en undertrykt klasse nogensinde har st\u00e5et over for. Opgaven best\u00e5r nemlig ikke blot i at udskifte den ene herskende klasse med den anden, men at afskaffe\u00a0al\u00a0<\/strong>udbytning,\u00a0al<\/strong>\u00a0klassedeling. Det er \u00e5rtusinders undertrykkelsesmekanismer og indgroede samfundsvaner, der skal g\u00f8res op med.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 den f\u00f8rste revolution i verdenshistorien, hvor den undertrykte klasse st\u00e5r over for en\u00a0globalt<\/em>\u00a0organiseret modstander, der r\u00e5der over hidtil usete undertrykkelsesmidler af ideologisk, politim\u00e6ssig og milit\u00e6r art.<\/p>\n

Opgaven bliver ikke lettere af, at de produktivkr\u00e6fter, som kapitalismen har udviklet, nu truer selve naturgrundlaget. Arbejderklassen kan ikke blot kritikl\u00f8st overtage disse produktivkr\u00e6fter. Der skal udvikles nye, som kan sikre rigelige livsforn\u00f8denheder til hele klodens befolkning\u00a0i et b\u00e6redygtigt stofskifte med naturen.<\/em><\/p>\n

Som revolution\u00e6re socialister bygger vi p\u00e5, at denne udvikling er en historisk mulighed, og at arbejderklassens overtagelse af den politiske magt er den f\u00f8rste foruds\u00e6tning.<\/p>\n

Men det kan ikke nytte at fremstille det som en stort set problemfri proces, hvor alting derefter udvikler sig stille og roligt frem mod det klassel\u00f8se samfund. Et socialistisk samfund vil p\u00e5 alle omr\u00e5der stadig v\u00e6re pr\u00e6get af gamle produktionsm\u00e5der og vaner, som det tager generationer at udrydde.<\/p>\n

Form\u00e5let med denne – og en f\u00f8lgende artikel – er, at give et rids af hvad Marx og Engels forstod ved det socialistiske og kommunistiske samfund, for – med udgangspunkt i det, og i vores viden om det eksisterende samfund – at diskutere de grundl\u00e6ggende prolemer, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i overgangsperioden mellem kapitalisme og kommunisme – som vi s\u00e6dvanligvis ben\u00e6vner “socialisme”.<\/p>\n

Artiklerne l\u00e6gger hovedv\u00e6gten p\u00e5 at belyse de problemer – eller skal vi kalde det “udfordringer” – af \u00f8konomisk, politisk og ideologisk art, som m\u00f8der arbejderklassen, n\u00e5r den har erobret den politiske magt.<\/p>\n

Dermed ogs\u00e5 sagt, at man kommer til at lede forg\u00e6ves efter konkrete l\u00f8sninger. S\u00e5danne l\u00f8sninger kan ikke udvikles p\u00e5 forh\u00e5nd. Men is\u00e6r i den f\u00f8lgende artikel, vil det selvf\u00f8lgelig blive diskuteret, hvilke generelle forholdsregler der m\u00e5 tages, hvis arbejderklassen vil g\u00f8re fremskridt mod det klassel\u00f8se samfund.<\/p>\n

Ingen f\u00e6rdige modeller hos Marx og Engels<\/strong><\/p>\n

Man leder ogs\u00e5 forg\u00e6ves hos Marx og Engels efter konkrete beskrivelser af det samfundsystem som skal afl\u00f8se kapitalismen.<\/p>\n

De holder sig til generelle formuleringer om menneskets frig\u00f8relse, om\u00a0“menneskehedens spring fra n\u00f8dvendighedens ind i frihedens rige”<\/em>\u00a0(1), hvor\u00a0“hver enkelts frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling”<\/em>\u00a0(2).<\/p>\n

I \u00f8konomisk forstand beskriver de kommunismen som et samfund; hvor al ejendomsret til produktionsmidlerne er oph\u00e6vet. Produktionen forvaltes i f\u00e6llesskab af hele samfundet efter en f\u00e6lles plan. Dette g\u00f8r det muligt at reducere den n\u00f8dvendige arbejdstid til et absolut minimum. Frihedens rige begynder i virkeligheden f\u00f8rst der, hvor det n\u00f8dtvungne arbejde oph\u00f8rer (3). De materielle forhold har f\u00f8rst p\u00e5 det tidspunkt n\u00e5et et niveau, hvor enhver kan\u00a0“yde efter evne og nyde efter behov”<\/em>\u00a0(4).<\/p>\n

Det kommunistiske samfund er dermed i h\u00f8j grad karakteriseret ved\u00a0frav\u00e6ret\u00a0<\/em>af alle de onder, som klassesamfundet indtil nu har frembragt: \u00d8konomisk udbytning, social og national undertrykkelse, kvindens undertrykkelse, krig osv.<\/p>\n

Det skyldes ikke “manglende visioner” hos de to gamle, at deres beskrivelse af socialismen og kommunismen er s\u00e5 generel.<\/p>\n

De begr\u00e6nsede sig fuldt bevidst til at unders\u00f8ge de givne samfundsformationer, og kapitalismens historiske og aktuelle udvikling, for p\u00e5 baggrund af disse unders\u00f8gelser at sige det, der med nogenlunde sikkerhed kunne siges om det samfund, der skulle afl\u00f8se kapitalismen.<\/p>\n

Marx og Engels om den socialistiske teoris opgaver<\/strong><\/p>\n

Dette er i n\u00f8je overensstemmelse med deres opfattelse af socialismen som teori, og af deres opgave som teoretikere – opfattelser, der bliver sl\u00e5et fast allerede i Det kommunistiske partis Manifest fra 1848 og mange gange siden: Socialisternes opgave er ikke at “opfinde” alle mulige alternative samfundsmodeller. Socialismen er en videnskab, hvis opgave at unders\u00f8ge den faktiske klassekamp og dens historiske udvikling, at unders\u00f8ge det givne samfund, for i dette at “opdage” de “midler til konfliktens l\u00f8sning”, som allerede i kimform er til stede i det kapitalistiske samfund (5).<\/p>\n

Den “konflikt” Marx og Engels t\u00e6nkte p\u00e5, var den indbyggede mods\u00e6tning i det kapitalistiske system. De kapitalistiske produktionsforhold – der juridisk er udm\u00f8ntet i den private ejendomsret til produktionsmidlerne – bliver en skranke for udviklingen af produktivkr\u00e6fterne, hvilket giver sig udslag i tilbagevendende \u00f8konomiske kriser, og – f\u00f8r eller siden – i et totalt sammenbrud for det kapitalistiske samfundssystem som s\u00e5dan.<\/p>\n

Med “midlerne til konfliktens l\u00f8sning” t\u00e6nkte Marx og Engels is\u00e6r p\u00e5 to ting: Kapitalismen har udviklet sin egen banemand, arbejderklassen, der kun kan befri sig selv ved at befri hele samfundet for udbytning og undertrykkelse. Kapitalismen har samtidig udviklet v\u00e6ldige produktivkr\u00e6fter, som arbejderklassen – n\u00e5r den erobrerer den politiske magt – kan anvende til at tilvejebringe en afg\u00f8rende foruds\u00e6tning for kommunismen: Afskaffelsen af materiel n\u00f8d.<\/p>\n

I de afsluttende bem\u00e6rkninger til “Socialismens udvikling fra utopi til videnskab” sammenfatter Engels det p\u00e5 denne m\u00e5de:<\/p>\n

“At gennemf\u00f8re denne verdensbefriende handling er det moderne proletariats historiske mission. At udforske denne handlings historiske foruds\u00e6tninger og dermed selve dens natur og s\u00e5ledes at bringe den klasse, der er kaldet til at udf\u00f8re denne handling, men som i \u00f8jeblikket er undertrykt, til bevidsthed om dens egen handlings betingelser og natur, p\u00e5hviler det teoretiske udtryk for den proletariske bev\u00e6gelse, den videnskabelige socialisme” (6).<\/em><\/p>\n

Den videnskabelige socialisme er – som al anden videnskab – en klassebestemt, og dermed en politisk videnskab. Men i mods\u00e6tning til den borgerlige videnskab, s\u00e5 erkender den \u00e5bent sin klassebestemthed. Dens opgave er at unders\u00f8ge betingelserne for arbejderklassens frig\u00f8relse, og stille denne viden til arbejderklassens r\u00e5dighed, ud fra princippet om, at “arbejderklassens frig\u00f8relse er dens eget v\u00e6rk”.<\/p>\n

Kritik af Gothaprogrammet<\/strong><\/p>\n

Som sagt, er det nye samfund for det meste beskrevet i meget generelle vendinger hos Marx og Engels. Men et enkelt sted besk\u00e6ftiger Marx sig mere indg\u00e5ende med de mods\u00e6tninger der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i dette samfund. Det sker i den s\u00e5kaldte “Kritik af Gothaprogrammet” fra 1875 (7).<\/p>\n

I denne tekst g\u00e5r Marx blandt andet i k\u00f8det p\u00e5 den fremstilling af det kommunistiske samfund, som pr\u00e6senteres i det s\u00e5kaldte “Gotha-program” – et forslag til nyt program for det tyske arbejderparti, som var st\u00e6rkt inspireret af Lasalles tanker.<\/p>\n

Marx\u00b4 hovedpointe er, at man m\u00e5 skelne mellem kommunismens “lavere og h\u00f8jere fase”.<\/p>\n

Ved den “h\u00f8jere fase” af kommunismen forst\u00e5r Marx det fuldt udviklede kommunistiske samfund, hvor al udbytning og klassedeling er oph\u00e6vet, hvor mennesket “yder efter evne, og nyder efter behov”.<\/p>\n

Ved kommunismens “lavere fase” forst\u00e5r Marx overgangsperioden mellem kapitalisme og kommunisme – den periode, som det siden er blevet praksis at ben\u00e6vne som “socialisme”, og hvor samfundets individer m\u00e5 “yde efter evne og modtage i forhold til deres indsats”.<\/p>\n

I denne overgangsperiode har man at g\u00f8re med et samfund\u00a0“som lige\u00a0<\/em>udg\u00e5r<\/strong>\u00a0fra netop det kapitalistiske samfund, og som alts\u00e5 i enhver henseende, \u00f8konomisk, moralsk og \u00e5ndeligt endnu er beh\u00e6ftet med moderm\u00e6rkerne fra det gamle samfund, af hvis sk\u00f8d det kommer”<\/em>\u00a0(8, Marx\u00b4 fremh\u00e6vning ).<\/p>\n

De n\u00f8dvendige fradrag til samfundets husholdning<\/strong><\/p>\n

I “Kritik af Gotha-programmet” besk\u00e6ftiger Marx sig is\u00e6r med de “moderm\u00e6rker” der g\u00f8r sig g\u00e6ldende p\u00e5 det materielle omr\u00e5de.<\/p>\n

Ogs\u00e5 i det kommunistiske samfund er man – som i ethvert andet samfund – n\u00f8dt til at foretage en r\u00e6kke fradrag i det samfundsm\u00e6ssige produkt, f\u00f8r man kan begynde at “dele ud” til samfundets individer. Det drejer sig om fradrag til at erstatte forbrugte produktionsmidler, til nye produktionsmidler, reservefonds til im\u00f8deg\u00e5else af naturkatastrofer, admininstrationsudgifter m.m. Der skal ogs\u00e5 fradrages til menneskenes reproduktion: Social-, sundheds- og uddannelsesv\u00e6sen. F\u00f8rst efter disse fradrag kan man begynde at dele ud til samfundsindividerne.<\/p>\n

Den afg\u00f8rende forskel er alts\u00e5, at der ikke l\u00e6ngere er en herskende klasse, som l\u00e6gger beslag p\u00e5 en del af samfundsproduktet (under kapitalismen, profitten).<\/p>\n

V\u00e6rdiloven<\/strong><\/p>\n

Men fordelingen i kommunismens “lavere fase” vil stadig i en vis forstand blive reguleret p\u00e5 samme m\u00e5de som i det kapitalistiske samfund.<\/p>\n

Ingen kan modtage mere fra samfundet end man giver gennem sit arbejde. Til geng\u00e6ld for sit bidrag til samfundets opretholdelse og udvikling f\u00e5r den enkelte – efter de n\u00f8dvendige fradrag til samfundets husholdning – n\u00f8jagtigt lige s\u00e5 meget tilbage, som hans arbejde har “kostet” – det vil sige, som det har kostet samfundet, at reproducere hans arbejdskraft. Den m\u00e6ngde arbejde han har givet samfundet i den ene form, f\u00e5r han tilbage i en anden form, i form af forbrugsmidler (Marx foruds\u00e6tter her, at man allerede har afskaffet pengene som middel til varebytning).<\/p>\n

Marx beskriver det selv s\u00e5ledes:<\/p>\n

“Her hersker \u00e5benbart det samme princip, som det der regulerer vareudvekslingen, for s\u00e5 vidt det drejer sig om udveksling af lige store v\u00e6rdier. Indhold og form er forandret, fordi ingen under de forandrede omst\u00e6ndigheder kan give andet end sit arbejde, og fordi p\u00e5 den anden side intet kan g\u00e5 over i den enkeltes eje, bortset fra individuelle forbrugsmidler. Men hvad disses fordeling blandt de enkelte producenter ang\u00e5r, s\u00e5 r\u00e5der der det samme princip som ved udvekslingen af lige store varev\u00e6rdier; en bestemt m\u00e6ngde arbejde i den ene form ombyttes med lige s\u00e5 meget arbejde i den anden form” (9).<\/em><\/p>\n

Og det er jo netop v\u00e6rdilovens princip, Marx her hentyder til.<\/p>\n

Borgerlig ret<\/strong><\/p>\n

Dette er selvf\u00f8lgelig i overensstemmelse med socialismens m\u00e5ls\u00e6tning om “lige ret”. Overskudsproduktet fordeles til alle samfundets medlemmer efter den samme m\u00e5lestok, nemlig ud fra v\u00e6rdien af deres bidrag til f\u00e6llesskabet (arbejdet), og enhver modtager i forhold til sin indsats.<\/p>\n

Men dette er jo stadig i princippet\u00a0borgerlig<\/em>\u00a0ret, siger Marx. “Lige ret” er i virkeligheden, som al anden ret, en\u00a0ulige<\/em>\u00a0ret. Ligheden best\u00e5r i, at der nu for alle samfundets individer m\u00e5les med samme m\u00e5lestok, arbejdet. Uligheden best\u00e5r i, at individerne er forskellige fra naturens h\u00e5nd, at de bidrager i forskelligt omfang til samfundsproduktet, og i, at de er forskelligt stillet i deres livssituation (har de, eller har de ikke, en familie at fors\u00f8ge, kommer de ud for en ulykke, som neds\u00e6tter deres arbejdsevne, hvilken erhvervsm\u00e6ssig uddannelse har de, osv. osv).<\/p>\n

Hvis retten skal v\u00e6re “lige” skal den alts\u00e5 i virkeligheden v\u00e6re “ulige”. Det er n\u00f8dvendigt med s\u00e6rbehandling – positiv s\u00e5velsom negativ – for at skabe en reel ligestilling mellem samfundets individer – selvf\u00f8lgelig ud fra princippet om, at “de svageste” i enhver henseende f\u00e5r “mest”.<\/p>\n

Marx mener, at disse misforhold er uundg\u00e5elige i den f\u00f8rste fase af det kommunistiske samfund. Retsprincipperne kan ikke v\u00e6re foran for samfundets \u00f8konomiske struktur og den deraf betingede kulturudvikling. De materielle foruds\u00e6tninger for at\u00a0“overskride den sn\u00e6vre borgerlige retshorisont”<\/em>\u00a0er simpelt hen ikke til stede, der er – kort sagt – ikke \u00f8konomi til, at “enhver kan modtage efter behov”. Dertil kr\u00e6ves blandt andet, at\u00a0“den kollektive rigdoms kilder v\u00e6lder st\u00e6rkere frem”<\/em>\u00a0(10).<\/em><\/p>\n

Staten er ogs\u00e5 et “moderm\u00e6rke”<\/strong><\/p>\n

I forl\u00e6ngelse af dette, kommer Marx ogs\u00e5 ind p\u00e5 det politiske niveau, der – som alle andre omr\u00e5der i samfundet – er beh\u00e6ftet med moderm\u00e6rkerne fra det gamle samfund.<\/p>\n

I det kommunistiske samfunds “lavere fase” er det ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt med en stat. Den politiske struktur, kan – ligesom retsprincipperne (og det er jo ogs\u00e5 blot to sider af samme sag) – ikke v\u00e6re forud for samfundets \u00f8konomiske struktur. Marx beskriver det s\u00e5ledes:<\/p>\n

“Mellem det kapitalistiske og det kommunistiske samfund ligger den periode, hvor det ene samfund revolution\u00e6rt omformes til det andet. Dertil svarer ogs\u00e5 en politisk overgangsperiode, under hvilken staten ikke kan v\u00e6re andet end\u00a0proletariatets revolution\u00e6re diktatur<\/strong>.” (11, Marx\u00b4 fremh\u00e6vning).<\/em><\/p>\n

Stalinismens forvaltning af begrebet “proletariates diktatur” – der med rette kan beskrives som et diktatur over proletariatet – har stort set gjort det umuligt at f\u00e5 en seri\u00f8s diskussion af dette begreb.<\/p>\n

I Marx\u00b4 forst\u00e5else bet\u00f8d det s\u00e5m\u00e6nd ikke andet, end at en eller anden form for stat er n\u00f8dvendig i kommunismens lavere fase, og at den –\u00a0som enhver anden stat, uanset hvor demokratisk den fungerer\u00a0<\/em>– er et klassediktatur, i dette tilf\u00e6lde over de tidligere udbyttere, kapitalisterne.<\/p>\n

Det er i “Kritik af Gotha-programmet” underforst\u00e5et, at dette “moderm\u00e6rke” naturligvis ogs\u00e5 skal fjernes. I mange andre – b\u00e5de tidligere og senere – skrifter af Marx og Engels fremg\u00e5r det entydigt, at de er “anti-statslige”. Staten er et produkt af klassesamfundet, og den skal fjernes sammen med det. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5, at de i Pariserkommunen s\u00e5 kimen til arbejderklassens statsform, der netop ikke var nogen stat i egentlig forstand, fordi den i h\u00f8j grad byggede p\u00e5 arbejderklassens selvforvaltning.<\/p>\n

Men ligesom man ikke kan indf\u00f8re virkelig materiel lighed fra den ene dag til den anden, kan man heller ikke uden videre “afskaffe” staten. Resterne af det gamle udbyttersamfund, og ikke mindst manglen p\u00e5 den n\u00f8dvendige materielle “overflod”, n\u00f8dvendigg\u00f8r en stat til at “lede og fordele” produktionsresultatet – omend ud fra flertallets interesser, og til fordel for flertallet.<\/p>\n

Marx og Engels var ikke s\u00e6rlig konkrete med hensyn til hvordan man s\u00e5 fik fjernet dette “moderm\u00e6rke”. De begr\u00e6nsede sig til at sige, at staten m\u00e5 “d\u00f8 bort” i takt med, at de materielle foruds\u00e6tninger for kommunismen bliver udviklet, og i takt med at de arbejdendes – og efterh\u00e5nden alle samfundsindividernes – aktive selvforvaltning og frivillige samarbejde g\u00f8r staten, og samfundsm\u00e6ssig tvang i det hele taget, overfl\u00f8dig (12 ).<\/p>\n

Socialismen er ikke en s\u00e6rlig produktionsm\u00e5de<\/strong><\/p>\n

Hvad kan vi s\u00e5 bruge Marx\u00b4 og Engels analyser til?<\/p>\n

Helt grundl\u00e6ggende kan vi bruge dem til at g\u00f8re op med den stalinistiske opfattelse af, at socialismen – alts\u00e5 overgangen mellem kapitalisme og kommunisme – skulle v\u00e6re en s\u00e6rlig produktionsm\u00e5de p\u00e5 lige fod med tidligere produktionsm\u00e5der som kapitalisme og feudalisme, og p\u00e5 lige fod med kommunismen.<\/p>\n

Der findes simpelt hen ikke en s\u00e6rlig socialistisk produktionsm\u00e5de.<\/p>\n

Den kapitalistiske produktionsm\u00e5de kendetegnes ved, at udbytningen finder sted i form af l\u00f8narbejde, og ved privat ejendoms- og r\u00e5deret til produktionsmidlerne. Den kommunistiske produktionsm\u00e5de kendetegnes ved at\u00a0enhver<\/strong>\u00a0form for l\u00f8narbejde og privat ejendomsret er afskaffet, og med dem stat og klasser i det hele taget. Der er ingen “mellemting” p\u00e5 produktionsm\u00e5deniveau.<\/p>\n

Opfattelsen af socialismen som en s\u00e6rlig produktionsm\u00e5de blev meget udbredt i 30\u00b4 i hele den kommunistiske bev\u00e6gelse. Den hang sn\u00e6vert sammen med Stalins teorier om “socialismens opbygning i et enkelt land”. Det sovjettiske parti havde simpelt hen brug for en “teoretisk” forklaring, der kunne retf\u00e6rdigg\u00f8re, at man genetablerede de kapitalistiske produktionsforhold i en ny form, i form af en bureaukratisk statskapitalisme (13).<\/p>\n

Men opfattelsen af socialismen som en s\u00e6rlig produktionsm\u00e5de huserer ogs\u00e5 hos venstrefl\u00f8jen idag, selv hos dem, der ellers ikke betragter sig som udsprunget af den stalinistiske tradition, og som tager afstand fra Stalins tanker om “socialisme i et land”.<\/p>\n

Den viser sig f\u00f8rst og fremmest i en manglende skelnen mellem det kommunistiske samfunds h\u00f8jere og lavere fase, en manglende erkendelse af de mods\u00e6tninger og lovm\u00e6ssigheder der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i overgangsperioden mellem kapitalisme og kommunisme.<\/p>\n

Den afspejler sig ogs\u00e5 i den g\u00e6ngse sprogbrug om, at vi skal “opbygge” eller “indf\u00f8re” socialismen, i snakken om den socialistiske “samfundsmodel”, eller det socialistiske “samfundssystem”.<\/p>\n

Friske eksempler p\u00e5 dette er udkastet til nyt program for Enhedslisten, hvor det blandt andet hedder, at vi kan erstatte kapitalismen med\u00a0“socialismen, der vil betyde helt andre, positive forhold for alle menneskers eksistens”.\u00a0<\/em>Andetsteds hedder det at “Socialismen er et samfundssystem, hvor den private ejendoms- og r\u00e5deret over produktionsmidlerne er oph\u00e6vet”<\/em>\u00a0(14).<\/p>\n

Enhedslistens programudvalg skal ikke beskyldes for stalinisme p\u00e5 baggrund af de n\u00e6vnte formuleringer, da programudkastet p\u00e5 andre m\u00e5der afspejler, at man er enig i det centrale: Socialismen b\u00f8r opfattes som en mods\u00e6tningsfyldt overgangsperiode mellem kapitalisme og kommunisme.<\/p>\n

Hovedpointen i Marx\u00b4 “Kritik af Gotha-programmet” er netop, at produktionsforholdene i det kommunistiske samfunds “lavere fase” – som vi alts\u00e5 kalder socialisme – er mods\u00e6tningsfyldte p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end produktionsforholdene i alle tidligere produktionsm\u00e5der (jvf. hans bem\u00e6rkninger om v\u00e6rdilovens funktion under socialismen). De er nemlig defineret ved, at de\u00a0i sig selv<\/strong>\u00a0rummer mods\u00e6tningen mellem den foreg\u00e5ende og den kommende produktionsm\u00e5de. De er s\u00e5 at sige kapitalistiske og kommunistiske p\u00e5 samme tid.<\/p>\n

Det er derfor langt mere frugtbart at opfatte den socialistiske overgangsperiode, som en periode, hvor der foreg\u00e5r en stadig kamp mellem kapitalistiske og kommunististiske elementer p\u00e5 alle planer i samfundet. Politisk skal vi bruge denne analyse til at udvikle de n\u00f8dvendige principper og forholdsregler, der kan sikre at det er de kommunistiske elementer, som vinder.<\/p>\n

Hvad skal de socialistiske eksperimenter m\u00e5les p\u00e5?<\/strong><\/p>\n

Men Marx\u00b4 tanker kan ogs\u00e5 bruges til at udvikle et bedre teoretisk redskab til at analysere de hidtidige fors\u00f8g, der har v\u00e6ret p\u00e5 socialistisk revolution og etablering af socialistiske stater.<\/p>\n

Hvis det er rigtigt, at det nye samfund p\u00e5 enhver m\u00e5de er m\u00e6rket af det samfund, som det kommer fra, s\u00e5 kan man ikke m\u00e5le en socialistisk stat p\u00e5, om der findes det ene eller det andet levn fra det kapitalistiske samfund (rester af markeds\u00f8konomi, l\u00f8narbejde, privat ejendom, bureaukrati, kvindeundertrykkelse osv, osv).<\/p>\n

En socialistisk stat skal m\u00e5les p\u00e5, om den erkender eksistensen af disse problemer, og om den fors\u00f8ger at udvikle metoder, der kan l\u00f8se dem.<\/p>\n

Det helt afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvordan staten og det socialistiske demokrati fungerer. Er der tale om reel indflydelse for arbejderklassen og den arbejdende befolkning som helhed.? Er der tale om, at man til stadighed fors\u00f8ger at “overfl\u00f8digg\u00f8re” staten, ved at \u00f8ge omfanget af det arbejdende folks selvforvaltning af produktion og samfundsliv i \u00f8vrigt? Eller sker der i virkeligheden en genetablering af de gamle undertrykkelsesmekanismer i ny form?<\/p>\n

Det er dette kernesp\u00f8rgsm\u00e5l, som det ikke er lykkedes at besvare positivt i nogle af de hidtidige fors\u00f8g p\u00e5 at etablere socialistiske stater. Det er ogs\u00e5 en vigtig \u00e5rsag til, at de allesammen er endt i deres mods\u00e6tning. (Jeg vil dog tage et forbehold for, hvilken vej Vietnam g\u00e5r, da der tilsyneladende foreg\u00e5r diskussioner i det vietnamesiske kommununistparti om n\u00f8jagtigt de problemstillinger, der behandles i denne, og den kommende, artikel).<\/p>\n

Men Marx\u00b4 analyse i “Kritik af Gothaprogrammet” kan ogs\u00e5 bruges til at f\u00e5 en mere nuanceret analyse af demokratisp\u00f8rgsm\u00e5let i en socialistisk stat.<\/p>\n

Arbejderklassen og den arbejdende befolkning som helhed vil jo\u00a0ogs\u00e5<\/em>\u00a0p\u00e5 enhver m\u00e5de v\u00e6re “m\u00e6rket” af det gamle samfund. De arbejdendes aktive deltagelse i demokratiet, deres selvforvaltning af produktionsmidler og samfundsliv i det hele taget er jo ikke blot et sp\u00f8rgsm\u00e5l om vilje hos den politiske ledelse. Arbejderklassen – og de undertrykte i det hele taget – er gennem generationer vant til at overlade politikken til repr\u00e6sentanterne for den herskende klasse, eller til deres egne valgte repr\u00e6sentanter. Det handler alts\u00e5 i h\u00f8j grad om at tilvejebringe materielle og ideologiske foruds\u00e6tninger for det “aktive demokrati” – markant forkortelse af arbejdstiden, uddannelse osv. osv.<\/p>\n

Socialismen i det nye \u00e5rtusind<\/strong><\/p>\n

I den kommende artikel vil jeg n\u00e6rmere belyse de mods\u00e6tningsfyldte produktionsforhold i den socialistiske periode, og hvordan disse mods\u00e6tninger sl\u00e5r igennem politisk og idelogisk i et samfund der “netop er udg\u00e5et” fra et h\u00f8jt udviklet kapitalistisk samfund.<\/p>\n

Jeg vil fors\u00f8ge at belyse, hvordan disse grundl\u00e6ggende mods\u00e6tninger p\u00e5virker klassekampen, der ogs\u00e5 i hele den socialistiske periode m\u00e5 anses for at v\u00e6re den vigtigste drivkraft. Hvilket indhold og hvilke former vil den antage? Det bliver historien om de lovm\u00e6ssigheder der vil g\u00f8re sig g\u00e6ldende i det nye \u00e5rtusind, hvor menneskeheden bliver n\u00f8dt til at v\u00e6lge: Afskaffelse af kapitalismen, eller kapitalismens afskaffelse af menneskeheden.<\/p>\n

Det bliver historien om de kapitalistiske levn i \u00f8konomien: Markeds\u00f8konomi, l\u00f8narbejde, privat- og statskapitalisme, om overgangsformer til de kommunistiske produktionsforhold. Det bliver historien om de indbyggede mods\u00e6tninger i den socialistiske stat, om ideologiens betydning for kommunismens udvikling. Hvad det sidste ang\u00e5r, vil jeg forsvare det synspunkt, at der ogs\u00e5 i den socialistiske periode vil v\u00e6re materiel grobund for reformisme hos arbejderklassen.<\/p>\n

Jeg vil selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 fors\u00f8ge at beskrive de generelle forholdsregler, som m\u00e5 tages p\u00e5 de forskellige samfundsplaner, hvis man vil n\u00e5 frem til kommunismen.<\/p>\n\n\n\n
Noter<\/strong><\/p>\n

1) Fr. Engels: “Socialismens udvikling fra utopi til videnskab”, Marx\/Engels, Udvalgte v\u00e6rker bd. 2, s. 150 (Forlaget Tiden 1973)<\/p>\n

2) K. Marx og Fr. Engels: “Det kommunistiske partis manifest”, Marx\/Engels, Udvalgte v\u00e6rker bd. 1, s. 47 (Forlaget Tiden 1973)<\/p>\n

3) Karl Marx: Kapitalen, Forlaget Rhodos 1972, 3. bog, 4, s. 1055-56.<\/p>\n

4) Karl Marx: Kritik af Gothaprogrammet, Marx\/Engels Udvalgte v\u00e6rker bd. 2, s. 2-3 (Forlaget Tiden 1973)<\/p>\n

5) Se for eksempel K. Marx og Fr. Engels: “Det kommunistiske partis manifest”, Marx\/Engels Udvalgte v\u00e6rker bd. 1, s. 39, og Fr. Engels i “Socialismens udvikling fra utopi til videnskab”, samme udgave, bd. 2 s. 131-133<\/p>\n

6) Fr. Engels: “Socialismens udvikling fra utopi til videnskab” (samme udgave, bd. 2, s. 152).<\/p>\n

7) K. Marx: “Kritik af Gothaprogrammet”, samme udgave, bd. 2, s. 7 – 42)<\/p>\n

8) K. Marx: “Kritik af Gothaprogrammet”, samme udgave, bd. 2, s. 16)<\/p>\n

9) Samme, s. 16.<\/p>\n

10) Samme, s. 17 – 18.<\/p>\n

11) Samme, s. 25<\/p>\n

12) Hvis man vil studere Marx\u00b4 og Engels\u00b4 syn p\u00e5 statens rolle under socialismen, er det praktisk at begynde med Lenins “Staten og Revolutionen”. Her er en nogenlunde kortfattet gennemgang, med fyldige henvisninger til de relevante tekster.<\/p>\n

13) Se for eksempel J. Stalin i “Leninismens problemer”, Forlaget Tiden 1949 s. 148-151 og s. 549-552.<\/p>\n

14) Enhedslistens Nyhedsbrev nr. 1 s. 7 og s. 12.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Marx mente at et socialistisk samfund vil v\u00e6re pr\u00e6get af “moderm\u00e6rkerne” fra kapitalismen. Hvad kan det bruges til i dag?\u00a0<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-692","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/692","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=692"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/692\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":701,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/692\/revisions\/701"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=692"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=692"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=692"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}