merarbejde”<\/em> er det mest anvendelige kriterium til en \u00f8konomisk afgr\u00e6nsning af arbejderklassen i et givet kapitalistisk samfund.<\/p>\nMed dette som udgangspunkt gav jeg en beskrivelse af den danske arbejderklasse i dag. Jeg n\u00e5ede frem til, at den udg\u00f8res af ca. 1,5 mio. mennesker, besk\u00e6ftiget i den private og offentlige sektor – eller ca. 57% af arbejdsstyrken.<\/p>\n
Jeg foregav ikke, at vi dermed er “f\u00e6rdige” med klasseanalysen, tv\u00e6rtimod. Jeg fors\u00f8gte blot at beskrive nogle vigtige sider af det, som Marx kaldte klassen “an sich” (klassen “i sig selv”). Det vil sige, de objektive forhold, som er f\u00e6lles for alle arbejdere i mods\u00e6tning til andre klasser og lag i samfundet, og som grundl\u00e6ggende bestemmer deres f\u00e6lles interesser som klasse.<\/p>\n
Analysen af disse materielle forhold m\u00e5 v\u00e6re udgangspunktet for enhver klasseanalyse. Og der er mange andre objektive forhold der skal analyseres, end de f\u00e5 aspekter jeg besk\u00e6ftigede mig med i den p\u00e5g\u00e6ldende artikel.<\/p>\n
Men det m\u00e5 ikke sl\u00f8re blikket for, at den vigtigste del af klasseanalysen er analysen af klassen “f\u00fcr sich” (klassen “for sig selv”). Det vil sige analysen af klassen, som v\u00e6rende sig selv bevidst som klasse. En klasse er en klasse “for sig selv”, n\u00e5r den har erkendt sine objektive betingelser og klasseinteresser, og handler kollektivt i overensstemmelse med dem.<\/p>\n
I denne artikel vil jeg bev\u00e6ge mig lidt ind i sp\u00f8rgsm\u00e5let om klassen “f\u00fcr sich”. Her m\u00e5 vi begynde med hovedproblemet, som – set fra et revolution\u00e6rt synspunkt – jo er, at arbejderklassen netop ikke fuldt ud er blevet en klasse “f\u00fcr sich” . Med sin accept af den herskende kapitalistiske orden synes den jo helt tydeligt at handle imod sine objektive interesser. Hvorfor gr den nu det?<\/p>\n
ARBEJDERKLASSENS REFORMISME
\n<\/strong>Ingen kan v\u00e6re uenig i at arbejderklassen i Danmark, s\u00e5vel som i resten af de “gamle” kapitalistiske lande er reformistisk. Det store flertal af arbejderne stemmer p\u00e5 partier, der ganske vist kritiserer en masse konkrete forhold i samfundet, men uden at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved det kapitalistiske system som s\u00e5dan. N\u00e5r arbejderklassen s\u00e6tter sig i bev\u00e6gelse i form af store massebev\u00e6gelser (Danmark 1985, Frankrig, Tyskland og Belgien 1995) er det ikke for at oph\u00e6ve udbytningen, men for at forsvare sine sociale og \u00f8konomiske interesser inden for det borgerlige samfunds rammer. Det bliver disse bev\u00e6gelser ikke mindre betydningsfulde af. De kan blot ikke tages til indt\u00e6gt for, at arbejderklassen i disse lande er p\u00e5 vej til at g\u00f8re op med kapitalismen som s\u00e5dan.<\/p>\nInden vi g\u00e5r videre med sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorfor det forholder sig s\u00e5dan, m\u00e5 vi definere: Hvad er reformisme?<\/p>\n
Reformisme er en politisk retning i arbejderbev\u00e6gelsen, der bygger p\u00e5 den grunds\u00e6tning, at det er muligt at l\u00f8se de problemer, som kapitalismen p\u00e5f\u00f8rer arbejderklassen og verden gennem en gradvis reformproces, hvor problemerne l\u00f8ses “bid for bid”. De mest “vidtg\u00e5ende” af reformisterne mener ligefrem, at man kan g\u00f8re op med selve kapitalismen gennem en s\u00e5dan reformproces.<\/p>\n
Der findes mange retninger inden for reformismen. Herhjemme er den is\u00e6r repr\u00e6senteret af Socialdemokratiet og SF.<\/p>\n
Der er naturligvis v\u00e6sentlige forskelle imellem disse to partier.<\/p>\n
SF\u00b4\u00a0erkl\u00e6rede<\/em>\u00a0strategi er s\u00e5ledes mere vidtg\u00e5ende end Socialdemokratiets. De er ogs\u00e5 mere tilb\u00f8jelige end Socialdemokratiet til at st\u00f8tte udenomsparlamentariske folkelige bev\u00e6gelser. I den daglige politik er SF mere tilb\u00f8jelige til at kritisere og tage afstand fra de \u00e5bent borgerlige partier, og stiller som regel mere vidtg\u00e5ende krav, som i h\u00f8jere grad er i arbejderklassens interesse, end Socialdemokratiets \u00e5benlyse samarbejdslinje.<\/p>\nMen de er enige om det helt afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Holdningen til staten.<\/p>\n
If\u00f8lge begge partiers strategi er den borgerlige stat og parlamentarismen midlet til at gennemf\u00f8re de reformer, der gradvis skal \u00e6ndre samfundet i socialistisk retning. De afviser den revolution\u00e6re opfattelse, at staten er et redskab for borgerskabet til opretholdelse af de kapitalistiske produktionsforhold, og at et opg\u00f8r med disse produktionsforhold derfor foruds\u00e6tter et opg\u00f8r med selve den borgerlige stat, og etableringen af en socialistisk.<\/p>\n
Selvom der er store forskelle p\u00e5 deres \u00f8konomiske politik, er de to partier ogs\u00e5 enige om, at det ikke er n\u00f8dvendigt at g\u00f8re op med markeds\u00f8konomien som s\u00e5dan.<\/p>\n
Sagen er imidlertid, at det jo ikke kun er de reformistiske partier, der har denne opfattelse af “vejen til socialismen”. Langt den overvejende del af arbejderklassen er helt enig i dette synspunkt. Det er en vigtig grund til, at den stemmer p\u00e5 disse partier, og det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende i de andre lande. Et massivt flertal af arbejderklassen i Vesteuropa accepterer simpelt hen uden videre den borgerlige stat og parlamentarismen, s\u00e5vel som markeds\u00f8konomien, som de rammer, inden for hvilke samfundet skal forandres.<\/p>\n
Reformismen som politisk retning er s\u00e5ledes ikke “begr\u00e6nset” til de reformistiske partier. Den er den dominerende politiske opfattelse i arbejderklassen, og dermed ogs\u00e5 i arbejderbev\u00e6gelsen. Reformismen er simpelthen\u00a0borgerlig politik fra arbejderklassens side<\/em>, forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de at dens kritik af samfundet ikke g\u00e5r ud over dets borgerlige rammer.<\/p>\nVENSTREFL\u00d8JENS FORKLARINGER
\n<\/strong>Gennem den revolution\u00e6re venstrefl\u00f8js historie i de sidste 20-30 har der v\u00e6ret givet forskellige forklaringer p\u00e5 arbejderklassens reformisme. Disse forklaringer har hovedsageligt v\u00e6ret idealistiske, forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at de ikke fors\u00f8gte at tr\u00e6nge ned til de materielle \u00e5rsager til reformismen.<\/p>\nNogle – is\u00e6r de marxistisk-leninistiske grupper – lagde v\u00e6gt p\u00e5 de reformistiske lederes rolle. Deres fors\u00f8g p\u00e5 at “udbrede illusioner” i arbejderklassen om parlamentarismen blev opfattet som den vigtigste \u00e5rsag. Det drejede sig derfor om at bruge alle kr\u00e6fter p\u00e5 at kritisere og “afsl\u00f8re” de reformistiske partier, der n\u00e6rmest blev gjort til arbejderklassens hovedfjende.<\/p>\n
Andre – is\u00e6r VS – lagde v\u00e6gten p\u00e5 konjunkturbestemte \u00e5rsager. Det var naturligt nok, at arbejderklassen var reformistisk s\u00e5 l\u00e6nge der var h\u00f8jkonjunktur med n\u00e6sten fuld besk\u00e6ftigelse og materielle goder. Men den kapitalistiske krise ville medf\u00f8re massearbejdsl\u00f8shed og asociale nedsk\u00e6ringer, som ville f\u00e5 arbejderklassen til at v\u00e5gne op. Vi skulle derfor blot samle kr\u00e6fterne om at deltage i forsvarskampen for de “dagsaktuelle krav”, s\u00e5 ville arbejderne – i takt med krisens sk\u00e6rpelse – lytte til de revolution\u00e6re.<\/p>\n
Selv om de to opfattelser gav sig udtryk i ret forskellig politisk praksis, var der ikke vandt\u00e6tte skodder imellem dem. De fandtes i forskellige variationer og blandinger i de forskellige venstrefl\u00f8jsgrupper. De havde det f\u00e6lles udgangspunkt, at arbejderklassen egentlig havde en revolution\u00e6r grundholdning, der ville komme til fri udfoldelse, hvis man blot energisk nok f\u00f8rte den ene eller anden gruppes taktik ud i livet.<\/p>\n
Men trods den revolution\u00e6re venstrefl\u00f8js massive kritik af de reformistiske partier, trods 80-ernes og 90-ernes massearbejdsl\u00f8shed og asociale nedsk\u00e6ringer, trods utallige sm\u00e5 og store kampe fra arbejderklassens side, og venstrefl\u00f8jens aktive deltagelse heri, s\u00e5 er arbejderklassen ikke blevet mere revolution\u00e6r. Vi m\u00e5 derfor stikke spaden lidt dybere, hvis vi skal finde \u00e5rsagerne til arbejderklassens reformisme – hvad vi jo er n\u00f8dt til, hvis vi vil bidrage til at erstatte den med revolution\u00e6re holdninger.<\/p>\n
REFORMISMENS \u00c5RSAGER
\n<\/strong>Min hovedpointe er, at reformismen har dybtliggende materielle \u00e5rsager i de kapitalitiske produktionsforhold. At de kapitalistiske produktionsforhold til stadighed, hver dag og hver time, producerer reformisme hos arbejderklassen. At arbejderklassen i et kapitalistisk samfund derfor n\u00f8dvendigvis m\u00e5 v\u00e6re reformistisk. Den er s\u00e5 at at sige reformistisk “fra f\u00f8dslen”.<\/p>\nMaterielle \u00e5rsager
\n<\/strong>Kapitalforholdet er et udbytningsforhold. Men udbytningen foreg\u00e5r i form af bytning. Arbejderen bytter sin arbejdskraft mod en del af kapitalen – nemlig arbejdsl\u00f8nnen – der straks bruges til at k\u00f8be de livsforn\u00f8denheder, der i det givne samfund er n\u00f8dvendige for at reproducere arbejdskraften.<\/p>\nI dette bytteforhold er arbejderen tilsyneladende frit stillet. Han\/hun indg\u00e5r tilsyneladende en frivillig handel med kapitalisten, en handel p\u00e5 lige fod og til gensidig fordel: Jeg f\u00e5r l\u00f8n, du f\u00e5r min arbejdskraft i den tid du betaler for.<\/p>\n
Derved forbliver det reelle forhold – udbytningen – skjult. Det ser ud som om arbejderen f\u00e5r betaling for den tid han\/hun arbejder for kapitalisten, hvad enten betalingen sker i form af tidl\u00f8n (pr. time, uge, m\u00e5ned), eller i form af akkordl\u00f8n. Hverken selve bytteprocessen eller arbejdsprocessen afsl\u00f8rer umiddelbart, at arbejderen faktisk arbejder gratis for arbejdsgiveren en del af tiden.<\/p>\n
Tilsyneladende har arbejderen alts\u00e5 i selve sin \u00f8konomiske stilling fuld del i den lighed og frihed som det borgerlige demokrati rejste som sin fornemste m\u00e5ls\u00e6tninger i kampen mod enev\u00e6lden: Arbejderen har frihed til at s\u00e6lge sin arbejdskraft til hvilken kapitalist han vil. I selve salget af arbejdskraften, er han\/hun ligestillet med kapitalisten i et ligev\u00e6rdigt bytteforhold.<\/p>\n
Mange arbejdere ved naturligvis hvordan tingene h\u00e6nger sammen. Arbejderklassen i Vesteuropa er jo i bogstavelig forstand ikke “f\u00f8dt i g\u00e5r”. Mange erfaringer om tingenes rette sammenh\u00e6ng har hobet sig op gennem arbejdergenerationerne, og hundredtusinder af socialistiske og kommunistiske agitatorer har gjort deres arbejde, ikke mindst p\u00e5 basis af Marx\u00b4 og Engels\u00b4 analyser. I krisetider med massearbejdsl\u00f8shed bliver det tydeligere, at det er s\u00e5 som s\u00e5 med friheden til at s\u00e6lge sin arbejdskraft til hvem man vil..<\/p>\n
Men det \u00e6ndrer ikke p\u00e5 de faktiske produktionsforhold: At arbejderen som enkeltst\u00e5ende individ skal ud p\u00e5 et marked – arbejdsmarkedet – og s\u00e6lge sin arbejdskraft i – ofte h\u00e5rd – konkurrence med andre arbejdere. Det er de produktionsforhold, som nye generationer af arbejdere bliver f\u00f8dt ind i, og selv skal g\u00f8re sig deres erfaringer med, og som betyder, at solidaritet, kollektivitet, socialisme ikke er umiddelbart indlysende, men tv\u00e6rtimod ofte synes at st\u00e5 i vejen for det enkelte arbejderindivids mulighed for at s\u00e6lge sin arbejdskraft p\u00e5 den mest givtige m\u00e5de.<\/p>\n
Men reformismen trives ogs\u00e5 selvom arbejderne har indset n\u00f8dvendigheden af kollektivitet og soldaritet, og organiserer sig i fagforeninger og politiske partier. Organiseringen i fagforeninger oph\u00e6ver ikke konkurrencen arbejderne imellem, den begr\u00e6nser den kun. Ofte ser vi netop, at fagforeningerne bliver et redskab i arbejdernes indbyrdes konkurrence (jvf. for eksempel mange af mods\u00e6tningerne mellem Metalforbundet, SID og KAD). Men selv inden for de enkelte forbund, og ude p\u00e5 de enkelte arbejdspladser, sl\u00e5r konkurrencen mellem arbejderne j\u00e6vnligt igennem.<\/p>\n
Ikke desto mindre er faglig og politisk organisering af arbejderklassen – ogs\u00e5 i reformistiske organisationer – et stort fremskridt, der rent faktisk ogs\u00e5 kan give v\u00e6sentlige resultater i forhold til de opstillede kampm\u00e5l. Det kan v\u00e6re i form af resultater p\u00e5 den enkelte arbejdsplads – bedre l\u00f8n og arbejdsforhold – ved kollektive forhandlinger mellem fagforening\/forbund og arbejdsgiverne, eller p\u00e5 samfundsm\u00e6ssigt plan, gennem sociale og politiske reformer. Det vidner hele den europ\u00e6iske arbejderklasses kamp i dette \u00e5rhundrede om, uden at vi vel beh\u00f8ver remse forbedringerne op her. Men disse resultater bliver samtidig argumenter for at acceptere den herskende orden. Det er jo \u00e5benbart ikke n\u00f8dvendigt at lave revolution, for at forbedre arbejdernes forhold.<\/p>\n
Sagen er, at arbejderklassens kamp p\u00e5 disse omr\u00e5der netop ikke har haft noget revolution\u00e6rt sigte. Den har dybest set “kun” drejet sig om at sikre, at salget af arbejdskraften foreg\u00e5r til den h\u00f8jest mulige pris, under de bedst mulige sociale og politiske betingelser. Det har v\u00e6ret – og er stadig – en kamp p\u00e5 kapitalforholdets pr\u00e6misser, uanset hvor forbitret kampen ind imellem har v\u00e6ret.<\/p>\n
Alts\u00e5: Den materielle basis for reformismen er arbejdernes individuelle salg af arbejdskraft i konkurrence med andre arbejdere, og arbejderklassens kollektive \u00f8konomiske kamp for at s\u00e6lge arbejdskraften til den h\u00f8jst mulige pris, under de bedst mulige sociale og politiske betingelser. Eller sagt kortere:\u00a0L\u00f8narbejdet er i sig selv basis for reformisme<\/em>.<\/p>\n“De herskende tanker er de herskendes tanker”
\n<\/em><\/strong>Men reformismen har naturligvis ogs\u00e5 politiske og ideologiske \u00e5rsager.<\/p>\nArbejderklassens revolution\u00e6re opgave er den st\u00f8rste og sv\u00e6reste af alle revolution\u00e6re opgaver, som menneskeheden indtil nu har st\u00e5et for: Nemlig at afskaffe al udbytning, afskaffelse af klassesamfundet som s\u00e5dan. Der skal g\u00f8res op med \u00e5rtusinders indgroede forestillinger om at “der altid vil v\u00e6re nogen der udbytter og undertrykker andre”, “der skal nu engang v\u00e6re nogen der bestemmer”, osv. osv. Det er et voldsomt bevidsthedsm\u00e6ssigt spring, der skal tages, som det vil tage mange generationer at tage fuldt ud.<\/p>\n
Her har det borgerlige samfunds udvikling i Vesteuropa, specielt i dette \u00e5rhundrede, p\u00e5 samme tid gjort det b\u00e5de lettere og sv\u00e6rere at f\u00f8re denne kamp.<\/p>\n
Arbejderklassen har tilk\u00e6mpet sig del i de borgerligt demokratiske rettigheder: ytringsfrihed, valgret, organisationsfrihed, lighed for loven osv. Et stort historisk fremskridt og vigtig foruds\u00e6tninger for socialisme.<\/p>\n
Men det medvirker ogs\u00e5 til at sl\u00f8re billedet af de reelle magtforhold, og statens sande natur: Arbejderne er jo tilsyneladende politisk og juridisk ligestillet med borgerskabet, og m\u00e5 alts\u00e5 alene i kraft af deres antal kunne “stemme sig igennem” til socialismen ved hj\u00e6lp af parlamentarismen.<\/p>\n
Borgerskabets kontrol med meningsdannelsen i samfundet er en anden vigtig ideologisk faktor. Fra vugge til grav er arbejderne udsat for massiv borgerlig ideologisk p\u00e5virkning.<\/p>\n
I barnets f\u00f8rste \u00e5r st\u00e5r arbejderklassen paradoksalt nok selv for denne p\u00e5virkning ved at reproducere et borgerligt k\u00f8nsrollem\u00f8nster, borgerlige livsv\u00e6rdier i det hele taget. Senere tager daginstitutioner og skoler over, hvorefter arbejdspladsen s\u00f8rger for den sidste “afretning” med hensyn til at respektere de borgerlige normer, og frem for alt arbejdsgivernes ledelseret og markeds\u00f8konomiens hellige principper.<\/p>\n
Hvor skole og arbejdsliv h\u00f8rer op, tager massemedierne fat, for n\u00e6sten 100 % vedkommende kontrolleret af kapitalen. Det statslige radio\/tv er tilsyneladende en undtagelse, fordi det i mods\u00e6tning til n\u00e6sten samtlige aviser ikke er privatejet. Her tr\u00e6der borgerskabets politiske kontrol til for at sikre, at disse vigtige medier ikke bruges til at s\u00e6tte afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved kapitalismen.<\/p>\n
Altsammen en bekr\u00e6ftelse af Marx\u00b4 s\u00e6tning om, at\u00a0“de herskende tanker er de herskendes<\/em>\u00a0tanker”.<\/em>\u00a0Hvad de n\u00f8dvendigvis m\u00e5 v\u00e6re. Selvom arbejderne – specielt i et land som Danmark – h\u00f8rer til blandt de mest oplyste og veluddannede i verden, s\u00e5 har kun de f\u00e6rreste af dem mulighed for i enhver situation at tr\u00e6nge ind bag det ideologiske t\u00e5gesl\u00f8r til samfundets reelle dagsorden. Det skyldes arbejderens generelle livssituation: Den handler hovedsageligt om at g\u00e5 p\u00e5 arbejde, og holde fri for at blive i stand til at g\u00e5 p\u00e5 arbejde igen – og s\u00e5 en gang imellem at g\u00e5 hen for at v\u00e6lge dem, der skal “styre samfundet”.<\/p>\nDen reformistiske arbejderbev\u00e6gelses rolle
\n<\/strong>Den reformistiske arbejderbev\u00e6gelse har naturligvis ogs\u00e5 sit store ansvar – ikke for at arbejderklassen har reformistiske grundholdninger – men for at fastholde og udbrede dem.<\/p>\nDe fleste fagforeninger er i sig selv en skole i reformisme. De har jo netop ikke skrevet “l\u00f8narbejdets afskaffelse” p\u00e5 deres faner, men fors\u00f8ger udtrykkeligt at begr\u00e6nse kampen til at opn\u00e5 den h\u00f8jst mulige pris for arbejdskraften.<\/p>\n
De reformistiske arbejderpartier spiller samme rolle p\u00e5 det politiske plan. De fors\u00f8ger at bekr\u00e6fte arbejderklassen i opfattelsen af, at dens grundl\u00e6ggende interesser kan varetages inden for rammerne af det borgerlige samfund ved hj\u00e6lp af dettes politiske institutioner. De g\u00f8r ogs\u00e5 alt for at undg\u00e5 konfrontationer med borgerskabet, der kan medf\u00f8re at disse rammer spr\u00e6nges.<\/p>\n
Klassekampen tvinger arbejderklassen til at organisere sig i fagforeninger og i politiske partier. Det vil sige i repr\u00e6sentative organisationer, med den n\u00f8dvendige professionalisering af lederne. Is\u00e6r i lande med en h\u00f8j organisationsprocent og store arbejderpartier, som de skandinaviske, opst\u00e5r der derved en materiel basis for et stort lag af faglige og politiske arbejderledere p\u00e5 “fuld tid”. Da det politiske grundlag er reformistisk, producerer arbejderklassen p\u00e5 denne m\u00e5de sit eget bureaukrati, der samtidig f\u00e5r en materiel interesse i at bevare tingene, som de er – hvilket selvf\u00f8lgelig afspejler sig i deres politiske praksis, som f\u00f8rst og fremmest handler om at sikre klassesamarbejdet med borgerskabet.<\/p>\n
Politiske og konjunkturbestemte \u00e5rsager
\n<\/strong>Der er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 en lang r\u00e6kke andre politiske og konjunkturbestemte \u00e5rsager til reformismens udbredelse. En vigtig faktor er borgerskabets evne til at splitte arbejderklassen l\u00f8nm\u00e6ssigt og uddannelsesm\u00e6ssigt. En anden er udbredelsen af ejerboligen, og opl\u00f8sningen af de gamle arbejderkvarterer. En tredie er udviklingen i den s\u00e5kaldte “kommunistiske verdensbev\u00e6gelse”, der f\u00f8rst var et skr\u00e6mmende eksempel for mange arbejdere specielt i Vesteuropa p\u00e5 borgerskabets propaganda om socialismens umulighed. En fjerde er tilbageslaget for revolutionerne i den “tredie verden”. En femte er venstrefl\u00f8jens fysiske isolation fra arbejderklassen og dens mangel p\u00e5 konkret revolution\u00e6r teori og politik. Det er v\u00e6rd at analysere n\u00f8jere altsammen. Vi skal blot holde fast i, at de grundl\u00e6ggende \u00e5rsager til arbejderklassens reformisme ikke skal findes der, men i de kapitalistiske produktionsforhold.<\/p>\nDEN “ENESTE VIRKELIGT REVOLUTION\u00c6RE” KLASSE
\n<\/strong>P\u00e5 den baggrund kan det synes meningsl\u00f8st at tale om arbejderklassen som den “eneste virkeligt revolution\u00e6re” klasse (Marx), om revolution med arbejderklassen i den “ledende rolle” (Lenin).<\/p>\nKapitalismens indre mods\u00e6tninger
\n<\/strong>Hvis man tror p\u00e5, at kapitalismen har f\u00e5et l\u00f8st sine egne grundl\u00e6ggende mods\u00e6tninger, s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig heller ikke basis for at tale om socialisme, eller om en revolution\u00e6r arbejderklasse.<\/p>\nMen den \u00f8konomiske udvikling i USA og Vesteuropa i 80\u00b4 og 90\u00b4 er jo netop endnu en bekr\u00e6ftelse af Marx\u00b4 grundl\u00e6ggende \u00f8konomiske analyser af de mods\u00e6tninger, der driver det kapitalistiske system ud i tilbagevendende kriser, hvor det er n\u00f8dt til at placere “regningen” hos arbejderklassen og de fattige folk i verden.<\/p>\n
Kapitalismen har vist stor tilpasningsevne med hensyn til at finde nye udbytningsmuligheder, nye markeder, n\u00e5r pladsen blev for sn\u00e6ver. Ogs\u00e5 langt st\u00f8rre overlevelsesevne end Marx foruds\u00e5, da han og Engels skrev Det kommunistiske Manifest. Der er heller ikke noget der tyder p\u00e5, at den har udt\u00f8mt sine muligheder, hvad det ang\u00e5r. \u00c5bningen af nye markeder i \u00d8steuropa og ikke mindst det k\u00e6mpem\u00e6ssige kinesiske marked, vil give den ny n\u00e6ring.<\/p>\n
Men den grundl\u00e6ggende mods\u00e6tning mellem en stadig mere samfundsm\u00e6ssig (ogs\u00e5 i international forstand) produktion og nogle f\u00e5s tilegnelse af og kommando over produktionsresultatet er ikke l\u00f8st. Tv\u00e6rtimod. Denne mods\u00e6tning bliver blot – gennem den s\u00e5kaldte “globalisering” af \u00f8konomien – sat op i verdensomsp\u00e6ndende skala, – med den konskekvens, at de kommende kriser bliver voldsommere og dybere end tidligere, og inddrager langt flere lande.<\/p>\n
Siden Marx\u00b4 tid er der ud over de tilbagevendende \u00f8konomiske kriser kommet en endnu alvorligere dimension. Anarkiet og profitjaget i den kapitalistiske produktion og markeds\u00f8konomi har f\u00f8rt til en rovdrift p\u00e5 naturressourcerne uden sidestykke i historien. Det sker i et omfang, s\u00e5 det truer selve naturgrundlaget for menneskehedens eksistens.<\/p>\n
Objektivt set er der derfor kun to muligheder: Enten laver arbejderklassen og folkene i verden revolution, og afskaffer den kapitalistiske produktionsm\u00e5de – eller kapitalismen river hele menneskeheden med i faldet.<\/p>\n
De klassiske argumenter
\n<\/strong>N\u00e5r Marx – og alle marxister siden, med ham – udn\u00e6vner arbejderklassen til den eneste virkeligt revolution\u00e6re klasse, s\u00e5 skal det forst\u00e5s p\u00e5 den m\u00e5de, at det er den eneste klasse der objektivt set har en entydig\u00a0interesse<\/em>\u00a0i, og er\u00a0i stand til<\/em>\u00a0at l\u00f8se den mods\u00e6tning – nemlig ved at oph\u00e6ve ikke blot den kapitalistiske udbytning, men al udbytning og klasseherred\u00f8mmet som s\u00e5dan.<\/p>\nDet er den eneste klasse, der ikke har noget at miste ved en socialistisk revolution (idet kapitalismen netop ikke vil lade arbejderklassen beholde de materielle goder, som den har tilk\u00e6mpet sig i nogle lande). Hvad arbejderklassen “mister” ved socialismen er udelukkende den udbytning, som den uds\u00e6ttes for, og den underordnede stilling som den har i produktionen, s\u00e5velsom i samfundet.<\/p>\n
Det er samtidig den eneste klasse, der i kraft af sin placering i den samfundsm\u00e6ssige produktion – den er selve\u00a0b\u00e6reren<\/em>\u00a0af den samfundsm\u00e6ssige produktion – i kraft af sin st\u00f8rrelse og evne til organisering – er i stand til at gennemf\u00f8re opg\u00f8ret med klasseherred\u00f8mmet.<\/p>\nHistorisk set repr\u00e6senterer arbejderklassen fremtiden: socialiseringen af produktionen p\u00e5 det, der p\u00e5 nudansk kaldes et “b\u00e6redygtigt grundlag”, og socialiseringen af politikken. Den har ingen interesse i at drive rovdrift p\u00e5 naturen, ingen interesse i at undertrykke individet.<\/p>\n
De andre klasser og lag i samfundet repr\u00e6senterer fortiden. Enten fordi de er en del af den udbyttende klasse, eller fordi de repr\u00e6senterer rester af udd\u00f8ende produktionsm\u00e5der (sm\u00e5borgerskabet), eller fordi de tilh\u00f8rer mellemlag, der p\u00e5 forskellig vis udf\u00f8rer funktioner, der tjener til opretholdelse af borgerskabets magt.<\/p>\n
De forskellige klasser og lags historiske rolle betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at arbejderklassen i et givet samfund er den\u00a0eneste<\/em>\u00a0revolution\u00e6re klasse, eller at alle andre klasser og lag i enhver situation spiller en reaktion\u00e6r rolle. Men f\u00f8r eller siden – det vil sige f\u00f8r eller efter arbejderklassens magtovertagelse – vil andre klasser og lags interesser st\u00f8de imod arbejderklassens historiske interesse: At afskaffe klassesamfundet som s\u00e5dan.<\/p>\nKapitalismen producerer revolution\u00e6r bevidsthed
\n<\/strong>Dette er den\u00a0historiske<\/em>\u00a0bestemmelse af arbejderklassen, som beskrevet af Marx.<\/p>\nSp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5: Hvordan bliver arbejderklassen sig bevidst om dette historiske perspektiv. Kan den overhovedet opn\u00e5 en s\u00e5dan bevidsthed, hvis det er rigtigt – som beskrevet indledningsvis i denne artikel – at l\u00f8narbejdet i sig selv producerer reformisme hos arbejderklassen?<\/p>\n
Ligesom de kapitalistiske produktionsforhold producerer reformisme hos arbejderklassen, s\u00e5 producerer de ogs\u00e5 kim til, og grundlaget for, revolution\u00e6r bevidsthed og revolution\u00e6r handling.<\/p>\n
Konkurrencen mellem arbejderne, deres individuelle salg af arbejdskraft, er materielt grundlag for reformismen. Men konkurrencen tvinger samtidig arbejderne til den erkendelse, at de netop ikke kan varetage deres interesser som enkeltindivider. De er n\u00f8dt til at g\u00f8re det i samarbejde med ligestillede, v\u00e6re med til at begr\u00e6nse den indbyrdes konkurrence ved at opbygge arbejderorganisationer – i f\u00f8rste omgang fagforeninger, senere, eller samtidig, partier, der ogs\u00e5 kan varetage klassens interesser p\u00e5 samfundsplan og internationalt. Hermed er begyndelsen gjort, til at arbejderklassen bliver sig selv bevidst som klasse.<\/p>\n
Den kapitalistiske produktionsm\u00e5de tvinger simpelt hen arbejderne til at optr\u00e6de som klasse, og til at svare igen p\u00e5 den klassekamp, som borgerskabet til stadighed f\u00f8rer imod den. Selvom denne klassekamp i den f\u00f8rste lange periode af gode grunde foreg\u00e5r p\u00e5 et reformistisk grundlag, s\u00e5 giver den alligevel arbejderne n\u00f8dvendige erfaringer med hvordan de andre klasser i samfundet stiller sig til den, s\u00e5velsom med dens egne ledere.<\/p>\n
Mods\u00e6tningen mellem produktivkr\u00e6fterne og produktionsforholdene er ogs\u00e5 grundlag for revolution\u00e6r bevidsthed.<\/p>\n
Dagligdagen p\u00e5 de fleste kapitalistiske virksomheder leverer konkrete eksempler p\u00e5 Marx\u00b4 tese om, at de kapitalistiske produktionsforhold er blevet en skranke for produktivkr\u00e6fternes udvikling. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende p\u00e5 samfunds- og internationalt plan.<\/p>\n
Produktionen blever mere og mere samfundsm\u00e6ssig – ogs\u00e5 i international forstand. Men rigdommene i de enkelte lande og i verden som helhed koncentreres p\u00e5 stadig f\u00e6rre h\u00e6nder, mens flere og flere synker ned i fattigdom. Markeds\u00f8konomien f\u00f8rer til overproduktionskriser, massearbejdsl\u00f8shed, destruktion af overskudsproduktion osv. Profithensyn f\u00f8rer til rovdrift p\u00e5 naturen i et omfang, s\u00e5 det truer hele menneskehedens eksistensgrundlag. Profitjaget f\u00f8rer til krigsproduktion og krige.<\/p>\n
Alt det kan arbejdere over hele verden selvf\u00f8lgelig se. De forholder sig til det. De t\u00e6nker over det. Det er altsammen spirer til revolution\u00e6r bevidsthed.<\/p>\n
Borgerskabet tvinges – af sin egen \u00f8konomis indre mods\u00e6tninger – til at sk\u00e6rpe sin klassekamp mod arbejderklassen og folkene i hele verden. Arbejderklassen s\u00e6tter sig spontant til modv\u00e6rge, og det f\u00f8rer – f\u00f8r eller siden ogs\u00e5 i de “gamle” kapitalistiske lande – til sk\u00e6rpede situationer, der kan udvikle sig til egentlige revolution\u00e6re situationer.<\/p>\n
Store dele af venstrefl\u00f8jen har enten glemt eller opgivet dette historiske perspektiv. De mest fremsynede af borgerskabets \u00f8konomer har ikke glemt det. Derfor rejser de nu bet\u00e6nkeligheder ved liberalismens offensiv op igennem 80\u00b4 og 90\u00b4, og ser efterkrigstidens “politiske stabilitet” i USA og Vesteuropa truet. “Med den globale \u00f8konomi er der fremkommet millionvis af utilfredse arbejdere. Ulighed, arbejdsl\u00f8shed og endemisk fattigdom er blevet dens tjenerinder”<\/em>\u00a0– det er ikke et marx-citat, men udtalt af en repr\u00e6sentant for det amerikanske borgerskab, Ethan Kapstein, direkt\u00f8r for The Council of Foreign Relations, New York (B\u00f8rsen 25.07.96. Derfor ser man nu, at selv yderst konservative organisationer som OECD begynder at diskutere hvad man kan g\u00f8re for at afb\u00f8de, at utilfredsheden vokser til noget “ukontrollabelt”.<\/p>\nDermed vil jeg ikke p\u00e5st\u00e5, at vi er p\u00e5 vej ind i en revolution\u00e6r krise i den vestlige verden. En revoluiton\u00e6r situation har vi f\u00f8rst, n\u00e5r arbejderklassen ikke l\u00e6ngere\u00a0vil<\/em>\u00a0regeres, og borgerskabet ikke l\u00e6ngere\u00a0kan<\/em>\u00a0regere (Lenin). Der opst\u00e5r naturligvis ikke en revoltion\u00e6r situation i noget land, f\u00f8rend store dele af de arbejdende masser gennem deres egne erfaringer er n\u00e5et til den konklusion, at deres interesser ikke kan indfries af den herskende klasse\/orden. Og f\u00f8rend borgerskabet har opbrugt sine muligheder for at holde masserne nede. Det er en yderst kompliceret proces, der f\u00f8rer frem til en revolution\u00e6r krise, og det har ikke v\u00e6ret opgaven at analysere det sp\u00f8rgsm\u00e5l n\u00e6rmere her. Det centrale er, at den kapitalistiske produktionsm\u00e5de selv skaber grundlaget for s\u00e5danne kriser.<\/p>\nN\u00d8DVENDIGHEDEN AF REVOLUTION\u00c6R TEORI
\n<\/strong>Jeg har i denne artikel fors\u00f8gt at argumentere for, at de kapitalistiske produktionsforhold producerer reformisme hos arbejderklassen, og at mods\u00e6tningen mellem produktivkr\u00e6fter og produktionsforhold, og den derp\u00e5 baserede klassekamp mellem borgerskab og arbejderklasse, lige s\u00e5 uundg\u00e5eligt producerer kim til revolution\u00e6r bevidsthed, og faktisk revolution\u00e6r handling hos arbejderklassen.<\/p>\nMen hvordan n\u00e5r vi s\u00e5 frem til en revolution\u00e6r bevidsthed, der kan sikre, at arbejderklassen rent faktisk bliver i stand til at erobre magten i samfundet, og gennemf\u00f8re den socialistiske revolution til enden, det vil sige til al form for klasseherred\u00f8mme er afskaffet? Den internationale arbejderbev\u00e6gelses historie er jo fuld af eksempler p\u00e5, at det ikke er s\u00e5 ligetil.<\/p>\n
Det er et helt andet sp\u00f8rgsm\u00e5l, som jeg ikke har fors\u00f8gt at besk\u00e6ftige mig med i denne artikel, et af de helt “tunge” sp\u00f8rgsm\u00e5l, som kr\u00e6ver s\u00e6rskilt og grundig behandling. Det handler om dialektikken mellem det “spontane” og det “bevidste” element i arbejderbev\u00e6gelsen, mellem “masserne” og “lederne”, mellem masseorganisationerne og det revolution\u00e6re parti, for nu at n\u00e6vne nogle af de vigtigste mods\u00e6tninger, der skal analyseres i den forbindelse. Sidst men ikke mindst handler det jo om hvilken strategi og taktik de revolution\u00e6re skal benytte sig af.<\/p>\n
P\u00e5 baggrund af det, jeg har besk\u00e6ftiget mig med i denne artikel vil jeg indskr\u00e6nke mig til her at sl\u00e5 fast:<\/p>\n
Den kendsgerning, at de kapitalistiske produktionsforhold og selve l\u00f8narbejdet producerer reformistisk bevidsthed hos arbejderklassen er den vigtigste \u00e5rsag til, at den revolution\u00e6re venstrefl\u00f8j ikke m\u00e5\u00a0indskr\u00e6nke<\/em>\u00a0sin aktivitet til at deltage i arbejderklassens spontane kamp imod borgerskabet, det v\u00e6re sig s\u00e5vel spontane l\u00f8nkampe, som spontane massebev\u00e6gelser imod regeringernes politik – af den simple grund, at revolution\u00e6r bevidsthed – forst\u00e5et som evnen til at gennemf\u00f8re en socialistisk revolution fuldt ud – ikke udspringer spontant af disse bev\u00e6gelser.<\/p>\nAt vi skal deltage aktivt i disse bev\u00e6gelser er en selvf\u00f8lge. Men hvis vi indskr\u00e6nker vores aktivitet til at drive politik p\u00e5 det grundlag, som disse bev\u00e6gelser opst\u00e5r p\u00e5, s\u00e5 er vi, hvad Lenin kaldte “\u00f8konomister”, der, uanset hvor god viljen end m\u00e5tte v\u00e6re, objektivt bidrager til at fastholde arbejderklassen i reformismen.<\/p>\n
Det er min opfattelse, at denne \u00f8konomisme er den dominerende str\u00f8mning p\u00e5 venstrefl\u00f8jen: Hvis vi blot k\u00e6mper h\u00e5rdnakket nok p\u00e5 arbejdspladserne for de faglige krav, imod regeringen, n\u00e5r den vil sk\u00e6re ned, imod EU, n\u00e5r de vil opbygge superstaten, s\u00e5 kommer den revolution\u00e6re bevidsthed “af sig selv”.<\/p>\n
Et sl\u00e5ende udtryk for denne politiske opfattelse finder vi i Enhedslistens politiske grundlag – b\u00e5de det g\u00e6ldende, og det til landsm\u00f8det fremsendte forslag. En lang opremsning af – som regel udm\u00e6rkede – reformkrav af social og \u00f8konomisk karakter, og en helt abstrakt appel om at k\u00e6mpe s\u00e5vel parlamentarisk som udenomsparlamentarisk for dem. Uden det mindste fors\u00f8g p\u00e5 at analysere og anskueligg\u00f8re de betingelser, der skal v\u00e6re til stede for at indfri dem, eller de klassekr\u00e6fter, der skal k\u00e6mpe om dem.<\/p>\n
Der er ingen – hverken historiske eller aktuelle erfaringer – der kan underbygge, at politisk praksis p\u00e5 det grundlag skulle f\u00f8re til revolution\u00e6r bevidsthed i arbejderklassen.<\/p>\n
Enhedslisten er langt fra alene med denne praksis. Den dominerer alle andre venstrefl\u00f8jsgrupper i st\u00f8rre eller mindre grad. Enhedslistens \u00f8konomisme er blot mere alsidig, fordi den d\u00e6kker langt flere politiske felter. Det g\u00f8r, at den er v\u00e6rd at besk\u00e6ftige sig med, men det g\u00f8r den naturligvis ikke bedre, politisk set.<\/p>\n
Vores vigtigste opgave som revolution\u00e6re er tv\u00e6rtimod at oplyse arbejderklassen om kapitalismens indre lovm\u00e6ssigheder, om hvordan de andre klasser og lag i samfundet og verden stiller sig til arbejderklassen og socialismen. Samtidig med at vi deltager i organiseringen af arbejderklassens “forsvarskamp” skal vi organisere afsl\u00f8ringen af kapitalismen i massem\u00e5lestok, og konkretisere de betingelser, der skal v\u00e6re til stede for at arbejderklassen kan f\u00e5 indfriet sit spontane \u00f8nske om et samfund uden undertrykkelse, massearbejdsl\u00f8shed, fattigdom, krig.<\/p>\n
Hvis vi skal blive i stand til det, s\u00e5 kr\u00e6ver det, at vi besk\u00e6ftiger os langt mere med udviklingen af revolution\u00e6r teori, end vi g\u00f8r idag. Form\u00e5let med denne artikel har nok s\u00e5 meget v\u00e6ret at sl\u00e5 et slag for det synspunkt.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Hvorfor er arbejderklassen b\u00e5de reformistisk og revolution\u00e6r? Her er et bud, der peger p\u00e5 de materielle forhold som grundl\u00e6ggende \u00e5rsag.<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-672","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/672","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=672"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/672\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":690,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/672\/revisions\/690"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=672"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=672"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=672"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}