“Arbejderklassen: Reformistisk – og revolution\u00e6r”)<\/a><\/p>\n– – 0 – –<\/p>\n
P\u00e5 den danske venstrefl\u00f8j i 1970’erne og begyndelsen af 80’erne var der en livlig diskussion af de\u00a0 s\u00e5kaldte “nye mellemlags” rolle. Sammen med “velf\u00e6rdsstaten” var der fremvokset et stort lag af offentligt ansatte l\u00f8narbejdere is\u00e6r i social- sundheds- og uddannelsessektoren. Disse lag var ofte aktive i samfundsdebatten p\u00e5 et progressivt grundlag, hvor den “traditionelle arbejderklasse” mest holdt sig til l\u00f8nkampe.<\/p>\n
Det blev brugt som argument for, at man f\u00f8rst og fremmest skulle bygge en revolution\u00e6r strategi p\u00e5 disse nye lag i befolkningen, og p\u00e5 den baggrund afskrive de gamle teorier om arbejderklassens – og is\u00e6r industriarbejdernes ledende rolle – i samfundsomv\u00e6ltningen. Tilh\u00e6ngerne af dette synspunkt f\u00f8lte sig bestyrket af, at den “egentlige arbejderklasse” skrumpede ind, ikke mindst industriarbejderne. Det var synspunkter, som store dele af VS stod for.<\/p>\n
Den sidste halve snes \u00e5r er diskussionen drejet over til at handle om de s\u00e5kaldte “udst\u00f8dtes” rolle i klassekampen. Baggrunden for det, er den voldsomme v\u00e6kst i borgere p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomster. Da den “traditionelle arbejderklasse” i den samme periode temmelig passivt har affundet sig med den borgerlige krisepolitik, er det blevet brugt som argument for, at man f\u00f8rst og fremmest skal bygge en revolution\u00e6r strategi p\u00e5 de “udst\u00f8dte” lag i befolkningen, ud fra en formodning om, at den voksende fattigdom, som disse lag uds\u00e6ttes for, vil v\u00e6re grobund for revolution\u00e6r aktivitet.<\/p>\n
En ekstrem udgave af dette synspunkt finder vi hos De Autonome, som mener, at arbejderklassen i de rige lande har allieret sig med borgerskabet imod s\u00e5vel arbejderklassen i “syd” som imod de “marginaliserede” grupper i de rige lande – vel at m\u00e6rke ud fra et p\u00e5st\u00e5et “egentligt interessef\u00e6llesskab”. I “mildere” form har synspunktet om at bygge en revolution\u00e6r strategi p\u00e5 “de udst\u00f8dte” v\u00e6ret fremf\u00f8rt af for eksempel Keld Albrechtsen fra Enhedslisten. Jeg skal dog skynde mig at understrege, at Keld Albrechtsen – i mods\u00e6tning til De Autonome – erkender n\u00f8dvendigheden af en bred alliance mellem arbejderklassen og “de udst\u00f8dte” grupper.<\/p>\n
Selvf\u00f8lgelig er der mods\u00e6tninger mellem arbejderklassen i “nord” og i “syd”. Selvf\u00f8lgelig er der mods\u00e6tninger mellem offentligt og privat ansatte, og mellem dem, der har et arbejde, og dem, der er “udst\u00f8dt”. Men at g\u00f8re disse mods\u00e6tninger til klassemods\u00e6tninger er falsk.<\/p>\n
Objektivt set, er hovedparten af s\u00e5vel de “nye mellemlag”, som “de udst\u00f8dte” en del af arbejderklassen. Begge rummer et revolution\u00e6rt potentiale. Ingen af dem kan, s\u00e5 lidt som industriarbejderne, undv\u00e6res i kampen for socialismen. Alle kan de (s\u00e5vel som andre lag i befolkningen, for eksempel de studerende) i givne situationer tage initiativet og spille en revolution\u00e6r rolle<\/p>\n
Det handler alts\u00e5 i virkeligheden om mods\u00e6tninger inden for arbejderklassen. Det handler om, at arbejderklassens sammens\u00e6tning har forandret sig meget, siden Marx lavede sine analyser. P\u00e5 den m\u00e5de er mods\u00e6tningerne selvf\u00f8lgelig ikke spor “falske”, men reelle mods\u00e6tninger, som skal analyseres grundigt, og l\u00f8ses, for at kunne frig\u00f8re de samfundsforandrende kr\u00e6fter.<\/p>\n
Det f\u00f8lgende er et bidrag til denne diskussion. Jeg vil fors\u00f8ge at give et billede af, hvem denne arbejderklasse egentlig er i dag, og afgr\u00e6nse den i forhold til mellemlagene. Og jeg vil belyse nogle af de strukturelle mods\u00e6tninger der findes i arbejderklassen.<\/p>\n
Grundl\u00e6ggende \u00f8konomisk afgr\u00e6nsning af arbejderklassen<\/strong><\/p>\nIngen analyse – heller ikke klasseanalyse – uden et begrebsapparat. Her vil jeg ikke gentage, hvad jeg tidligere har sagt og skrevet om klasseanalysen generelt\u00a0(Note 1)<\/em>.<\/strong>\u00a0Jeg vil blot gentage den vigtige pointe, som ikke kan siges for tit: \u00d8konomiske afgr\u00e6nsninger og analyser af klasserne er kun en lille del af klasseanalysen. Det vigtigste arbejde foreg\u00e5r “i marken”, gennem deltagelse i klassekampen, og iagttagelser af, hvordan de forskellige klasser og lag rent faktisk handler, t\u00e6nker og udtrykker sig.<\/p>\nIkke desto mindre er den \u00f8konomiske afgr\u00e6nsning og analyse n\u00f8dvendig. Af den simple grund at “\u00f8konomi ikke handler om ting – men om forhold mellem mennesker” (Marx).<\/em><\/strong>\u00a0Og det er netop det, der er form\u00e5let med den \u00f8konomiske analyse: At finde ind til de\u00a0virkelige produktionsforhold<\/strong>\u00a0der er mellem menneskene i et givent samfund, for p\u00e5 dette grundlag at udvikle alle de andre sider af klasseanalysen.<\/p>\nDa emnet for denne artikel er arbejderklasse og mellemlag, er der imidlertid grund til at g\u00f8re n\u00e6rmere rede for, hvilket begrebsapparat min analyse af arbejderklassen bygger p\u00e5.<\/p>\n
Forskellige synspunkter p\u00e5 venstrefl\u00f8jen
\n<\/strong>Det har den revolution\u00e6re venstrefl\u00f8j sk\u00e6ndtes om, s\u00e5 l\u00e6nge den har eksisteret, og det er et n\u00f8dvendigt “sk\u00e6nderi”, da det er med til at afklare den grundl\u00e6ggende teori og metode, vi betjener os af.<\/p>\nIngen – i hvert fald p\u00e5 den revolution\u00e6re venstrefl\u00f8j – har v\u00e6ret, eller er, uenige om, at klasserne grundl\u00e6ggende bestemmes ud fra deres stilling i den samfundsm\u00e6ssige produktion. Det er marxismens ABC. Der er heller ingen uenighed om, at man efter en analyse af disse – materielle\/\u00f8konomiske – forhold, langt fra er “f\u00e6rdig” med klasseanalysen. Det er kun den n\u00f8dvendige begyndelse.<\/p>\n
Men med dette udgangspunkt har der udviklet sig forskellige metoder\/kriterier til \u00f8konomisk afgr\u00e6nsning af arbejderklassen fra de andre klasser og lag i samfundet.<\/p>\n
En g\u00e6ngs metode er at definere arbejderklassen som dem der udf\u00f8rer\u00a0manuelt l\u00f8narbejde<\/em>. Det er for eksempel den, der bruges i Danmarks Statistik med betegnelserne “fagl\u00e6rte og ufagl\u00e6rte arbejdere”. Visse, i \u00f8vrigt progressive, samfundsforskere som J\u00f8rgen Goul Andersen og Svend \u00c5ge Andersen benytter sig ogs\u00e5 af denne metode.<\/p>\nEn anden “nem” l\u00f8sning er s\u00e6tte arbejderklassen lig med\u00a0“l\u00f8nmodtagerne”<\/em>\u00a0eller\u00a0“l\u00f8narbejderne”.<\/em>\u00a0For s\u00e5 vidt Socialdemokratiet overhovedet besk\u00e6ftiger sig med klasseanalyse, er det deres synspunkt. P\u00e5 venstrefl\u00f8jen har is\u00e6r KFML\/KAP gjort sig til talsmand for det. Men det har ogs\u00e5 huseret i VS.<\/p>\nDisse afgr\u00e6nsninger er typiske ved, at de h\u00e6fter sig ved “det ydre”, ved arbejdets form, og m\u00e5den hvorp\u00e5 arbejdskraften bliver betalt (nogle “skoler” inden for samfundsforskningen, har oven i k\u00f8bet gjort l\u00f8nnens st\u00f8rrelse til det vigtigste kriterium for, om man tilh\u00f8rte det ene eller andet sociale lag). Der er i disse metoder ingen fors\u00f8g p\u00e5 at tr\u00e6nge ind bag overfladen, og afd\u00e6kke reelle produktionsforhold.<\/p>\n
Det er der i h\u00f8jere grad i de afgr\u00e6nsninger, der har v\u00e6ret dominerende hos dele af den leninistisk orienterede venstrefl\u00f8j. For eksempel synspunktet om, at arbejderklassen best\u00e5r af de\u00a0merv\u00e6rdiproducerende<\/em>\u00a0arbejdere, hvorved man forstod industri- og transportarbejdere. Eller det synspunkt, at arbejderklassen er de arbejdere, der er besk\u00e6ftiget i\u00a0produktions- og cirkulationssf\u00e6ren.<\/em>\u00a0Arbejderklassen kommer efter denne analyse til at best\u00e5 af industriarbejdere, transportarbejdere og kontor- og lagerarbejdere i handels- og finanssektoren. I denne analyse skilles alle offentligt ansatte ud som tilh\u00f8rende mellemlagene, da de ikke er besk\u00e6ftiget med kapitalens reproduktion (et eksempel p\u00e5 den sidstn\u00e6vnte opfattelse finder man i VS\u00b4 program fra 1972, som var forfattet af partiets erkl\u00e6rede leninister).<\/p>\nProduktionsm\u00e5de og samfundsformation
\n<\/strong>De to sidstn\u00e6vnte synspunkter tager udgangspunkt i Marx\u00b4 analyse i hans hovedv\u00e6rk “Kapitalen”. Men de glemmer Marx\u00b4 egen pointe: Analysen i “Kapitalen” er en analyse af den kapitalistiske\u00a0produktionsm\u00e5de<\/strong>. Det vil sige, en analyse af kapitalismen i “ren” form og p\u00e5 et h\u00f8jt abstraktionsniveau. Marx n\u00e5ede jo netop\u00a0ikke<\/strong>\u00a0at skrive det planlagte, afsluttende kapitel om det kapitalistiske samfunds hovedklasser, eller at udvikle et klassebegreb til en alsidig analyse af en given kapitalistisk samfundsformation<\/strong>.<\/p>\nMen det er netop det, opgaven g\u00e5r ud p\u00e5. Vi skal udvikle et begreb om arbejderklassen, der kan bruges til at afsl\u00f8re de reelle produktionsforhold, som de forefindes i den moderne danske kapitalisme.<\/p>\n
Her m\u00e5 vi g\u00e5 et skridt videre end VS-leninisterne, som ganske rigtigt byggede p\u00e5, at det ikke var nok at kapitalen blev produceret. Den skal ogs\u00e5 realiseres, for at der kan finde kapitalakkumulation sted. Derfor er det rigtigt, at betragte arbejderne i “cirkulationssf\u00e6ren” som en del af arbejderklassen (i \u00f8vrigt i fuld overensstemmelse med Marx, der\u00a0ikke<\/strong>\u00a0havde en opfattelse af, at arbejderklassen kun best\u00e5r af de merv\u00e6rdiproducerende arbejdere).<\/p>\nMen p\u00e5\u00a0samfundsformationsniveau<\/strong>\u00a0er det ikke tilstr\u00e6kkeligt, at kapitalen reproduceres (produktion og cirkulation). Hvis der i et givent samfund rent faktisk skal finde\u00a0kapitalakkumulation<\/strong>\u00a0sted – og det er jo det, det hele drejer sig om i en kapitalistisk \u00f8konomi – skal\u00a0arbejdskraften<\/strong>\u00a0skal ogs\u00e5 reproduceres.<\/p>\nAfg\u00f8rende \u00e6ndringer siden Marx
\n<\/strong>Her m\u00e5 vi se p\u00e5 en af de vigtige \u00e6ndringer, der er sket i alle h\u00f8jtudviklede kapitalistiske samfund siden Marx\u00b4 tid, nemlig statens afg\u00f8rende rolle i reproduktionen af kapital og arbejdskraft. Den har meget forskellig form, men der er i alle tilf\u00e6lde det f\u00e6lles tr\u00e6k, at direkte eller indirekte aktivitet fra statens side er en afg\u00f8rende \u00f8konomisk foruds\u00e6tning for kapitalakkumulationen.<\/p>\nI de skandinaviske lande, og is\u00e6r i Danmark og Sverige, er det endvidere – gennem snart et \u00e5rhundredes faglige og politiske kampe – lykkedes arbejderklassen at f\u00e5 gjort dens egen reproduktion til en samfundsopgave, nemlig gennem udviklingen af den s\u00e5kaldte “velf\u00e6rdsstat”. I disse lande varetager staten i meget h\u00f8j grad reproduktionen af arbejdskraften gennem en stor social-, sundheds- og uddannelsessektor, ligesom det ogs\u00e5 i h\u00f8j grad er lykkedes at f\u00e5 det offentlige til at st\u00e5 for arbejderklassens underst\u00f8ttelse ved arbejdsl\u00f8shed, sygdom og alderdom.<\/p>\n
Det er opgaver, som i de fleste andre h\u00f8jtudviklede kapitalistiske lande hovedsagelig varetages gennem private, arbejdsmarkedsfinansierede ordninger, eller individuelle forsikringer. Og opgaver, som arbejderklassen i sin “barndom” enten selv m\u00e5tte s\u00f8rge for gennem familien og selvbestaltede “hj\u00e6lpekasser” – eller ogs\u00e5 blev opgaverne simpelt hen ikke l\u00f8st: Arbejderne fik ikke nogen uddannelse, kom ikke p\u00e5 hospitalet og blev lappet sammen osv. osv.<\/p>\n
Det er ikke tilf\u00e6ldigt, at borgerskabet i disse \u00e5r uds\u00e6tter netop dette forhold for et voldsomt pres i form af “privatisering” og “udlicitering” af offentlige ydelser, herunder de sociale og sundhedsm\u00e6ssige. For det er en afg\u00f8rende styrkeposition, arbejderklassen i de skandinaviske lande har opn\u00e5et der. Samtidig kan det \u00f8ge kapitalens udbytningsmuligheder, hvis disse omr\u00e5der l\u00e6gges ud til fri afbenyttelse p\u00e5 markedet, gerne med offentligt tilskud, naturligvis.<\/p>\n
Merarbejdet som \u00f8konomisk kriterium
\n<\/strong>Med statens \u00f8gede rolle i kapitalens og arbejdskraftens reproduktion har mods\u00e6tningen mellem produktivt\/uproduktivt arbejde ogs\u00e5 f\u00e5et en v\u00e6sentlig anden karakter, end den havde i de samfund Marx kunne iagttage.<\/p>\nLangt den st\u00f8rste del af statens aktiviteter er stadigv\u00e6k uproduktive i marxistisk forstand – dvs. hovedparten af den offentlige sektor producerer ikke merv\u00e6rdi (i Danmark, i hvert fald. I andre europ\u00e6iske lande, is\u00e6r Frankrig, ser det anderledes ud, her er staten i langt h\u00f8jere grad direkte aktiv i merv\u00e6rdiproduktionen).<\/p>\n
Hovedparten af den danske stats udgifter m\u00e5 derfor – i og med at de er uproduktive – betragtes som\u00a0fradrag i merv\u00e6rdien<\/strong>. Men dette fradrag deler sig i to:<\/p>\nDer er dels tale om “falske omkostninger” for kapitalen (faux fraich) – milit\u00e6r, politi, dommerstand, dele af embedsmandsstanden i \u00f8vrigt. Det vil sige omkostninger, der er et\u00a0rent<\/strong>\u00a0fradrag i merv\u00e6rdien. Disse omkostninger kaster ikke profit af sig, hverken direkte eller indirekte (at det er n\u00f8dvendige omkostninger til at opretholde borgerskabets politiske magt, er en anden sag).<\/p>\nOg dels en lang r\u00e6kke aktiviteter – i virkeligheden hovedparten – der er n\u00f8dvendige \u00f8konomiske foruds\u00e6tninger for produktion og -realisation af merv\u00e6rdi. Nemlig alle de dele, der vedr\u00f8rer\u00a0kapitalens og arbejdskraftens reproduktion<\/strong>: Infrastruktur, kommunikationsmidler i det hele taget, social-, sundheds- og uddannelsessektoren, for at n\u00e6vne de vigtigste.<\/p>\nI disse funktioner er besk\u00e6ftiget meget store grupper af l\u00f8narbejdere, der med staten – eller statsligt\/private selskaber – som arbejdsgivere, udf\u00f8rer funktioner, der \u00f8konomisk set er lige s\u00e5 vigtige for kapitalakkumulationen, og dermed den kapitalistiske produktions udvikling, som den funktion, der ud\u00f8ves af arbejderne i produktions- og cirkulationssf\u00e6ren.<\/p>\n
Ubetalt, underordnet merarbejde
\n<\/strong>Hvis alle disse aktiviteter var et “rent” fradrag i merv\u00e6rdien, p\u00e5 linje med udgifterne til de “falske omkostninger” til voldsapparat og embedsm\u00e6nd, ville kapitalismen v\u00e6re g\u00e5et rabundus for l\u00e6ngst. N\u00e5r den ikke er det, skyldes det selvf\u00f8lgelig, at der i disse grene af den offentlige sektor, i lige s\u00e5 h\u00f8j grad som i den private, udf\u00f8res et\u00a0“ubetalt merarbejde”<\/strong>\u00a0(Marx), som kapitalen indirekte tilegner sig frugterne af. Dermed har kapitalen i realiteten underordnet sig disse arbejdere, omend ikke i s\u00e5 direkte form, som det sker i den private sektor. Og derfor m\u00e5 hovedparten af disse offentligt ansatte l\u00f8narbejdere betragtes som en del af arbejderklassen i \u00f8konomisk forstand.<\/p>\nN\u00e5r jeg siger “hovedparten”, s\u00e5 er det selvf\u00f8lgelig fordi vi ikke skal falde i den samme gr\u00f8ft, som KMFL\/KAP og Socialdemokratiet. Man er ikke n\u00f8dvendigvis arbejder i \u00f8konomisk forstand, blot fordi man er l\u00f8narbejder. Hvis man i en eller anden forstand “kommanderer” over arbejdskraft, s\u00e5 indtager man i praksis kapitalens plads i produktionsforholdet, ogs\u00e5 selv om det sker p\u00e5 lavere ledelsesniveau. For at beskrive de reelle produktionsforhold, m\u00e5 vi derfor tilf\u00f8je en skelnen mellem overordnet og underordnet l\u00f8narbejde. En skelnen, der er lige s\u00e5 strategisk vigtig som sp\u00f8rgsm\u00e5let om udbytningen, fordi den kan bruges til at udskille de dele af befolkningen, der har en entydig \u00f8konomisk interesse i at afskaffe den kapitalistiske arbejdsdeling og indf\u00f8re en kommunistisk, kollektiv organisering af arbejdet.<\/p>\n
N\u00e5r vi skal analysere en given kapitalistisk samfundsformation som den danske, m\u00e5 den \u00f8konomiske afgr\u00e6nsning af arbejderklassen derfor i al korthed best\u00e5 i f\u00f8lgende:\u00a0Arbejderklassen best\u00e5r af underordnede l\u00f8narbejdere i den private og offentlige sektor, der udf\u00f8rer et ubetalt merarbejde gennem produktion\/reproduktion af kapital og arbejdskraft.<\/strong><\/p>\nSom konsekvens heraf, m\u00e5 mellemlagene \u00f8konomisk set bestemmes som f\u00f8lger:<\/p>\n
De l\u00f8narbejdere, der tilh\u00f8rer mellemlagene, er l\u00f8narbejdere i privat og offentlig tjeneste, der p\u00e5 den ene side er underordnet borgerskabets kommando, p\u00e5 den anden side har de selv en eller anden form for overordnet stilling i forhold til arbejderklassen. De indtager alts\u00e5 ikke egentlige “kommandoposter” i forhold til kapital og arbejdskraft.<\/p>\n
Dermed har man selvf\u00f8lgelig kun sagt noget om de dele af mellemlagene, der har en rolle i den samfundsm\u00e6ssige produktion. Det er helt utilstr\u00e6kkeligt til at “indfange” mellemlagene som helhed, da en stor del af mellemlagene netop kendetegnes af at de “st\u00e5r uden for” den samfundsm\u00e6ssige produktion, idet de varetager borgerskabets politiske og ideologiske interesser, eller funktioner i undertrykkelsesapparatet.\u00a0<\/strong>(Note 2)<\/em><\/p>\nArbejderklassen og mellemlagene – hvem er de s\u00e5?
\n<\/strong>Hvilken sammens\u00e6tning af arbejderklassen (og mellemlagene) i dagens Danmark f\u00e5r vi s\u00e5, hvis vi anvender den n\u00e6vnte afgr\u00e6nsningsmetode p\u00e5 den almindeligt tilg\u00e6ngelige statistik (som er Danmarks Statistiks befolkningsanalyser.\u00a0(Note 3)<\/em><\/p>\nDanmark er et l\u00f8narbejdersamfund.\u00a0<\/em>If\u00f8lge Danmarks Statistik er de lidt over 5 mio. danskere delt i to nogenlunde lige store dele, hvoraf den ene halvdel er i arbejdsstyrken (heri inkluderet de arbejdsl\u00f8se), den anden udenfor (studerende, hjemmeg\u00e5ende husm\u00f8dre, pensionister). Hele 91 % af “arbejdsstyrken” (de 16 – 66 \u00e5rige) er l\u00f8narbejdere. Det er som n\u00e6vnt ikke det samme, som at arbejderklassen s\u00e5 udg\u00f8r 91 % af arbejdsstyrken. Men ikke desto mindre et udtryk for, at den kapitalistiske produktionsm\u00e5de er sl\u00e5et overordentlig kraftigt igennem, og stort set har udryddet resterne af den feudale produktionsm\u00e5de, nemlig sm\u00e5borgerskabet.<\/p>\nArbejderklassen og mellemlagene i dag
\n<\/strong>I f\u00f8lge min afgr\u00e6nsning af arbejderklassen, skal denne findes under statistikkens overskrifter fagl\u00e6rte arbejdere, ikke-fagl\u00e6rte arbejdere, samt i gruppen af “\u00f8vrige funktion\u00e6rer” (fra den sidstn\u00e6vnte gruppe, kan vi uden videre udskille politibetjente og konstabler m. fl., da de er besk\u00e6ftiget i volds- og undertrykkelsesapparatet, de er “rent fradrag” i merv\u00e6rdien). Mellemlagene findes i gruppen “ledende funktion\u00e6rer” og i gruppen “Direkt\u00f8rer og overordnede funktion\u00e6rer”.<\/p>\nBlandt gruppen “\u00f8vrige funktion\u00e6rer” skal vi finde arbejderklassen under overskrifterne ekspedient, s\u00e6lger, kontorassistent, postbud, p\u00e6dagog, sygehj\u00e6lper (alle er hovedgrupper, med tilf\u00f8jelsen “m. fl.”)<\/p>\n
P\u00e5 det grundlag udg\u00f8r arbejderklassen i 1992 ca. 1,5 mio. mennesker, eller ca. 64 % af alle l\u00f8nmodtagere (De ledige er medregnet her, fordelt p\u00e5 erhverv. Der er dog en vis usikkerhed med hensyn til kategorien “l\u00f8nmodtagere uden n\u00e6rmere angivelse”).<\/p>\n
I virkelighedens verden er arbejderklassen naturligvis langt st\u00f8rre. Hovedparten af “de udst\u00f8dte” (mennesker p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomster, minus de ledige, som er regnet med i de 1,5 mio.) tilh\u00f8rer arbejderklassen. Hjemmeg\u00e5ende husm\u00f8dre, gift med en arbejder, er \u00f8konomisk set en del af arbejderklassen. Det samme er hjemmeboende b\u00f8rn, og folkepensionister, der har tilh\u00f8rt arbejderklassen hele deres liv. Der er ingen tvivl om, at arbejderklassen i Danmark udg\u00f8r et klart flertal af befolkningen. (Det er klart, at jeg her anvender “\u00f8konomisk tilh\u00f8rsforhold” i en langt bredere betydning end ovenfor, nemlig ud fra en opfattelse af disse gruppers materielle situation i det hele taget. Det er en “\u00f8velse for sig” at udvikle den side af klassebegrebet).<\/p>\n
Mellemlagene udg\u00f8r ca. 23 % af l\u00f8nmodtagerne. De gemmer sig i statistikken under overskrifterne konstabler, politibetjente, bygningsteknikere, l\u00e6rere, fagl\u00e6rere, salgsinspekt\u00f8rer og konsulenter, socialr\u00e5dgivere, sygeplejersker og v\u00e6rkf\u00f8rer – alt sammen “m. fl.” I gruppen af “Direkt\u00f8rer og overordnede funktion\u00e6rer” gemmer de sig under overskrifterne gymnasiel\u00e6rere, lektorer, hospitalsl\u00e6ger, farmaceuter, ingeni\u00f8rer, arkitekter, kontorchefer og fuldm\u00e6gtige, altsammen ogs\u00e5 her “m. fl.”<\/p>\n
Gruppen af “Departementschefer, direkt\u00f8rer m. fl.” – ialt ca. 43.000 – henregner jeg til borgerskabet.<\/p>\n
Inddelingen er naturligvis meget grov. Alle grupperne er angivet ved en hovedgruppe, hvorefter der st\u00e5r “m. fl.”. Bag opg\u00f8relsen ligger nemlig et utal af stillingskategorier, byggende p\u00e5 folks egne oplysninger til skattev\u00e6senet om deres stilling i samfundet. Talmaterialet bliver f\u00f8rst sp\u00e6ndende, n\u00e5r man tr\u00e6nger ned i de bagvedliggende grupper. Her vil man ogs\u00e5 mere konkret kunne diskutere anvendeligheden af det \u00f8konomiske kriterium “ubetalt, underordnet merarbejde”.<\/p>\n
Diskussionen om sygeplejerskes klassetilh\u00f8rsforhold kan bruges som eksempel. If\u00f8lge statistikken er de alle placeret i en gruppe, som jeg s\u00e5 har betragtet som en del af mellemlagene, ud fra, at de har ledelsesfunktioner. I virkeligheden er det m\u00e5ske mere rigtigt at sige, at skellet mellem arbejderklasse og mellemlag g\u00e5r ned igennem sygeplejerskerne som gruppe. Man kan diskutere, hvor mange ledelsesfunktioner det store flertal af sygeplejerskerne har. De “kommanderer” vel ikke mere med sygehj\u00e6lpere, port\u00f8rer og reng\u00f8ringspersonale, end en smed “kommanderer” med sin ufagl\u00e6rte h\u00e5ndv\u00e6rksmedhj\u00e6lper.<\/p>\n
Omvendt vil vi kunne g\u00e5 ind i gruppen p\u00e6dagoger, som jeg har placeret som en del af arbejderklassen, og her finde p\u00e6dagoger med klare ledelsesfunktioner, der placerer dem i mellemlagene.<\/p>\n
Mods\u00e6tninger inden for arbejderklassen
\n<\/strong>En vigtig del af klasseanalysen, er netop analysen af mods\u00e6tningerne inden for de forskellige klasser og lag. Til syvende og sidst afh\u00e6nger en vellykket revolution jo af de revolution\u00e6res evne til at l\u00f8se mods\u00e6tninger inden for arbejderklassen og mellem arbejderklassen og dens allierede, og at udnytte\/sk\u00e6rpe mods\u00e6tninger i “fjendens lejr”. I det f\u00f8lgende vil jeg besk\u00e6ftige mig med nogle af de vigtigste strukturelle mods\u00e6tninger i arbejderklassen. Det vil sige mods\u00e6tninger, der hovedsagelig er betinget af det udviklingstrin kapitalismen befinder sig p\u00e5.<\/p>\nFunktion\u00e6r\/overenskomstansat
\n<\/strong>Mods\u00e6tningen funktion\u00e6ransat\/overenskomstansat er en v\u00e6sentlig mods\u00e6tning. Hele 41 % af arbejderklassen er funktion\u00e6ransat. I funktion\u00e6ransat ligger, at man er ansat under funktion\u00e6rloven. Det indeb\u00e6rer l\u00e6ngere opsigelsesvarsler, fuld l\u00f8n under sygdom og ferie for at n\u00e6vne de vigtigste goder. Men det indeb\u00e6rer som regel ogs\u00e5 et individuelt ans\u00e6ttelsesforhold, med en personlig ans\u00e6ttelseskontrakt, i mods\u00e6tning til overenskomstansatte, hvor stort set alle l\u00f8n- og ans\u00e6ttelsforhold er reguleret gennem en kollektiv aftale, der ogs\u00e5 forvaltes af kollektivet (den faglige organisation).<\/p>\nFunktion\u00e6rans\u00e6ttelse udelukker imidlertid ikke, at der samtidig tegnes en kollektiv overenskomst, og det g\u00f8r sig g\u00e6ldende for mange funktion\u00e6rgruppers vedkommende. Omvendt fors\u00f8ger arbejdsgiverne – is\u00e6r inden for industrien – at splitte de overenskomstansatte med individuel l\u00f8ndannelse og funktion\u00e6rlignende ans\u00e6ttelsesvilk\u00e5r. Inden for det offentlige ser man en anden tendens, nemlig til at afvikle tjenestemandssystemet til fordel for overenskomstans\u00e6ttelse. Det centrale er, at selve\u00a0ans\u00e6ttelsesformen\u00a0<\/strong>ikke er det afg\u00f8rende for hvilken klasse man objektivt set tilh\u00f8rer. Men den spiller selvf\u00f8lgelig en rolle for, hvordan man oplever sin situation som arbejder (for eksempel, om man overhovedet opfatter sig som en del af arbejderklassen, hvad mange funktion\u00e6ransatte ganske givet ikke g\u00f8r).<\/p>\nPrivat\/offentlig
\n<\/strong>Mods\u00e6tningen mellem privat og offentlig ans\u00e6ttelse er en anden vigtig mods\u00e6tning i arbejderklassen. Den kan give anledning til splittelse mellem dem der “skaber v\u00e6rdierne” og dem, der skal l\u00f8nnes af skattekronerne.<\/p>\nDet foreliggende talmateriale giver ikke mulighed for en pr\u00e6cis opg\u00f8relse af hvor stor en del af de offentligt ansatte, der tilh\u00f8rer arbejderklassen i f\u00f8lge min definition. Men hvis vi sk\u00f8nner at halvdelen af de funktion\u00e6ransatte i det offentlige tilh\u00f8rer arbejderklassen (et rent sk\u00f8n baseret p\u00e5 arbejderklassens andel af funktion\u00e6rerne som helhed) og till\u00e6gger fagl\u00e6rte og ikke-fagl\u00e6rte i den offentlige sektor, s\u00e5 udg\u00f8r arbejderklassen ca. 60 % af de offentligt ansatte, som ialt udg\u00f8r ca. 900.000 personer (tilskudspersoner medregnet). Det betyder samtidig, at ca 1\/3 af den samlede arbejderklasse er offentligt ansat. (Jeg har ogs\u00e5 her set bort fra “l\u00f8nmodtagere uden n\u00e6rmere angivelse”).<\/p>\n
Store\/sm\u00e5 virksomheder
\n<\/strong>Fordelingen af arbejderklassen p\u00e5 forskellige virksomhedsst\u00f8rrelser er af betydning, n\u00e5r man skal unders\u00f8ge, hvilke dele af arbejderklassen der har st\u00f8rst mulighed for at tage nogle initiativer i klassekampen.<\/p>\nIgen er det foreliggende talmateriale utilstr\u00e6kkeligt. Men hvis vi sk\u00f8nner (lidt h\u00f8jt sat), at halvdelen af funktion\u00e6rerne tilh\u00f8rer arbejderklassen, viser det sig, at halvdelen af arbejderklassen er ansat p\u00e5 virksomheder med 50 ansatte og derover, og at lidt over en tredjedel af arbejderklassen er ansat p\u00e5 virksomheder med 100 ansatte og derover. En fjerdedel er ansat p\u00e5 virksomheder med 200 ansatte og derover, og 14 % p\u00e5 virksomheder med 500 ansatte og derover.<\/p>\n
Det modsiger i nogen grad det hyppigt gentagne synspunkt om, at Danmark er et land med en masse sm\u00e5virksomheder. Det er selvf\u00f8lgelig rigtigt, hvis man sammenligner med andre vesteurop\u00e6iske lande, forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at vi n\u00e6sten ikke har nogen rigtig store virksomheder med tusindvis af ansatte. Ikke desto mindre tyder tallene p\u00e5, at der er et temmelig godt grundlag for kollektiv optr\u00e6den fra arbejderklassens side, og for massiv fysisk tilstedev\u00e6relse i klassekampen.<\/p>\n
“De udst\u00f8dte”
\n<\/strong>Mods\u00e6tningen mellem “arbejderklassen” og “de udst\u00f8dte” skal have et s\u00e6rligt ord med p\u00e5 vejen. Principielt set, er den diskussion meget kort. Langt hovedparten af dem, der er p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomster, er en del af arbejderklassen. De “kom” fra arbejderklassen, inden de blev “udst\u00f8dt”, enten fordi de blev jaget ud af arbejdsmarkedet, eller fordi de aldrig fik lov at komme ind. Deres levevilk\u00e5r og personlige fremtid er i et og alt bundet til og bestemt af den \u00f8vrige arbejderklassens situation. En stor del af dem kommer aldrig ind p\u00e5 det etablerede arbejdsmarked (igen). Men der er klare bestr\u00e6belser fra borgerskabets side p\u00e5 at bruge store dele af disse grupper som arbejdskraftreserve, om ikke for andet, s\u00e5 for at presse l\u00f8nningerne ned for resten. Det er det, der afspejler sig i v\u00e6ksten i “st\u00f8ttet arbejde”, i “aktiveringskrav” for s\u00e5vel ledige som bistandsmodtagere, og i snakken om “sk\u00e5nepladser”.<\/p>\nI \u00f8vrigt er det meningsl\u00f8st at tale om “de udst\u00f8dte”, som om det var en ensartet gruppe. I 1994 var der ialt 922.000 “ubesk\u00e6ftigede” danskere i alderen 16 – 66 \u00e5r (de uddannelsess\u00f8gende og “almindeligt ledige” er ikke medregnet her).<\/p>\n
Der er en gruppe p\u00e5 ca. 61.000, der selv havde sagt farvel til arbejdsmarkedet – i hvert fald til normal fuldtidsbesk\u00e6ftigelse – ved at benytte sig af efterl\u00f8nsordningen (det er mindre end det samlede antal efterl\u00f8nsmodtagere, fordi man i opg\u00f8relsen har set bort fra dem, der har angivet, at de har f\u00f8lt sig presset til at g\u00e5 p\u00e5 efterl\u00f8n). Til denne gruppe af “frivilligt udst\u00f8dte” b\u00f8r ogs\u00e5 regnes ca. 65.000 “hjemmeg\u00e5ende” og ca. 45.000, der er f\u00f8rtidspensioneret i forbindelse med \u00e6gtef\u00e6llens pensionering.<\/p>\n
En anden gruppe p\u00e5 i alt ca. 187.000 var midlertidigt ude af arbejdsmarkedet p\u00e5 enten sygedagpenge\/barselspenge (72.000), andre orlovsordninger (ca.47.000) eller ledige i aktiveringsordninger (ca. 68.000).<\/p>\n
De egentligt “udst\u00f8dte” skal findes blandt 219.000, som har modtaget f\u00f8rtidspension af helbredsm\u00e6ssige (197.000) eller sociale\/helbredsm\u00e6ssige \u00e5rsager (22.000). Hertil kommer ca. 20.000 bistandsmodtagere (misbrugere, sindslidende), 20.000 p\u00e5 revalidering, samt \u00f8vrige bistandsmodtagere (ca. 40.000) der af forskellige grunde ikke st\u00e5r til r\u00e5dighed for arbejdsmarkedet.\u00a0(Note 4)<\/em><\/p>\nAf den samlede gruppe p\u00e5 922.000 “ubesk\u00e6ftigede” st\u00e5r ca. 224.000 principielt til r\u00e5dighed for arbejdsmarkedet.<\/p>\n
Det er rigtigt, at der er mods\u00e6tninger mellem dem, der har et “normalt arbejde”, og dem, der af den ene eller anden grund skal leve af overf\u00f8rselsindkomster. Det er en af de vigtigste politiske splittelser i arbejderklassen i dag. Men det er dybt reaktion\u00e6rt at fremstille det som en splittelse mellem to “klasser”. Der er ingen tvivl om, at der er et revolution\u00e6rt potentiale blandt de “marginaliserede” grupper. Men det er naivt at forestille sig, at de i sig selv vil kunne udg\u00f8re en slagkraftig styrke i klassekampen. De befinder sig i en “atomiseret” situation, hvor mulighederne for masseorganisering og samlet optr\u00e6den stort set ikke er til stede.<\/p>\n
Industriarbejderne\/resten af arbejderklassen
\n<\/strong>Mods\u00e6tningen mellem industriarbejderne og resten af arbejderklassen er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 v\u00e6sentlig. I 1993 var der ca. 232.000 arbejdere (= overenskomstansatte), og ca. 120.000 funktion\u00e6rer. Det er med det foreliggende talmateriale ikke muligt at udskille, hvor mange af disse funktion\u00e6rer der reelt tilh\u00f8rer arbejderklassen. Jeg vil g\u00f8re et forsigt sk\u00f8n p\u00e5 1\/3, alts\u00e5 ca. 40.000. Det betyder, at industriarbejderne udg\u00f8r ca. 18 % af arbejderklassen.<\/p>\nDer ikke er meget hold i p\u00e5standen om at industriarbejderne er ved at forsvinde.<\/p>\n
Siden 1948 er de s\u00e5kaldt “sekund\u00e6re erhvervs” (fremstillingsvirksomhed\/industri) andel af den samlede besk\u00e6ftigelse kun faldet med lidt over 5 % (fra 32,9 % i 1948 til 27,5 % i 1994). De “private tjenesters” (handel\/service, transport m.m.) andel af besk\u00e6ftigelsen er steget med 4 %. Den st\u00f8rste forskydning i efterkrigstiden er sket i de “prim\u00e6re erhverv” (landbrug, fiskeri m.v.), hvis andel af den samlede besk\u00e6ftigelse er faldet fra 27,1 % til 5 %. Og i de “offentlige tjenester”, hvis andel er vokset fra 7,8 % til 31,4 % af den samlede besk\u00e6ftigelse.<\/p>\n
De sidste 10 \u00e5r er antallet af ansatte i industrien stort set u\u00e6ndret. Faldet i overenskomstansatte (ca. 15.000) modsvares ret n\u00f8je af stigningen i funktion\u00e6ransatte (der er v\u00e6sentlige udsving undervejs, men de er i h\u00f8j grad konjunkturbestemt, idet der kun tales om faktisk ansatte).<\/p>\n
Men ogs\u00e5 her er Danmarks Statistiks materiale utilstr\u00e6kkeligt. Ved “industrien” forst\u00e5s “fremstillingsvirksomhed” i virksomheder med mindst 6 besk\u00e6ftigede. Det vil sige, virksomheder, der fremstiller fysiske varer. Men det er en alt for sn\u00e6ver opfattelse af “industri”. Det er ikke kun den traditionelle “fremstillingsvirksomhed”, der er blevet industrialiseret. Inden for alle vareproducerende erhverv, finder der en l\u00f8bende industrialisering sted, forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at manuel arbejdskraft afl\u00f8ses af maskinel produktion, ofte – men ikke n\u00f8dvendigvis – i st\u00f8rre enheder. Det der g\u00e5r under betegnelsen “tjenesteydelser” eller “serviceopgaver” er jo ogs\u00e5 varer, selvom de ikke er fysiske ting, i disse sektorer finder der ogs\u00e5 egentlig merv\u00e6rdiproduktion sted.<\/p>\n
Det er en st\u00f8rre statistisk \u00f8velse, at beregne industriarbejdernes andel af arbejderklassen p\u00e5 det grundlag. Jeg vil n\u00f8jes med at sl\u00e5 fast, at den egentligt merv\u00e6rdiproducerende del af arbejderklassen, er langt st\u00f8rre end statistikkens 18 %. Set fra denne vinkel, er det ikke engang sikkert, man kan dokumentere at industriarbejdernes faktiske antal, eller deres andel af arbejderklassen er skrumpet ind i dette \u00e5rhundrede.<\/p>\n
P\u00e5 den baggrund vil jeg ogs\u00e5 afvise teorierne om, at “industrisamfundet” er blevet afl\u00f8st af et “servicesamfund” eller et “informationssamfund”.<\/p>\n
Selv om man s\u00e5 “n\u00f8jedes” med statistikkens opg\u00f8relse over industriansatte, m\u00e5 man erkende, at deres betydning for samfundets \u00f8konomi n\u00e6rmest er omvendt proportional med antallet af besk\u00e6ftigede. I 1994 stod egentlige industriprodukter for over 73 % af eksporten. T\u00e6ller man andre erhvervs industrialiserede eksport med, bliver tallet langt st\u00f8rre. Og der kan vel ikke v\u00e6re uenighed om, at eksporten er af afg\u00f8rende betydning for det kapitalistiske systems overlevelse.<\/p>\n
Sagen er jo, at relativt f\u00e6rre industriarbejdere (“fremstillingsvirksomhed”) betjener et stadig mere kostbart produktionsapparat, med en deraf f\u00f8lgende enorm v\u00e6kst i produktiviteten. Den “faste kapital” (maskiner, bygninger m.m.) er steget med 60 % i perioden 1966 til 1988. En ansat i industrien producerer 4 gange mere i dag end i 1948. Den for\u00f8gede produktion tilvejebringes vel at m\u00e6rke p\u00e5 en langt kortere arbejdstid (Det gennemsnitlige antal \u00e5rlige arbejdstimer er faldet fra lidt over 2200 timer i 1950 til lidt under 1600 timer om \u00e5ret i 1995). Inden for landbrug og fiskeri – som i h\u00f8j grad ogs\u00e5 er industrialiserede erhverv, produceres der i dag 10 gange s\u00e5 meget pr. ansat, som i 1948.<\/p>\n
Man beh\u00f8ver da heller ikke f\u00f8lge ret meget med i den almindelige samfundsdebat for at vide, at svingningerne i industriens konjunkturer i den kapitalistiske verden er helt afg\u00f8rende for regeringernes politik, og samfundets udvikling i det hele taget – p\u00e5 kort, s\u00e5vel som p\u00e5 langt sigt.<\/p>\n
Hertil kommer, at industriarbejderne er besk\u00e6ftiget med former for produktion, som ogs\u00e5 vil udg\u00f8re den materielle basis for et socialistisk samfund. Under socialismen skal folk jo ogs\u00e5 have mad p\u00e5 bordet, t\u00f8j p\u00e5 kroppen, tag over hovedet, og samf\u00e6rdselsmidler.<\/p>\n
Andre mods\u00e6tninger
\n<\/strong>Der er mange andre mods\u00e6tninger i arbejderklassen, som vi skal have et indg\u00e5ende kendskab til, for at kunne udarbejde en anvendelig revolution\u00e6r strategi.<\/p>\nDer er nogle “klassiske” mods\u00e6tninger mellem arbejderne i by og p\u00e5 land, m\u00e6nd og kvinder, gamle og unge. Mellem 1. generationsarbejdere og “flergenerationers”, mellem h\u00f8jt- og lavtl\u00f8nnede, mellem fagl\u00e6rte og ufagl\u00e6rte, mellem arbejderne i de forskellige erhverv\/brancher, og mellem arbejdende og arbejdsl\u00f8se\/”udst\u00f8dte”. Der er ogs\u00e5 mods\u00e6tninger af “nyere” dato, som ofte g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af disse gr\u00e6nser: For eksempel mods\u00e6tningen mellem de arbejdere, der er i stand til at f\u00f8lge med i “uddannelsesr\u00e6set” og dem der m\u00e5 give op i forhold til at “opkvalificere” sig. Der er mods\u00e6tninger mellem arbejdere med og uden ejerbolig, mellem danske og indvandrere. Der er mods\u00e6tningen mellem den danske arbejderklasse, og arbejderklassen i andre lande. Og der er politiske mods\u00e6tninger, mellem arbejdere af forskellig politisk opfattelse, mellem arbejderklassens flertal og arbejderbureaukratiet i socialdemokrati, fagbev\u00e6gelse og kooperation.<\/p>\n
Det skal analyseres alt sammen. Men vel at m\u00e6rke ud fra, at der er tale om f\u00e6lles interesser i forhold til samfundets grundl\u00e6ggende mods\u00e6tning mellem kapital og arbejde.<\/p>\n
Afslutning
\n<\/strong>I denne artikel har jeg besk\u00e6ftiget mig med den \u00f8konomiske afgr\u00e6nsning af arbejderklassen, og fors\u00f8gt at beskrive dens st\u00f8rrelse. Jeg har ogs\u00e5 fors\u00f8gt at beskrive nogle vigtige strukturelle mods\u00e6tninger, der findes i den danske arbejderklasse i dag.<\/p>\nDette materiale besvarer i sig selv ikke ret mange sp\u00f8rgsm\u00e5l med hensyn til arbejderklassens rolle som samfundsforandrende kraft. Men det har heller ikke v\u00e6ret ambitionen med denne artikel. Ambitionen har v\u00e6ret, at give et lidt mere konkret billede af hvem arbejderklassen egentlig er, s\u00e5 den videre diskussion forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 kan blive mere konkret.<\/p>\n
P\u00e5 baggrund af det fremlagte materiale kan man vel kun sige en ting med sikkerhed: Et klart flertal i befolkningen har en objektiv \u00f8konomisk interesse i at afskaffe den kapitalistiske produktionsm\u00e5de, og har en placering i den samfundsm\u00e6ssige produktion, der kan danne grundlag for at spille en aktiv rolle i en socialistisk samfundsomv\u00e6ltning og organisering af samfundet efter kommunistiske principper (i ordets oprindelige betydning: organiseringen af det klassel\u00f8se samfund).<\/p>\n
Hvis vi dertil l\u00e6gger, at denne arbejderklasse generelt set har et h\u00f8jt organisations- og uddannelsesniveau, m\u00e5 man sige, at der er gode foruds\u00e6tninger for, at den danske arbejderklasse kan blive den revolution\u00e6re, samfundsforandrende kraft.<\/p>\n
Om denne revolution\u00e6re bevidsthed s\u00e5 ogs\u00e5 rent faktisk udvikles, er et helt andet, og langt mere kompliceret sp\u00f8rgsm\u00e5l. For vi kan selvf\u00f8lgelig ikke blive uenige med De Autonome og andre om, at flertallet af arbejderklassen t\u00e6nker og handler reformistisk, det vil sige borgerligt. I en senere artikel (forh\u00e5bentlig allerede i n\u00e6ste nr. af VS-Solidaritet) vil jeg diskutere, hvorfor det forholder sig s\u00e5dan, og hvorfor arbejderklassen ikke desto mindre tvinges i retning af et revolution\u00e6rt opg\u00f8r med kapitalismen.<\/p>\n
Noter:<\/strong><\/p>\n\n- Se for eks. min artikel “Nogle indledende kn\u00e6b\u00f8jninger til klasseanalysen” i Socialistiske Debathefter, Forlaget Solidaritet, oktober 1994.<\/li>\n
- Hvis man ikke har mod p\u00e5 at kaste sig over “Kapitalen” og “Teorier om Merv\u00e6rdien” kan man for eksempel begynde med Jens Quortups artikel i Kurasje nr. 4\/71 “Karl Marx\u00b4 “An sich- klassebegreb”.<\/li>\n
- Bortset fra tallene om “de udst\u00f8dte” er talmaterialet hentet i Statistisk \u00c5rbog 1995, specielt tabel 198, tabel 350, og i Statistisk 10-\u00e5rsoversigt 1995, specielt tabellerne s. 45, 53, og 70. Tallene om udviklingen siden 1948 er hentet i Danmarks Statistik, 50- \u00e5rsoversigten (1995) s. 16.<\/li>\n
- Talmaterialet om “de udst\u00f8dte” er hentet i “Mandag Morgen” nr. 18, d. 8. maj 1995.<\/li>\n<\/ol>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
P\u00e5 venstrefl\u00f8jen taler vi en del om arbejderklassen, men sj\u00e6ldent om, hvad vi forst\u00e5r ved det. Her er et bud.<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-663","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/663","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=663"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/663\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":779,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/663\/revisions\/779"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=663"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=663"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/finn-sorensen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=663"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}