Kommuneaftale: Udhuling af velfærden fortsætter

Enhedslisten stemmer imod, når den netop indgåede kommuneaftale skal udmøntes i folketingets finansudvalg. Partiet mener, at den fører til en yderligere udhuling af servicen til borgerne og kritiserer DF og Socialdemokratiet for at love at stemme for aftalen i folketingets finansudvalg.

Enhedslistens kommunalordfører Finn Sørensen siger:

- Velfærden i kommunerne vil blive udhulet kraftigt med denne aftale. Kommunerne vil stå med en milliardregning til flere ældre, som ikke dækkes af det lille løft, som er aftalt. Regeringen havner i sidste ende hos alle de borgere, der er afhængig af en ordentlig velfærd – lige fra børnefamilier til ældre. Samtidig fastholdes kravet om at kommunerne hvert år skal aflevere 500 mia. til en finansminister, der vil klatte pengene væk til skattelettelser.

- Det er direkte dumt, at begrænse kommunernes muligheder for at investere i vedligeholdelse og fornyelse af kommunale anlæg. Det er også dyrt på længere sigt. Der er brug for at komme i gang med at omstille kommunerne her og nu, det vil samtidig spare samfundet for udgifter på den lange bane.

- Skiftende regeringer har systematisk skåret i velfærden i kommunerne de sidste 7 år. Der er brug for udvikling af velfærden, ikke den langsomme men sikre afvikling som går under navnet "nødvendighedens politik". Desværre bliver årets aftale også stemt igennem i folketinget, af DF og Socialdemokratiet, der ellers ved festlige lejligheder kritiserer Lars Løkkes minusvækst. Men det er jo også mere bekvemt at deponere sin selvstændige tækning i finansministerens lomme.

Baggrund

Servicerammen hæves med 300 mio. kr. og anlægsrammen hæves med små 700 mio. kr. Denne magre stigning står i modsætning til de stigende udgifter som følge af en aldrende befolkning, som KL har beregnet. Alene det såkaldt demografiske udgiftstræk på service beløber sig til 1,3 mia. kr. i kommunerne i 2018. Og KL har tidligere anslået, at anlægsniveauet skal op på 19 mia. kr. for at kunne følge med behovet for vedligeholdelse og investeringer i kommunale anlæg – i modsætning til de aftalte ca. 17 mia. kr.

Find aftalen her