Nasserøvene sidder i skattely

Finn Sørensen, tale 1. maj 2016

Nasserøvene sidder i skattely

Med jævne mellemrum får vi at vide, at arbejderbevægelsen er død og borte, de røde faner er gammeldags, pak dem væk.

Det er vrøvl. Beviset sidder her og til alle de hundredvis af 1. maj møder landet over.

Arbejderbevægelsen, det er os. Hundredtusindvis, en dejlig broget flok i alle kulører, politisk og hvad hudfarve angår.

Men vi er forenet om en fælles drøm om en bedre verden for almindelige mennesker.

Så i dag er der fest og farver.

Men det er også en kampdag, så måske skal vi spørge: Hvordan står kampen, hvordan synes vi selv det går?

Vi har mange sejre i bagagen, men lad os nu bare se det i øjnene: Vi er på hælene.

Højrekræfterne farer frem, og vi er ikke særlig gode til at stoppe dem.

Det er kun blevet værre efter sidste folketingsvalg.

Den borgerlige fløj ligger i indbyrdes kiv. Men de har en stærk fælles interesse.

De er i hvert fald gode til at bruge magten, mens de har den.

Det er skræmmende, så meget de har nået på den korte tid.

Det meste af det gode vi lavede sammen med den tidligere regering, er allerede rullet tilbage.

Det var ikke så meget, men vigtige forbedringer, der gavnede klima, miljø, alment boligbyggeri, kollektiv trafik og en styrket indsats imod social dumping.

Vi fik også afskaffet fattigdomsydelserne. Men de er genindført, under nye navne som integrationsydelse og moderne kontanthjælpsloft.

Der er ikke noget moderne ved det. Det er bare gammeldags rå og beskidt klassekamp fra oven.

Som de feje bøller de er - ja det er regeringen og dens støttepartier jeg taler om – har de kastet sig over de mest udsatte – de arbejdsløse, de langtidssyge, mennesker med handicap, flygtninge. Mennesker der ikke kan forsvare sig, og som ikke ret mange forsvarer.

Så kommer der flere i arbejde, siger de. Det tror de ikke selv på. De gør ca. 50.000 mennesker fattigere, men regner kun med at få hundrede kommer i arbejde.

Det er i respekt for kassedamen, der går på arbejde hver dag, siger de.

Det tror de ikke selv på. Hun bliver jo ikke rigere af, at hendes arbejdsløse kollega bliver fattigere, især ikke når hun selv havner i den situation.

Det handler om noget andet.

Det handler om at spare penge til skattelettelser, til dem har rigeligt i forvejen. Det handler om at trykke mindstelønnen. Når de laveste sociale ydelser bliver sat ned, så følger mindstelønnen med.

Glemt er Dansk Folkepartis løfter om ikke at skære i ydelserne.

Glemt er løfterne til de ledige om at halvere kravet til genoptjening af dagpengeret.

På tirsdag behandler folketinget et forslag til ny dagpengelov, som ikke løser problemet med de mange tusinde der mister dagpengeret.

Der er nogle forbedringer, ja, men de skal betales af de ledige selv, de timelønnede, dem med de kortvarige jobs og den lave løn. Det er hverken trygt eller solidarisk. Socialdemokraterne stemmer for – jeg forstår det ikke.

Det går nøjagtigt, som vi advarede imod under valgkampen. Dansk Folkeparti er parat til at sælge deres egen bedstemor, eller i hvert fald hendes boligydelse, hvis de kan få lov at jokke endnu engang på flygtninge og indvandrere.

Det på høje tid, at vi samles om en offensiv dagsorden.

Her er et bud på, hvad der kan samle – nok ikke i toppen, men så i bunden, og det er jo dér al forandring kommer fra.

Vi skal have fred og international solidaritet.

Det hænger jo sammen. Hver eneste gang vi smider en bombe mod civile i mellemøsten, rammer den os selv.

Hver eneste krone vi sparer på udviklingsbistand og hjælp til flygtningene i lejrene bliver brugt imod os. Hver eneste gang vi lægger alle muslimer for had, har vi sået frøet til en ny terrorist.

Vi skal den anden vej.

Vi skal sige nej, når USA vil have os med i nye håbløse krigseventyr.

Og drop så de kampfly. De mange milliarder kan bruges bedre, på øget udviklingsbistand, på en ordentlig socialpolitik, der hjælper mennesker til at blive en del af samfundet, i stedet for at udelukke dem.

Vi skal have nogle flere job

170.000 leder forgæves efter et job. Det er ikke deres skyld. Der er bare ikke job nok. Så vi skal have skabt nogle flere. Ikke kun for jobbenes skyld, men fordi der er masser af uløste opgaver.

Klimaet og miljøet skriger på grøn omstilling, det samme gør el- og varmeregningerne.

Vi har brug for en omfattende klimarenovering af bygningsmassen. Vi har brug for tusindvis af nye almene boliger, tusindvis af pædagoger, skolelærere, social- og sundhedspersonale efter de sidste mange års nedskæringer.

Og så skal vi have langt bedre jobformidling.

Derfor har Enhedslisten foreslået, at arbejdsgiverne skal slå alle ledige job op på jobnet.dk og på fagforeningernes jobportaler, og at arbejdsgiverne skal kontakte jobcenter og fagforening inden de importerer arbejdskraft udefra.

Der blev selvfølgelig et ramaskrig og vi fik ikke flertal. Men vi kæmper videre.

Lad os dele arbejdet

Men vi skal også blive bedre til at dele arbejdet.

Hvert år sygemeldes 35.000 på grund af stress, og mange af dem kommer ikke tilbage.

Mange bliver nedslidt før tid og ser efterløn og folkepension fortone sig i det fjerne.

Børnefamilierne råber på hjælp til at få dagligdagen til at hænge sammen.

Svaret er orlovsordninger til forældre og mere jobrotation, så flere kan uddanne sig, mens de ledige får en chance.

Svaret er bedre mulighed for tidlig tilbagetrækning for folk, der kom på arbejdsmarkedet i en tidlig alder.

Svaret er også kortere arbejdstid til alle. Robotterne kommer, de skal bruges til at lette vores hverdag.

30 timers arbejdsugen skal på dagsordenen ved overenskomstforhandlingerne.

3F Ungdom har rejst kravet.

Det har vores fulde opbakning. På Folkemødet præsenterer vi en plan for, hvordan det kan gennemføres.

Lad os lige slå en ting fast med det samme. Lønmodtagerne skal ikke selv betale arbejdstidsforkortelsen, så hænger det ikke sammen.

Godt arbejdsmiljø

Kortere arbejdstid er også et godt bidrag til et bedre arbejdsmiljø.

Men der skal mere til. Arbejdsgiverne skal ikke ustraffet kunne nedslide deres medarbejdere.

Nedskæringerne på arbejdstilsynet skal stoppes, Arbejdstilynet skal have nye redskaber til at bekæmpe dårligt psykisk arbejdsmiljø og arbejdsmiljørepræsentanternes rolle skal styrkes.

Mere og bedre uddannelse

Alle er enige om, at der kommer til at mangle mange tusinde faglærte om få år.

Men hvorfor bliver der så ikke oprettet praktikpladser til de mere end 10.000 unge, der venter forgæves?

Hvorfor bliver der ikke iværksat massiv efteruddannelse af ufaglærte og faglærte?

Den går simpelt hen ikke længere.

Arbejdsgiverne skal smage deres egen medicin. De skal have større økonomisk incitament til at oprette elevpladser. Det offentlige skal gå foran, og der skal stilles krav om elevpladser i offentlige kontrakter.

Lad os give arbejdsgiverne et år til at løse problemet. Hvis de stadig ikke vil, skal de tvinges gennem lovgivning.

Vi skal ikke glemme de mange voksne ufaglærte og faglærte.

Massiv investering i uddannelse og efteruddannelse er investering i fremtiden. Redskaberne er flere midler til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, og bedre muligheder for at uddanne sig på dagpenge.

Vi skal have tryghed for lønmodtagerne

Vejen fra en tryg tilværelse til økonomisk ruin er blevet uhyggelig kort, efter de sidste 5-6 års reformer af dagpenge, efterløn, førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp.

Det er ikke bare synd for dem, der bliver ramt.

Det er en trussel mod vores sammenhold, det er en trussel mod alle lønmodtagere.

Hvis alle er bange for at blive miste jobbet, så har arbejdsgiverne let spil.

Det handler om vores styrke på arbejdspladserne.

Enhedslisten har stillet en række forslag til, hvordan vi kan afbøde de værste skader, det behandles 23. maj, vi er spændt på, hvad de andre partier siger.

Stærkere indsats mod social dumping

Tryghed for lønmodtagerne handler også om kamp mod social dumping.

Hvad hjælper det at have en god løn, hvis man ser en busfuld med østeuropæiske nummerplader køre ind gennem porten, mens man selv kan mærke støvlen bagi på vej ud?

Vi ved, hvad der virker. Arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, kædeansvar, mere kontrol og hårdere straffe til grådige arbejdsgivere og villaejere i nordsjælland, der ikke kan få det billigt nok.

Vi kan gøre meget selv, men vi kommer ikke uden om et opgør med EU, også på den front.

Også af den grund bør vi følge den britiske folkeafstemning om medlemskabet af EU med stor interesse.

Vær lige opmærksom på, at det ikke kun er højrefløjen i England, der vil ud. Store dele af Labour og den engelske fagbevægelse og venstrefløj siger også nej.

Hvor klogt er det egentlig at være medlem af en forening, som lader Domstolen gribe ind i konfliktretten og forhindrer fagforeninger og medlemsstater at sikre, at alle udenlandske arbejdere arbejder på lige vilkår?

Trepartsforhandlingerne

Det var alle de ting, trepartsforhandlingerne burde dreje sig om.

I stedet har det været en gratis omgang for arbejdsgiverne og regeringen – indtil nu, i hvert fald.

Ikke nok med det. Lønmodtagerne har betalt igen-igen, med en såkaldt integrationsuddannelse, der er et rent tag selv bord for arbejdsgiverne til at udnytte flygtningene som billig arbejdskraft.

Det er da ikke god integration.

Men det er ikke for sent at rette op på det, hvis de faglige græsrødder begynder at røre på sig og stille krav

Lad os minde LO´s nye formand – som ellers har gjort det ganske godt – om hendes skarpe udtalelse under formandsvalget: "Hvis vi skal være med til at løfte samfundsudfordringerne, så skal det ikke være lønmodtagerne der skal betale. Der skal være balance i tingene".

Jeg er helt enig. Lønmodtagerne har betalt så rigeligt, både under den tidligere og den nuværende regering.

Nu må det være vores tur til at få nogle forbedringer.

Men det kræver at vi gør en indsats, hver og en.

Der er en god anledning 12. maj. Velfærden står for skud. De borgerlige tvinger kommunerne til at spare 1 % hvert år. Det lyder ikke af meget. Men det svarer til mellem 6 – og 7.000 social og sundhedsassistenter.

Mere end 90 fagforeninger og interesseorganisationer blæser til kamp. Velfærdsalliancen kalder de sig.

Allerede nu, er der anmeldt demonstrationer foran 50 rådhuse, imod Lars Løkkes grove indgreb mod velfærden og det kommunale selvstyre. Hvad siger de i din kommune, er I i gang med noget der, er du selv i gang?

Det handler dybest set om et opgør med nødvendighedens politik.

Det er ingen naturlov at der skal skæres i velfærden og i det sociale sikkerhedsnet.

Det er ingen naturlov at vi skal arbejde mere og længere.

Det er ingen naturlov, at der skal gives skattelettelser til de 10 % rigeste, som i forvejen har fået så rigeligt gennem de sidste 15 år. Dette lille mindretal ejer mere end 80 % af formuerne. Den allerrigeste procent ejer en fjerdedel. Så meget magt skal ikke samles hos så få mennesker.

Det er ingen naturlov. Det er et politisk valg.

Danmark er et af de rigeste samfund i verden.

Hvis vi fordeler al den velstand ligeligt, så er der rigeligt råd til velfærd for børn, unge og gamle, til kortere arbejdstid, til tryghed for lønmodtagerne og til at tage imod mennesker på flugt og behandle dem ordentligt.

Det er et politisk valg. Vi har for resten et godt ord for det – socialisme, hedder det.

Og så husk en ting, når I skal ud og vinde kolleger, venner, familie for kommunalt oprør, faglig kamp og politisk stillingtagen.

Nasserøvene sidder ikke på kontanthjælp, eller i ghettoerne, eller i flygtningelejrene.

Nasserøvene sidder i skattely, i selskabsbestyrelser og i store erhvervsorganisationer, der hele tiden kræver ind på vores regning.

God 1. maj.