Dødsspiral for lønmodtagerne

Den 15. marts havde vi forespørgselsdebat om kontanthjælpsloftet, som var rejst af Enhedsliisten. Her er min ordførertale, hvor jeg gør status over debatten og de borgerlige partiers argumenter. Min konklusion er, at lovforslaget fører til en dødsspiral for lønmodtagerne.

Allerførst skal vi have sat nogle ting på plads.

De borgerlige partier forsøgte tidligere på eftermiddagen at give indtryk af, at en enlig kontanthjælpsmodtager med 2 børn har 17.400 i hånden om måneden med dette lovforslag.

Det passer ikke.

Det fremgår af ministerens svar på sp. 63:
- Rådighedsbeløbet for en enlig med 1 barn er 7.233 kr. om måneden
- En enlig med 2 børn har et rådighedsbeløb på 10.291 kr. om måneden
- Et ægtepar med 1 barn har et rådighedsbeløb på 13.983 kr. pr. måned
- Hvis der er to børn, så er er rådighedsbeløbet 14.550 kr. pr. måned.

Men læs selv ministerens svar, så kan man se, at der bag disse lave beløb gemmer sig nogle drastiske nedskæringer i rådighedsbeløbet på helt op til 36.000 om året.

Hvis de borgerlige partiers ordførere har bare en lille smule skam i livet, så går de på talerstolen og undskylder for den vildledning, som de selv eller deres kolleger har gjort sig skyldige i i dag.

Mange får endnu mindre til rådighed. I hovedstadsområdet er huslejerne væsentlig højere end ministerens forudsætninger. Iflg. boligselskabernes landsforening giver det et rådighedsbeløb til et par med 3 børn på kun 12.609 kr. om måneden.

Jeg har stillet en række nye spørgsmål til ministeren, så vi kan få be- eller afkræftet boligselskabernes regnestykke, så konsekvenserne er fuldt klarlagt, når vi på torsdag skal stemme om lovforslagets endelige vedtagelse.

Hvor står vi så i debatten om dette lovforslag.

Efter dagens afstemninger kan vi konstatere, at den borgerlige blok står samlet om en helt igennem kynisk holdning til arbejdsløse og til mennesker der af forskellige grunde ikke er i stand til at arbejde.

Man kan ikke forklare, hvor jobbene skal komme fra til de mennesker.

Man tror ikke selv på, at forslaget har nogen nævneværdig beskæftigelsesmæssig effekt.

Man kan ikke anvise, hvordan disse mennesker skal kunne fastholde deres lejlighed, når
boligsikringen og den særlige boligstøtte bliver skåret drastisk ned, eller helt forsvinder.

Man kan ikke forklare, hvordan man vil sikre at kommunerne undtager de mennesker fra kontanthjælpsloft og 225 timers regel, som ikke kan arbejde.

Man kan ikke forklare, hvordan man vil sikre, at dem, der rent faktisk ikke kan arbejde, får et ressourceforløb eller en førtidspension.
Man kan heller ikke forklare, hvordan det skulle forbedre den sociale mobilitet, at gøre tusindvis af mennesker fattige, når alle erfaringer viser, at så lave ydelser som der lægges op til her, blot fastholder mennesker i fattigdom.

Men på trods af, at regeringen og forligspartierne ikke kan give svar på disse enkle spørgsmål, så fremturer de alligevel.

De ved godt, den er gal, de ved godt at de kaster tusindvis af mennesker ud i en meget svær situation og for manges vedkommende i fattigdom.

Det er bare så kynisk, som det kan blive.

Når vi ikke kan få svar på de elementære spørgsmål, så er vi jo nødt til spørge os selv, hvad er så formålet med dette lovforslag, hvad er den egentlige dagsorden for de borgerlige partier.

Det ene formål fremgår klart af forligsteksten.

Der skal skaffes rundt regnet en halv milliard som kan kastes ind i forhandlingerne om skattelettelser i efteråret.

Iflg. regeringsgrundlaget, så skal pengene bruges til at lette topskatten, dvs. skatten for de 10 % rigeste, der i forvejen er blevet forgyldt gennem de 14 år af skattestop og utallige andre skattelettelser.

Det andet formål er pakket lidt mere ind.

Når regeringen og forligspartierne løber tør for argumenter, så får vi at vide, at det er bare "rimeligt" – det er et "rimeligt" leveniveau kontanthælpsmodtagerne får, selvom man skærer mellem 20 – 30 % af deres rådighedsbeløb.

Og så bliver det tilføjet, at det skam også er i respekt for naboen i lejligheden på den anden side af opgangen, som hver morgen står op og går på arbejde, selvom hun ikke har ret meget ud af det.

Så meget for sagligheden i dette forslag.

Når man skraber alle fraserne af, så er der ikke andet end et skøn om hvad der er rimeligt – et skøn foretaget af mennesker, der selv tjener mellem 5-6 gange så meget, som de kontanthjælpsmodtagere, hvis liv man er i færd med at ødelægge.

Og hvad er det for en respekt man taler om?

Får den lavtlønnede lagerarbejder det bedre af at den arbejdsløse nabo på kontanthjælp for det værre? Selvfølgelig ikke. Og tværtimod. Den dag lagerarbejderen selv bliver arbejdsløs, så bliver hun jo ramt af de samme ondskabsfulde regler. Respekten for lagerarbejderen består med andre ord i, at man gør det endnu dyrere for hende at blive arbejdsløs.

Det helt store slagnummer for beskæftigelsesministeren er så, at lovforslaget gennemføres i respekt for arbejdsmarkedets parter og deres overenskomstforhandlinger. Underforstået: Nu skal det offentlige jo ikke overbyde de mindstelønninger, der aftales ved overenskomstforhandlingerne.

Men LO vil meget have sig frabedt den form for respekt, for de ved hvad den fører til.

Tilbage står at dette lovforslag gennemføres af respekt for Dansk Arbejdsgiver, den eneste høringspart, der roser lovforslaget – bortset fra at DA ærgrer sig over, at selve kontanthjælpssatsen ikke bliver sat ned.

Og så er vi inde ved kernen i dette lovforslag.

Det skal bidrage til at presse mindstelønnen nedad. Alle økonomer uanset politiske tilbøjeligheder er enige om, at der er en sammenhæng mellem niveauet for de laveste sociale ydelse og niveauet for mindstelønnen.

Hvis de sociale ydelser bliver lavere, følger lønnen med ned.

Og så er vi inde i den svikmølle, som de borgerlige gerne vil have os ind i.
Først råber de op om at det skal kunne betale sig at arbejde.
Så gennemfører de lavere sociale ydelser.

Når forskellen bliver mindre, fordi lønnen følger med ned, råber de med fornyet styrke, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Det er en dødsspiral for lønmodtagerne, og jeg er rigtig glad for at alle partier i oppositionen står samlet om at afvise det.