Problemet er ikke løst

30. oktober var der forespørgselsdebat om dagpengeforliget, indkaldt af Enhedslisten. Fronterne blev trukket klart op. Her er min ordførertale. Du kan også se debatten her.

Lad os starte med nogle fakta, som alle bygger på svar vi har fået fra beskæftigelsesministeren.

Ved udgangen af juni måned i år har 59.480 personer mistet deres dagpengeret siden reformen trådte i kraft i 2013.

Hvordan er det så gået de 60.000? I uge 26 i år ser billedet således ud:

Ca. 1/3 er registreret med en lønindtægt.

Ca. 40 % er enten på kontanthjælp, arbejdsmarkedsydelse, eller de er såkaldt "selvforsørgende", dvs. uden lønindtægt og uden offentlig ydelse.

Resten er fordelt på en række andre offentlige ydelser. Kun 5 % har fået stabilt arbejde, så de har kunnet genoptjene dagpengeret.

Med andre ord: Resultatet af VK og DF´s dagpengereform er, at ca. 25.000 mennesker har oplevet en voldsom indtægtsnedgang fra dagpenge til kontanthjælpssats eller de er endt helt uden forsørgelse.

Hvad er så tendensen i øjeblikket?

Ministeren oplyser, at i 1. halvår 2015 er der i gennemsnit 335 personer der har mistet dagpengeret – om ugen vel at mærke. På årsplan svarer det til ca. 17.500 personer.

Ministeren oplyser også, at i 1. halvår har i gennemsnit har 126 personer mistet retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse – altså 126 om ugen, vel at mærke.

A-kassernes Samvirke oplyser, at tallet for de følgende måneder er ca. 200 om ugen. De vurderer samtidig at ca. 70 % ikke kan få kontanthjælp på grund af ægtefællens indtægt.

Det vil medføre, at gruppen af selvforsørgende i 2015 med et forsigtigt skøn vil vokse med ca. 5.600 personer.

Med mindre konjunkturen vender, så kan vi altså se frem til, at der i de kommende år vil være yderligere ca. 17.000 der mister dagpengeret hvert år, hvoraf ca. 40 % enten havner på kontanthjælp, på en af de midlertidige der ophører senest i 2017, eller de ender helt uden indtægt.

Første spørgsmål er så: Har det forlig, som Venstre, Socialdemokrater og Dansk Folkeparti indgik d. 22. oktober så løst problemet?

Svaret er nej. Iflg. deres egne tal så forventer de at nedbringe antallet af personer der mister dagpengeret med ca. 2.000 året – under forudsætning af en situation, med væsentlig højere beskæftigelse end i dag.

Dette beskedne tal skyldes jo, at VKO´s dagpengerform står stort set uantastet.

Der er stadig kun 2 års dagpenge. Der er stadig et krav om 1 års arbejde for at genoptjene dagpengeret. Der er stadig en voldsom forringelse af mulighederne for at få supplerende dagpenge.

Andet spørgsmål: Er der så nogle svar i forliget til de mange allerede har mistet dagpengeret, og som måske oven i købet lever uden forsørgelse? Det korte svar er nej.

Tredje spørgsmål: Er det rimeligt, er det retfærdigt, at det hovedsagelig er de ledige selv, der finansierer de forbedringer der trods alt er i forliget? For det er jo det, der sker, gennem en drastisk nedsættelse af dagpengesatsen for nyuddannede ikke-forsørgere, og indførelse af tre karensdage om året.

Det er vel ikke rimeligt og retfærdigt. Som tallene viser, så har de allerede betalt rigeligt.

Konklusionen er, at vi ikke har fået et holdbart dagpengesystem, der kan give lønmodtagerne tryghed, når de bliver arbejdsløse.

Systemet er heller ikke fremtidssikret. Forligspartierne har slet ikke forholdt sig til den udhuling af dagpengene der skyldes i forvejen mangelfuld regulering og den drastiske forringelse der følger af skattereformen, og som svarer til at den ledige mister en måneds dagpenge i 2023.

Enhedslistens bud er følgende: Vi skal indføre en job- og uddannelsesgaranti, således at alle ledige inden udløbet af en to - årig periode tilbydes mindst 1 års ordinært arbejde, eller relevant uddannelse på dagpenge. Dagpengene skal hæves, så de langt bedre dækker en gennemsnitlig LO-arbejders indtægt.

Det synspunkt har ikke meget opbakning her i salen. Vi samarbejder gerne om mindre forbedringer – under forudsætning af, at det ikke finansieres af de ledige selv.

Der er ikke råd, får vi at vide.

Det forstår vi ikke.

Det fremgår af forslaget til finanslov for 2016, at dagpengeudgifterne i 2016 er ca. 3,5 mia. mindre, end i 2013, hvor reformen trådte i kraft. Selvfølgelig er der råd til tryghed for lønmodtagerne. Det er et politisk valg.

Og det er et vigtigt valg. Det handler ikke kun om den enkelte, som bliver ramt. Det handler om at vi gerne vil have et trygt samfund. Det handler også om lønmodtagernes muligheder for gode løn og arbejdsvilkår. Hvis alle er hunderæd for at blive fyret, har solidariteten trange vilkår, men arbejdsgiverne har kronede dage. Det er kernen i denne debat.

Og så skal jeg på vegne af SF, Alternativet og Enhedslisten oplæse følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse F4

Folketinget konstaterer at dagpengereformen fra 2010 har medført ringere tryghed for lønmodtagerne, at der også i fremtiden vil være mange tusinde som mister deres dagpengeret hvert år, og at mange af dem helt vil miste forsørgelsen.

Folketinget konstaterer derfor, at selvom det mellem S, DF og Venstre indgåede forlig indeholder visse forbedringer, så løser det ikke problemet, og at forbedringerne hovedsageligt finansieres af de arbejdsløse selv, bl. a. gennem indførelse af karensdage og nedsættelse af dagpengesatsen for nyuddannede.

Endeligt konstaterer folketinget, at den nye aftale bygger videre på den fejlagtige opfattelse, at når de ledige ikke er i job, så skyldes det manglende initiativ fra den ledige, og ikke mangel på arbejdspladser.

Folketinget opfordrer derfor regeringen til fremlægge forslag til et fleksibelt og solidarisk dagpengesystem, som kan skabe tryghed for lønmodtagerne når de bliver arbejdsløse, og som ikke finansieres ved forringelser for de ledige.